Det begyndte med, at Danmarks Radio med den sendrægtighed, der dengang kendetegnede monopolet, kom for sent til at deltage i den internationale sangkonkurrence på Eurovisionen. Men allerede året efter var vi med, da Birthe Wilke og Gustav Winckler sang sig ind på en tredjeplads med duetten "Skibet skal sejle i nat". Tidens store refrænsangere og -sangerinder deltog gerne, og de følgende år var det Rachel Rastenni med "Jeg rev et blad ud af min dagbog", Birthe Wilke med "Uh, jeg ville ønske, jeg var dig", og Dario Campeotto med "Angelique", som var skrevet af en gammel mand på Sjælland. Den vil folk stadig høre, når Dario optræder. Og så siger man, at kunst er for evigheden i modsætning til de såkaldte døgnfluer, schlagerne.
Otto Brandenborg deltog i 1960 med "To lys på et bord". Den fik ikke en eneste stemme af juryen, men blev efterfølgende et gigantisk hit. I 1962 deltog for resten skuespilleren Baard Owe og sang sig til en tredjeplads. Hvem skulle nu have troet det?
Operettesangerinden Ellen Winther nåede lige at vinde med "Vuggevise", før vidunderet indtraf: Grethe og Jørgen Ingemann vandt internationalt med "Dansevise". Da græd hele Danmark af glæde - nogle vil sige rørstrømsk, for Grand Prix'et blev også latterliggjort. Bortset fra den seriøse jazzsangerinde og danske vinder i 1965, Birgit Brüel, blev det mere og mere sekundanavne, som tegnede det danske Grand Prix.
Rejehoppet
Samt Jørgen Mylius, som i mange år nærmest var flyttet ind i melodi grand prix'et, og som sandelig også blev latterliggjort for sin personlige stil, og fordi han for ofte skamroste noget, som mildest talt ikke var af høj kvalitet. Tommy Seebach nåede sin karrieres højdepunkt med "Disco Tango" og "Krøller eller ej", Brixx, (Peter Brixtoftes lillebror), ramte tidsånden med "Video, video", fordi videomaskinen lige var nået ud i de små hjem, og Gry Johansen charmerede sig ind med sit sjove rejehop. Midt i det hele overvandt Kim Larsen alle fordomme, da han stillede op med "Ud i det blå", hvor han sang om at stå i en vandpyt, men vandt ikke.
Nummer sjok
Birthe Kjær fik en gedigen national succes med en af sine kendingsmelodier "Vi maler byen rød" i 1989. Den fik hun en pæn tredjeplads for i det internationale. Så fulgte magre år, hvor Aud Wilken dog sang sig til en femteplads med "Fra Mols til Skagen", og en vis drag med "Drama Queen" gav dog krydderi. Bunden blev nået, da Malene Winther-Mortensen blev nummer sjok internationalt - bortset fra de tre år, hvor Danmark slet ikke nåede frem til finalen. Det var hårde tider.
Fra 1967 til 1977 deltog Danmark slet ikke. Danmarks Radio gad ikke være med. Så fik vi den. Til gengæld fik vi en uventet triumf, da de to gange morfar, brødrene Olsen slog Europa med beundring og sejrede med "Smuk som et stjerneskud". Og de var ikke levnet mange chancer på forhånd.
