Læsetid 9 min.

Veluddannet og frigjort indvandrermand søges

Indvandrerne opgiver i stigende grad de arrangerede ægteskaber, men opgøret med traditionen har skabt uventede tabere på kærlighedsmarkedet. De veluddannede indvandrerpiger har svært ved at blive gift, for der er mangel på mænd, især de moderne
Selvstændighed. Dansk-palæstinensiske Rola El Dirawi så sig godt for, inden hun giftede sig. Det var det vigtigt, at hendes mand, Mohammed, ville give hende frihed og lade hende selv bestemme, siger hun.

Selvstændighed. Dansk-palæstinensiske Rola El Dirawi så sig godt for, inden hun giftede sig. Det var det vigtigt, at hendes mand, Mohammed, ville give hende frihed og lade hende selv bestemme, siger hun.

Rune Evensen
9. januar 2009

Dansk-pakistanske Nadia har travlt. I løbet af de næste fire år skal hun afslutte sin uddannelse som læge, hun skal i turnus, og hun skal helst sikre sig en specialelægeplads og dermed fremtiden som kardiolog. Og så skal hun giftes. Og her taler vi ikke om tvangsægteskaber eller pres fra forældrene side. Nadia vil gerne selv giftes, selvfølgelig vil hun det. Hvem ønsker at være en barnløs gammeljomfru, som stadig bor hjemme hos sine forældre?

Problemet er bare, at der ikke er så mange mænd til højtuddannede kvinder med pakistansk baggrund og slet ikke mænd som deler Nadias idealer om et moderne ligestillet parforhold.

"Mit største mareridt er at få en mand, som er totalt groet fast i de pakistanske traditioner og ikke kan forstå, hvad det vil sige at ville gøre karriere og bruge meget tid på sit arbejde" fortæller Nadia, som mener, at det at blive gift er det afgørende dilemma for hende selv og mange andre veluddannede piger med indvandrerbaggrund. Hun har set mange eksempler på, hvordan det går, når de moderne piger bliver gift med de traditionelle mænd.

"Min kusines mand kan finde på at ringe til hende lige pludselig, fordi han ikke gider passe børnene længere, selvom det er hans tur. Og så skynder hun sig bare hjem i stedet for at diskutere med ham. Sådan ville jeg aldrig kunne leve,"siger Nadia med eftertryk.

Kristina Aamand, som er forfatter til bogen Mødom på mode og selvstændig konsulent med speciale i integrationsspørgsmål mener, at mange unge kvinder med anden etnisk baggrund går tvivlende ind i ægteskabet, lige meget om de selv har valgt manden eller ej.

"De unge kvinder føler, at deres valg af ægtefælle er af afgørende betydning for, om de kan få opfyldt deres drømme. Og deres valg føles uigenkaldeligt, for det er stadig ikke særligt acceptabelt at blive skilt," siger Kristina Aamand.

Uventede tabere

Hverken Nadia eller hendes veninder frygter at blive tvunget ind i et ægteskab, for i dag er det de færreste indvandrerforældre, som mener, at deres børns ægteskab udelukkende er familiens sag og beslutning.

Selv de pakistanske indvandrere, som traditionelt har været mest tilbøjelige til at arrangere deres børns ægteskab med familiemedlemmer i hjemlandet, ser i dag nu med mildere øjne på at børnene finder deres ægtefælle selv eller har det sidste ord i ægteskabsforhandlingerne.

Udviklingen kan aflæses i statistikken. I 2001 blev 61 procent af alle 2. generationsindvandrernes ægteskaber indgået med en ægtefælle fra hjemlandet. I dag er tallet faldet til det halve.

"Mange pakistanske familier har haft dårlige erfaringer med de arrangerede ægteskaber med en slægtning fra hjemlandet og er nu villige til at prøve andre løsninger," siger antropolog Mikkel Rytter, som har forsket i de pakistanske familiemønstre,

"I stedet for den gamle tradition, hvor man giftede sig inden for familien, er der opstået et udpræget lighedsideal, hvor man gifter sig med dem, som er lige som en selv. Idealet er at parterne skal være for eksempel lige religiøse, lige moderne eller veluddannede," forklarer Mikkel Rytter og påpeger, at opbruddet i traditionerne skaber uventede tabere: Særligt de veluddannede kvinder risikerer at komme i klemme på det nye ægteskabsmarked.

"Det er oftest mændene, som finder deres ægtefælle i Pakistan, og dermed taber kvinderne, som er vokset op i Danmark. Forældrene til de veluddannede unge kvinder ved godt, at ægteskabet lykkes bedst, hvis datteren bliver gift med en mand fra Danmark, som også er veluddannet, men dem er der jo ikke så mange af," siger han og henviser til at indvandrernes døtre generelt klarer sig bedre end sønnerne i det danske uddannelsessystem.

Bare vente

Den problematik kender dansk-pakistanske Rubina på 24 år alt til. Hverken hun eller hendes ældre søster er endnu blevet forlovet, og nu begynder angsten for aldrig at blive gift for alvor at komme krybende.

"Mine forælde er enormt forvirrede, for de kom til Danmark alene uden deres familie og har ikke et særligt stort netværk. De ved ikke, hvordan de skal skaffe en mand til min søster og mig. Man stiller sig jo ikke bare op og siger: Jeg har en pige - har du en dreng," siger Rubina, som lige som Nadia ikke har lyst til at få sit navn frem på grund af den megen sladder i det pakistanske miljø. Både søsteren og Rubina har fået grønt lys fra forældrene til selv at finde en mand, men det er lettere sagt end gjort.

"Mine forældre har måske været for gode til at opdrage mig til en pæn pakistansk pige. Jeg går jo ikke i byen, og jeg går heller ikke bare hen og snakker med fyrene på medicinstudiet, så jeg ved ikke, hvor jeg skal møde en mand," siger Rubina, som påpeger, at det stadig regnes for dårlig tone, hvis både pigen selv eller hendes forældre er for opsøgende på ægteskabsmarkedet. Dermed er hun og søsteren henvist til at vente på den pakistanske prins med den hvide kittel.

"Det er en stor sorg for mine forældre, at min søster ikke er blevet gift endnu, men vi prøver at sige til hinanden, at der nok skal lykkes. Ellers er der jo andet i livet end at blive gift,"siger Rubina, som drømmer om at møde en anden medicinstuderende, når hun skal på turnus til næste år, men som hun selv siger med et grin:

"Chancen for at der lige står en ugift pakistansk reservelæge på Esbjerg hospital er nok ikke så stor."

De traditionelle drenge

Som Nadia og Rubina kun alt for godt er klar over, handler det ikke bare om, at finde en mand, men snarere om at finde den rette moderne af slagsen. Dem er der mangel på, for mens de unge kvinder med anden etnisk baggrund drømmer om ligestillede ægteskaber og moderne liv med karriere og daginstitutioner, så har drengene i højere grad holdt fast i en traditionel kønsrolleopfattelse.

Rockwoolfonden undersøgelse af indvandrerne i det danske uddannelsessystem viste, at drengene værdimæssigt lå langt fra pigerne. I modsætning til pigerne insisterede de unge mænd med indvandrerbaggrund stadig på at have en kone, som tog hovedansvaret for børneopdragelsen og husholdningen på bekostning af arbejdslivet. Drengenes traditionelle tilbøjeligheder frustrerer de unge kvinder, mener sociologen Camilla Elg, som i sin ph.d afhandling Set og overset fra Aalborg Universitet har studeret unge kvinder med indvandrerbaggrund.

"Mange af de unge kvinder accepterer, at deres forældre har et traditionelt syn på kvindernes muligheder og undgår så vidt muligt en konfrontation omkring emnet, men de bliver vrede, når de oplever, at de samme normer findes hos deres jævnaldrende drenge. Det får dem til at føle sig forrådt, især fordi det jo er disse drenge, som de forventer at skulle giftes med," siger Camilla Elg.

Han skal i gang

Rola El Dirawi, som er dansk-palæstinenser, så sig godt for, da hun besluttede sig til at gifte sig med sin mand Mohammed.

"Jeg kunne mærke, at han ville give mig mere frihed og lade mig bestemme selv, og det har hele tiden været vigtigt for mig," siger Rola El Dirawi. Hendes ægteskab er et brud med alle arabiske traditioner om mandens overlegenhed, for mens Rola læser på RUC, arbejder hendes mand som ufaglært i Post Danmark. Den rollefordeling er ikke usædvanlig blandt hendes arabiske veninder, som har klaret sig langt bedre i skolesystemet end deres mænd, men Rola El Dirawi tror ikke på, at det holder i længden.

"Min mand og jeg har aftalt, at det først er mig, som skal tage en uddannelse, men så skal han også i gang. Også for vores børn skyld. De skal kunne se op til deres far," siger Rola El Dirawi, hvis mand endnu ikke har fundet ud af, om han vil læse historie, filosofi eller i virkeligheden hellere starte eget firma.

"Problemet er, at de arabiske drenge synes, det er meget svært at tage en uddannelse i Danmark. Min mand er meget begavet, men han har ikke samme disciplin som mig, og der er jo heller nogen i hans familie, som har gået på universitet. De har ikke engang gået i gymnasiet," siger Rola El- Dirawi, som synes, at det kan være svært at få plads til studiet og karrieredrømmene, når hendes mand lever et helt andet liv.

"På den ene side er min mand enormt stolt over, at hans kone går på universitetet, men han synes også, at det er svært, når jeg for eksempel retter hans sprog eller pludselig er meget optaget af mit studie og ikke har så meget tid til ham og min datter."

Fare for vold

Presset for at blive gift er ikke blevet mindre blandt indvandrerpigerne, selvom der er blevet færre passende ægtemænd at vælge imellem. Og ægteskabet skal helst indgås, før pigen er over 25 år, ellers begynder sladderen.

"Det er meget sjældent, at en kvinde får lov at flytte hjemmefra, før hun bliver gift, så ægteskabet er endnu den eneste vej til en voksentilværelse" forklarer Kristina Aamand, som understreger, at de fleste piger er store romantikere, som på trods af tvivlen og bekymringen ser frem til deres bryllupsdag. Netop derfor mener Kristian Aamand ikke, at de veluddannede piger vil ende med ikke at blive gift, men måske snarere, at de hurtigere vil blive skilt.

"Det er svært for de fleste mænd at have en kone, som er dygtigere eller mere succesfuld end dem selv. Det gælder også de danske mænd. Men for indvandrerdrengene som i forvejen føler sig marginaliserede i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet kan det være næsten ubærligt," siger hun og gør opmærksom på at den ægteskabelig ulighed kan resultere i vold.

"Krisecentrene oplever jo en kæmpe søgning fra kvinder med indvandrerbaggrund i disse år, og jeg vil tro, at en del af de kvinder lige netop er dem, som er kommet til at gifte sig med en mand, som klarede sig dårligere end dem selv." siger hun.

Ikke en dansker

"Nu har du jo researchet på det her. Har du fundet en løsning?" spørger Rubina pludselig til sidst i interviewet. Og journalisten kan ikke lade være med at sige, at hun jo kunne vælge at gifte sig med etnisk dansker. Alt andet lige er der trods alt flere af de etniske danske mænd, de klarer sig bedre i uddannelsessystemet og har haft lidt længere tid til at vænne sig til det moderne ligestillede ægteskabsmønster. Muligheden får Rubina til at forstumme i den anden ende af telefonrøret.

"Det synes jeg alligevel ville være et stort brud" kommer det så, for Rubina frygter for sine kommende børns kulturelle identitet.

"Jeg synes selv, at det har været enormt svært at være dansker og pakistaner på en gang, og jeg vil ikke udsætte mit barn for at være lige så forvirret," forklarer hun.

Sociologen Camilla Elg har oplevet samme tendens i sin forskning.

"Jeg har ikke hørt nogen overveje at gifte sig med en dansk mand. De fleste siger, at det vil være for besværligt. Det hænger også sammen med, at pigerne ofte opfatter sig selv som repræsenterende kontinuiteten i familien. Selvom de lever helt anderledes end deres mødre, vil de gerne bevare en linie tilbage til hjemmets kultur og traditioner" siger Camilla Elg.

Eller som Rola El Dirawi siger, som heller ikke kunne forestille sig at gifte sig dansk, og som trods alt har dyb tiltro til sit eget ægteskab:

"Jeg har det sådan med danske mænd, at de må til at stramme ballerne lidt. Jeg er alligevel arabisk nok til at savne araberen i dem. Jeg kan også komme til at savne danskeren i den arabiske mand, men jeg vil hellere forsøge at gøre araberen mere dansk end at gå den anden vej"

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Peter Bak

"Mine forældre har måske været for gode til at opdrage mig til en pæn pakistansk pige. Jeg går jo ikke i byen, og jeg går heller ikke bare hen og snakker med fyrene på medicinstudiet, så jeg ved ikke, hvor jeg skal møde en mand," siger Rubina

Jamen siger det ikke bare det hele!!

De ædle hensigter om et rent liv forplumrer mere end det gavner.

Kom ud af busken!! Livet er slet ikke så farligt. Måske er det ingen gud der sidder og overvåger dig hele tiden. ;-)

Brugerbillede for Thomas Holm

Niels,

der er stor fordel mellem en faglig, professionel læge-patient-samtale og en privat samtale. Den eneste angst her er din.

Brugerbillede for Tahir Canbek

Jamen, der er ingen der forhindrer de veluddannede indvandre piger til at gifte sig med en fornuftig dansk fyr.....tja måske deres egen angst, eller frygt fra forældrenes reaktion....
Hellere en fornuftig og veluddannede dansk mand end en jaloux indvandrer som kvæler og undertrykker hende langsomt.......men tiden er måske ikke moden nok til blandede ægteskaber endnu.
Held og lykke piger....

Brugerbillede for Julian Sejr

God artikel som ender med det spørgsmål man selv sidder tilbage med. Hvorfor ikke danske mænd?
Derfor af ren nysgerrighed ville jeg da gerne vide hvad vi danske mænd skal stramme ballerne mht?
Hvad er det arabiske karakteristika vi mangler?

Brugerbillede for leif  randeris
leif randeris

Jeg har altid store betænkeligheder ved denne for såkaldt journalistik, som godt kunne være en opgave i 1g. Artiklen kan sammenlignes med den letbenede journalistik i TV aktuel både på DR og TV2, hvor man går på gaden og spørger måske en 10 personer, o de kan lide statsministerens slips, og vupti, så ha den danske befolkning en klar mening om slipset. Nu er der jo langt fra 10 per til 5 millioner. Det samme er det med postulaterne i nedenstående artikel, hvor vel 4 -5 stykker udspørges og en meget lille del af det de reelt har sagt kommer med.

Artiklen bygger på de "opsigtsvækkende" tal Danmark statistik fremkom med for nylig, at antallet af ægteskaber mellem danske indvandrere, de blev gift her i Danmark og er fra Danmark, steg til 130 sidste år. Det er det højeste tal i mange år - og stigningen sker, selvom antallet af ægteskaber mellem etniske danskere og nydanskere ligger stabilt på omkring 100. Altså en stigning på 30, og det får medierne = journalisterne til at gå selvsving.

I Indvandrerrådgivningen er det ikke lige rådgivning af disse unge om ægteskab, vi ser flest til. Det undrer os slet ikke, idet vi ha den erfaring, at med skolegang og uddannelser bliver langt de fleste unge - også indvandrere selvstændige og meget forberedt på at søge oplysninger.

Derimod har vi rigtig rigtig mange famlesammenføringer med danske indvandrere, de har giftet sig med en hjemlandet. Og vi kan med bestemthed sige, at en pæn del er unge under 24 år. Der sagtens kan finde ud af, at bruge deres rettigheder i EU for at få deres ægtefælle med til Danmark, altså lige en smutvej forbi Sverige.

Næh, de denne artikel ser vi ikke meget til, de har det som andre unge, selvstændige, men 130 par af den enorme store masse unge indvandrere er skyde jetjagere ned med et luftgevær.

leif randeris
www.Indvandrerraadgivningen.dk

Brugerbillede for Peter  Andersen
Peter Andersen

"De veluddannede indvandrerpiger har svært ved at blive gift, for der er mangel på mænd, især de moderne."

Se det er jo en interessant betraktning. Hvis en mand er veluddannet er han jo ikke nødvendig moderne. Og hvad skal man så lægge i begrebet "moderne"? Skal det forståes som en mand med vestlige værdier? I så fald er udsigterne nok lange, al den stund, hun jo selv slæber rundt på et sæt "ikke vestlige" kultur-værdier. Ellers var sagen vel ret så enkel. Danske mænd er der jo nok af, men det der må de, ærlig talt, selv rode med.

Brugerbillede for Per Erik Rønne
Per Erik Rønne

Karakteristisk for artiklen er måske, at ordet 'islam' ikke nævnes en eneste gang, for det er islam der er hurdlen.

Skal en muslimsk pige gifte sig med en ikke-muslimsk dreng, skal drengen først konvertere til islam. Andet ville være fuldstændigt utænkeligt, og konverterer pigen til kristendommen springer eksemplet Fadime Sahindal straks i øjnene. Hun ville giftes med en svensk dreng, konverterede, og på et familieråd med 200 (to hundrede) deltagere besluttedes det at dræbe hende. Mordet blev udført af hendes far.

Forinden var drengen omkommet ved en »mistænkelig« bilulykke.

Det er så værd at tilføje at godt halvdelen af de godt 10% af den danske befolkning der er indvandrere, være det med borgerskab eller [stadig] som metoikker, er ikke-muslimer, fortrinsvist kristne [der i dag udgør den langt største gruppe af konventionsflygtningene]. I den gruppe er der ikke integrationsproblemer.

Det er der heller ikke i gruppen af iranere, der da også i overvejende grad består af enlige unge mænd med stor afsky for islam, og stor tilbøjelighed for at lade sig døbe.

Hvorfor mon? Og for lige at slå det fast: islam er kultur og religion [og 'indefra' et altomfattende totalitært politisk, juridisk, økonomisk og religionsmæssigt troslæresystem]. Det er ikke etnicitet og det er ikke race.

Vi taler altså ikke om gener men om 'memer'.

Brugerbillede for Søren Kristensen
Søren Kristensen

Lad og prøve at se det ud fra mandens synspunkt. Mon ikke etniciteten har en dobbeltfunktion. På den ene side tilfører den kvinden en forførende mystisk dimention, for hvad gemmer der sig mon bag sløret eller de mørke øjne? På den anden sige tilfører etniciteten en kulturel barriere, som kan vise sig større end umiddelbart antaget. Når først de arabiske kvinder har smidt sløret og viser deres kroppe, skulle det komme så vidt, er det således ikke sikkert at de danske mænd er så interesseret, som det tages for givet, for nordiske kvinder er jo også dejlige.

På et mindre spekulativt grundlag er der kun at konstatere at kvinderne af anden etnisk herkomst nu er nået det punkt i deres udvikling hvor de er parate til at opgive arrangede ægteskaber, af hensyn til mulighederne for klare sig på arbejdsmarkedet, dvs. i uddannelsessystemet (og det går jo ligesom ikke hvis de samtidig har en intellektuel undermåler fra hjemegnen liggende hjemme på sofaen, omend han er af samme etnicitet som dem selv). Udviklingen kan herefter tage tre veje.

1. Mænd af anden etnisk oprindelse tager sig sammen og uddanner sig til at blive værdige parnere (dvs. at de tjener mindst lige så meget som kvinderne). Hvilket er ret utopisk i et uddannelsessystem, som i den grad er domineret af kvindelige værdier, at selv indfødte drenge har svært ved at følge med.

2. Kvinderne lærer sig at gå på kompromis med hudfarve og etnicitet, hvilket selvfølgelig er lidt af en udfordring. Men hvem ved?

3. Kvinderne vælger familielivet fra til fordel for en karriere. Lange udsigter.

Suma sumarum: Det er, med andre ord, stadig nok så meget op til mændene hvordan kvinderne klarer sig.

Brugerbillede for Niels Juul

Familieværdierne i Islam og i det Vestlige Samfund
w w w . i q r a . d k

Kapitalen er den mest fremtrædende bestanddel i kapitalismen. Den er et system og et samfund, som lægger en umådelig vægt på at opbygge rigdom. Økonomien, generelt set, undertvinger alle livets affærer. Mænd og kvinder bliver anset for at være enheder, der bidrager til økonomien. Derfor bliver kvinder som værende mødre ikke værdsat og påskønnet. Husholdning er et ulønnet, arbejdskrævende pres på økonomien. Det har ingen direkte påvirkning på bruttonationalproduktet (BNP). Derfor blev feminismen til pga. kvindens manglende borgerrettigheder i et pengedrevet samfund. Debatter relateret til arbejdende kvinder har været en milepæl på vejen til feministernes “frigørelse“ af kvinden.

Moderens værdi i Islam

Hele spørgsmålet angående kvindens frigørelse i Vesten understreger behovet for klart at definere rollerne for begge køn i samfundet. Som mennesker, så har vi et formål. Som mennesker, så er vi her for at tjene Allah (swt). Det indebærer at forholde sig til den jobbeskrivelse, som Allah (swt) har skrevet til os (gjort tilladt). Den manglende overholdelse af denne opgave vil føre til fortvivlelse i dette liv og i det næste. Med vores syn rettet mod det hinsides, vil vi prøve at definere kønnenes position i samfundet.

Moderen i Islam er højt beæret. Denne ære bliver ikke anset kvalitetsmæssigt eller kvantitetsmæssigt i henhold til økonomiske vilkår. For eksempel blev den britiske husmors arbejde værdisat til 369 £ om ugen i 1993 (kilde: Daily Express). Denne ære bliver ikke opgjort i dollars eller pund sterling, men derimod i forhold til den ære, Allah (swt) har foreskrevet. Allah (swt) har ophøjet denne forældrestatus i Quranen. Allah (swt) åbenbarede:

“Og Din Herre har påbudt: Tilbed ikke andre end Ham og (vis) godhed mod forældre. Hvad enten en af dem eller de begge når den høje alder hos dig, så tal aldrig nedsættende til dem, og stød dem ikke bort, men tal et nådigt ord til dem.“ [OQM. al-Israa:23]

Fra Sunnah ses det, at specielt moderen er blevet udvalgt. Abu Hurayrah berettede, at en mand kom til Profeten (saaws) og spurgte: “O Rasul Ullah, hvem af alle mennesker er mest berettiget til venlig behandling og et godt kammeratskab fra mig? Han (saaws) svarede: ‘Din mor.‘ Manden spurgte: ‘Hvem derefter?‘ Han (saaws) sagde: ‘Din mor.‘ ‘Og efter hende?‘ Han (saaws) svarede: ‘Din mor.‘ ‘Og efter hende?‘ Han (saaws) svarede: ‘Din far.“

Anas fortalte, at Profeten (saaws) sagde: “…Når veerne begynder, så er der ingen i himlen eller på jorden, som ved, hvad der er gemt i livmoderen, som beroliger hende. Og når hun føder, så vil hun, for hver dråbe mælk, der flyder fra hende, og for hver gang hun ammer, modtage belønning for en god handling, i hvert eneste sut og i hver eneste mundfuld. Og hvis hun bliver holdt vågen af barnet om natten, så modtager hun belønning som én, der frigiver halvfjerds slaver for Allahs skyld.“

Økonomisk evaluering af kønsrollerne i Vesten

Moderen blev ikke givet den samme position i Vesten. Kapitalismen har ændret adskillige aspekter i den naturlige familiestruktur. Dette havde en indvirkning på børns opdragelse, ansvarlighed overfor forældrene og varetagelsen af de ældre. Den præindustrielle vestlige økonomi var baseret på landbrugsgoder, håndværksproduktion osv. Det blev organiseret i hjemmet. Husstandens beboere, manden, kvinden, unge og gamle, bidrog alle sammen. Industrialiseringen flyttede produktionen fra hytten til fabrikker, butikker og kontorer. Derved blev hjemmet omdefineret til stedet, hvor der ikke er „arbejde“. Kvinder blev „forvist“ til at være hjemmets vogtere.

Kvindelighed for den victorianske mellemklasse bestod af fysisk skrøbelighed og udelukkelsen fra lønnet arbejde. Men denne fine skrøbelighedspiedestal blev vedligeholdt af robuste hårdtarbejdende tjenestepiger. Arbejderklassens kvinder sled deres fingre til knoglen for at servicere aristokratiets behov. Denne deling i det victorianske samfund efterlod en forvirring, som blev viderebragt fra generation til generation. Det tyvende århundrede så en fuldstændig ændring i denne situation. Men folks tankegang forblev forvirret. Denne forvirring blev provokeret intensivt af ekstremisters idéer om feminisme, udnyttelse af kvinder som genstand for at sælge en vare til forbrugeren, og manglen på enhver intellektuel udfordring overfor stærkere ideologier.

Det eneste socialt anerkendte arbejde i det 20. århundrede er det, som er betalt med skattebidrag i store firmaer, på ‚permanente‘ fuldtidskontrakter. De, der er inkluderet i denne beskrivelse, nyder værdighed og ære. Men de, der udfører ikke-regulært arbejde eller ulønnet arbejde, bliver betragtet som værende lavere. Så det at samle brænde og sælge det på et gadehjørne, uden tilladelse og et skattekort, ville blive betragtet som værende forkert og uværdigt. Lovprisningen af den stereotypiske “arbejdsmand“ tjente kun til en nedværdigelse af moderen og husholdningen.

Den seksuelle revolution

I 1960‘erne oplevede man dramatiske ændringer i USA. Amerika blev derefter trendsætteren for resten af den vestlige verden. Unge mennesker, studenter især, gjorde oprør imod det, de anså for at være deres forældres repressive, konformistiske samfund. De kaldte til en seksuel revolution i form af en reduceret censur fra regeringen, P-pillen og senere hen legaliseringen af aborter. Den uindskrænkede individualisme skabte kaos i familieværdierne. Folk begyndte at gifte sig senere og få færre børn. Antallet af skilsmisser forøgedes til en sådan grad, at antallet af skilsmisser per år, i gennemsnit var halvdelen af antallet af ægteskaber. Antallet af aborter steg, sammen med antallet af fødsler udenfor ægteskab.

Imens var der en ændring i de økonomiske forhold indenfor kvindens status. Kvinder fik færre børn og reformister befriede dem fra de intensive arbejdsopgaver, som man før forbandt med husholdning. Væksten indenfor servicesektoren efter krigen, hjalp med at skabe nye jobtyper, der kunne udføres ligeså godt af kvinder som af mænd. Halvfems procent af de nye jobs i Storbritannien, skabt siden 1970, er blevet besat af kvinder (kilde: Cohan and Borrill 1993).

Det var ikke indtil, at kvinder opnåede et økonomisk højdepunkt ved at træde ind på arbejdsmarkedet, at den feministiske bevægelse virkelig tog fart. Adskillige rettigheder blev kun opfyldt af systemet, efter at kvinder havde etableret sig som værende store bidragydere til økonomien. Disse rettigheder blev der ikke kæmpet for, og de blev heller ikke krævet. De blev givet af det mandsdominerede, kvindehadske vestlige samfund, udelukkende for at berolige og pacificere kvinder. Dette står i kontrast til Islam, hvor rettighederne for både mænd og kvinder i forvejen er bestemt af Allah (swt). Vores rettigheder bliver ikke påvirket af vores økonomiske status. Kvinder i Islam blev tilladt at besidde ejendom, stemme på en khalifah, handle på markederne og selv ansætte mænd, flere hundrede år før Vesten havde tænkt på disse ting.

Familieværdierne er undervurderede i Vesten

Mange faktorer førte til Vestens nuværende attitude overfor moderrollen, som ikke stemmer overens med menneskets natur. Børn bliver opdraget af fremmede. En mor vil arbejde på fuldtid og være forælder på deltid. Hun vil bruge en stor del af sin løn på dagpleje, på at betale fremmede for at opdrage sine børn. Dette er de såkaldte ‚supermødre‘. De er ikke super overhovedet, og de kan kun påstå at være mødre fysiologisk set. De narrer sig selv med en ting, der kaldes ‘kvalitetstid’. ‘Kvalitetstid’ vil sige en lille godbid forældre-barn interaktion i slutningen af dagen, når forældrene kommer hjem fra arbejde. De sociale problemer, som disse situationer producerer, er mange.

Selv i Vesten er der mange, som anerkender, at dette er et problem, der skal behandles. Skudepisoder på skoler (Kentucky, Oregon, Arkansas og Mississippi) afstedkom, at akademikere, kriminologer, ordensmænd og forældre i juli 1998 udtalte, at manglen på voksent opsyn i børns hverdag var en bidragende faktor til dette problem. I England blev ‘The Social Exclusion Unit’ etableret i december 1997 for at rådgive regeringen på områder såsom lovløshed, stoffer og hjælpeløshed osv. Eksperter er blevet indkaldt til at finde svar på spørgsmål, som er soleklare for de fleste rationelle personer.

Som et alternativ så kan moderrollen suspenderes for en kort stund indtil en forfremmelse opnås, man har skaffet sig en Ph.d. eller indtil man har tilegnet sig et partnerskab i et firma. Dette kan opnås ved hjælp af en reverserbar kemisk sterilisering i form af en pille eller ved hjælp af de mange nyskabelser, som den moderne videnskab har lavet. ‚Æggefrysning‘ er en service, som gør kvinder i stand til at gøre karriere, uden at skulle være nødt til at ofre deres naturlige trang til at få børn. Bladet ‘The Independent’ citerede en forfatter, Lucy, 33 år: “Jeg ved ikke om jeg overhovedet vil have børn på længere sigt…jeg foragter naturen for det… jeg synes også, at mange kvinder, som virkelig ønsker børn, begynder at gå i panik og gå på kompromis med deres partner…Så, ja hvis jeg havde muligheden for at fryse mine æg, så ville jeg gøre det…jeg kunne sådan tænke mig…at være i stand til at føle, hvordan mænd har det.“

Islam evaluerer på andet end økonomiske vilkår

Mænd og kvinder er begge Allahs (swt) skabninger og er i denne henseende absolut lige i status,

“Og deres Herre tog imod og svarede dem: Jeg lader ikke iblandt jer en virkendes værk gå til spilde, det være sig mands eller kvindes.“ [OQM. aal‘Imran:195]

Allah (swt) skabte manden og kvinden med hver sin fitrah (natur), som dermed giver dem forskellige roller. Der er nogle egenskaber, som udelukkende er hos mænd, og nogle som udelukkende er hos kvinder. Kvinder føder og ammer børn. Mænd er fysisk stærkere og mere arbejdsdygtige på visse områder. De naturlige og normale forskelle mellem mænd og kvinder er anerkendte i Islam, på en tydelig og klar måde, uden at den ene anses for at være bedre end den anden. Som kontrast til Islam, så sagde Platon: „Der er intet arbejde indenfor varetagelsen af de sociale affærer, som tilhører kvinder eller mænd som sådan…og ethvert arbejde er åbent for begge“ (Platon i Staten). Dette kendetegner grækernes manglende forståelse af realiteten. Denne misforståelse af realiteten er noget, som Vesten med velvilje har taget imod, og endda påskønnet som sin egen kulturarv.

I Islam anses begge køn ikke som en økonomisk entitet. Kønnenes roller og natur er fuldt ud sammenlignelige med menneskets natur. Ydermere resulterer vores forholdelse til disse roller i et afbalanceret samfund i denne verden og vores succes i den næste. Samfundets indretning ifølge den islamiske model sørger for en bestemt tøjlering af og forebyggende metode overfor mange sociale problemer. De vestlige regeringer bruger en stigende mængde af deres budgetter på at løse disse typer problemer.

.

Brugerbillede for leif  randeris
leif randeris

De sidste indlæg er meget teoretiske.

I bund grund handler det om for de fleste muslimer i DK, at deres tro er en blanding religion og kultur.

Det er meget gamle kulturnormer og instinkter, der præger muslimer, speciel fra mellemøsten og nordafrica. Det handler bund og grund om den gamle overlevelses norm, at storfamilen og slægten skal overleve. Derfor gifter man sig ind i hinanden, meget ofte i den nærmeste familie. På den måde samler man sine "rigdomme" og jord. Præcis, som man kan se Morten Kok film om gamle dage her Danmark.

Nu er der ikke mange muslimer i DK, der er jordbesiddere, men den kulturelle norm lever videre. Næsten fra man bliver født bliver muslimske børn fortalt om det gamle land og man skal giftes med en derfra. Det kaldes et arrangeret ægteskab, men for rigtig mange er der ingen forskel på det arrangerede og et tvangsægteskab. Der er ikke noget valg, kulturen og familien bestemmer.

Der kan skrives meget om uddannelse giver frihed, og det er jo visse politikere vrøvler meget om,når den såkaldte 24 års diskriminerende lov skal forsvares. Ja den store frihed kommer, men ikke her og nu, det tager mange mange generationer at ændre en sådan kultur.

Hvis der er noget, der ændrer på den muslimske kultur er det euforien - kærlighed. Og det er der ikke så mange der oplever i den vestlige version, det beviser tallene fra Danmarks Statistik, en udvikling fra 100 unge par til 130 på et år. Det kan lige så godt være tilfældigheder, som fejlregistrering.

Denne artikel i Information er det sædvanlige journalistiske hysteri, der slet ikke forholder sig til virkeligheden. Havde journalisten skrevet om nogle unge indvandreres personlige holdning og ikke med overskriften "Indvandrerne opgiver i stigende grad de arrangerede ægteskaber", så havde artiklen og indfaldsvinklen været god nok.

leif randeris
www.Indvandrerraadgivningen.dk

Brugerbillede for Lennart Kampmann
Lennart Kampmann

hehe, det er altid rart at se at fordomme trives hos os alle sammen og ikke blot hos danskere, der ikke er af anden etnisk herkomst.

Det har altid været svært at finde en kvalificeret ægtefælle baseret på hvad den enkelte måtte mene - intet nyt i det. Det er også naturligt at man først og fremmest leder efter en der har samme værdier som en selv, da man jo forventer at en ægtefælle følger en gennem resten af tilværelsen. Og det at være dansk er altså ikke nok til at få paraderne ned og gøre pigerne giftemodne.

Hvis man skiller sig lidt ud fra mængden vil der naturligvis værre færre der matcher ens kaliber. Men det skal vel ikke afholde os fra at hylde de der hæver sig over middelmådighed og kulturelle fordomme. Prisen for at være et uddannet og oplyst menneske betales nogle gange på en uforudsigelig måde.

med venlig hilsen
Lennart

Brugerbillede for Steen Erik  Blumensaat
Steen Erik Blumensaat

Underkasteren.
Hendes land blev i tidens morgen besat af arabere, der knuste alle landes helligdomme og tvang hele egnen ind under araberne.
Hun hyller undertrykkerne, dommer, bødel og fangevokter, Hendes egen historie, hendes lands historie, er for hende helt fremmed.
Taler vi om fremedgørelse, så er du ikke alene, her i Danmark er der folk der tror de er judæer. (kristne)

Brugerbillede for Julian Sejr

Siegthorwyn

Bare lige så jeg forstår dig ret, så mener du at de muslimske indvandrermiljøer er et udtryk for arabisk væremåde?
- og egentlig også at arabisk = maskulin?

Jeg ved ikke om der i en arabisk kvindes optik ligger at den arabiske mand er maskuli,n og den etnisk danske mand er mere feminin med bløde værdier, men ved ikke om man kan generalisere ud fra etnicitet omkring det.

randeris

Nu nævner hykleriet omkring artiklen, og ud fra de tal du giver virker lader det også til at det er stærk overdramatiseret. Jeg ville bare som yderligere nysgerrig gerne vide om du har nogle tal på ægteskaber mellem etniske danskere og indvandrer? Det er som bekendt også noget artiklen tager op...

Brugerbillede for Karsten Aaen

-øhm-

Nu taler artiklen altså ikke om danske mænd eller vestlige mænd, men veluddannede moderne mænd. Nogle kommentatorer forsøger endnu engang at påstå, at det er Islam, der er problemet: det er det altså ikke! Det er en konservativ fortolkning af islam, der er problemet; en fortolkning, der ofte opstår i rurale tradtionelle miljøer - ikke i urbane moderne storbymiljøer. Islamad og Karachi - i de her byer præcis som i Ankara, Dar-Es-Salaam, Damaskus og Istanbul lever unge moderne mennesker et liv der præcist ligner det liv unge danske mennesker lever - såan ca. I det rurale Danmark, dvs. det Danmark der findes i f.eks. Vadehavs-området eller området omkring Nissum Bredning eller ved Højslev ved Limfjorden, leves livet stort set ca. på samme måde som i traditionelle konservative miljøer i f.eks. Pakistan eller Tyrkiet.

Mange unge danske muslimske mænd er slet slet ikke så veluddannede som de danske muslimske piger er eller bliver. Og det er jo et problem, især hvis det virkeligt er sådan, at der rent MENTALT er sket et skifte i folks holdning til hvem man som muslim kan, skal og bør gifte sig med; det er åbenbart ikke længere god tone at gifte sig med en fra familien, men en som ligner en selv, dvs. en som er lige religiøs, lige veluddannet mv.

Mht. termerne maskulin og feminin er det sikkert korrekt at araberne (præcis som f.eks. italienerne også er det) måske er mere tradionelt maskuline, både hvad angår den negative som den positive maskulinitet. Den negative maskulinitet her opfattet som den hånende mand, der arbejder hele tiden, hvor kroppen skal disciplineres; den positive maskulinitet her opfattet som den legende, målrettede mand, hvor legen er en glæde til kroppens udfoldelse og omvendt.

Det interessante i denne forbindelse er at når etnisk danske drenge bliver spurgt om, hvem der skal gå hjemme ved børnene mv. - ja så svarer de stort set alle sammen - kvinderne. Mens kvinderne forestiller sig, at de skal have spændende job. Det fremgår tydeligt af de spørgeskemaer og de interviews, forskerne (antropologer mv) har delt ud og lavet med f.eks. 8.klasserne gennem årene.

Mange danske mænd, ja også etnisk danske mænd, har det svært med at deres koner tjener lige så meget eller endda mere end dem, mændene altså. Kvinderne, de fleste af dem, vælger også familien til, ikke fra. Mange kvinder, f.eks. kvinder med lærerjobs eller hk-jobs, vælger at arbejde tættere på hjemmet. Måske fordi kvindernes mænd rejser meget, eller er meget væk fra hjemmet.

På denne måde videreføres en bestemt habitus i Bordieusk forstand; kvinderne er ansvarlige for hus, hjem, børn, rengøring - og ikke mindst for indretningen af hjemmet. Og det kræver både mod og bevidsthed om dette at bryde denne tradition.
Det er faktisk kun de veluddannede danske kvinder og mænd fra den højere middelklasse som bryder denne norm, denne tradition, denne habitus.

Brugerbillede for Katrine Nielsen
Katrine Nielsen

Jeg kan skrive det meget kort - Nu behøver kvinder jo ikke blive gift med en mand (uanset fra hvilken oprindelse han er fra).
I dags Danmark er det muligt at forsørge sig selv som kvinde...
Og hvis kvinderne (både danske og med anden etnisk baggrund) ønsker sig en kæreste eller en mand i deres liv, må de, som andre har skrevet, åbne øjne og springe ud i det. Det er ikke længere forkert at kvinden tager det første skridt!

Brugerbillede for Sven Karlsen

Lige to hurtige:

1. det er ikke lige islam vs, kristendom der er hurdlen, men den kulturelle identitet, og troen/religionen er kun en del af den kulturelle identitet. Dette fører f.eks. også til at det ikke er så almindeligt at f.eks. protestanter gifter sig med katolikker, på trods af at begge parter jo er kristne.

2. maskulinitet er hverken mere eller mindre primitiv end femininitet, - forskellen ligger bare i, hvilken af de to der har den reelle magt. At det p.t. er feminismen der har magten i store dele af den vestlige verden, fremgår tydeligt at at denne side har sin historiske magt over egne domæner (hjem, børn, etc.) og dertil ovenikøbet er ved at udvide sin magtsfære til områder der typisk har tilhørt det maskuline område.

Feminismen viser desuden sin styrke i konfrontationen, ved at anerkende enhver fjende der bøjer sig for overmagten (mænd, der antager feminine værdier og bliver "bløde" mænd), og at latterliggøre enhver mand der stiller spørgsmålstegn ved en kvindes femininitet, hvis hun opfører sig maskulint.

Og dette være hverken sagt i bitterhed, foragt eller fjendskab rettet imod feminister, - jeg er en mand, og ligegyldigt hvilken udvikling der sker, kan jeg ikke se det som en trussel imod min maskulinitet, for den er uomstødelig.

Brugerbillede for Niels Christensen
Niels Christensen

Karsten aaen - selvfølgelig har det noget med Islam at gøre, man kan ikke adskille de to ting, islam er med til at understøtte og fastholde familiestrukturen.
Prøv f.eks. at se New York Times fremragende Generation Faithfull serie om unge i muslimske arabiske lande.
http://topics.nytimes.com/top/news/world/series/generation_faithful/inde... (måske skal man registrere, men det er gratis).
Ikke mindst artiklen om unge arabere på arbejde i Dubai er lærerig og viser at frihed stammer fra frihed fra familien - hvis familien overvåger er det svært at være anderledes .(young and arab in the lkand of mosques and bars)
Det er også værd at bemærke, at den danske socialisering af unge adskiller sig fra en række andre lande, derved at danske unge er mere frie og selvstændige ( de flytter tidligere hjemmefra eks.) ,
alene det er jo en meget stor forskel mellem danske unge og så arabisk danske

Brugerbillede for Karsten Aaen

Det er værd at bemærke, at især kristendommen i f.eks. Kenya også har kæmpe problemer med kvinders frigjorthed. Det er også værd at bemærke, at i USA f.eks. har man i visse stater en konservativ fundamentalistisk tolkning af visse steder i Bibelen, bl.a. af stederne hos Paulus, hvor der står, at kvinderne skal holde deres kæft i forsam-lingerne - og lade sig belære af deres mænd, når de kommer hjem. Det er også værd at bemærke at visse steder i Danmark, f.eks. de steder jeg nævner har man, eller kan man have, en lige så rigid, strikt og konservativ tolkning af Bibelen som visse tolkninger af Koranen, Hadith og Sharia kan siges at have. Og her overvåges de unge mennesker også...

Og ja, danske (og nordiske unge) er mere selvstændige end andre unge. Det gælder jo ikke kun i forhold til arabiske unge, men også for tyske, engelske, amerikanske, italienske, spanske, og franske unge. Og sådan er det.

Det er jo et kulturelt træk ved den danske og nordiske samfundsmodel; kristendommen har jo bestemt ikke noget med det at gøre overhovedet. Italienske katolske unge eller lutheranske kristne i Kenya mener stort set det samme; det er forbudt at gå i seng med hinanden uden at være gift. Og en masse andre holdninger, som mere hænger sammen med rurale traditionelle normer og den habitus, der er forbundet med at leve en landlig (eller rural) livsform, hvor det er vigtigere at få datteren godt gift, så man kan få slået nogen marker sammen. Og bare fordi folk flytter fra landet til byen, ændrer folk altså ikke bare bevidsthed sådan lige, ej heller hvis de flytter fra f.eks. den anatolske højslette eller Libanons bjerge til Danmark.

Kristendommen (den traditionelle konservative udgave af den) er også med til at fastholde familie-strukturen i f.eks. Italien eller Kenya, hvor præsterne, ja selv Paven, ( den tidligere i hvert fald) har sagt, at kvinder bør blive i deres ægteskab selvom de eller deres børn bliver slået f.eks. Hele dette problem kommer af at danskerne tror, at den danske vattede holdning til Kristendom er den der gælder universelt. Dette er knap nok tilfældet...

Brugerbillede for Aurora Andersen
Aurora Andersen

Interessant at opleve, at debatten ENDELIG er lødig - til en forandring!

Der kommer mange fantastiske inputs her - mange informationer, som man kan så yderligere kan debattere - tak for det!

(Når hverken DF'ere eller det modsatte kommer med deres fanatiske indlæg, bliver det en fornøjelse at læse debatsiderne her på Information!)

Brugerbillede for leif  randeris
leif randeris

Jeg bliver spurgt om tal for ægteskaber mellem danske mænd og muslimske indvandrere.

Sja, det er der jo nok, hvis man vil bruge alt fra en time og opad med gennemsøgning af Danmarks Statistik. Men det må være et meget lille antal 25 - 100, Og slet ikke danske mænd gift med muslimer fra mellemøsten og nordafrica.- er min opfattelse fra min 10 årige virke som indvandrerrådgiver.

Derimod er der en del danske mænd, der søger mod Thailand, Philipenerne, Rusland, Hviderusland, Ukraine m.v. efter kvinder tl et giftemål. Denne trafik kan man sammenligne med det gamle vilde vestens i USA' postordrebrude.

Feminisme er et teoretisk begreb for både unge som voksne muslimske kvinder og mænd, man læser og ser (måske) indslag om begrebet og den påståede praksis. At leve ene med sine børn er mere en kulturel nødvendighed for en fraskilt muslimsk kvinde, at forblive ugift er nærmest en kulturel umulighed .

Religionen og kultur vil i mange år/generationer i Danmark præge ægteskaber og den såkaldte ægteskabsindgåelse blandt muslimer.

leif randeris
www.Indvandrerraadgivningen.dk

Brugerbillede for leif  randeris
leif randeris

Hvorfor kun tale om "veluddannede indvandrerkvinder, når det er den almindelige indvandrerkvinde, der er flest af.

Det er ganske simpelt ikke videnskablig bevist, at uddannelse og højere uddannelser giver muslimske kvinder i DK mere frihed til det ene eller andet.

Det er en trossag for politikere og andre.

Leif Randeris
www. Indvandrerraadgivningen.dk