Læsetid: 5 min.

Fra g-streng til gogo-stang

Når nu vi lærer vores børn at strippe, bør vi så også nedsætte den seksuelle lavalder og tilføje bordeller som praktiksted for skolepiger? Herhjemme er pole-dancing populært som aldrig før, og det er åbenbart kun et spørgsmål om tid, før børnene også skal lære at vride sig om gogo-stangen. Jeg er forvirret i disse tider...
Kultur
6. februar 2009
Grænser. Hvor langt er der egentlig fra g-streng til gogo-stang? Og hvis man partout skal lære sine børn at strippe, bør vi så ikke også nedsætte den seksuelle lavalder og tilføje bordeller som praktiksted for skolepiger?

Grænser. Hvor langt er der egentlig fra g-streng til gogo-stang? Og hvis man partout skal lære sine børn at strippe, bør vi så ikke også nedsætte den seksuelle lavalder og tilføje bordeller som praktiksted for skolepiger?

Så er det, man hører om en noget lummer børnefødselsdag på det ellers fine Frederiksberg. Til festen, hos en 11-årig pige, skulle veninderne medbringe alt, hvad de lå inde med af stiletter, lårkort, miniskørter og transparente T-shirts. En bh var 'en absolut nødvendighed', for fødselsdagsbarnets mor havde fået installeret en forkromet metalstang i lejligheden. Og således blev skattejagt og stopdans opdateret med såkaldt pole-dancing - nationens nye 'hotte fitness-trend' (som man ville sige på nydansk). Man kunne også kalde det for seksuelle vrid op og ned af en stripstang.

Under alle omstændigheder kan man konstatere, at ungerne nu om dage har helt andre rekvisitter i klæd ud-kassen, end da mor var dreng. Til børnefødselsdagen deltog for eksempel et barn i leopardstribet bh, forlyder det fra en kilde tæt på gogo-stangen.

Må man have lov at sige tillykke og velkommen i de voksnes rækker. Håber ikke, I kids bliver alt for forvirrede over at vokse op i en tid, hvor dét, som os kønsmodne forstår som seksuelle signaler, på mange måder er spændt helt ud mellem forbud og frisind.

Lækkermås med Kaj og Andrea

Selv i min alder bliver man helt groggy af at tyde, hvor vi skal hen, sådan rent sexmæssigt. På den ene side lurer der lige om hjørnet et forbud mod først prostitution og dernæst stripklubber.

På den anden side er der efterhånden en s/m-swingerklub i hver en region, et dildo-party i hver en provinsstue og mindst en erotikmesse hver anden weekend.

Fra den tredje kant forsøger foreninger som Pornofrit Miljø at lukke ned for naterotikken på Kanal København, og har indtil videre haft held med at få tankstationer til at løfte 'hudblade' og 'naturfilm' væk fra børnehøjde.

På den fjerde side sender MTV sexdampende musikvideoer hele eftermiddagen, mens H&M sælger G-strengstrusser og push up-bh'er til præteenagere, hvis da ikke Føtex forsøger at synke endnu dybere via sexy trusser til 8-årige tøser, med påskriften 'Lækkermås' og 'Hot'.

Ja, også Netto røg med på sexsignal-moden og reklamerede med g-strenge (i small size) ved siden af Kaj & Andrea-skolebøger til småbørn. Er det så sært, at man bliver en anelse perpleks i disse sex/antisex-fikserede tider?

Lapdance og sjov med stol

Men hvornår bliver vi ALLE enige om, at der er gået støj og mislyd i de signaler, vi sender til vores børn? Ingen har som sådan angrebet, at Tupperware plasticparties blev verfet væk til fordel for hjemmesalg af massagestave, vagina-æg og klitsugere - selv om ungerne muligvis undrer sig, når mor udskifter citronpresseren med fem lyserøde analkugler på en snor. Man må selvfølgelig tillade sig at gå ud fra, at værktøjet først kommer i brug bag lukkede døre.

I modsætning til den stripstang, som altså lige nu invaderer danske hjem og motionscentre. For de mange kvinder (og mødre), der står i kø for at gnide sig op af dette verdensomspændende fænomen ser åbenbart ikke et to meter højt fallossymbol. De ser et cylindrisk gymnastikredskab. Man kan selvfølgelig også sige, at det bare er en slags lodret barre, og at man derfor bør overveje disciplinen på Den Kongelige Balletskole.

I Australien har man allerede tilbudt 'pole-dancing' til børn helt ned på 7 år, hvilket dog har skabt stor debat. I Storbritannien kan man finde stanghold til de 11-årige, men i USA holder man sig (så vidt vides) til 13 år. Hos de danske stangstrips-pionerer hotness.dk i Valby er der ikke etableret et børnehold, men her tilbyder man til gengæld kurset 'lapdance og sjov med stol'.

Det handler om at få rørt sig, står der på hjemmesiden. At få stimuleret sin femininitet, sensualitet og kvindelighed. Hvis jeg må være så fri, så tror jeg også, man skal hedde Belinda og være pænt hjernedød under sit Sun Tan-fjæs og springvandshår, for ikke at kunne se, hvor luderagtig sådan en stangdans ser ud.

Tak for luderen, far

Dog vil jeg ikke udelukke, at jeg misforstår situationen helt. Jeg mener - jeg er opdraget af en far ved navn Bjarne, der i den grad lærte fra sig, når det gjaldt om at begå sig på de voksnes legepladser.

Som 13-årig lærte han mig at åbne bajere med en tændstikæske. Som 14-årig lærte han mig at drikke whisky. Som 15-årig lærte han mig at ryge smøger. Som 16-årig lærte han mig at ryge hash. Som 17-årig lærte han mig at score damer i fællesskab (han tog sin på sofaen og jeg fik dobbeltsengen med en yderst erfaren madam). Og som 18-årig fik jeg en luder med gogo-stang i føs'dagsgave. Med andre ord, jeg ved måske lidt for meget om ludere, stripstænger og alternativ seksualvejledning, så måske ser jeg syner.

Men jeg tager stilling. Forsøger i det mindste. Derfor smed jeg min teenagedatters g-strengstrusser i skraldespanden, da hun som 12-årig kom hjem med hele fire lånte par af slagsen. Derfor fik HUN ikke lov at ligne en polsk havneluder iført lilla øjenskygge og minimal lårkort, da visse af hendes veninder trak i netop det outfit sidste sommer. Derfor får hun ALDRIG lov til at gå til 'pole-dancing'.

Glid ned og stram op

Jeg skriver dette velvidende, at jeg nærmer mig det godt gammeldags forargede og politisk korrekte, men tro mig. Både proletarunger, akademiker-kids og borgerskabets bedste pigebørn vælter rundt i sexet stangtøj, som man ikke fatter, at forældrene selv går med ud og køber. Hvor langt er der egentlig fra g-streng til gogo-stang? Og hvis man partout skal lære sine børn at strippe, bør vi så ikke også nedsætte den seksuelle lavalder og tilføje bordeller som praktiksted for skolepiger?

Visse voksne synes sikkert, det kunne være en syg fest af en anden verden, men hvis ikke snart der bliver hanket op i 'lad nu bare børnene'-holdningen, så er jeg bange for at prædikanter og moralister langt værre end mig får stor 'stram op'-succes.

Og så er det for alvor slut med et frit samfund, hvor man tillader sex, strip og sextoys af enhver afskygning. Frihed under ansvar, hed det vist i min skoletid. At installere en stripperstang i dagligstuen er frihed uden ansvar.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Henning Ristinge

Ja Guud tænk sig Rachel - så lærer de at danske lige som så uanstændigt som de der pir i Rio - Fredensborg og Nielsen - må jo frygte det værste - synden, syndefaldet og den slags :)

Inger Sundsvald

Jeg vælger altså at opfatte det som noget man egentlig ikke må her på debatsiden:

4) Indlægget må ikke indeholde kommercielle reklamebudskaber.

Derfor skal mit link opfattes som en slags demonstration ;-)

Jørgen Nielsen

Ristinge:

"Netop dit indlæg viser at du indlæser dine egne - undskyld mig - lumre forestillingsverden."

Det var dog det argeste vrøvl. Jeg indlæser intet andet i den stang, end det den repræsenterer: en kulturel artefakt, taget direkte fra en verden der ikke bør være en legestue for småbørn.

Hvis du insisterer på at der er tale om en neutral metalstang, er du tydeligvis ikke bekendt med selv de mest grundlæggende principper i semiotikken.

Og hvis du virkeligt seriøst mener at du ville tillade din egen 11-årige datter, at udforske sin seksualitet ved hjælp af en Pattaya-stang, er det vist dig selv der har store problemer med en lummer forestillingsverden.

Inger Sundsvald

”Jørgen Nielsen”

Hvordan ligger det med de ”sure moralske opstød”? Føles det ubehageligt at være enig med en ’modstander’ til en afveksling?

Jeg mener ikke, at sent udviklede piger pr. definition er svage, men hvis klassen holder fødselsdag, og den leg som de voksne sætter i gang, favoriserer de mest udviklede piger, så er der altså nogle, der vil stå til bage som de svage, og det er i dette tilfælde de sent udviklede.

Jeg synes, der er to væsentlige forskelle mellem poledancing og mavedans: Poledancing stammer udelukkende fra porno- og strip-industrien, hvor kvinder systematisk handles og udnyttes seksuelt. I historisk perspektiv stammer mavedansen sådan set fra samme udnyttelse af kvinder, men den er i dag ikke direkte forbundet med prostitution.

For det andet kan mavedans danses af flere på en gang, så hvis man ikke er så fortrolig med det, kan man stå og vrikke i baggrunden. Poledancing er en soloperformance, idet der kun kan være én pr. stang, dvs. at i tilfældet børnefødselsdag er der individuel fokus på alle deltagere.

Skal vi endelig inddrage min egen tid som 11-årig, så var jeg glødende feminist, og vred over de forskelle, der blev gjort på piger og drenge både i skolen og i samfundet, og hvis der havde stået i invitationen, at vi skulle medbringe lårkort og høje hæle, var jeg blevet væk.

Rachel Henderson

Lene Andersen:"hvis der havde stået i invitationen, at vi skulle medbringe lårkort og høje hæle, var jeg blevet væk."

Det kan jeg godt forstå. Men hvis det var mig der havde været forælder, ville jeg have ringet til den pågældende, og forklaret hende, at gummisko og strømpebukser eller piratbukser faktisk fungerer bedre til poledance, og at højhælede sko ikke indgår i mine børns garderobe.

Jeg forstår såmænd også godt Fredensborgs reaktion med de forudsætninger han nu har. Men han erkender også at han er forvirret, og det er ikke nemt som forælder at vide hvor man skal sætte grænsen.

På den ene side skal man lære børnene at være stolte og glade ved deres kroppe, på den anden side skal de passe på ikke at udsende signaler der kan misforstås og føre til uønskede oplevelser.

Udstedelse af forbud vil næppe nytte noget. Jeg har f.eks. en datter, der pt. eksperimenterer med en øjenmake-up, der får hende til at ligne en vaskebjørn eller at hun er forkølet (rød øjenskygge!), så jeg ikke ved om jeg skal le eller græde.

Jeg har valgt at foreslå noget mere elegant, og påpeget at hun skal holde sig fra parabenerne. Så nu har hun lært at læse varedeklarationer.

G-strengstrusser har hun fået fat på, men hun har vist opdaget at de er en "pain in the ass" bogstavelig talt. Så sådan ordner tingene sig ligeså gelinde.

"I historisk perspektiv stammer mavedansen sådan set fra samme udnyttelse af kvinder, men den er i dag ikke direkte forbundet med prostitution."

Wrong - i de arabiske lande er mavedans fortsat direkte knyttet til prostitutionsmiljøer. Men ikke KUN - man danser også mavedans til bryllupper o.lign. Der eksisterer altså flere miljøer ved siden af hinanden, hvor mavedans på forskellige måder kan indgå som et fænomen, uden at det ene miljø så at sige "smitter af" på det andet miljø af den grund. I nogle barer er mavedanser = luder; andre steder i samfundet kan man gå hen og betale 200 Dollars i timen for at lære mavedans af en kvindelig eller mandlig mavedanser-stjerne, der har status ca. som en Hollywood-skuespiller.

En dag danser vi måske pole dance til bryllupper her i Danmark, når stangen er blevet afstigmatiseret - og det vil den efterhånden blive, hvis den bliver et mere almindeligt syn i fitnesscentre og andre mondæne steder. Det kunne da være sjovt :).

Tænk, hvor meget der egentlig stammer fra prostitutionsmiljøer, som i dag er mondænt - lange støvler (i hvert fald op til knæet - intet kunne være mere mondænt i dag; selv 50-årige kontorassistenter spankulerer rundt i dem på deres arbejdsplads... og sådanne støvler har endda ellers tilnavnet "fuck me boots"); frækt undertøj - i dag så mondænt, at det næsten er kedeligt (medmindre man er en jaloux og kontrollerende far); selvsiddende strømper; korte nederdele (helt utænkeligt og uanstændigt for blot få årtier siden).

Stangen er så det nyeste skud på stammen i forhold til, hvad det pæne samfund importerer fra strip- og prostitutionsmiljøer, og derfor vækker den forargelse i dag. Det gjorde de korte skørter også engang.

Prostitution og strip er i øvrigt langt fra lig med udnyttelse af kvinder, men det er en diskussion, som det nok ikke kan betale sig at gå ind i i dette selskab :).

Inger Sundsvald

Jeg kan næsten ikke komme mig over tanken om, hvor sjovt det vil være med pool dance ved bryllupper.

Men jeg er jo også bare en gammel snerpe, der ikke har tanke for børnenes berettigede krav på udvikling.

"Men jeg er jo også bare en gammel snerpe, der ikke har tanke for børnenes berettigede krav på udvikling."

Tjah - det sagde du, ikke jeg :).

Inger Sundsvald

Vorfruebevar’s! – Eventuelt med hjælp fra Vorherre.

Henning Ristinge

Jeg forstår på Nielsen at stænger også bør forbydes på drengenes brandstationer... :)

Henning Ristinge

Jeg tror Lene Rasmussen Nielsen og andre kan være ganske rolige og sove trygt hvad angår de virkelige hændelser bag Fredesborgs artikel.

Der er næppe nogen af de øvrige implicerede der ville kunne genkende hans lumre udlægning af begivenhederne, der er med sikkerhed lagt et adskillige moralske fjer på i løbet af vor genfødte moralists udlægning - sådan for effektens skyld.

Jørgen Nielsen

Man havde håbet på en intellektuel duel, men Ristinge er tydeligvis ubevæbnet.

-øh-

Må jeg ikke erindre om at da Chippendales for ca. 15 år siden besøgte Danmark, valfartede næsten alle (eller mange) kvinder til dette mande-strip-show ---- hvor der vist også var lækre mænd med store brystmuskler - der fremviste deres nøgne brystkasser - på det skammeligste - så hunnerne blev aldeles ophidsede -

Og der var vist også en stang ---- hentet fra en brand-station som de her unge mænd vred sig op ad...

Og ja - rigtig meget stammer fra miljøerne omkring prostitution - som Camilla Hjort påpeger. Læder, lak mm. stammer vist også fra dette miljø; frækt eller pikant undertøj stammer også fra dette miljø.

Og at mænd bliver ophidset over at se (unge) kvinder i f.eks. knæ-støvler eller i lårkorte nederdele er deres problem; det kan aldrig blive kvindernes.

Henning Ristinge

Du kunne forsøge dig med lidt logisk filosofi og dermed lidt intelektuel dybde. Foreløbig er logikken gået totalt på møddingen når det handler om visse stænger i forhold til andre samme.

Ligheden synes ganske uden betydning for dig - dette uanset at netop ligheden dokumenterer at det er dig der tillægger visse ting en forestillingsverden som først og fremmest er din egen - ikke nødvendigvis alle andres.

Henning Ristinge

Det sidste var selv sagt svar til Jørgen Nielsen - det er nødvendigt at erkende -læren fra tidligere tiders generationer - at argumentationen ofte er styret af irrationelle forestillinger (i dette tilfælde noget med stænger og pger) snarer end fornuftig rationel logik og der kan ikke føres en begavet samtale om noget som helst uden rationel logik.

Tidligere tider mente at der var noget uartigt med kvinder der red overskrevs på heste - hvorfor man forbød dem at gøre det. Der kan med lethed fremstilles mange andre lignede eksempler også eksempler Nielsen måske har mere forståelse for da det er tættere poå, Nemlig at tidligere tider også mente at hår burde dækkes til eller i det mindste sættes op - da dette eller ville medføre at piger blev løsslubne.

Der er som nekendt nogen kulturer der stadig mener dette - det bør man respekterer - men jeg ser ingen grund til at vi træder vande i tilsvarende forestillinger omend på andre områder....og det er netop hvad der lægges op til i overstående artikel

@ Camilla Hjort ..
Kunne det ikke tænkes at Rene Fredensborg mere
bekymrer sig om hvad det er for en type mænd der vil findes hans 11- (eller hvor gammel hun nu ikke er) årige datter for "tiltrækkende" når hun danser med stangen ? Bortset fra det må jeg lige tænke lidt mere over det hele, det er ikke hver dag man hører kvind- eller mand- folk sige at seksualitet måske starter før de 15 ..

Mette Nøhr Claushøj

Hvis nogen anklager dig for at være "prædikant" og "moralist", så har de vist bare glemt, hvordan sund fornuft lyder. Der er vist ikke noget galt med at være politisk korrekt, når man har ret.

At under forhold hvor det ikke er kapitalismen og dens marekedsøkonomi der bestemmer udvalget
af tilbud og som trendsetter -

Der kunne den størst mulige frihed - også på kønslivets områder - vel sagtens forløbe UDEN at ende i fordærv.

I og med at metalstangen blot er et uskyldigt objekt iflg flere debatører, vil det så være en korrekt antagelse at der er koncensus for at poledancing med små-piger ville være helt i orden at sende i den bedste sendetid eller som banner reklamer på by-busserne, eller som undervisning i skoleidræt?

Personligt mener jeg at poledancing er så forbundet med seksualitet at det er en fordrejning af sandheden at hævde andet, og ligesom alt andet seksuelt er det ikke noget som børn skal hverken trænes i at bruge eller benytte sig af.

Overordnet set er poledancing med til at objektifisere kvinder/piger og den eneste funktion det tjener, er at nogen tjener penge på det, mens børnene lærer hvor vigtigt det er at se godt ud for drengenes skyld ved at danse erotiske danse samt klæde sig som ludere plejer at gøre, hvilket er godt fordi?...

@Peter Jensen
Der hersker da ingen tvivl om at jo mere børn bliver oplært i at udsende seksuel signaler vil der komme flere overgreb fra de personer der lider af pædofili.
Jo mere udfordrene vores børn bliver klædt vil dette tiltrække pædofile som vil tolke de signaler som bliver udsendt forkert.

Side 9 pigen

Hun syr ALT sit tøj selv -
og hvis man ikke kan se det tøj -
så er det fordi man ikke dur' i sit embede
eller er utilladeligt dum.

jeg tror nok at en af de primære pointer var:
"så er jeg bange for at prædikanter og moralister langt værre end mig får stor ‘stram op’-succes.

Og så er det for alvor slut med et frit samfund, hvor man tillader sex, strip og sextoys af enhver afskygning."

Det er nok mest til voksne, men her er et sted hvor man kan lære lidt strip, dog uden at man på noge tidspunkt fjerner tøjet: http://www.polterabendevent.dk/strip-danseskole

det går jo, i det mindste indtil videre, meget nøjagtigt som groucho marx forudsage.

Sider