Læsetid: 2 min.

Dukker og dildoer

USA's nye førstedame, Michelle Obama, er ikke glad for, at Sasha og Malia er i handlen som små krammedukker. Til gengæld har præsident Barack Obama ikke - endnu - protesteret over, at man i den enorme mængde af Obama tilbehør nu kan købe en dildo med hans ansigt på
-Sweet Sasha- og -Marvelous Malia- er to nylancerede dukker, som tilfældigvis hedder det samme som Barack Obamas døtre. Barack eget kontrafej pryder iøvrigt en dildo, som også er i handlen.

-Sweet Sasha- og -Marvelous Malia- er to nylancerede dukker, som tilfældigvis hedder det samme som Barack Obamas døtre. Barack eget kontrafej pryder iøvrigt en dildo, som også er i handlen.

Scott Olson

3. februar 2009

WASHINGTON DC - Amerikanerne kan ikke få nok af deres nye præsidentfamilie.

Den er bogstaveligt talt over alt. Fra T-shirts, plakater, nye bøger, magasiner, krus, halskæder, køleskabsmagneter, konditorkager, tatoveringer og musikvideoer over specielle Barack Obama tesorter til madvarer, tegneserier og undervisningsmaterialer - you name it.

Selv Ikea i USA har skiftet slogan: Embrace Change 09. Bagsideskribentens treårige søn havde også i sidste uge fået udleveret en plakat i sin børnehave med fire store billeder af Obama som barn på. Titlen var:

"Lær den nye præsident at kende. Han er din ven."

'Obana' kalder sønnen ham, men det er vel fint nok.

Upassende PR

Fint nok er til gengæld ikke al merchandise, mener amerikanernes nye førstedame, der i sidste uge formelt protesterede over, at firmaet Ty Inc. i januar som en del af den sin 'TyGirlz Collection', sendte to chokoladefarvede varianter af de populære Beanie Babies dukker på markedet med navnene Sasha og Malia.

"Vi finder det upassende at bruge unge privatpersoner til marketing formål," var ordene fra Michelle Obamas talskvinde.

De 12 tommer høje dukker, der koster 9.99 dollars, er kun produceret i et begrænset antal. Sasha-dukken har rottehaler og en hvid og lyserød kjole med hjerter på, mens Malia-dukken har en sidevendt hestehale og er iklædt langærmet T-shirt og såkaldte Capri-bukser.

Ty Inc. har afvist at de to har noget med førstedøtrene at gøre.

"Vi har valgt navnene fordi de er smukke, og det vil ikke være korrekt at sige, at de to dukker er eksakte gengivelser af disse piger," lød det lidet overbevisende fra en talsmand i sidste uge.

Crain's Chicago Business anslår, at salget af Beanie Babies siden lanceringen i 1994 har indbragt Ty en indtjening på cirka 36 milliarder kroner.

Obama som sexlegetøj

Krammedukkerne blegner dog som udnyttelse af Obama-brandet, skulle man mene, i sammenligning med, hvad overtegnede torsdag aften så med sine egne undrende øjne i det populære og absolut ofte seværdige aftentalkshow Chelsea Lately på kabel-TV-kanalen E! (Entertainment Television).

Værten, den mundrappe, blonde og storbarmede forfatter Chelsea Handler fremdrog her en stor Obama-dildo til moro for tre indbudte gæster.

Dildoen havde præsidentens smilende ansigt på, ja på hovedet af kalorius så at sige.

Handler mente nok, at producenterne gik for langt.

"Det er jo præsidenten for Guds skyld," sagde hun, mens en af gæsterne - en stor sort mand - grinende sagde:

"Bare tænk på, når din kæreste kommer med den og råber: 'I want CHANGE'..."

En anden gæst - en sort kvinde - svarede:

"Jeg mener virkelig ikke, at broder Baracks plads er der - in our oval orifice." (Orifice betyder 'åbning' og replikken var hermed et kvikt ordspil på Barack Obamas arbejdsværelse, The Oval Office).

Og så siger man, at amerikanerne er bornerte... Det Hvide Hus stod ikke til rådighed med en kommentar, så Bagsidens hårdt prøvede læsere må selv gætte sig til, om den nyvalgte præsident havde forestillet sig, at han på så håndfast vis ville komme til at bringe liv og glade dage i de amerikanske soveværelser.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu