Læsetid: 6 min.

Indbegrebet af undergrund

Rusland har en unikt center for nonkonformistisk kunst og virksomhed. Dets leder er den evige dissident Julij Rybakov
Julij Rybakov blev født i 1945 i Gulag. -30 år senere havnede jeg der igen-, fortæller han.

Julij Rybakov blev født i 1945 i Gulag. -30 år senere havnede jeg der igen-, fortæller han.

Per Dalgaard

17. februar 2009

SANKT PETERSBORG - Foran indgangen er der et beskedent monument til Ruslands store nationaldigter Aleksandr Pusjkin og fire portrætter med navnene John, Paul, George og Ringo. Et tilsyneladende underligt mix, men kigger man indenfor, så forstår man det bedre. Det her er en "fri kommune for fri kultur, en nonkonformistisk sammenslutning, som bærer navnet Kunstcentret Pusjkinskaja-10", fortæller dets grundlægger maleren, politikeren, dissidenten, menneskerettighedsforkæmper og tidligere politisk fange Julij Rybakov.

Tanken er, at her skal kunst, undergrundskultur, litteratur og musik have lov til at blomstre frit uden det offentliges indblanding. Det skal fremme det civile samfund i Rusland. Og det er nøjagtig, hvad der sker.

En Beatles-nørd med vildt uredt hår, sort skæg og ikke alt for pæne tænder, men som ved alt om de fire Liverpool-drenge, deres liv og deres produktion, har sit eget lille museum, John Lennon Love & Peace Temple. Han fortæller gerne i timevis, formentlig i dagevis, om Beatles' "Back In The USSR" og Rusland. Ja, han simpelthen insisterer, og det er umuligt at forlade ham uden at få en invitation til George Harrisons fødselsdag: My Sweet Lord 25. februar.

Nonkonformister

Et andet sted i bygningen er der en litteraturcafe, der også serverer mad og drikke, og hvor det vrimler med unge litterater, punkere, undergrounds. Der er også en lille koncertsal for eksperimenterende musik, en boghandel med det ypperste inden for avantgardekunst, -filosofi og -litteratur. En butik med gamle plader, som igen er blevet moderne i Rusland som andre steder.

Endvidere huser bygningen en række kunstneratelierer, hvor gråskæggede nonkonformister gerne viser rundt og selvfølgelig også gerne sælger deres værker. Mange af dem på verdens-niveau og til priser, som undergrundsknægtene kunne leve i årevis for.

Endelig er der den store udstillingssal øverst oppe i bygningen, som viser skiftende udstillinger. Bl.a. udstiller Julij Rybakov her ind-imellem, når han har haft tid til at male nok til en udstilling.

Kreativ brandert

Det hele startede for 20 år siden, da Rybakov sammen med to ligeledes forhutlede og fattige kunstnerkolleger sad på den anden side af bygningen ved Pusjkin-gaden og drømte om Pusjkin, som selv ofte var i dyb fattigdom og altid blev censureret af tsaren selv og hans politi.

De tre sad på en bænk. Ved et monument til Pusjkin. De sad og drak den billigste sovjetiske sprut ved navn Portvin og blev skidefulde. Snakken gik om, hvor de skulle få plads og mulighed for at male. Der var simpelthen ingen steder, hvis ikke man var på linje med det officielle socialistiske kunstnerforbund. Og det var de tre ikke.

"Vi sad der i vores fuldskab, og pludselig vendte Pusjkin sig om mod os og pegede mod bygningen her: 'Den er tom, tag den', sagde han. Og det gjorde vi så," siger Rybakov med sit sørg-modige smil.

Slumstormere

De tre fulderikker, som ikke på nogen måde længere er fulderikker, leder i dag centret. Efter slumstormernes adskillige års kamp mod myndighederne - med politiangreb a la Christiania og Ungdommens Hus, politiske bataljer og offentlig fordømmelse - lykkedes det, da Rybakov blev valgt til byrådet i det daværende Leningrad, at overtale den daværende, nu afdøde, liberale borgmester Anatolij Sobtjak til at tillade projektet. Sobtjak var både Putins, Medvedevs og mange andre af den nuværende elites mentor. Det her var, hvad han ønskede, siger Rybakov.

Det er her, tingene sker i Petersborg. Stedet myldrer med unge, entusiastiske, øre-, næse- og tungepiercede unge med smag for det alternative. Her vrimler det med alternative kunstnere, og det summer af modstand mod først det sovjetiske diktatur, dernæst det putinske brutale pseudodemokrati.

Et nødvendigt fjols

"Love and peace," siger Beatlesnørden til afsked. "We love you, we love peace, Putin, Bush, Obama, and Russia."

"Han er et fjols," siger Rybakov, "men et fantastisk dejligt fjols, som denne verden har brug for i høj grad. Jeg ville ønske, at verden ville tage ved lære af ham og Pusjkin. Så ville vi alle have det meget bedre."

Mange andre, som kender Julij Rybakov og hans historie, mener, at det er ham, man skal lytte til. Blandt russiske menneskerettighedsforkæmpere, hvor han er elsket og forgudet, er der mange, der mener, at han for længst burde have haft en Nobelpris. Og historien bag ham og stedet her er da også en Nobelpris værd. Han er født med det nonkonformistiske, det kompromisløse og det godhjertede i sine gener.

Gulag i generne

Lille Julij blev født i en af Stalins Gulag-koncentrationslejre. Hans sørgmodige blå øjne afslører på ingen måde det mod og den benhårde modstand, han altid har vist imod magthaverne i Sovjetunionen og Putins Rusland. Hans bedstefar var med til at kæmpe imod de røde tropper under borgerkrigen imod Lenins bolsjevikker. Og blev brutalt henrettet ved drukning. Hans far skrev antisovjetiske bøger og blev sendt til en sibirsk fangelejr, hvor han ifølge Rybakov kun overlevede, fordi han "deltog i lejrens pseudoteater og traf min mor".

Julij blev født i 1945 i Gulag. "30 år senere havnede jeg der igen", fortæller han. Efter at han var begyndt at studere til billedkunstner, arrangerede han Sovjetunionens første graffiti-angreb mod Leningrads faldefærdige mure. Antisovjetiske slogans på Peter-Paul-fæstningens mure. Det kostede ham seks år i Gulag-lejre.

KGB's fotos af graffitien hænger i dag i Pusjkinskaja 10's museum.

Rybakov blev først valgt til byrådet i Leningrad, og senere, under Jeltsin, sad han otte år i landets parlament, Dumaen i Moskva.

Med livet som indsats

I årevis var han førende medlem af Jeltsins menneskerettighedskommission. Og aktiv som ingen anden. Han protesterede voldsomt mod krigen i Tjetjenien og risikerede sit liv ved at lade sig bytte med tjetjenernes gidsler under gidseltagningen i hospitalet i Budjonnovsk. Han sad i ruinerne af centrum i Tjetjeniens hovedstad, Grosnij, mens granaterne regnede ned over byen i protest mod, at russerne bombede byen sønder og sammen. I protest mod myndighederne.

Protesten mod vold, overgreb og hårdhed ligger ham dybt i sjælen. Og den er sjælen i Pusjkinskaja 10. Rybakov og centret er dybt forbundet med den russiske undergrundsscene. I dag har han forladt politik, er desillusioneret og tror ikke på muligheden for at forandre verden til det bedre via det nuværende politiske system. Han har flere gange haft møder med Ruslands ekspræsident Putin i forsøg på at ændre situationen og i forsøg på at redde individer, som er blevet ofre for det korrupte og statsstyrede juridiske system. Uden held.

"Flere er omkommet i det russiske fængselssystem, fordi jeg ikke formåede at overtale magthaverne til at ændre forkerte domme," siger Rybakov ved indgangen til sin udstillingssal, hvor døren er udformet som porten til en fængselscelle.

Julij Rybakov, der sammen med sin familie bor i en toværelses lejlighed i Petersborgs centrum, indrømmer, at det ikke er lykkedes at forvandle Rusland til et retssamfund efter Sovjetunionens sammenbrud. Mens en højttaler i baggrunden spiller Beatles' "All you need is love", siger han til afsked:

"Du må forstå, at jeg ikke er pessimist. Jeg tror på Gud, det er det væsentligste element i mine billeder. Og selvom jeg er ved at blive gammel og er for træt til den daglige politiske kamp, så tror jeg på, at det vi gør under Pusjkins, Georges, Johns, Pauls og Ringos åsyn, det vil i sidste ende ændre Rusland til et moderne civiliseret samfund. Det tager tid, men kampen fortsætter på forskellig vis. Og godheden og kærligheden vil vinde til sidst."

Kunstcentret Pusjkinskaja 10Ligovskij Prospekt 53, ind gennem porten.www.nonmuseum.ruhttp://www.p-10.ru

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu