Læsetid: 5 min.

Fra Europa til Entropa

Er forestillingen om en fælleseuropæisk identitet en kimære? Og er dette skandaløse budskab den upopulære sandhed i David Cernys omdiskuterede EU-kunstværk?
Installation, der viser Italiens repræsentation ud af 27 EU institutioner ved udstillingen Entropa, men der findes intet fælles europæisk liv, hævder dagens kommentar.

Installation, der viser Italiens repræsentation ud af 27 EU institutioner ved udstillingen Entropa, men der findes intet fælles europæisk liv, hævder dagens kommentar.

John Thys

2. februar 2009

I året 1900 rejser en afroamerikaner gennem Europa. W.E.B. Du Bois er hans navn, og han er allerede berømt som forfatter og borgerretsforkæmper. Hjemvendt til Staterne holder Du Bois et foredrag for et stort publikum i Louisville, Kentucky. I foredraget kombinerer han de forskellige karakteristika i de hovedstæder, han har besøgt, til noget, han kalder for the spirit of Europe.

Alle bør efterligne den europæiske ånd, formaner Du Bois sine tilhørere i Kentucky.

"Dagens Europa manifesterer sin civilisation gennem fem styrende ideer: langsigtet organisation (Rom), statsmagtens autoritet (Berlin), mellemmenneskelig retfærdighed (London), individets frihed (Paris) og systematiske kundskaber (Wien)."

Af fem nationale karaktertræk sammenstykker DuBois en strålende himmelsk utopi om en stærk universalisme, som alle klodens folkeslag bør tilegne sig.

Europæisk identitet

Du Bois anvender kort sagt den samme metode, som mange af os gør den dag i dag, politikere som intellektuelle, når vi ud fra Europas forskellige nationer og kulturelle kendetegn forsøger at sammenstykke en 'europæisk identitet'.

Du Bois' europæiske ånd var naturligvis en luftspejling. Hvad var Rom, Berlin, London, Paris og Wien?

Næppe dele af en større helhed, men snarere fem hovedstæder i hver sit imperium.

Og hvad så med EU i dag? Mange lande søger en fælles sag - men hvilken sag? Manglen på europæisk enhed får kun fantasierne om en fælles kultur til at vokse desto stærkere.

Antagelig var det dette, som foranledigede Tjekkiets regering til at markere overtagelsen af sit EU-formandsskab ved at give kunstneren David Cerny i opdrag at afbilde 'Europas ånd'. Dog skulle Cerny ikke sammenstykke fem nationale karaktertræk, men hele 27 lande og deres typiske - eller stereotype - nationale bidrag til en europæisk union.

Ikke latter eller tilgivelse

Resultat blev skulpturen Entropa, som blev afsløret for nogle uger siden i EU-Ministerrådets bygning i Bruxelles (Se også Slavenka Drakulic i Information, 21. januar: 'Europa hverken ler eller tilgiver'), og siden er blevet genstand for ophidsede meningsudvekslinger og høje latterbrøl. På Cernys tredimensionelle mosaiktavle - der vejer otte ton, kostede 373.000 euro og blev fragtet til Bruxelles fra Prag i tre sættevognslastbiler - er konturerne af de enkelte medlemslande angivet og hvert enkelt repræsenteret ved sin 'ledende idé'.

På polsk territorium ser vi således en gruppe katolske præster, som i stil med de amerikanske soldater på Iwo Jima rejser det regnbuefarvede Gay pride-flag. Den italienske støvlehalvø er forvandlet til en fodboldbane med azurblå spillere i obskøne positurer, Bulgarien er forvandlet til et 'tyrkisk toilet', Holland er helt oversvømmet - kun en række minareter rager op af havet, Luxembourg er en guldklump med inskriptionen For sale, Spanien er blevet til en stor betonblok, over Frankrig forkynder et enkelt ord Grève ('strejke'), Rumænien er en kulørt forlystelsespark med Dracula som tema, Tyskland er helt dækket af Autobahnen på kryds og tværs, i hvis linjeføring der aftegner sig et svastika, Sverige er blevet til en IKEA-kasse, Danmark et kæmpemæssigt Legoland osv. osv.

Af 27 nationale kendetegn har Cerny skabt et aldrig tidligere set billede af den europæiske mangel på union.

I lighed med Jyllandspostens Muhammed-karikaturer har Cerny forårsaget en diplomatisk krise, lad så være, at den er mindre tragisk end farceagtig. Alligevel kan den få omfattende konsekvenser. For hvordan EU vil håndtere Cernys kunstværk kan formentlig blive afgørende for, hvordan forholdet mellem kunst og politik skal blive i fremtidens EU, ligesom det vil få direkte indflydelse på EU's kulturpolitiske anstrengelser for at fremelske en europæisk identitet med tilhørende værdigrundlag.

Vaclav Klaus, Tjekkiets præsident har måttet bede EU-fællesskabet om undskyldning for den tjekkiske kunstners påfund. Vredest er bulgarerne. "Et latterligt kunstværk, som sårer bulgarernes nationale stolthed og udtrykker en ualmindelig tarvelig smag," sagde Betina Joteva, talsperson for Bulgariens repræsentation i Bruxelles. Hun krævede desuden, at kunstværket øjeblikkelig blev nedtaget.

Og forståeligt er det vel også, at det kan opleves som fornedrende at blive afbilledet som det, der i vestlige turisters øjne må stå som topmålet af primitivitet.

Bulgarerne har også taget den hentydning til sig, at de i århundreder lod sig kue af tyrkere og osmannere.

Men derfra og så til at skrotte værket? Da forfatteren Slavenka Drakulic skrev om sagen her i Information, noterede hun, at Cernys kunstværk havde udløst en gammel øststats-refleksbevægelse. Mange politikere krævede ganske enkelt censur.

Men til forskel fra affæren om Muhammed-karikaturerne har 'Entropa' ikke vakt nogens vilje til at forsvare kunstnerens ytringsfrihed.

Politikere taler tværtimod om kunstnerens ansvar og om, hvordan han har ført sin opdragsgiver bag lyset og svigtet den europæiske offentligheds tillid. En kunstner, som vender sin brod mod muslimer, tilkendes således fuld ytringsfrihed, hvorimod en kunstner, som vender den imod Europa, bliver afkrævet ansvarlighed og afbigt. Men det mest provokerende ved Cernys skulptur er måske ikke så meget, at den pirker til de enkelte nationers selvfølelse. Det virkeligt skandaløse ligger i titlen og i værkets formelle konstruktion. Her vises et EU, som helt åbenlyst ikke hænger sammen.

De enkelte stater er løsrevne fragmenter på verdenssystemets stålkonstruktion. Hver enkelt bid er selvtilstrækkelig og afskåret, uden forbindelser med de øvrige. EU-processen er, hvis vi skal tro Cerny, ikke harmonisk samdrægtighed og synergi, men opløsning og 'entropi'.

Intet fælles europæisk liv

Det slående ved Europa-Parlamentet er, at der forekommer så lidt kontakt mellem delegaterne fra de enkelte lande, siger Luciana Castellina i det seneste nummer af det britiske tidsskrift, New Left Review (nr. 55 januar/februar 2009).

Castellina er en af veteranerne i parlamentet, hvor hun repræsenterede den italienske venstrefløj fra 1979 til 1999. Hun fortsætter:

"Om aftenen går enhver til sit for spise middag med deres landsmænd, tyskere med tyskere, italienere med italienere osv. Man spiser forskellig slags mad på forskellige tidspunkter og forstår i reglen ikke hinandens sprog.

Enhver læser sin nations egen avis, italienerne kommer med La Republica, spanierne med El País, briterne med The Guardian og franskmændene med Le Monde. Der findes intet fælles europæisk liv. En gang forsøgte jeg sammen med borgmesteren i Strasbourg at starte en filmklub. Det mislykkedes totalt. Næsten ingen dukkede op, og når de endelig kom, var det, fordi der vistes en film fra deres hjemland."

Findes der med andre ord slet ikke nogen europæisk kultur af den art, som DuBois fremmanede? Findes der ikke nogen delt kulturel arena af den art, som EU vil bringe til veje?

Der er ingen tvivl i Luciana Castellinas sind:

"Nej, den findes absolut ikke - det er alt sammen gået slemt tilbage. I 1970'erne fandtes der endnu en følelse af, at der fandtes noget, som hed Europa. Men med globaliseringens enorme forandringer har 'Europa' mistet enhver konkret mening og indre sammenhæng."

Sådan er Europa altså - når Europa ikke længere findes. Kan det være denne sandhed, der fremkalder et sådant ubehag, når man ser den afspejlet i David Cernys værk?

Stefan Jonsson er kulturredaktør på Dagens Nyheter. Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu