Læsetid: 5 min.

Heltene i hvide kitler

Sundhed. 'Historien om dem, der tager sig af os, når vi har brug for det,' siger speakeren med passende patos. Ny dokudrama er overraskende god reklame for det offentlige sundhedsvæsen
Hvide kitler. Midt i den politiske forkælelse af privathospitaler og eksplosionen i antallet af private sundhedsforsikringer er det godt at se en serie om det offentlige sygehusvæsen, hvor folk har det godt.

Hvide kitler. Midt i den politiske forkælelse af privathospitaler og eksplosionen i antallet af private sundhedsforsikringer er det godt at se en serie om det offentlige sygehusvæsen, hvor folk har det godt.

6. februar 2009

Mandshøje plakater med slanke, nordiske hvidkitlede mennesker, der smiler under overskriften Heltene, har i de seneste uger hængt på stationer landet over og reklameret for en ny serie på TV3. Hospitalet hedder dette danske stykke dokudrama, som i 56 afsnit fører seerne ind i dagligdagen på Hillerød hospital. De 16 hovedpersoner er selvfølgelig udvalgt på deres skærmtække. Storsmilende og rødkindede ser Falck-reddere, sygeplejersker, læger og jordemødre, lige ind i stuen, mens præsentationsjinglen kører og gør én glad for at bo i et land, hvor "de tager sig af os, når vi har brug for det", som speakeren siger med passende patos i stemmeføringen.

Teenageren er med

Falck-redderen Nikolai og børnelægen Morten har børnetække ud over det sædvanlige. Sygeplejersken Christina er genial til at styre skadestuen gennem kaos. Reservelægen Claudia er begejstret over et job, hvor hun hele tiden lærer nyt, og hvor alle hjælper hinanden. Alle udstråler omsorgsfuld kompetence.

Lyder det kedeligt? Det er det ikke! Selv husets teenager hænger på - om end scenerne fra en fødestue, får hende til at gemme ansigtet bag en sofapude, hvorfra der udgår højlydte erklæringer om, at hun aldrig, aldrig, nogensinde skal have børn. Hun er ellers ikke sart. Napper gerne en krigsfilm, en thriller eller Paradise Hotel og andre tv-seriers organiserede, psykiske gemenheder.

Men fødsels smertelige realisme går hende på. Jordemoder Sidsel arbejder på at "indgyde lidt fødelyst" i den veplagede, hårdtarbejdende kvinde på briksen og pludselig skriger en nyfødt sig til livet. "Det er en pige", meddeler jordemoderen, og faderen udbryder "Sådan!" med en glæde, som var det præcis, hvad han ønskede sig. Mens barnet ligger tæt ved moderens bryst, klipper faderen navlestrengen over - oh, hvilken symbolik - og de to nybagte forældre er helt blanke i ansigterne, forsvarsløse og forundrede over det fedtede og blodige lille mirakel på mors mave. Og jeg sidder ved siden af teenageren og håber, at det er den scene, der overlever i hendes erindring.

I seriens første afsnit skal overlæge Peter operere Jytte, som er i begyndelsen af 50'erne. Under operationen viser den formodede uskadelige cyste sig at være en blomskålsagtig gevækst, som har angrebet begge æggestokke. "Pis", udbryder overlægen. Hele operationsstuens pludselige frustration over at se lige ned på noget, der meget vel kan være Jyttes dødsdom samles i hans lille indædte ed.

Jytte er stærk

Det er rørende at overvære Peter tale med Jytte, da hun vågner op uden livmoder og æggestokke til en ny trussel om at være kræftsyg. "En af mine svære samtaler," indrømmer han, "jeg har øvet mig i 25 år, men der findes ingen gode måder at give dårlige nyheder på."

