Læsetid: 2 min.

Et bortvendt ansigt

Den skaldede vandt over den langhårede, og Mikkel Hansen var så skuffet, at han end ikke ville kigge ind i kameraet bagefter. Hvor var det godt, at polakkerne vandt!
Skuffelsen efter nederlaget i bronzekampen var tydelig hos Mikkel Hansen.

Skuffelsen efter nederlaget i bronzekampen var tydelig hos Mikkel Hansen.

Nikola Solic

2. februar 2009

I begyndelsen af VM-bronzekampen mod Polen holdt jeg af nationalegoistiske årsager med danskerne, men efterhånden som kampen skred frem, fandt jeg det opportunt at holde med polakkerne. Den fordel har man som tilskuer og fri skribent, at man kan holde med lige, hvem man vil, så hvorfor ikke med vinderne? Andet ville være idiotisk. Således forandrer man en skuffelse til sin modsætning, hvilket som resultat gav en gladere aften, end den ellers ville have været. Tilværelsens ulidelige lethed.

Det polske folk har historisk set haft det svært, og i EU har polakkerne mest gjort sig bemærket ved at lade sig repræsentere af Kaczynski-brødrene, europæisk politiks svar på Gøg og Gokke, som de er blevet kaldt. Polen havde simpelthen mere brug for medaljerne af udenrigspolitiske grunde, end vi havde, så hvor var det godt, at Polen vandt!

Szmal

Det begyndte ellers så fint, da nationalsangene blev afsunget. Danskernes var klar og melodisk, mens polakkernes lød som støj. Så gik det strålende for os, indtil det lige pludselig ikke gik godt og her - efter ti minutter, hvor vi havde været foran med tre pinde - indhentede polakkerne os. Allerede her indtrådte landsforræderiet resolut og konsekvent, men selvfølgelig var jeg klar til at sadle om, hvis håndboldlykken igen vendte til danskernes fordel.

"Her er en mand, der har været ved frisøren, uden hår - og også gerne uden håb," konstaterede kommentator Thomas Kristensen, da kameraet et øjeblik dvælede ved den skaldede Karol Bielecki. Men Bielecki scorede sådan omtrent, når han ville. Det samme gjorde den kun 22-årige dansker, Mikkel Hansen på den polske keeper, som ellers havde det for en målmand belastende (kun på dansk) navn Szmal, men lige lidt hjalp det.

"Her er en, der har masser af hår på hovedet," sagde Thomas Kristensen om Mikkel Hansen, idet frisuren åbenbart har en stor betydning i moderne idræt.

Overtal

Danskerne spillede i rødt, polakkerne i hvidt. Her stod de røde og hvide ikke sammen side om side. Vi blev løbet over ende, mens spillerne blev længere og længere i ansigterne. Bortset fra unge Hansen spillede danskerne som en flok trætte, gamle mænd, og flere af dem har da også været med så langt tilbage som fra 2002, året før Ulrik Wilbek blev træner for herrelandsholdet. Han har vundet et hav af medaljer med både damerne og herrerne, men i går fik han ikke brug for at juble med sine kendte kænguruhop.

Mikkel Hansen stirrede skamfuldt ned i gulvet, da han bagefter skulle udtale sig til tv. Hvad var det Klaus Rifbjergs roman hed? Et bortvendt ansigt -

Til sidst et hjertesuk: Hvorfor bliver kommentatorer ved med at mene, at en overtalssitustion har nogen som helst betydning? Spillere i overtal slapper af, mens dem i undertal strammer sig an. Statistisk set vil jeg mene, at udvisninger ingen rolle spiller.

Nåja, for resten: Frankrig og Kroatien spillede finalekamp i aftes, og også der holdt jeg klogelig med vinderen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer