Læsetid: 4 min.

Fortiden i øjenhøjde

Populariseringen og fiktionaliseringen af fortiden i film som 'Flammen og Citronen' og den premiereaktuelle 'Operation Valkyrie' kan skabe historisk bevidsthed. Men man skal passe på ikke at gøre historien til drama
-Flammen og Citronen- er en af de nyere film, som bevæger sig i grænselandet mellem fiktion og virkelighed.

-Flammen og Citronen- er en af de nyere film, som bevæger sig i grænselandet mellem fiktion og virkelighed.

Bjarke Ørsted

4. februar 2009

"Vi er nødt til at vise verden, at ikke alle er som han," siger én af hovedmændene bag modstandskampen mod Hitler i den amerikanske instruktør Bryan Singers nye film, Operation Valkyrie.

Filmen, der har dansk premiere på fredag, fortæller historien om 'den gode nazist', oberst Claus von Stauffenberg (spillet af Tom Cruise), en tysk modstandsmand, der blev henrettet i juli 1944 efter et mislykket attentat på føreren.

Mange kritikere og historikere har på forhånd været betænkelige ved filmen og det, man mener er en form for historisk revisionisme. Rigtigt er det da også, at filmen udråber Stauffenberg til at være martyr og 'glemmer', at han også var både nationalromantiker og antisemit.

Alligevel tjener film som Operation Valkyrie og den tyske Der Untergang, om Hitlers sidste dage, et formål, mener Cecilie Banke, der er seniorforsker i Holocaust og folkedrab på Dansk Institut for Internationale Studier.

"De er med til at gøre billedet af nazismen som Europas pestbyld til en meget mere kompleks og nuanceret historie med en masse dilemmaer og paradokser, og sådan er det jo, når man kommer tættere på de fleste forhold. De er ikke blot sorte eller hvide," siger hun.

"Man kan sige, at tiden nok er mere moden nu til den form for nuancer og kompleksitet."

Fortolkning af fortiden

"Det skyldes blandt andet, at der er kommet en ny generation af filmskabere til," siger filminstruktøren Ole Christian Madsen, som med Flammen & Citronen dristede sig til at nuancere fortællingen om den danske modstandskamp under Besættelsen.

"Den nye generation ser tingene i et nyt lys og fremstiller en anden sandhed end den, der er gængs og kendt. Man tager ikke det gamle materiale op og siger, det er helt forkert. Man forsøger at give sit bud på begivenhedernes gang. I Flammen & Citronen forsøger jeg at overføre det, jeg ved om mennesker, og det jeg kender fra min virkelighed, til den tid. Det er min fortolkning af, hvordan det har været, og den vil selvfølgelig få et andet udtryk end i de film, der blev lavet lige efter krigen, hvor den nationale oprustning var meget kraftig," siger Ole Christian Madsen.

Det handler om at forstå sit lands historie, mener Ole Christian Madsen.

"Jeg prøver at få fortiden ned i øjenhøjde, så jeg kan se den som virkelighed i stedet for dogmer og myter."

Det afstedkommer ifølge Cecilie Banke en sund debat, hvilket kan være med til at skabe en historisk bevidsthed hos publikum.

"Det er dejligt med en popularisering af fortiden, fordi - og det er der, jeg også er positiv - det er en god måde at skabe en bred interesse for fortiden og historien på," siger hun, men advarer samtidig mod, at man fiktionaliserer for meget.

"Lige så snart det bliver en fiktion, er der nogen, som synes, at man kan gøre hvad som helst med det historiske materiale, og så bliver fortiden til et drama. Grænsen mellem, hvad der er virkelighed og ren fiktion, bliver udvisket."

Det er noget, man som filmskaber er nødt til at være sig bevidst, erkender Ole Christian Madsen.

"Jeg skal fortælle en historie, der både er korrekt og dramatisk velfungerende. De to ting kan ofte modarbejde hinanden. Man skal være så ærlig og samvittighedsfuld som muligt. Det er ikke noget, man kan sætte formel på, men tit er det sådan, at når man får trukket essensen ud af et stykke historie og en masse fakta, så kan nogle af de abstraktioner, man foretager, faktisk være mere korrekte end 25 øjenvidner, der fortæller hver sin historie i en dokumentarfilm. Det er det, dramaet kan, give en ny sandhed."

Identitetsskabelse

Den danske filminstruktør forstår ikke den puritanisme, der i mange år har præget danskernes forhold til vores egen fortid, og han insisterer på historiefortællerens ret til at bearbejde fortiden i fiktionen.

"Det er vigtigt for vores identitet, at vi har historier som Flammen & Citronen," siger Ole Christian Madsen.

"Vi aner jo stadig ikke, hvordan vi skal forholde os til modstandsbevægelsen og Anden Verdenskrig. Det er nærmest grotesk."

"Diskussionen om fiktionens brug og bearbejdning af virkelige begivenheder, ikke mindst Anden Verdenskrig og jødeudryddelserne, er mere end 30 år gammel," siger Cecilie Banke.

Ifølge Cecilie Banke begynder diskussionen i 1978 med den amerikanske tv-serien Holocaust, som har Meryl Streep og James Woods i hovedrollerne og bliver set af 220 millioner mennesker verden over.

I Danmark ville Danmarks Radio i første omgang ikke vise serien, men efter en offentlig debat blev den vist 1979.

"Man syntes, at det var en trivialisering af noget, som var meget, meget alvorligt," siger Cecilie Banke.

"Men man har siden diskuteret, om ikke det var Hollywoods måde at lave historiebevidsthed på. Begrebet Holocaust blev med den tv-serie synonymt med jødeudryddelserne. Før var det primært i snævre kredse, at begrebet Holocaust blev anvendt. Serien var på den måde med til at skabe global opmærksomhed omkring udryddelsen af jøderne i Europa."

Flammen & Citronen kan fås på dvd. Operation Valkyrie har dansk premiere på fredag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Flammen og Citronen er en action-film og meget seværdig, men den er bestemt ikke et retvisende billede af af de to modstandsfolk og deres handlinger i den historiske sammenhæng.

Nuancer og kompleksitet er fint at få frem, men ikke på bekostning af virkeligheden - tak.

Så vidt jeg har fået beskrevet de to modstandsfolk af ældre mennesker, der kendte noget til dem, så var de f eks hverken skydegale, usoignerede eller småskøre.

Filmfolk/-kunstnere har det alt for meget med, at lade deres eget "ego" gå ind og "om-fortolke" historiske begivenheder og personer , for at få en mere spændende og nutidsrelevant fiktion .

Det triste er, at det er filminstruktørernes virkelighedsbillede, der overtager folks bevidsthed og hen ad vejen "eliminerer "den historiske dokumentation.

Heinrich R. Jørgensen

Utroligt, at den fremragende Der Untergang overhovedet skal omtales sammen med reklamefremstødet for de to andre film.

"Populariseringen og fiktionaliseringen af fortiden i film som 'Flammen og Citronen' og den premiereaktuelle 'Operation Valkyrie' kan skabe historisk bevidsthed."

Vel at mærke en historisk bevidsthed der er i overnsstemmelse med de kontemporære magthaveres vedensbillede og ideologi....

Henning Ristinge

Jeg har, selvom jeg selv er historiker, aldrig forstået den overvurderende frygt mange kollegaer har over for film fiktion. Film kommer og går, de har ikke, end ikke de allerstørste hollivood blockbusters, den blivende værdi i bevidstheden som de tillægges. De er allerhøjest lidt temporér underholdning, og kan sommetider skabe lidt røre i andedammen om en bestemt historisk begivenhed, hvad jo igrunden ikke er så galt, enten fordi nogen synes de formåede at give et falsk billede eller fordi man fandt at det var rigtigt eller bare god underholdning.

Film skaber opmærksomhed, de yder kun sjældent noget afgørende bidrag til forståelsen af en historisk begivenhed. Derimod har de ofte den gode egenskab at de for dem der ønsker reel viden til at læse rigtig historie om en konkret begivenhed.