Læsetid: 5 min.

Filmen som alle ville spille med i

Skuespilleren Gunvald Larsson fra tv-serien 'Beck' var skuffet over, at hovedrollen i filmen 'Mænd som hader kvinder' gik til en anden end ham, skriver svensk presse. Men den danske instruktør, Niels Arden Oplev, havde andre planer. I aftes var der gallapremiere på en svensk helligdom - Stieg Larssons nu filmatiserede roman er solgt i 10 millioner eksemplarer
Fra venstre ses Noomi Rapce, som spiller Lisbeth Salander, Michael Nyquist i rollen som journalist Michael Blomkvist. Til højre den danske instruktør af filmen, Niels Arden Oplev.

Fra venstre ses Noomi Rapce, som spiller Lisbeth Salander, Michael Nyquist i rollen som journalist Michael Blomkvist. Til højre den danske instruktør af filmen, Niels Arden Oplev.

Kristine Kiillerich

24. februar 2009

Det var en af de gallapremierer, som de kendte ville give en arm for at være med til, der i aftes fandt sted i Imperial i København med filmatiseringen af svenske Stieg Larssons krimi, Mænd, der hader kvinder.

Faktisk var pressechef Freddy Neumann forbløffet over, at kendisser tillod sig at ringe for at tigge om at få gratis billetter.

Selv havde han for at imødekomme forhåndsinteressen arrangeret en hel pressedag på Hotel Sankt Petri, (hvor Paris Hilton havde overnattet, men hvor de trænger til at få pudset deres vinduer).

Med militærisk organisation havde han lagt et stramt program, hvor instruktør og de to hovedskuespillere tog imod, 10 minutter til en avis, 15 til en anden, en halv time til en tredje og sådan hele dagen.

Bogen Mænd, der hader kvinder er solgt i 10 millioner eksemplarer, og læserne har været lidenskabeligt optaget af de tre bøger, som journalisten Stieg Larsson skrev og afleverede til forlaget - for derefter at dø. Mikael Persbrandt, elsket som politimanden Gunvald Larsson i Beck-tv-serien, ville også have givet en arm for at få hovedrollen, skrev den svenske tabloidpresse, som var nærmest sygeligt optaget af spekulationer over, hvem der skulle have rollerne. Gunvald Larsson blev skuffet.

Brittas anbefaling

"Han er en pissegod skuespiller," siger danske Niels Arden Oplev, som har instrueret den svenske 'helligdom'.

"Men han ville ikke have været den rigtige i rollen. Her skulle vi bruge en humanist med hjertet på det rette sted, en svensk bamsebjørn, som kvinderne gerne vil ligge i en tryg armhule hos. En mand, der respekterer kvinder, uanset hvad type, de er. Men boulevardpressen i Sverige er nu også mere britisk end den danske. Den får eddermame kørt noget sladder af. Her kan de danske tabloidaviser ikke være med, så skal de stå op noget før."

Arden Oplev sagde i første omgang nej til at instruere. Han havde dårligt tid, og var det ikke bare endnu en svensk krimi?

Et halvt år senere sagde han ja, idet produktionen var blevet rykket. At bogen var noget særligt, opdagede han, da han en dag kom hjem til sin villavej. Der var forår, og børnene legede. Han kom i snak med sine naboer, Jens og Britta, og da han fortalte, at han havde fået tilbudt filmen, lyste de op, og Britta hentede straks bogen, som hun lige havde læst. Da fik han den første gang i hånden, læste den, og så "kunne jeg se, at jeg var bagud på det kriminalistisk-kulturelle område".

Hadede manus

Han fik stukket et manuskript ud, som han straks hadede og - kasserede. Det var skrevet af en britisk manuskriptforfatter, men Oplev ville have sin egne folk på produktionen. De satte sig ned i 14 dage, strukturerede stoffet og kom ud gasblå i hovederne. 120 sider i bogen blev til to minutters film osv. Rollerne blev besat under gensidig vetoret. Producent og instruktør skulle være enige.

Oplev, som startede med at instruere avantgardefilm, skulle her lave en kæmpestor, underholdende film i det store 'amerikanske' udtræk, men dog skandinavisk og med "en sadistisk, fransk film bygget ind i hovedplottet, som handler om, at en kvinde, Harriet, forsvandt for 40 år siden. Alle, som havde efterforsket forsvindingen, blev grebet af Harriet-bacillen. Var man bidt af den, kunne man ikke slippe mysteriet. Man fortabte sit liv på at jage et spøgelse, og derved blev det et skæbnedrama," fortæller han.

Trak sig tilbage

Skuespilleren Michael Nyquist blev glad, da han fik rollen som den kritiske journalist Michael Blomkvist. Ham kunne han identificere sig med, men han siger, at "tabloidniveauet på denne film har været forfærdeligt fra den første dag".

Han trak sig hurtigt tilbage fra tumlen, låste sig inde i sig selv og omgikkedes kun sine naboer på landet. Mindst 20 millioner har læst bogen og har formentlig hver især en tolkning af rollen, han ville lave sin egen.

Nu ser han specielt frem til en af mange roller, han har fået tilbudt, også internationalt, en film i Sydafrika, og ikke kun på grund af filmen, men fordi det giver ham en kærkommen adgang til escape, som han siger - til at komme væk fra det hele for en tid.

Om sin filmkarakter siger Nyquist: "Han får sin identitet gennem sit arbejde og lader sig ikke nøje med det, han ser og hører. Han ville aldrig gå ind i en skov og samle svampe, men ser kun sin opgave. Han synes om kvinder, men dømmer dem ikke. Faktisk synes jeg, han er idealet af en vesterlandsk mand."

Trænede kampsport

Noomi Rapace blev overrasket over, at hun fik rollen som den meget unge pige, Lisbeth Salander, der er punker og hacker og dermed en nyskabelse som detektiv.

"Jeg trænede kampsport i et halvt år før optagelserne, og jeg tog motorcykelkørekort," fortæller hun.

"Jeg ville være en drengepige og gik på en diæt af kød og grøntsager, for Lisbeth skulle være lidt anorektisk, men også veltrænet. Jeg kunne straks finde mig selv i rollen, for også jeg har følt mig som en outsider, jeg var ensom og ikke accepteret i verden. Sverige er på overfladen et velfungerende samfund, men skraber man i overfladen, er det hele ikke så fint. Som 14-årig demonstrerede jeg i Lund mod racisme og så, hvordan politiet fór frem. Når man er ung, tror man på verden, men ser, at chefer i magtpositioner misbruger magten og rager millioner af kroner til sig selv. Så jeg kunne blot forstørre min indignation. Men Lisbeth står jo helt uden for samfundet - det gør jeg ikke."

Tak

Hun havde lidenskabelige diskussioner undervejs med Niels Arden Oplev. Det blev scenerne kun bedre af, og hun elskede de diskussioner, der handlede om, hvor meget Lisbeth Salander skulle åbne sig om sin forhistorie. Ikke meget, mente Noomi Rapace og nævner som eksempel en scene, hvor hun blot siger: "Tak!"

Det ord falder, da journalist Blomkvist spørger, hvad det egentlig er, som er hændt hende i fortiden, men mærker hendes modvilje og siger: "Okay, du behøver ikke fortælle mig noget. Jeg er bare glad for, at du er her".

Hun har aldrig sagt tak for noget til nogen før, så det var en gigantisk 'åbning' for hende, siger Noomi Rapace, der fik sit eksotiske fornavn, fordi moderen var hippie.

Og hendes efternavn var oprindeligt Norén, men da hun giftede sig med skuespilleren Ola Morel, blev de enige om at tage et helt nyt efternavn, som blev Rapace.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Thomas Ole Brask Jørgensen

Meget komisk. Han hedder Mikael Persbrandt. Typisk Information, de læser ikke engang korrektur på deres artikler. Uvederhæftig avis.