I december ringede Kunsthal Charlottenborg til Ida Kvetny og spurgte, om hun ville deltage i udstillingen Til Vægs. Her maler 40 kunstnere direkte på de hvide vægge på Charlottenborg. Gratis. Efter udstillingen males værkerne over igen:
"Jeg syntes, det lød som en vild udfordring. Bare dét, at man fik en hel væg, man kunne gå i krig med, lød helt fantastisk," siger Ida Kvetny.
Idéen om det organiske og forgængelige tiltaler hende. Det passer hende fint, at Til Vægs ikke er en udstilling, hvor værkerne skal udvælges eller indrammes. Værkerne opstår. De lever, indtil de bliver malet over:
"Normalt, når jeg har været inviteret til at lave en udstilling, har der været et eller andet tema, som man skulle passe ind i. Det er der ikke her," siger Ida Kvetny, slår ud med armen og forklarer, hvordan hun på Charlottenborg også har kunnet gå rundt og snakke med de andre kunstnere og følge deres processer:
"Det er noget, der er i nu'et. Og så tiltaler det mig, at der er fokus på det ikke-kommercielle."
Ida Kvetny studerede to år på Det Fynske Kunstakademi, før hun kom ind på kunstakademiet i Edinburgh, hvor hun tog resten af sin bacheloruddannelse. Derefter søgte hun til London, hvor hun tog en mastergrad i Fine Art på Central St. Martins College of Arts and Design.
Dualisme
Inden hun begyndte at male det store vægmaleri, der nu kan opleves på Charlottenborg, arbejdede hun med træskulpturer i geometriske former. Ida Kvetnys kunst deler sig i flere lag, som hun selv kalder dualistiske: Det abstrakte over for det detaljerede, det kontrollerede over for det ukontrollerede, det geometriske over for det organiske. Hun beskriver det som paralleller.
Arbejdet med skulpturerne begyndte for et par år siden, da Kvetny begyndte at udforske maleriets grænser: Hun lavede to lærreder i et hjørne, der blev flettet sammen forneden, så de dannede et plateau og på den måde formede sig som en skulptur. Derfor kunne hun i bogstavelig forstand spørge: Hvad kan maleriet bære? Kan et maleri bære en skulptur? Og omvendt?
Men det er ikke kun form og farve, der optager Ida Kvetny. Hun har planer om at føre sin billedkunst ud i nye eksperimenter med animerede billeder. Hun vil tegne frame-by-frame, på samme måde som man tidligere lavede tegnefilm.
"Hvis du kan fornemme, hvor hurtigt jeg arbejder, er det ikke så svært for mig. Det er bare et par hundrede frames," siger hun, smiler og fortsætter: "Det er virkelig old school. Jeg laver en abstrakt tegning. Derefter lægger jeg papir ovenpå og rykker figuren en lille smule. Så scanner jeg hele lortet ind i computeren, og så kører det bare."
Tanken er, at de små animationsfilm skal projiceres op på de geometriske skulpturer for på den måde at give dem et mere tredimensionelt liv.
Mod, ærlighed og energi
Hun er en kunstner, der lader op, før hun kaster sig ud i sine projekter. Det handler om at lukke øjnene og se noget for sig og så gå i gang. Ikke være bange for den hvide flade. Når Ida Kvetny arbejder, bruger hun lige dele intuition og mod.
"Jeg mener mod i forhold til mig selv. At jeg ikke skal være bange for at være banal. Ikke at være bange for at sige: 'Mit udgangspunkt er tre flyvende tæpper med krukker'. Det kan være lige så vigtigt som alt muligt andet, jeg kunne finde på."
For en beskuer, der mest er vant til hvide flader i A4-format, kan de hvide vægge på Charlottenborg virke som den rene indlandsis. Men Ida Kvetnys ekspedition med pensel og farve foregår med så stor fordybelse, at det først er, når hun tager en pause og træder tilbage, hun får en fornemmelse af størrelsen på sit værk.
"Jeg må jo have en eller anden idé, når jeg står og arbejder med det, men det er ubevidst. Det handler om at være klar. Jeg kan da også have perioder, hvor jeg bare ikke kan lave noget. Men jeg prøver at gøre ting, så jeg virkelig får lyst til at male."
Kunst og kontanter
På grund af finanskrisen og Kunsthal Charlottenborgs økonomiske deroute ligger spørgsmålet om kunst og økonomi lige for. Et er at leve for kunsten, noget andet er at leve af den. Det gør Ida Kvetny, og det har hun faktisk gjort i flere år. Mange af de penge, hun har tjent på sin kunst, er gået til at finansiere hendes uddannelse.
"Jeg har betalt cirka 50.000 kr. om året for min uddannelse i udlandet", siger hun og tilføjer med et smil: "Man investerer jo hele tiden i sin fremtid."
På spørgsmålet om, hvad billedkunsten kan særligt i forhold til andre kunstarter, siger Ida Kvetny, at "det kan skabe nogle stillestående billeder i en verden fuld af billeder".
Hun tilhører en generation, der er vokset op med internet og computerspil. Billeder i bevægelse i en verden, der bevæger sig med større og større fart.
"Hvis man kan få folk til at stoppe op og kigge på et billede i ti minutter, så er det altså ret utroligt."
