Læsetid: 5 min.

Unge bliver overrumplet af finanskrisen

Økonomi. De har aldrig prøvet at mangle noget. De har været vant til dyre fester, mærketøj og elektroniske 'gadgets' købt på forbrugslån. Generationen af unge skal nu agere i en tid med økonomisk krise. Det vil resultere i en brat opvågnen og måske en ændring i mentaliteten, vurderer eksperter
De to unge piger i 20-erne mærker krisen meget lidt. De regner blot med at de vil spise mere hjemme hos vennerne og gå mindre ud at spise. Ellers vil forældrene hjælpe dem. Maja Kring Schjørring (th.) er ved at uddanne sig til sygeplejerske. De sidder i køkkenet i Majas andelslejlighed. Laura Hauer (tv.) læser politisk kommunikation og ledelse på Handelshøjskolen

De to unge piger i 20-erne mærker krisen meget lidt. De regner blot med at de vil spise mere hjemme hos vennerne og gå mindre ud at spise. Ellers vil forældrene hjælpe dem. Maja Kring Schjørring (th.) er ved at uddanne sig til sygeplejerske. De sidder i køkkenet i Majas andelslejlighed. Laura Hauer (tv.) læser politisk kommunikation og ledelse på Handelshøjskolen

Jens Nørgaard Larsen

3. januar 2009

"Det bliver en brat opvågnen." Sådan beskriver ungdomsforsker Johannes Andersen fra Aalborg Universitet den unge generations kommende møde med finanskrisen. De unge i starten af 20'erne har nemlig aldrig før prøvet at være i en økonomisk presset situation:

"De har aldrig prøvet at leve under en økonomisk krise. De har levet i tid, hvor man i princippet har haft nok midler til rådighed," siger Johannes Andersen.

Derfor mener Johannes Andersen, at mange af de unge vil komme i klemme inden for de nærmeste år:

"Der er nogen, der virkelig kommer til at brænde nallerne. De har været vant til, at der var meget kort afstand fra et behov opstod, til de kunne få det dækket. Og hvis ikke de havde pengene, kunne de tage et forbrugslån eller købe det udstyr, de gerne ville have hos Leasy. De unge, der har levet på den måde, får det selvsagt svært i de kommende år," siger Johannes Andersen. Centerleder på Center For Ungdomsforskning, Jens Cristian Nielsen, er enig i, at der er en gruppe, der kommer i klemme:

"Dem, der har taget store forbrugslån og samtidig står over for at købe lejlighed, vil få det meget svært økonomisk," siger Jens Christian Nielsen. Han mener også, at krisen vil ramme skævt:

"De unge med forældre, der de seneste år har nydt godt af en stor friværdi, vil blive støttet hjemmefra. De, der har mindre bemidlede forældre, får det sværere. De har ingen støtte hjemmefra og de job, de normalt har kunnet få så let som ingenting, bliver der færre og færre af - eksempelvis i bygge- og anlægssektoren," siger Jens Christian Nielsen.

Han er dog fortrøstningsfuld over for hovedparten af de unge:

"En mainstream ung dansker vil naturligvis kunne mærke det, men det vil næppe blive helt uoverskueligt for ham eller hende. Måske om et par år, hvis arbejdsløsheden stiger meget. Men ikke her og nu," vurderer Jens Christian Nielsen.

Dyre ting

Kendetegnende for generationen er, at man går op i kvalitet og dyre enkeltting, mener Johannes Andersen:

"Med den ene hånd kan de leve spartansk i lang tid - og med den anden kan de så pludselig fyre en masse penge af. De har ikke noget imod at spise spaghetti med ketchup hver dag og så gå ud og købe en dyr guitar eller en kjole i et bestemt mærke. Ræsonnementet er: 'Jeg kan godt spare, men når jeg fører mig frem, så skal der være kvalitet i det'." Og det, vurderer han, bliver det sværeste for dem at undvære:

"De kan sagtens leve spartansk, for det er de sådan set vant til. Men de vil få problemer med ikke at kunne skeje ud. Ikke at kunne købe en bestemt taske eller en særlig elektronisk gadget. Den symbolske handling, som viser, hvem de er, vil de komme til at savne. Og de vil komme til at savne at gå i byen og slå til Søren," siger Johannes Andersen.

De unge danskere har på alle måder levet en ubekymret tilværelse, mener Johannes Andersen:

Sikkerhed

"De ældre generationers billede af de unge er, at de har haft mange ressourcer - og det har de sådan set også. De har taget SU-lån og som regel haft et arbejde ved siden af. Eller i det mindste den opfattelse, at hvis de gad, så kunne de let få et arbejde. Det giver jo også en tryghed, som de vil komme til at savne."

Jens Christian Nielsen regner med, at når det bliver sværere at få arbejde, så vil de unge, som ofte betegnes som individualister, også blive mere fællesskabsorienterede:

"Jeg tror, at fagbevægelsen vil få vind i sejlene. De seneste mange år har der været færre unge, der tilmelder sig fra start. De vil nok se i øjnene, at det alligevel er en god idé at være i en a-kasse og fagforening," siger Jens Christian Nielsen og tilføjer:

"Holdningen blandt dem i dag er, at de selv er ansvarlige for, om de klarer sig dårligt eller godt. Men finanskrisen vil nok gøre, at de indser, at det også kan være noget udefrakommende, der er skyld i det. Og det kan gøre, at man skal til at finde de klassiske kollektive former frem," vurderer han.

Johannes Andersen regner derimod ikke med, at fagforeningerne bliver overrendt af unge i start 20'erne:

"Jeg vil blive overrasket, hvis de alle styrtede hen og meldte sig ind. Nogle vil nok gøre det, men der er en forestilling blandt de unge om, at man selv er skyld i det, hvis det går dårligt, og at man derfor også selv skal gøre noget ved det," siger han og tilføjer:

"De vil snarere dyrke og pleje deres private netværk, for selv om de er individualister, så er de meget netværksorienterede. Det er ikke et institutionaliseret medlemskab, der er vigtigt. Det er et godt netværk. Dem, der vil melde sig ind i fagforeningerne, er snarere de ægte individualister. Dem, der i dag er mellem 30 og 40 år - men som aldrig har fået meldt sig ind."

Ny mentalitet

Jens Christian Nielsen mener, at finanskrisen ikke bare vil gøre de unge mere fællesskabsorienterede i forhold til fagforeningen. Han tror også, at krisen kan være med til at ændre hele deres mentalitet - og få dem til at engagere sig mere i samfundet:

"De aktivistiske miljøer vil få mere drivkraft, og man vil i højere grad sætte spørgsmålstegn ved, om den økonomiske politik, som politikerne fører, er den rigtige. Globale bevægelser som eksempelvis Attac, som blomstrede i tiden op til den 11. september 2001, kan få vind i sejlene igen, og det er sandsynligt, at man i det hele taget vil begynde at interessere sig mere for samfundet," vurderer han.

Og ændringen er allerede så småt på vej:

"Når noget er i søgelyset i medierne, er de unge begyndt at reagere ret hurtigt. Når der er fokus på Ungdomshuset, så melder de sig ind i støttegrupper på Facebook. Eller i grupper, der er modstandere af Ungdomshuset - det er sådan set ligegyldigt. Men ændringen er, at de tager stilling og er ikke ligeglad med, hvad der sker i samfundet. Den form for engagement tror jeg, vi vil se mere af i de kommende år - i takt med at finanskrisen udvikler sig," siger Jens Christian Nielsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steen Rasmussen

HVEM ER DET LIGE DER ER FORBEREDT PÅ FINANSKRISEN?

Citat: "De kan sagtens leve spartansk, for det er de sådan set vant til. Men de vil få problemer med ikke at kunne skeje ud. Ikke at kunne købe en bestemt taske eller en særlig elektronisk gadget. Den symbolske handling, som viser, hvem de er, vil de komme til at savne. Og de vil komme til at savne at gå i byen og slå til Søren," siger Johannes Andersen.

De unges selvforståelse er lige så pervers, som det samfund de er vokset op i og som er parat til at speede væksten op i det økonomiske system, for at bevare de unges mulighed for at bekræfte deres syge selvforståelse og økonomernes billede på den økonomiske vækst som løsningen på alle problemer.

Selv om de økonomisk højtflyvende for længst er afsløret som dem, der bidrager mest til destruktionen af livets mere naturlige forudsætninger, så tonser de vækstfikserede statsfinansierede propagandainstitutioner som Cepos og Bjørn Lomborg behændigt der ud af med deres københavnske konsensusbudskaber om, at de storforbrugende og storsvinende kan forbruge sig ud af alle de problemer, der flyder i slipstrømmen efter dem. Ideologien hænger efter hånden er så tykt over danskeren, så ingen er i stand til at se skoven for bar træer.

Finanskrisen har gjort mere god for miljøet og med den kæp den har stukket i hjulet på de selvfedes selvforståelse. De 560 milliarder kr. der er fordampet ud af aktieværdier og danske huspriser i 2008 har gjort mere godt for miljøet, end tusind flommeord fra statsministeren om grøn vækst nogen sinde vil komme til. Grunden er lige som gødet for den anden bankpakke og skattelettelserne for de mest flommefede og storforbrugende danske svin. Ikke nok med at vi eksporterer 26 millioner svin om året, men vi er de største CO2 svin i Europa, når man husker at regne det hele med, hvad man har så forbandet svært ved. Men selvfølgelig skal vi bare sende den ene skibsflåde ud på verdenshavene med kunstgødning til algerne efter den anden. http://www.information.dk/178455 Gødningen vil jo få algerne til at blomstre op og binde de kaskader af lort, vi har tilført atmosfæren, til sig. Om de synker ned på bunden af verdenshavet og holder på lortet her, eller om de flyder rundt og laver endnu større ulykker end det var tiltænkt at øvelsen skulle afhjælpe, det er der ingen der ved. Men til gengæld er det oplagt at Mærsk-flåden kunne sættes ind her. Den er alligevel ved at blive lagt op på grund af at containertransporten mellem asien og de gamle industrilande tager af i takt med finanskrisens udvikling.

Problemerne hænger sammen. Men at reformere og forandre den syge selvforståelse, som er roden til alt det onde, det er tabu. Så hellere holde illusionen om grøn vækst op for sig. Den kan dække over det moderne samfunds største paradoks, nemlig det at løsningen i form af økonomisk vækst er selve problemet. Det er for alt i verden om at holde fast i symbolikken. Realiteten må aldrig blive for påtrængende: "De kan sagtens leve spartansk, for det er de sådan set vant til. Men de vil få problemer med ikke at kunne skeje ud. Ikke at kunne købe en bestemt taske eller en særlig elektronisk gadget. Den symbolske handling, som viser, hvem de er, vil de komme til at savne. Og de vil komme til at savne at gå i byen og slå til Søren," siger Johannes Andersen.

Søren Kristensen

I takt med at elektroniske gadgets bliver stadig billigere, er det nok ikke her problemerne vil manifestere sig. Snarere vil vi komme til at se effekterne af meningsløshed udmønte sig i endnu mere skaberi og vold. Det er jo hvad der sker, når det forkælede barn ikke kan få det som det havde tænkt sig. Men det er selvfølgelig kun en overgang, indtil næste generation, som har set konsekvenserne af deres inkompetente forældre, skeje ud, vælger at tage skeen i den anden hånd. Alt for sent, selvfølgelig. Men bedre sent end aldrig. Der er således håb forude - på sigt - som man siger.

Lars Peter Simonsen

Kære Steen Ole Rasmussen!
Nogle gange kommer gaver i gråt papir. Måske vil det efterhånden gå op for folk at idéen om kontinuerlig materiel vækst , som deu så rigtigt skriver, ikke er løsningen men selve problemet. Det er ikke mit indtryk at den stadig stigende materielle vækst skaber lykke, snarere det modsatte. Det evindelige krav om at vi skal arbejde mere og mere skaber stressede, ulykkelige og ensomme mennesker der bliver mere og mere fremmedgjorte over for den spirituelle del af tilværelsen og andre menneskers ve og vel.Det er på tide at vi den vestlige bremser lidt op og ser os omkring. Der flndes milliarder af mennesker der ikke har del i vores såkaldet velstand, og denne kan aldrig blive alle til del Tror man virkelig at de vil blive ved med at acceptere uligheden, især når det i virkeligheden er muliugt at selv de allerfattigste kan få en stærk forbedring af deres hverdag hvis vi andre skruer lidt ned for blusset. Forhåbentlig er kapitalismens tidsalder ved at rinde ud, og humanismens tidsalder kqn tage overog vi kan begynde at sætte mennesker og miljæ i hæjsædet når der træffes beslutninger der har betydning for os alleog ikke kun handler om at fylde lommerne hos nogle få og bedøve os andre med "brød og skuespil"

Jens Carstensen

Når alt kommer til alt, så er der næppe nogen, som har været med på forbrugs- og investerings bølgen, der tager skade af, at sætte forbruget eller farten lidt ned !
Der er sikkert blevet knækket mange nødder i julen !Men bolignødden har ingen fået knækket endnu og det lige siden Ingrid og lillebrors dage ! Finanskrisen har så grundigt manifisteret sig, og det fra noget oprindeligt teknisk til noget ganske håndgribeligt; og det tvinger mange til, at tænke og agere udfra en mindre forbrugende dagligdag ! Der er simpelthen ikke finansiel basis el. konsensus i bankverdenen til at fortsætte eksperimentet.
Så, nu er det spændende at se, hvad man fra politisk hold kan blive enige om ? Er det overhovedet muligt at bygge almennyttige boligere i 2009 ? Hvordan sikrer vi bedst og mest konstruktivt, at holde folk på arbejdsmarkedet, skabe vilkår og det indenfor en lang række fag-og beskæftigelsesområder !!
Markedet ser ud til at være meget lidt selvregulerende, forstået på den måde; det er ikke uden konsekvenser for unge som ældre, når Oasen har vist sig, at være et synsbedrag for de mange, ja - de fleste, vil jeg påstå!

Det er jo den rene ynk. Spænd livremmen ind og fat, at vi snart ska ha renset ud i det her system, der er så gennemsyret af lobbyisme og idioti, at man må håbe olien snart slipper op og USA går konkurs.

VH NiS..

ruud van leeuwen

Unge , krisen er lige begyndt , nu skal vi til at opleve den politiske udnyttelse af den , både nationalt og internationalt. Der er mange lande der på en gang har fået trumfkort i hænderne og de skal nu udnyttes Naturgas , olie ,og andere råstoffer , der skal snart spilles højt spil !! Nationalt er indsatsen af regering at vise handelskraft , og samtidig at sløre ansvar for deres politik !! At tillade de forskelige nye lån former er en del af deres fejlen !

"Nationalt er indsatsen af regering at vise handelskraft "

Kan du ikke lige skifte regeringen ud så ellers er det jo utopia du snakker om der.

Steen Rasmussen

Hvis den relative enighed, der hersker om at væksten er en del af problemet her på tråden, var ræpresentativ for resten af planetens beboere, så kunne vi sætte arbejdstiden ned til den nødvendige, nøjes med at forbruge det nødvendige, tale, kommunikere frit og uforlorent, udfolde det sociale, det som karakteriserer arten Homo (sapiens, ludens, ecologicus, economicus osv.). Men som det er nu er enhver forpligtet til at bidrage mest til det aldeles destruktive præstationsprincip, stå til rådighed for almindeligt destruktiv produktion 37 timer om ugen, forbruge og svine så meget som muligt i vækstens hellige navn. Det er en sær form for frihed, man dyrker i den frie verden!

Jeg ser ingen som helst tegn på, at de unge skulle være værre end de ældre!

Og hvem skulle de iøvrigt ellers have lært deres påståede adfærd af?