Jytte er en af de patienter, seerne følger. I tredje afsnit får hun svar på mikroskopien af æggestokkene: "Borderline, kun borderline, det er ikke kræft, men heller ikke en fuldstændig frifindelse," understreger Peter. Lettelsen i hans stemme er hørbar, "du ser blændende godt ud," siger han til Jytte - og henvendt til seerne: "Hun er så stærk. Hun virker som en, der tænker positivt. Det kan i sig selv virke helbredende."

Hvabehar? Sagde overlægen virkelig det? Fat i spolemekanismen til den nye dvd-harddiskoptager - og jo, det sagde overlægen. I mine ører lyder det ikke bare "lidt overtroisk" som Peter selv bemærkede, før han filosoferede videre over en positiv livsindstillings helbredende kraft: "Jeg tror, at hun bare med sine positive tanker kan holde sygdommen nede."

Hans udsagn sår en lille mistanke om, at mennesker, der ikke klarer skærene, regnes for medskyldige i deres sygdom og manglende helbredelse. Deres livsindstilling er for negativ.

Forargelsen bobler i mig, og det bliver ikke bedre af, at teenagerens far - der har en fortid som næsten-færdig-mediciner - udtrykker sin enighed. Nogle halvhidsige ordvekslinger senere medgiver jeg, at det selvfølgelig næppe gavner, at den syge opgiver modet og håbet.

For alle?

Andre faktorer er bare langt mere afgørende for, hvem der overlever, og hvem der dør. Det fremgår med al uønsket tydelighed af Informations serie: Ulighed i sundhedsvæsenet. Danmark er blandt de lande i Europa, som har størst social ulighed i både sygdom og dødelighed.

Hvor højtuddannede danskere har en middellevetid i verdenseliten, er lavtuddannede og lavtlønnede danskeres helbred på niveau med tidligere østeuropæiske lande. En vigtig årsager er, at Danmark også hører til de lande, hvor uddannelsesniveauet har størst betydning for brug af speciallæge - kun overgået af Irland og Portugal:

"Man skal selv lægge pres på lægen for at komme til, og det er meget lettere, hvis man har en høj uddannelse ... Praktiserende læger har ikke ressourcer til at kommunikere med dårligere uddannede mennesker. Man er selv ansvarlig for at få den rette behandling," forklarede Jes Søgaard, direktør for Dansk Sundhedsinstitut i mandagens Information.

De højtuddannedes banefordel er blevet voldsomt styrket de seneste 10 år gennem tegningen af en million private sundhedsforsikringer, som er særligt fordelagtige, når man skal til behandling hos en speciallæge. Forsikringsselskaber som Codan, Tryg, Skandia m.fl. lover højst 10 dages ventetid. Kun få pensionister, kontanthjælpsmodtagere og andre er dækket af en forsikring.

Tiltrængt propaganda

Eksplosionen i antallet af sundhedsforsikringer underminerer lægeløftet, hvor der blandet andet står, at "Jeg stedse vil bære lige samvittighedsfuld omsorg for den fattige som den rige uden persons anseelse." Det samme gør den ministerfastsatte ublu overbetaling af privathospitalernes ydelser - der har givet overlægerne ekstraindtægter i millionklassen.

Næsten alle danskere, 98 procent, mener at danskere bør have lige adgang til behandling uanset indtægt, viser undersøgelser. Samtidig mener otte ud af ti, at de private sundhedsforsikringer skaber et A- og et B-hold i sundhedssystemet. Alligevel har omkring en million allerede tegnet en sundhedsforsikring.

Det er ikke dobbeltmoralsk, det er fornuftigt at sørge for sig selv i en tid, hvor vinden blæser os ad privatiseringens vej - men det er eddermugme sørgeligt, at se denne kollektive, nationale lighedsånd blive systematisk undergravet af politiske beslutninger om private sundhedsforsikringer og forkælelse af privathospitalerne.

Set i privatseringsperspektivet er serien om Hospitalet tiltrængt propaganda for det offentlige sundhedsvæsen. Og så på en kommerciel tv-station!

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu