Læsetid: 5 min.

Blues for Scolari

Vinteren har vist sig uventet hård for den brasilianske mestertræner, der plages af uro i spillertruppen, uvished om klubbens ejerskab og formkrise blandt nøgleaktørerne
7. februar 2009

Han virkede som verdens ensomste mand, den 60-årige brasilianer med det gråsprængte overskæg, da han stod i snevejret på An-
field i søndags og så sit hold blive sendt ud af kampen om det engelske mesterskab med 2-0 nederlaget til Liverpool.

Luiz Felipe Scolari – eller Big Phil, som han også kaldes – har ellers altid fremstået som en rigtig sydamerikansk machomand; myndig, karismatisk og med en udtalt forkærlighed for de halvbrutale elementer i spillet, men der var noget ynkeligt, ja nærmest hjerteskærende ved den hjælpeløshed, der strålede ud af ham, da han i slutminutterne af kampen på Merseyside måtte overvære The Reds pille fjerene af hans blåklædte tropper.

Sjældent har en stærk mand virket så svag, og midt i den bitterligste kolde vinter i mands minde i England, må Scolari indse, at han er fanget i sin egen bitre blues: Svigtet af sine spillere, forladt af sin arbejdsgiver og bundet til en klub med en uvis fremtid.

Det er i sandhed blevet the winter of discontent for den brasilianske mestertræner, der kom til London for at transformere Chelsea fra at være et kedeligt men driftsikkert mandskab til leverandøren af Premier Leagues smukkeste og mest tilskuervenlige fodboldspil. I dag er spillet stivnet, stjernerne mukker, og Chelsea har udsigt til en sæsonafslutning, hvor klubben må bruge lige så megen energi på at forsvare sin position i Top 4 som på at forsøge at indhente Manchester United.

En af hovedårsagerne til denne mistrøstige udvikling løber rundt inde på banen i skikkelse af en 1.74 høj, brasilianskfødt portugiser ved navn Deco. Den vævre spilfordeler blev hentet i Barcelona i sommerpausen for at indtræde i en nøglerolle som den offensive kuglestøber i Scolaris koncept, men efter en god start er han dykket dramatisk i niveau og har trukket hele holdets angrebssystem med sig ned. Hans kollega på midtbanen, Michael Ballack, har ikke været i stand til at tage over, og dermed er ansvaret for at sætte holdets angribere i scene tilfaldet Frank Lampard, der grundet Michael Essiens langtidsskade i forvejen forekommer overbebyrdet af defensive opgaver på midtfeltet.

Chelseas midtbane har kort sagt fremstået som mere eller mindre brudt sammen, især i opgørene mod de øvrige rivaler til topplaceringerne i ligaen: Arsenal, Liverpool og Manchester United. I disse dyster har Scolaris tropper indkasseret fire nederlag og én uafgjort, hvilket er et chokerende ringe udbytte for et hold, der lagde fra land i august med den erklærede målsætning at vinde både det engelske mesterskab og Champions League.

Svigtende tillid
Decos formkrise har også skabt uro i omklædningsrummet, hvor flere af de øvrige spillere har udtrykt frustration over, at Scolari efter deres opfattelse har favoriseret den lille portugiser ved at fastholde ham i startopstillingen, længe efter at han var holdt op med at levere varen på banen. Dette har øget spillernes tvivl til den brasilianske træners dømmekraft; en tvivl, der i forvejen havde fået næring af en utilfredshed med Scolaris træningsøvelser, som nogle af de mest rutinerede kræfter på holdet, herunder Lampard og John Terry, har kritiseret for at mangle den intensitet og hårdhed, der er nødvendig for at ruste spillerne til de fysisk krævende opgør i den engelske liga.

Scolari har imidlertid fastholdt sin træningsfilosofi, og selv om Chelsea i denne sæson ikke har været i stand til at manifestere samme fysiske overtag på banen som tidligere, så skyldes det dog næppe for bløde træningspas, men snarere at truppen ikke er blevet justeret og styrket i alt for lang tid. Og ansvaret herfor tilfalder ikke Scolari men klubbens ejer, Roman Abramovich. Spørgsmålet er imidlertid, om den russiske milliardær har noget ønske om at honorere dette ansvar. Som stort set alle andre rigmænd er også Abramovich blevet ramt af den internationale finanskrise, der ifølge beregninger i medierne har kostet ham omkring 30 milliarder kroner, og han har reageret ved at smække de økonomiske bremser i på Stamford Bridge.

En omgang med hækkesaksen
Væk er de dage, hvor hvert eneste transfervindue bød på nye ekstravagante investeringer i Chelseas trup. Nu købes der langt mere mådeholdent ind, hvilket betyder, at klubben i det seneste halvandet år har tabt terræn i forhold til især Manchester United og Liverpool, der systematisk har opgraderet deres mandskaber. Ja, faktisk fremstår The Blues i dag som et hold, der på sine pladser er tyndt besat, hvilket blandt andet blev demonstreret i sidste weekends opgør mod Liverpool, hvor Scolari startede kampen med mellemklassespillerne Salomon Kalou og Florent Malouda på kanterne til at understøtte Anelka helt i front; ingen i denne trio formåede at genere Liverpools forsvarskæde, der nærmest badede sig gennem kampen.

Abramovichs nye og mere omkostningsorienterede linje er også slået igennem i forhold til det talentspejdernetværk, som Frank Arnesen står i spidsen for. Oprindelig var det ambitionen at opbygge en verdensomspændende struktur, der skulle indfange klodens mest lovende talenter og sende dem til Stamford Bridge, men nu har netværket fået en ordentlig omgang med hækkesaksen, og Arnesen – der har skuffet i sin stilling og ikke leveret en eneste brugbar spiller til Scolaris startopstilling – lever efter alt at dømme på lånt tid.

Alt dette har været med til at skabe en permanent tilstand af uro i klubben; en uro, der ikke er blevet mindre af de vedvarende rygter om, hvorvidt den tidligere guvernør for Chukotka overhovedet gider lege med sit yndlingslegetøj længere.

Der går år og dag mellem, at Abramovich viser sig i sin loge på stadion, og for nogle uger siden bragte de engelske medier forlydender om, at han havde været på rundrejse i Saudi Arabien og Dubai for at finde en ny køber af klubben.

Denne historie blev dog tilbagevist, men uvisheden består – senest er det kommet frem, at den schweiziske investorgruppe Falcon Equity er parat til at byde 750 millioner pund for klubben – og man kan i det hele taget ikke bebrejde Scolari, hvis han nogle gange får lyst til at citere Kevin Keegan, der kvittede trænerjobbet i Newcastle efter 38 turbulente dage med ordene:

»It’s not like it said in the brochure.«

Scolari troede, at han blev hentet til London for at indføre en mere sexet form for fodbold, der skulle løfte Chelsea det sidste stykke op mod verdensherredømmet, men i stedet er han havnet i en klub, hvor spillertruppen er tyndslidt, økonomien klemt og ejeren fraværende. Og så er det oven i købet blevet snestorm...

refleks@information.dk

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu