Læsetid: 4 min.

Vagt om de hule værdier

Med Mai Brostrøm og Peter Thorsboe er vi igen i gode hænder, når det gælder søndagens svar på lørdagskyllingen: aftenunderholdningen. Menneskeliv bliver symboler, når meninger kan dræbe
Trikker (Benjamin Boe Rasmussen) og Per (Thomas Guldberg Madsen) må igen rykke ud for at ransage og overvåge en privat bolig.

Trikker (Benjamin Boe Rasmussen) og Per (Thomas Guldberg Madsen) må igen rykke ud for at ransage og overvåge en privat bolig.

Mike Kollöffel

5. januar 2009

I sagens natur ved danskerne ikke så meget om de bodyguards - eller livvagter, som vi kalder dem på dansk - som staten i sin godhed har ansat til at passe på kongehuset og politikerne, gæstende statsledere fra udlandet, og hvem der ellers kunne være truet af diverse terrorister. Diskretion er ikke en æressag, men en professionel forholdsregel. Mest har vi hørt om dem i forbindelse med beskyttelsen af Naser Khader og Kurt Westergaard samt selvfølgelig Clintons spektakulære visit for nogle år siden, hvor man dårligt kunne gå på Gammeltorv for bare bodyguards.

Sandheden er, at det meste af deres tid går med at vente, for sædvanligvis sker der intet farligt. (Så vidt vi da ved, for der kan jo være ting og sager, som hemmeligholdes for offentligheden, som det skete under Blekingegadesagen). Det er da gudskelov heller ikke den socialrealistiske sandhed, der har interesseret manuskriptforfatterne Mai Brostrøm og Peter Thorsboe i tv-serien Livvagterne, men måske en anden sandhed?

På det ydre plan handler det om noget, som eventuelt kunne ske, hvis såfremt. Derfor er der researchet godt og grundigt i arbejdsmetoderne, så seerne i tilgift f.eks. får et indblik i, hvordan en optagelsesprøve forløber. Det er en signatur for forfatterparret, at de skriver locations og datoer ind som tekst i billederne ikke for at snyde os, men for at give historierne et dokumentarisk anstrøg. Som de også gjorde det i Rejseholdet og Ørnen. Det skal virke overbevisende. De går ikke så vidt som den britiske serie Spooks, hvor der arbejdes med terrorisme i det store format, trusler om udslettelse af hele bykvarterer i London, mindre kan gøre det. Men de er på samme måde opdaterede, og derfor begyndte Livvagterne i en helikopter over Bagdad, før historien fløj tilbage til Danmark.

En kyniker

Nu har vi set de første to afsnit, som tilsammen udgør en afsluttet fortælling, og kan allerede konstatere, at søndagens svar på lørdagskyllingen igen er i gode hænder. Egentlig er det ikke plottet, der imponerer. En snigskytte, som tjekker sin riffel af, så vi ved, at han senere vil bruge den, er klassisk i sin enkelhed, men byder jo altså ikke på den helt store overraskelse, ligesom dramaets afslutning heller ikke kan tage vejret fra en. Det går lidt for nemt.

Men så er der alt det andet, som alligevel og tilsammen giver en effektiv spænding, fordi det er så velsignet godt fortalt. Velproduceret hedder det. Her er højt tempo fra starten, hurtige klip, spændende locations og lyde, livlig afveksling. Spændingen ligger i efterretningsteamets kapløb med tiden og i, om de tre novicer kan klare deres første opgave.

Først og fremmest er personerne nogle, man gider beskæftige sig med. Jasmina (Cecilie Stenspil), Rasmus Poulsen (Søren Vejby) og Jonas Goldschmidt (André Babikan) er allerede så småt trådt i karakter med deres forskelligheder, men navnlig spiller den svenskfødte Thomas W. Gabrielsson sikkerhedschef med stor autoritet. Det er ham, der skal træffe de vanskelige beslutninger uden at ryste på hånden. Det gør han. En kyniker i demokratiets og humanitetens tjeneste. Vil han overholde spillereglerne? Ganske opkvikkende at se en kvinde, Jasmina, der kan bokse, og en anden, Ellen Hillingsø som øverste chef, der om ikke andet kan se skræmmende ud.

Det ligger i produktionsvilkårene, at man ikke kan stille de samme krav om perfektion til en tv-serie som til en biograffilm, som opererer med et større budget. Så ville man nok have dæmpet den kandidat, som dumpede ved optagelsesprøven, fordi han troede, han var Rambo. Simpelthen en klodset figur.

Hævneren

Utroskabshistorien er en bærende del af afsnittene. Den vattede forsvarsminister ringer fra mobilen hjem til den utro, kvindelige kulturordfører i det største oppositionsparti fra taget på den danske ambassade i Bagdad. En bosnisk født bodyguard redder ham fra at blive ramt af et sprængstykke under et morterangreb, men mister derved selv livet.

"Ministers tankeløshed koster liv" hedder det i en avisoverskrift, og så er det, at faderen, en tidligere jugoslavisk elitesoldat med et ubehandlet posttraumatisk stresssyndrom får den ide, at han vil skyde ministeren for at hævne sønnen.

Med alle de bolde i spil har serien fået en lovende start. Med utroskaben som omdrejningspunkt er vi måske tæt på det, som kan være seriens 'anden sandhed'. At livvagterne i deres arbejde, som de formentlig har påtaget sig ud fra et vist idealistisk og moralsk standpunkt, også bliver vogtere over noget, som måske ikke er i orden. De bliver beskyttere af utroskaben, for de har ikke ret til at blande sig i den. De skal desuden beskytte en forsvarsminister, som tilsyneladende ikke selv tror på krigen i Irak længere, skønt han skal sige det modsatte, når han er på tv.

Mai Brostrøm og Peter Thorboe arbejder selv med underholdningsgenren med et politisk engagement light, og i deres skriftlige oplæg til serien citerer de både filosoffen Kant og den britiske historiker Joanna Bourke. Om temaet siger de, at det handler om "forbrydelsen, der reducerer menneskeliv til symboler," hvilket sker, "når meninger bliver dødbringende."

Charmerende ved deres serie er, at de f.eks. lader de unge livvagter slappe af i en scene ved at spille klaver firhændigt og afsynge Kim Larsens sang om "strisserne," der "kom midt om natten." God lille detalje.

Livvagterne del I og II. Instruktør: Mikkel Serup. Manuskript og koncept: Mai Brostrøm og Peter Thorsboe. Sendes på DR 1 søndage kl. 20. De første 10 afsnit i 2009, andre 10 i 2010

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

”Livvagterne” kan vel med nogen ret betragtes som danskernes svar på de film Hollywood producerede om Vietnamkrigen, mens den stod på.

”Livvagterne” er et værdigt modstykke til ”The Green Berets” fra 1968 med John Wayne i hovedrollen…

Chris David Bonde Henriksen

Nå Per Thomsen. Lugtede du nazisporet?

Velkommen tilbage til bloggen.

Jeg var sgu' ved at blive helt bekymret.

Jeg har muntret mig med en anden Per (Holm Knudsen) i dit fravær.

Jeg har ikke set et eneste afsnit af forfatterparrets tidligere produktioner til ende. Men det skyldes i højere grad den blå-grå cigarrøgs linse serierne absolute skal filmes i. For for ikke det kortvarige glimt af roterbladenes puls under den brændende sol som sychroniseres med ens egen hjemme i sofaen. For nu bliver det først rigtigt spændende. Afløses det hurtigt af denne evige november. Hvilket er slut produktet og forfatternes fremmeste kendmærke. Den anglo-amerikanske agent og den patriotiske funktionær signatur a la 2000. Der vel på længere sigt bedst er sikret sig som omsvøb for et skrantende ugeblade. Som en rigtig livvagt.

Inger Sundsvald

Lige dele højt tempo fra starten, hurtige klip, spændende locations, lyde og voldspsykopater. Så kan drengerøvene få fodret deres trang til lørdagskylling og Hollywood.

Heinrich R. Jørgensen

Jeg har ikke set noget af denne nye serie, men jeg bryder mig meget lidt om, at dybt ubehagelige temaer såsom incest, trafficking, mord og meget andet, der systematisk gøres til genstand for almindelig TV underholdningsserier. Tendenserne i TV dramaserier såsom Rejseholdet, Ørnen og Forbrydelsen, finder jeg dybt bekymrende. Der er jo masser af børn og sarte sjæle, der bliver paralyseret af møget, og sluger dramaerne råt, som de narkoleptiske TV konsumenter de bliver gjort til...

Ikke at jeg er bornert eller synes at noget skal skjules, men den doku-realistiske iscenesættelse må være meget skrap kost for mange, og i praksis umulig at sige nej til, når først man er blevet hooket.

Heinrich R. Jørgensen

Du har ret Inger - jeg mente ikke "narkoleptiske", men "dybt afhængige", på samme måde som narkomaner er.

Beklager det aldeles forkerte ordvalg...

Lars Peter Simonsen

Hellere livvagter en x-faktor, danseshows og andre talent(løsheds)-konkurrencer. At sammenligne med SS og Green Berets er lidt langt ude, synes jeg. Personerne har dog mange facetter og er ikke endimensionelle voldsspykopater, men kvalificerede fagpersoner, Rambo syndromet bliver jo omhyggeligt luget bort. Det virker som om visse her ikke har set programmet...

Inger Sundsvald

Jeg har helt sikkert set udsendelsen med et beskyttelsesfilter. Jeg skal ikke se flere afsnit, men jeg opfattede da, at serien kan have en mission ved, med action og spænding som skalkeskjul, at gøre opmærksom på de sindssyge krige Danmark deltager i. Traumatiserede mennesker og døde unge soldater, kan nok få én og anden til at tænke lidt dybere over f.eks. Danmarks enegang i forhold til EU.

Massimo Fiorentino

Velproduceret, men historien mangler troværdighed. Man skyder ikke en ubevæbnet mand i hovedet når han ikke udgør en direkte fare for andres liv, når man tilmed har haft alle chancer for at pågribe manden inden han kan begå sin forbrydelse. Dertil at sende en nyuddannet bodyguard nøgen ind til en potentiel farefuld situation uden at briefe ham på opgaven først er jo himmelråbende stupidt (afsnit II). Dybt utroværdigt og et klasseeksempel på leflen for tju-bang-action. Derudover er "de nyuddannede" ensidige karakterer med stone face, der ikke umiddelbart har dybde, men lad os nu se hvad der sker i de næste afsnit. Glimrende no-brainer søndagsunderholdning men lige nu i al fald langt fra de uomtvistelige kvaliteter i Rejseholdet.