Det vat ikke et tilfælde af 'sour grapes' - den engelske pendant til 'de er sure, sagde ræven om rønnebærrene, den ikke kunne nå'. Vel nærmest tværtimod.
Den engelske digter Wendy Cope var, ifølge de bookmakers, der laver væddemål om alt, favorit til at overtage posten som poet laureate efter Andrew Motion.
"En digter kan bedst tjene samfundet ved at være uafhængig og ved at skrive digte, som han eller hun selv har lyst til at skrive," skrev den 63-årige digter i det seneste nummer af det litterære tidsskrift The Royal Society of Literature Review.
Dermed fraskriver hun sig med stor sandsynlighed muligheden for selv at overtage den prestigiøse post.
Posten som poet laureate har eksisteret siden det 17. århundrede. Den blev oprettet efter inspiration fra Italien, hvor Francesco Petrarca (1304-1374) i 1341 fik denne hædersbevisning for sine Canzoniere.
22 Hofpoeter
I 1617 oprettede James the First (I Danmark kaldet Jakob 1. red.) posten som nationalpoet. Den første, der fik tildelt titlen, var digteren Ben Johnson, men det var først i 1668, at posten blev et officielt embede.
Den første officielle national- eller hofpoet var digteren John Dryden (1631-1700). Han var en af de store. Dem har der været mange af blandt de hidtil 22 officielle hofpoeter. Blandt de digtere, der har haft posten, kan nævnes William Wordsworth, Alfred Lord Tennyson og i moderne tid poeter som John Betjeman og Ted Hughes.
Men nogle har hæftet sig ved, at fremtrædende digtere som Lord Byron og i nyere tid W.H. Auden ikke fik tildelt posten.
"Det er vel symptomatisk, at posten kun tildeles digtere, der er etablerede og generelt ufarlige," siger David Alderson, der er lektor i engelsk ved Manchester University.
"Det er betegnende, at man gennem hele denne institutions snart firehundrede år lange historie altid - jeg gentager altid - har valgt elitære digtere og ikke poeter som William Morris og William Blake." Hidtil har alle embedets indehavere været mænd. Der er dog mange, der forventer, at Dronning Elizabeth denne gang vil udnævne en kvinde. Det er derfor, at Wendy Copes angreb på institutionen er bemærkelsesværdig.
"Det skyldes ikke mangel på kvindelige poeter. Tænk blot på Sylvia Plath, Christina Rossetti and Elizabeth Barrett Browning," mener Arifa Akbar, der er litteraturanmelder på The Independent.
Prins Charles
Normalt har the poet laureate til opgave at komponere sonetter og kantater for kongelige bryllupper og begravelser.
Da Prince Charles og Camila Parker-Bowles blev gift i 2005, skrev den nuværende poet laureate Andrew Motion et lejlighedsdigt med titlen 'Spring Wedding'. Det syntes kronprisen godt om, forlyder det. Men det overbeviser ikke Alderson.
"Al respekt for Motion - men det er ikke just banebrydende," siger Alderson.
Det er en opfattelse, der deles af Rod Milne, docent i kulturelle studier i Aberdeen.
"Det er en meget engelsk institution. Det gør os skotter lidt skeptiske. Det er, som om man har brug for at lave et skønmaleri. Jeg tror ikke på at tvinge den kreative proces. Ikke hvis man vil have god kunst," siger han.
Gibbon
Kritikken af poet laureate-institutionen er ikke ny. Så tidligt som i midten af det 18. århundrede blev institutionen kritiseret af historikeren Edward Gibbon i det berømte værk The Decline and Fall of the Roman Empire.
"Jeg tvivler stærkt på," skrev Gibbon, "at noget hof kan finde en lønnet poet, som kan skrive lejlighedsdigte til enhver given situation."
Han fortsatte, at "dette embede burde afskaffes".
Men både Gibbon og hans 200 år yngre kollegas kritik står ikke uimodsagt.
"Det er noget, poeter ofte ynder. De taler verden midt imod. Men at være digter betyder ikke, at man er kontrær og kritisk for enhver pris. Der er mange digtere, der er i opposition - f.eks. Wordsworth i dennes ungdom. Men der er også mange, der er etablerede. En digter som Goethe i Tyskland var noget af det mest etablerede, man kan tænke sig, og alligevel var han en stor digter," siger Peter Hitchens, der skriver for avisen The Sunday Mail.
Publicity Stunt
"Jeg ser det som et publicity stunt. Så bliver folk opmærksomme på, hvem hun er. Jeg mener ikke, at hun var favorit. Ved at sige, at posten burde afskaffes, har hun en god undskyldning, når hun ikke bliver udnævnt til poet laureate," siger Peter Hitchens.
Cope er ikke den eneste kvindelige kandidat. Den skotske digter Carol Ann Duffy blev i 1998 anset for favorit. Det er hun igen.
Men Peter Hitchens mener ikke, at man skal vælge en kvindelig digter for enhver pris.
"Det er den form for politisk korrekthed, der ultimativt er den største trussel mod vores kultur - og digterkunsten. Jeg mener, at vi skal vælge den, der bedst afspejler, hvad vi er, og de værdier, vi har," mener Hitchins og tilføjer, at der stadig er brug for kunsten som en stabiliserende faktor i samfundet.
"Vi er på vej til at blive et atomiseret samfund. Finkulturen, den dannede kultur, har altid været en del af den nationale bevidsthed. Det 19. århundrede var kunstnationalistisk i positiv forstand. Det var noget, som vi var fælles om, og det var noget, som vi blev en del af. I dag er det kun sport, vi er fælles om. Jeg ser ikke noget forkert i, at vi finder en nationalpoet, der kan samle vores kultur," siger Peter Hitchens.
Blandt de digtere, der er kvalificerede til posten, er W. N. (Bill) Herbert, der skriver på både engelsk og skotsk-gælisk, men Hitchens indrømmer, at det er svært at finde en stor national poet "på samme måde som Shakespeare og Robert Burns."
Brown og Cameron
Posten som poet laureate var tidligere en livstidsstilling. Men da Ted Hughes døde i 1998, ændrede daværende premierminister Tony Blair statutterne og dekreterede, at posten i fremtiden skulle begrænses til ti år.
Den nuværende indehaver, Andrew Motions, periode som hof poet udløber til efteråret. Hans efterfølger vælges af Dronningen - efter konsultationer med premierministeren og lederen af oppositionen.
