Som Hitlers højrehånd begik Herman Göring nogle af historiens mest afskyvækkende forbrydelser. Ikke desto mindre omgav han sig med skønhed og udnyttede sin magtposition til at stjæle nogle af verdenshistoriens ypperligste kunstværker, som han brugte til at udsmykke væggene på Carinhall - hans landsted nær Berlin.
Først i dag, efter et syv års forskning, er det lykkedes at få et samlet overblik over topnazisternes kunsttyverier.
Et sort hul
Fotografier af hvert et billede, som har været i Görings besiddelse, vil blive offentliggjort i april i en bog, som forventes at blive et uvurderligt forskningsværktøj for verdens museer. Ud over at kaste lys over Göring som historisk figur, håber forskerne, at arkivet vil kunne være en hjælp i den fortsatte kamp for at få tilbageleveret kunst til dets retsmæssige ejere og disses efterkommere.
Projektet, som er blevet ledet af Nancy Yedie, chefkurator på National Gallery of Art i Washingtion, har konstateret, at Göring samlede omkring 2.000 stjålne kunstværker, hvilket er 700 mere end det hidtidige skøn. I årevis gennempløjede Yeide arkiver fra krigens tid i både USA og Tyskland foruden auktionskataloger og Görings korrespondance til diverse kunsthandlere.
"Göring var dybest set som et sort hul," siger Yeide.
"Ingen har tidligere taget hans samling i nøjere øjesyn og forsøgt at rekonstruere den som en helhed. Netop dette var mit mål."
Da de allierede tropper rykkede ind i Tyskland i Anden Verdenskrigs slutfase, lod Göring, som havde beriget sig selv under naziregimet ved at lade offentlige kontrakter gå til sine egne selskaber, sin kunstsamling pakke ned, satte den ombord på private tog og flyttede den dybt ind i Bayern og derfra videre til den østrigske grænse.
Det var imidlertid for sent. Hans tog blev opfanget af de allierede og sendt til München, hvor deres indhold blev opgjort. Göring selv blev pågrebet i Bayern og begik selvmord dagen før, han skulle have været hængt, efter at være blevet kendt skyldig i forbrydelser mod menneskeheden ved Nürnbergprocessen i 1946.
Yeide har konstateret, at opgørelserne fra 1945 var højest ufuldstændige. I den kaotiske tid efter krigen var nogle malerier blevet ladt tilbage, mens andre var blevet byttet eller handlet for andre mere værdifulde eller mindre ensartede værker.
Nøgenmodeller
I sin efterforskning har Yeide fastslået, at to værker stjålet af Göring - Matisses Nature morte med sovende kvinde og Pianist og damspillere - er handlet for den hollandske 1600-talsmaler Jan Van Necks Nøgenmodel med Amor.
"Der var en et uforholdsmæssigt stort antal nøgenmodeller i Görings samling," tilføjer hun.
Begge Matisse-billeder, som oprindelig blev stjålet fra den parisiske kunsthandler Paul Rosenberg, ejes nu, legitimt, af National Gallery of Art i Washington.
Manglerer stadig kunst
Andre af de værker, som Göring solgte, var Van Goghs berømte Portræt af Dr. Gachet, der forsvandt i privateje efter at være blevet solgt på auktion i Tokyo i 1990 for den daværende rekordsum af 82,5 millioner dollar og Degas' Madame Camus, der nu - legitimt - ejes af en kunstfond i Zürich.
Bogens udgiver, Robert Edsel, der selv er forfatter og ekspert i stjålne kunstværker, vurderer, at bogen vil være af interesse for historikere og almindelige læsere såvel som for kunsteksperter.
"Der er udgivet mange bøger om Göring, men denne er, så vidt jeg ved, den første af sin art. Den er et vigtigt bidrag til historikernes forståelse af, hvorvidt Göring var et renæssancemenneske, der søgte at forherlige sig selv, eller om han blot var en opblæst tåbe. Nancy har gravet dybt i arkiverne," siger han. Og tilføjer:
"Der er stadig familier, der søger kunst, som er blevet stjålet fra dem. Når nogle af disse værker dukker op - og det gør de før eller siden - vil denne bog være et uvurderligt værktøj."
© The Independent og Information, Oversat af Niels Ivar Larsen
