Danmark huser i kraft af en relativt fri lovgivning omkring kunstig befrugtning en af Europas mest benyttede sædbanker, European Sperm Bank. Her kan kunderne vælge donor ud fra oplysninger om højde-, øjen- og hårfarve, men også personlighedstest og sygdomshistorie gennem fire generationer.
Men selv om det hvert år lykkes sædbanken at bringe 500 børn til verden, så er den kollektive bevidsthed mentalt på vagt, når det kommer til udvalgt sæd og ingeniørkunsten i petriskålen.
For det er ikke længe siden, Danmark optrådte som herrefolk og statsregulerende raceforbedrer ved at forhindre såkaldt uegnede i at få børn. En fortid med store menneskelige omkostninger.
Den hvide mands byrde
Danmarks racehygiejniske historie tager sin begyndelse i 1870'erne.
Darwins evolutionsteori er kendt, men endnu har videnskaben ikke taget munken Gregor Mendels opdagelser omkring, hvordan egenskaber nedarves, i brug. Al kategorisering af mennesker sker derfor primært ved opmålinger af ydre træk.
Danske videnskabsmænd foretager i disse år et utal af ekspeditioner til Grønland , inspireret af Charles Darwins teori om, hvordan mennesket har udviklet sig ved den bedst tilpassedes overlevelse, evolutionen. Missionen er at bevise, at danskerne som koloniherrer har ret til at underlægge sig naturen og grønlænderne. Et primitivt folk som i følge datidens opfattelse, med historiker ved Aalborg Universitet, Poul Duedahls ord, kalder på en myndig hånd;
"Det er den hvide mands byrde at tage sig af de her stakler. De lader sig lede af andre, og det er den hvide mands pligt at føre dem i den rigtige retning."
Inden vi dykker længere ned i den historie, skal vi lige have på plads, hvordan Darwins evolutionsteori overhovedet giver anledning til racehygiejniske tanker og handlinger.
Darwin forestiller sig næppe, at han vil blive brugt og misbrugt til deciderede forbrydelser mod menneskeheden. Faktisk er Darwin ikke interesseret i at fremhæve mennesket som noget særligt. Men så snart han i 1859 udgiver sin banebrydende bog Om Arternes Oprindelse, begynder en diskussion, der ikke er til at stoppe.
"Mennesket er stort set fraværende i Om Arternes Oprindelse. Men i samtiden har man luret, hvad der ligger lige for. Og det bliver et stærkt diskussionsemne, nemlig; hvad betyder alt det her for os, hvad betyder det for mig," siger Peter Kjærgaard, idehistoriker ved Århus Universitet og den førende danske Darwin-forsker.
Med Om Arternes Oprindelse tegner Darwin et nyt, skræmmende verdensbillede.
"Med evolutionsteorien kan vi udmærket forklare livets mangfoldighed uden at bruge Gud overhovedet. Det betyder, at da er mennesket alene i universet uden nogen, som passer på os, og som vi kan skyde skylden på, når noget går galt," siger Thomas Hylland Eriksen, socialantropolog ved Oslo Universitet og forfatter til en biografi om Darwin.
Racistisk ammunition
Men selv de største Darwin-tilhængere har svært ved at goutere det nye verdensbillede.
"De accepterer, at til og med chimpansen, så kan de følge evolutionslæren og måske også til og med menneskets krop. Men menneskets ånd er så kompleks, at den må være kommet fra et andet sted. Underforstået fra Gud," siger Thomas Hylland Eriksen.
Det kan Darwin selvfølgelig ikke lade stå ukommenteret. Så 12 år efter Om Arternes Oprindelse skriver han bogen Menneskets Afstamning.
I den sandsynliggør Darwin, at mennesket har udviklet sig som et dyr på linie med andre dyr. Han forklarer, hvordan et smukt ydre har en vigtigt funktion i menneskets parringsvalg og overlevelse - såvel som for andre dyr. Og så får tvivlerne svar på, hvordan det, der gør, at vi føler os særlige, vores intelligens og ånd, er et logisk resultat af en evolutionær udvikling.
"Darwin svarer godt for sig, at selv de mest primitive folk i naturtilstanden har haft behov for en hjerne kraftig nok til senere at skrive symfonier og bygge katedraler for at kunne overleve," fortæller Thomas Hylland Eriksen, som dermed lægger op til det, der bliver den sprængfarlige og siden kontroversielle del af Darwins teori.
For at kunne forklare menneskets naturlige udvikling, altså også vores hjernes, opstiller Darwin nemlig et hierarki, hvor det primitive menneske, naturmennesket, er mindre udviklet end det civiliserede menneske. Med den manøvre gør Darwin sin teori til ammunition for tidens racistiske menneskesyn, hvor den hvide mand er civilisationens ypperste eksempel. Darwins sammenkædning af evolution og civilisation er en øjenåbner for en gruppe af samfundsspidser, der bekymret iagttager, hvordan det ædle britiske imperium i sidste halvdel af 1800-tallet vakler under presset fra fattigdom og social uro.
Noget må gøres, og det bliver Darwins egen fætter, statistikeren, Francis Galton, der tager affære. Han ser masser af steder, hvor videnskaben kan gøre en forskel. Et af dem er den britiske hær, der har store problemer med at manifestere imperiets magt ude omkring i verden.
"Den består hovedsageligt af meget undersætsige mennesker. Med de samme teknikker, som man forædler planter og dyr, mener Galton, at man kan forædle hæren, så den kommer til at bestå af høje, stærke og adrætte mennesker i stedet," siger Peter Kjærgaard.
Med forædlingstanken formulerer Galton læren om det gode livs oprindelse - også kaldet eugenikken. I eugenikken er det mennesket, ikke naturen, der skal styre evolutionen. Det betyder i praksis, at de egnede skal forpligte sig til at forplante sig, og de uegnede forhindres i at belaste samfundet med deres dårlige afkom.
Danskernes ret til at herske
Darwins tanker om det civiliserede og primitive menneske og Galtons eugenik spreder sig mod slutningen af det 19. århundrede til hele verden, særligt til Danmark og resten af Norden.
I Norge og Sverige går man målrettet på jagt efter de uegnede blandt mindretallene, taterne og samerne. Tusindvis af hovedskaller bliver opmålt, og grave rippet for indhold.
Imens sejler danske naturvidenskabsmænd, udstyret med en særlig kraniemåler, en krumpasser, på togt til vores koloni langt mod nord, Grønland.
En central skikkelse i disse ekspeditioner er lægen Søren Hansen, den første danske antropolog, uddannet i Paris endnu før antropologien bliver et fag på Københavns Universitet. I sine mange rapporter til Indenrigsministeriet skriver Søren Hansen, at den kortlemmede, bredskallede eskimoiske race er: "... en primitiv race, som står på et lavere udviklingstrin. Det vil sige nærmer sig mere den barnlige type end nogen anden menneskerace."
Ifølge historiker Poul Duedahl, Aalborg Universitet, er Søren Hansen sammen med sine kolleger med til at blåstemple Danmarks kolonimagt over Grønland.
"Hvis man inddeler menneskeheden i over- og underlegne racer, og hele historien kan forklares som en kamp mellem disse over- og underlegne racer, så er det jo naturgivet, et biologisk faktum, at nogen skal herske over andre, og har en ret til at gøre det."
H.C. Andersen som neanderthaler
Mens videnskaben er sikker på, at grønlænderne er en underlegen race, så kniber det med at bevise, at danskerne tilhører en overlegen race. Målinger af alt fra soldateraspiranters og 300.000 danske skolebørns hår- og øjenfarve kaster ikke de forventede tal af sig.
"Det, man på det tidspunkt tror på, er et særligt idealbillede om den nordiske race som blond og blåøjet og rank. Det viser sig, at det ikke helt er sådan, verden hænger sammen, da man lægger tallene sammen. Nok er danskerne et overvejende blåøjet element, men håret er mere mørkt end idealbilledet," fortæller Poul Duedahl.
Bedre bliver det ikke, da geografen Hans Peter Steensby analyserer kraniemålinger fra isolerede egne som Anholt og Vestjylland. De rundskallede kranier minder ham om et raceelement, der bliver regnet som for længst uddødt, en taber i overlevelseskampen, neanderthaleren.
Det kan Steensby ikke acceptere.
"Steensby kommer frem til, at neander-thalerens skæbne er misforstået. I virkeligheden stod neanderthaleren ikke lavt i evolutionen, men øverst og havde succes i overlevelseskampen, men havde bare valgt at bo isoleret i en del af Skandinavien."
Danskeren er altså afkom af neanderthaleren, en såkaldt neanderthaloid, der som Steensby skriver i en af sine bøger: "... sejrrigt, det vil sige uden at knuges eller degenerere, under stadig stigen til højere kultur, har kæmpet mod et koldt, tempereret klima og en karrig natur og har bragt det særlig vidt, ikke alene i fysisk kraft, men også i viljens styrke."
Steensbys vidtløftige raceteori vinder gehør i det danske samfund, også uden for videnskabens verden.
Således synes Nobelpristager og Darwin-tilhænger Johannes V. Jensen at kunne se en eksemplarisk neanderthaloid i sin kollega H.C. Andersen på grund af hans fremskudte øjenbryn og barnlige fantasi.
Forbillede for nazisterne
I starten af 1900 tallet bliver kranieopmålingerne overhalet af Mendels biologiske revolution, arvelighedslæren, og videnskaben flytter fokus fra det ydre til kroppens indre, til generne.
I Danmark går den eugeniske, racehygiejniske jagt nu ind på gode og dårlige arveanlæg til stor inspiration for nazisterne, der skriver et af de mest skamfulde kapitler i menneskehedens og videnskabens historie.
Nazisterne bruger Darwins teorier om den bedst tilpassedes overlevelse til at retfærdiggøre masseudryddelser, avlslejre og hundrede tusindvis af tvangssterilisationer - det der siden er blevet kaldt for vulgærdarwinismen.
"Nazisterne tager Darwins naturlige selektion til en absurd og uhæderlig grad. Der er folk med dårlige gener derude, som skal dø, og folk med gode gener som skal overtales til at reproducere sig," fortæller den engelske genetiker, Steve Jones, en kendt og populær formidler af videnskabsstof på BBC.
Til langt op i 1930'erne samarbejder tyske videnskabsmænd med danske - ja faktisk er vi danskere foran i vores eugeniske foranstaltninger.
En af dem, der har dokumenteret hvordan, er professor i folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet, Lene Koch. I 1996 offentliggør hun resultaterne af et langvarigt forskningsprojekt i bogen Racehygiejne i Danmark. Den fortæller, hvordan den danske stat, anført af socialdemokraten K.K. Steinckes visioner for et velfærdssamfund, igennem mere end 40 år er en førende racehygiejnisk nation.
Det er naturligvis ikke dødslejre, K.K. Steincke har i tankerne, da han i 1920 barsler med visionen om det ideale samfund i det politiske manifest Fremtidens Forsørgelsesvæsen. Tværtimod ser han for sig en velfærdsstat, der tager hånd om de svageste - et opgør med tidens frie, men skånselsløse kapitalisme.
"Det er kapitalismen, der producerer de her undermålere. Mennesker, der ikke kan finde en plads og opretholde et anstændigt liv, fordi arbejdskraften bliver så hårdt udbyttet," siger Lene Koch.
Men Steincke kan se, at hans velfærdsstat har en indbygget svaghed.
"De offentlige finanser går til at holde en lang række mennesker i live, som egentlig burde være gået til grunde efter Darwins tanker. Og det er der ikke råd til. Man oplever det som et pres fra det virkelige liv, at undermålerne ikke skal have lov at oversvømme et ellers sundt samfund."
Som et led i en omfattende socialreform vedtager en samlet dansk Rigsdag første gang i 1929, siden i 1934, en række raceforbedringslove, som bygger på en noget for noget-tankegang: Til gengæld for at staten tager hånd om og holdt liv i undermålerne, skal disse ikke have lov at forplante sig og føre deres dårlige gener videre.
Det frie valgs tunge byrde
En af tidens sygejournaler fortæller hvordan: 23-årig kvinde. Intelligenskvotient 75. Hysterisk konstitutionstype. Seksuelt upålidelig. Sterilisation juli 1933. Udskrevet 10. September 1933. Klarer sig foreløbig godt ude.
Journalen omtaler blot en ud af 11.000 sterilisationer, som den danske stat gennemfører, om nødvendigt med tvang, i årene efter den første sterilisationslov. De omfatter primært lettere åndssvage kvinder. Men også fattige, kriminelle, prostituerede eller bare dem, der har for mange seksualpartnere, er i blandt.
Først i 1967 afskaffer den danske stat sterilisationslovene - på linie med Norge og Sverige, vores demokratiske naboer, som har fulgt vores eksempel og i årene fra 1930'erne og til op i 1970'erne foretaget titusindvis af sterilisationer. Men selv om den statsstyrede eugenik for længst er lagt i graven, forsøger vi stadig i dag at fremelske det gode liv og sortere det dårlige fra.
Det bringer os tilbage til European Sperm Bank. Her skal man ikke nyde noget af at blive slået i hartkorn med racehygiejnikerne fra starten af det 20. århundrede. De var nemlig ikke bare med til at begå urimelige overgreb mod udvalgte dele af befolkningen, mener direktør for sædbanken, Peter Bower, de var også videnskabeligt på tynd is.
"Vi kan udtale os om donorerne, at de har en sæd, der hører til i de bedste 10 procent af den mandlige befolkning. Men selve resultatet, børnene, kan vi ikke sige noget skråsikkert om, ud over et kvalificeret gæt på højde og øjenfarve. I dag ved vi, at genetikken er uhyre kompleks. Og det må derfor være op til kunderne, hvor meget betydning de vil tillægge det arvemæssige materiale."
Sædbanken overlader altså valget til folk selv, i modsætning til fortidens statsregulerede valg. Men det frie valg er, som Lene Koch peger på, ikke så frit endda, for eksempel når det kommer til fosterdiagnostik.
"Det er nærmest blevet gjort til målet, at folk får lov at vælge selv. Men der er jo stadig noget, der hedder det rette valg. Og de fleste kvinder ved godt, når de vælger det forkerte, fordi jordemoderen ser helt mærkelig ud i hovedet, hvis de vælger at få et barn med Downs Syndrom. Så vil hun sige 'ja, så er det på eget ansvar'. På den måde kan man formidle normer og holdninger meget effektivt til mennesker og gøre dem klart, at de pådrager sig et ansvar for ting, som ikke er anset som fornuftige af det omgivende samfund."
Faktisk mener Lene Koch, at vi i forsvaret for det såkaldt frie valg uretvist dæmoniserer den statsstyrede eugenik og raceforbedrings motiver.
"Eftertiden har med god grund kritiseret, at det var uvidenskabeligt at koble sociale forhold som fattigdom med arvelighed. Men intentionerne var der ikke noget galt med. Det handlede om at løse et socialt problem i samfundet, der var så stort, at den enkelte borger ikke kunne løse det alene. Og uanset hvad man måtte mene om løsningerne, så påtog staten sig det ansvar på fællesskabets vegne. "
Cathrine la Cour er journalist. Hun har tilrettelagt 'Arven efter Darwin', der bliver sendt på DR2 på søndag kl. 21.50
På torsdag er det 200 år siden, at Charles Darwin blev født og i november er 150 år siden, at hans hovedværk 'Om arternes oprindelse' udkom
God og vel artikulerede artikel, som selv en indbildsk undermåler, som jeg kunne forstå. Historisk godt overblik, men samtidig minimere artiklen, forskellige problemstillinger og temaer. Med historien om Søren Hansen, og ikke mindst det prangende foto, at samme sammen med en gruppe grønlændere, aktiveres straks den dårlige koloniale samvittighed. Historien efterlader det indtryk, at Søren Hansens teser, om den laverestående eskimoiske race var official dansk politik i Grønland. Og at denne ensidige antropologiske forskning, var den fremherskende. Historisk er der intet belæg for en sådan antagelse. Som oftest er kendsgerningerne mere komplekse – også i denne sammenhæng. Dansk eskimologisk forskning, og dansk kolonipolitik komplimenterede ofte hinanden. Således også hos Hinrich Rink ( 1819- 1893) der gennem mange år virkede som embedsmand i Grønland, samtidig udviklede og grundlage han den moderne eskimologi. H.Rink havde høje tanker om eskimoerne og det eskimoiske samfund. Han mente at kolonisationen på mange områder havde skadet mere end gavnet. Alligevel så han optimistisk på muligheden for en kolonisation, til fælles gavn for eskimoisk såvel som europæisk kultur. En proces hvor grønlænderne blev inddraget langt mere end hidtil. Resultaterne kom bl.a. i bøgerne ”Tales and Traditions of the Eskimo” førsteudgave 1875 og ”Danis Greenland its People and Products” førsteudgave 1877. Resultatet af denne forskning satte sig, også praktiske spor i Grønlands administration, med oprettelsen af forstanderskaberne og produktionsfremmende tilskud til den grønlandske produktion. At Rink formodede, at påvirkningerne gik begge veje, i kolonisations processen, var ganske unikt på den tid. Samme holdning havde William Thalbitzer der var den første professor i eskimologi ved Københavns universitet. Berømt er W. Thalbitzers udsagn om at verden som sådan bør eskimoiseres. Dette mente W.Thalbitzer fordi han modsat Søren Hansen, anså at grønlænderne havde et racemæssigt forspring!
H. Ring var i et og alt modsat Søren Hansen som - skal jeg hilse og sige, ikke har efterladt sig noget spor i dansk antropologisk forskning. Af andre danske antropologer der brød med de evolutionistiske teorier der var fremherskende på Søren Hansens tid, kan nævnes: Carl Nicolai Starke og Bhane Kristian Bahnson.
Til aftens kaffen læs: Knud Oldendow: ” Grønlændervennen Hinrich Rink”!
Dette her er urigtigt
"For at kunne forklare menneskets naturlige udvikling, altså også vores hjernes, opstiller Darwin nemlig et hierarki, hvor det primitive menneske, naturmennesket, er mindre udviklet end det civiliserede menneske. "
Det er urigtigt deri at opdelingen og hierakiet ikke blev skabt af Darwin.
Det var en ide der skabtes næsten 100 år tidliger ikke mindst svenskeren Dr Carl Lineaus stod faddere til denne del. Det Darwin bidrog med var evolutions-teorien. Opdelinegn af menneskeheden i højere og lavere racer var allerede en gammel ide da Darwin blev født.
Alene derfor er termen 'socialdarwinisme' også lidt misvisende, det ville være bedre bare at tale om videnskabelig xenoforbi eller racisme. Men problemet med den sidste term er at vi nu ofte bruger ordet racisme som synonymt med enhver form for fordomme over for kulturer uden for vores egen, uanset om disse er af anden hudfarve/'race'
Sjældent har man læst en så stærkt politiserende artikel, som journalisten Cathrine la Cour har skrevet.
"Men selv om det hvert år lykkes sædbanken at bringe 500 børn til verden, så er den kollektive bevidsthed mentalt på vagt, når det kommer til udvalgt sæd og ingeniørkunsten i petriskålen."
Hvorfra ved journalisten dette? Der er en klar tendens til at folk gerne vil modtage kunstig befrugtning. I og med at teknologien giver bedre muligheder for at sikre sundt og raskt afkom, tager folk gerne imod tilbuddet. Folk vil jo i store træk, gerne det bedste for deres poder.
Der er desværre nok journalisten, der prøver at præge læseren i en bestemt retning.
"For at kunne forklare menneskets naturlige udvikling, altså også vores hjernes, opstiller Darwin nemlig et hierarki, hvor det primitive menneske, naturmennesket, er mindre udviklet end det civiliserede menneske. Med den manøvre gør Darwin sin teori til ammunition for tidens racistiske menneskesyn, hvor den hvide mand er civilisationens ypperste eksempel. "
Der er skræmmende som denne journalist i den grad formår at dæmonisere fortidens videnskabsmænd og politikere. Darwin beskriver at forskellige menneskelige populationer har en forskellig evolutionær fortid, og har på den baggrund udviklet sig i forskelig retning både fysisk og kulturelt. Han var primært interresseret i at beskrive menneskets udvikling i forskellige lokaliteter. Journalisten lykkes dog med at få fremstillet ham som ophavsmand for moderne racisme.
Hvordan Poul Duedahl kan få følgende argumentation til at være indlysende, må stå for egen regning;
"Hvis man inddeler menneskeheden i over- og underlegne racer, og hele historien kan forklares som en kamp mellem disse over- og underlegne racer, så er det jo naturgivet, et biologisk faktum, at nogen skal herske over andre, og har en ret til at gøre det."
Selvom mennesket kan klassificeres i racer, indebærer dette ikke nødvendigvis at nogen har moralsk ret til at herske over andre. Han har tydeligvis ikke hørt om "den naturalistiske fejl slutning", for ellers ville han ikke udtale sig så skråsikkert.
"I Danmark går den eugeniske, racehygiejniske jagt nu ind på gode og dårlige arveanlæg til stor inspiration for nazisterne, der skriver et af de mest skamfulde kapitler i menneskehedens og videnskabens historie."
Nu står journalisten klar til at revse eugenikken for at være på videnskabeligt bedre grund, ved at anvende den genetiske arvelighedslære, fremfor kraniometrien og frænologien.
"Men Steincke kan se, at hans velfærdsstat har en indbygget svaghed.
"De offentlige finanser går til at holde en lang række mennesker i live, som egentlig burde være gået til grunde efter Darwins tanker. Og det er der ikke råd til. Man oplever det som et pres fra det virkelige liv, at undermålerne ikke skal have lov at oversvømme et ellers sundt samfund.""
Det skulle vel være en sympatisk tanke for en socialist at skabe en velfærdsstat. Der er imidlertidigt en lang række økonomiske problemstillinger, der gør opretholdelsen af velfærdstaten svær. Forsørgerbyrden er et stort problem i DK idag, og den beror ikke kun på en aldring af befolkningen, men i ligeså høj grad, at folk der ikke kan forsørge sig selv, eller er syge, frit og uden omkostninger kan familie forøge på statens regning.
Dette aspekt ignoreres, selvfølgelig meget bekvemt.
"Det bringer os tilbage til European Sperm Bank. Her skal man ikke nyde noget af at blive slået i hartkorn med racehygiejnikerne fra starten af det 20. århundrede. De var nemlig ikke bare med til at begå urimelige overgreb mod udvalgte dele af befolkningen, mener direktør for sædbanken, Peter Bower, de var også videnskabeligt på tynd is. "
Datidens eugenikere, var ikke mere på glat is, end at de godt vidste at der ikke er nogen garantier i genetikken. Det hele drejer sig om at stable oddsene i ens favør. At 2 højt begavet personer får afkom, indebærer en forøget sandsynlighed for at dette afkom også er højt begavet(relativt til resten af befolkningen). Længere er den ikke. Der er ikke nogen grund til at gøre folk dumme eller uvidende, fordi man ikke bryder sig om deres ideologi.
"Det er nærmest blevet gjort til målet, at folk får lov at vælge selv. Men der er jo stadig noget, der hedder det rette valg. Og de fleste kvinder ved godt, når de vælger det forkerte, fordi jordemoderen ser helt mærkelig ud i hovedet, hvis de vælger at få et barn med Downs Syndrom. Så vil hun sige 'ja, så er det på eget ansvar'. På den måde kan man formidle normer og holdninger meget effektivt til mennesker og gøre dem klart, at de pådrager sig et ansvar for ting, som ikke er anset som fornuftige af det omgivende samfund."
Lene Koch for problematiseret noget, som for mange mennesker egentligt forekommer som ansvarlig omgang med reproduktion.
Skulle jordemoderen istedet undlade at fortælle om alle de problemer der er forbundne med at få et retarderet barn? Det er jo på eget ansvar, men også på statens ansvar(desværre), når folk vælger at få retarderede børn, som de let kunne have undgået at få.
"Eftertiden har med god grund kritiseret, at det var uvidenskabeligt at koble sociale forhold som fattigdom med arvelighed. "
De har desværre også med dårlig grund, fået kritiseret dette forhold. Eftersom der er empirisk evidens der tyder på en robust relation mellem fattigdom, dysfunktionel adfærd, og lav IQ. IQ har en formodet arvelighedskoefficient der ligger i omegnen af 0.6.
Der er en mangel på udsyn i denne artikel, som desværre skygger for en mere saglig tilgang til eugenikken.
Havde journalisten gravet et spadestik dybere, ville hun have lært at eugeniske principper, med stor success, er blevet brugt til at fremavle hunderacer og domestikerede kvæg. Uden at dette af den grund har frembragt forargelse.
Samtidig er kraniometriske principper ikke så uvidenskabelige som hun vil gøre det til. De bruges i vid udstrækning indenfor komparativ anatomi, også indenfor menneskepopulationer.
Data om kranievolume blotlægges desuden ved hjælp af fx. moderne MRI teknikker.
Så verden er i sandhed mere kompleks, end Cathrine la Cour vil gøre den til.
Det mest interessant ligger vel i det afslutningsvise:
"Faktisk mener Lene Koch, at vi i forsvaret for det såkaldt frie valg uretvist dæmoniserer den statsstyrede eugenik og raceforbedrings motiver."
Mener hun (Lene Koch) dermed, at det ville være sundt hvis staten "trådte i karakter", og påtog sig ansvaret for at afbryde et svangerskab, hvis der f.eks. var konstateret Downs Syndrom?
Det er jo stadig et eksplosivt emne, og hvis man forsvarer tanken, får man tit slynget i hovedet af forældre til genetisk handicappede børn, at man er ude på at udrydde deres børn, osv.
Men jeg forstår dem ikke rigtigt. Min egen datter er født medet handicap (dog ikke genetisk) og hvis jeg på et meget tidligt tidspunkt i graviditeten havde fået valget om at kunne "prøve om", så tror jeg da at jeg havde sagt ja. Det ville ikke betyde at min datter var blevet "kvalt i fødslen", men blot at hun var blevet født lidt senere, og uden et handicap.
Der er faktisk kun en situation hvor jeg kan sætte mig ind i, at folk vælger at få et stærkt handicappet barn: hvis det er konstateret at det er uundgåeligt for et par, at deres afkom vil blive handicappet, og de er meget opsat på at få et barn "af egen avl".
Men bortset fra den situation synes jeg - som Lene Koch antyder - at det kunne være en god idé at staten løftede noget af byrden ved beslutningen af forældrenes skuldre, ved at anbefale abort i de værste tilfælde.
@Sven Karlsen
"Men bortset fra den situation synes jeg - som Lene Koch antyder - at det kunne være en god idé at staten løftede noget af byrden ved beslutningen af forældrenes skuldre, ved at anbefale abort i de værste tilfælde."
På det punkt, er vi ganske enige.
Det ville være dybt uansvarligt hvis jordemoderen ikke oplyste om alle de problemer der opstår undervejs, ved at opfostre et svært handicappet barn.
Og mere generelt kunne man overveje, om der ikke skulle iværksættes bredere oplysning om dette emne.
Artiklens påstand om, at det var Darwins teori der gav anledning til diverse raceteorier er direkte historisk forkert. Raceteorier var netop i omløb FØR Darwin foretog sin rejse.
Det forholder sig endda muligvis sådan, at Darwin var personligt motiveret af et ønske om netop at MODBEVISE disse raceteorier. Ihvertfald ifølge denne kilde:
http://tinyurl.com/dylzbo
Hvis sammenhængen er sådan, så viser det klart, at det bestemt ikke kun er religion, der kan misbruges politisk (som visse ateister påstår) men faktisk også videnskaben.
Jeg er langt hen enig med dig Mogens, som det også fremgår a min bemærkning ovenfor. Dog må jeg anføre at Darwin bestemt accepterede ideerne om menneskehedens opdeling i højere og lavere racer, hvad blandt andet fremgår af citatet her, som jeg selv anvender i mit arbejde om emnet.
"The break between man and his nearest allies will then be wider, for it will intervene between man in a more civilised state, as we may hope, even than the Caucasian, and some ape as low as a baboon, instead of as now between the Negro or Australian and the gorilla."
Darwin, C.: The Descent of Man (part I, ch.VI), p.201, On the Affinities and Genealogy of Man. ().
Men det er forkert at tillægge eller gøre Darwin ansvarlig for en trend som grundlages næsten 100 år før hans bog Arternes oprindelse, men meget af det ligger i begrebet socialdarwinisme - det ligesom antydes at det er hos Darwin roden til dette skal findes, og enkelte synes så ikke at der var grund til at se nærmere på tiden før Darwin.
Virkeligheden er at teorien om laver og højere udviklede menneskeracer var inspireret koloniseringen, slaveriet og europæisk opdagelser af den øvrige verden og konstateringen af at vi, europæerne selv, havde fået et teknologisk forspring.
Ideen var derfor også rimelig nok som hypotese, fejlen var bare at man ikke forlangte bevisførelse og at den kunne bruges som påskud, forklaring og undskyldning for den europæiske kolonisering og de overgreb der fulgte som slaveri, tyveri af land, undertrykkelse og generel berigelse på andres bekostning.
Istedet for at fokuserer ensidigt på Darwin, burde man overveje det faktum at det er er ganske umuligt at finde en eneste europæisk videnskabsmand i perioden op 1900 (ja i virkeligheden op til cirka 1920) som evnede at angribe og afvise ideen om højere og lavere racer (ja hvis nogen kan finde en sådan til mig ville jeg være meget taknemmelig da jeg pt. skriver om emnet). Med samt det faktum at disse teorier var så populære at de generelt var uden for spørgsmål og debat.
Alle europæere var i en vis forstand racister før 1930, det er ganske umuligt at skelne mellem dem der var og dem der ikke var, for sådan en skelnen (selvom den ofte bruges) er ganske enkelt meningsløs. Du kan skelne på den ene side mellem dem der er er villige til at gøre plads for folk af anden race og etnisk bagrund, og dem der ikke er, og ekstremisterne der ønskede at tilintetgøre forskellighed og gøre slaver af alle andre - de mindreværdige.
Først omkring 1930, som følge af ekstremismens styrke, opstår ordet 'racist/racisme' og dermed en gryende tvivl og opgør, et opgør som først rigtig kom på banen i 1960erne, en af de store uomtvistelige og varige fortjenster ved netop the civil rights movement og 60er oprøret.
(Og efter det skal vi sikkert lægge øre til en masse sludder fra vores kulturkæmper højere oppe)
Alligevel er det helt sikkert rigtigt at - som Richard Gray skiver i sin artikel at Darwin var modstander af slaveri, det var de nemlig alle, også dem der var de første til at udvikle teorierne om opdeling af mennesker, videnskabsfolk var og er oftest humanister. Herbert Spencer, som var en af de meget vægtige før Darwin promotorer af disse ideer var en anden hvis navn du kan finde på utallige opfordringer til at gøre en ende på slaveri og undertrykkelse af fremmede folk.
Det er ikke minds beklageligt når der i artiklen ovenfor står
"Nazisterne bruger Darwins teorier om den bedst tilpassedes overlevelse til at retfærdiggøre masseudryddelser, avlslejre og hundrede tusindvis af tvangssterilisationer - det der siden er blevet kaldt for vulgærdarwinismen."
Det var ganske enkelt ikke Darwin der formulerede begrebet survival of the fittest - det var Herbert Spencer først i et værk om økonomi fra 1851 (8 år før Darvwins banebryden værk) og igen under inspiration af læsningen af Darwin og nu i relation til netop biolog - i 1864.
Men det der skrives i den artikel du henviser il Mogens er i en vis forstend misvisende, der er lang imellem videnskabsfolk der ikke var imod slaveri og engageret i det, derfor vil du finde hvad vi idag anser for en modsætning - nemlig at næsten alle dem der formulerede og promoverede raceiderne - også var ivrige modstandere af slaveri og undertrykkelse. det er en modsætning som ingen i deres samtid kunne få øje på - og det kan vi lære mere af at studere og spørge os selv om hvordan det kunne være - vi lærer intet af at pådutte eller afdutte Darwin nogle meninger som han ikke var ene om at ha og som han aldrig stod fadder til. Det siste er snare en form for scapegoating
Jeg vil gerne brokke mig.
Og over, at artiklen er tæt ved at gøre Darwin (1809-1882) ansvarlig for en racehygiejene, der blev praktiseres på skræmmende og advarende vis efter hans død. Han kunne altså ikke tage til gen-mæle fra graven.
Racehygiejne er et af mange eksempler på misbrugt videnskab, og artikelen får betydelig styrke af at påpege danske eksempler.
Steensby er et herligt eksempel på antropologisk misbrug. Han fortolkende fysiske kropstræk som bestemmende for persontræk.
Langskallethed var, ganske rigtig, ekstrem hos neanderthalere, men langskallethed er mest
hyppig hos sorte afrikanere. Det er jo uheldigt for Steenby, der måske tilmed var fladpandet som
neanderthalerne. Mere forskvadret kan det vist ikke blive.
Steenby ville også få kvaler med at forklare de små gule japaners succes med at sælge biler til de hvide og oktanhøje amerikanere.
Landsretssagføre Carl Madsen (1903-1978) har
også gode betragtninger om antrologisk vranglære.
Det ses i erindingsbogen fra 1973. Carl havde "et bredt hoved" og var derved formålsbestemt til en krank skæbne som social taber eller som f.eks. politiker. Altså med overfladiske og stemnings-svingende karaktertræk.
Så galt gik det ikke for Carl, og bogen har lettet min senere tilværelse. Jeg er nemlig også bredhovedet og kortskallet, så hatten bliver bestilt i Peking, hvor kortskallethed er særligt udpræget.
Henning Ristinge fortjener ros for sin store viden
om de berørte emner. Jeg kan ikke finde een eneste linje i indlæggene, hvor jeg ser grund til at
brokke mig.
Egentlig opfatter jeg ikke aber som laverestående væsener.
Sådan set heller ikke flagspætten, der netop sidder uden for mit vindue.
Derimod er der visse mennesker, hvis indstilling jeg ikke deler, og som jeg er tilbøjelig til at opfatte som primitiv(e).
@Henning Ristinge
"(Og efter det skal vi sikkert lægge øre til en masse sludder fra vores kulturkæmper højere oppe)"
Jeg går udfra det er mig du har i tankerne, eftersom det er begrænset hvem hentydningen kunne referere til.
Men hvorfor denne fordækthed, og insinuation. Hvis der er noget specifikt du ønsker at kritisere, er der intet som holder dig tilbage.
Du har selv bidraget med et sobert indlæg, vedrørende Darwin og hans påståede racisme. Hvorfor afspore en seriøs debat med en så ukonkret anklage?
Hvad vil du egentligt, polemisere eller oplyse?
Hvorfor mander du dig ikke op i stedet, og kommer noget substans i dine anklager.
Jannik - jeg påpegede bare en af 60er demokrati kulturrevolutionens store fortjenster, i virkeligheden måske den største og mest varie, hvori består det useriøse idet. Du og en enkelt fælle har derimod andetsteds fyldt os med blogge og baner af stereotyperede nonsespåstande hvori i tillægger andre mennesker motiver og tanker kun et ganske lille mindretal havde eller endte op i, tilsyneladende uden at være opmærksom på de ting der virkelig skete dengang og som i selv lever højt på og har inkopereret i store mængder.
Jeg er i øvrigt meget enig med Bjarne, tenderer meget stærkt mod at gøre Darwin ansvarlig for racehygieine. Det gør den i og med at den tillægger Darwin opdagelser og hypoteser der som jeg påpeger ikke var hans.
Virkeligheden er at vi snarere burde gøre, hvad i høj grad er en mangelvare, nemlig grundigt analysere det forhold at tankegangen hos utallige generationer af Europæere siden sidst i 1700 tallet var totalt domineret af ideer om at menneskeheden på en videnskabelig verificerbar måde, kunne opdeles graduerende og at en europæiske 'race' eksisterede som var alle andre overlegen på alle afgørende punkter. Det er nemlig desværre rigtigt at den oprindelige mening med ordet racisme dækker over et sæt af fordomme som netop kan isoleres til netop kun europæisk tankegang. Det er ikke noget nonsens om 'den hvide mands byrde', som kulturkæmperne påstår, men derimod et simpelt faktum som aldrig er blevet grundigt analyseret hvorfor vi ofte ender op i uholbare påstande om at denne eller hin europæiske 1800-tals person var racist - virkeligheden er at det var de alle - mere eller mindre helt frem til omkring 1920 til 30 - i enestående ukritisk grad.
Sagen var i høj grad et politisk ømtåleligt emne allerede i 30'erne, men viklet ind i tidens øvrige vanskeligheder. Det må tilføjes, at også drenge blev steriliseret, de blev nærmest på samlebånd befriet for testiklerne (og selv med et personligt kendskab var det vanskelig at afgøre sociale og personlige fordele og ulemper, afvejet af omsorgen). Også I 30'erne og 40'erne uden vore dages brug af medicinering fandt mange fagfolk fremgangsmetoden højst problematisk, men (uden at nævne personer, måske især den eksperimenterende psykiatris interesse for racehygiejne) man skulle løse en samfundsopgave, isolationsfænomenet. Få i dag har set og husker, hvorledes det praktiske arbejde foregik på vore centralinstitutioner (Bregninge, Ebberødgaard o.a.), men den nævnte pige var antagelig såkaldt debil og måske som barn hjemmeboende og indskrevet i en de få sinkeskoler (nogle pigers sexuelle adfærd var uløseligt under begrebet personlig frihed, men blev forsøgt bearbejdet i forb.med udskrivelse) . Vilkårene var anderledes. I teorien - åndssvageforsorgen var dengang lægeligt defineret - havde psykoanalysen stor indflydelse på behandlingen (herhjemme repræsenteret af Næsgaard), der ustandselig søgte nye veje og i 60'erne gik fra lægelige til sociale kriterier. Spørgsmålet om racehygiejne blev offentligt debatteret straks efter 2.verdenskrig (bl.a. i "Arv, race og kultur" af Birket-Smith, Spärck m.fl. og sideløbende inden for neurologien, f.eks. af Mogens Fog).
@Henning Ristinge
"Jannik - jeg påpegede bare en af 60er demokrati kulturrevolutionens store fortjenster, i virkeligheden måske den største og mest varie, hvori består det useriøse idet."
Nej, det gør det gør du lige præcist ikke, når du som påpeget, afslutter dette indlæg med følgende udtalelse;
"(Og efter det skal vi sikkert lægge øre til en masse sludder fra vores kulturkæmper højere oppe)"
Du kunne nemlig ikke dy dig for at fyre en svada af rettet mod mig. Dette i et forsøg på at diskvalificere alt hvad jeg har skrevet.
"Du og en enkelt fælle har derimod andetsteds fyldt os med blogge og baner af stereotyperede nonsespåstande hvori i tillægger andre mennesker motiver og tanker kun et ganske lille mindretal havde eller endte op i ...."
Jeg ved ikke præcist hvad det er du har i tankerne, men jeg forestiller mig at det er Geoffrey Cains indlæg.
Når man forsøger at karakterisere grupper af mennesker, eller en bestemt tidsånd, kommer man ikke uden om at bruge generaliseringer eller stereotyper.
Om det er et lille antal mennesker der har troet på kulturmarxistisk ideologier, er jeg ganske uenig i. Der er heller ikke noget der tyder på det, hvis man ser på litteraturens udbredelse i akademia.
Tværtimod, har den været ganske udbredt.
Men kære Henning, du bliver altså nød til at være mere konkret i dine anklager, hvis du forventer at blive taget seriøst. At afvise mine udtalelser som "nonsens" eller "sludder", uden yderligere uddybning,er altså dårlig debat kultur.
"....tilsyneladende uden at være opmærksom på de ting der virkelig skete dengang og som i selv lever højt på og har inkopereret i store mængder."
Der er noget der kunne tyde på at du er væsentligt ældre end jeg er. Jeg er kun i begyndelsen af 30erne, og har derfor kun oplevet 68, og hvad der fulgte i kølvandet, på afstand.
Til gengæld har jeg oplevet en stor del af dets påvirkning, både i uddannelsessystemet og på universitetet (særligt på humaniora).
Ligeledes er jeg også i stand til at læse, og kan derfor danne mig indtryk. Så selv om jeg ikke gør mig nogen pretentioner om at kende "ungdomsoprøret" i detaljer, hvad angår "opgøret med professor vældet", "universitetsbesættelse" osv. Så har jeg på mange måder oplevet indoktrineringen fra 68er ånden. Jeg har fx. førstehånds bekendstskab med universitets miljøet på filosofi og historie i midt til slut 90erne, hvilket bestemt også er relevant.
Jeg ved ikke hvad dine påstand er, at jeg skulle "leve højt" på 68er oprøret, eller at jeg skulle have indkorperet visse af deres indsigter.
Til det sidste, vil jeg nærmere sige, tværtimod. Desto mere jeg læser om emnet, desto mere går det op får mig, hvor uenig jeg er i disse 68er ideologiers grundprincipper.
Så min opfordring står stadig ved magt, præciser og konkretiser venligst din kritik.
Artiklen er manipulerende. F.eks. når den skriver at Danmark vedtog "en række raceforbedringslove" i 1929 og 1934. Det er ude af sammenhæng at bruge et nazistisk udtryk. Sterilisering af sociale tilfælde og evnesvage er eugenik, men har ikke nødvendigvis noget med "race" at gøre.
Formålet er at stemple Danmark som et land med en grusom og racistisk historie. Det er forkert, da dansk eugenik ikke specielt har haft fokus på race.
Vi kan se frem til skribentens DR2-program i aften, som sikkert skal fylde os med skyldfølelse over Danmarks påståede historiske forbrydelser.
Når der oven i købet står i artiklen at disse "raceforbedringslove" byggede på en "noget for noget-tankegang", så kan man godt se hvem der står for skud: VKO. Artiklen blander altså alt muligt sammen, som vi så ofte har set det.
Den altoverskyggende del af dansk grønlandsforskning og grønlandspolitik har ikke haft noget racistisk element. Man indsamlede allerede i 1800-tallet store mængder filologisk og etnografisk materiale i respekt for grønlandsk kultur. Bibelen og anden litteratur blev oversat til grønlandsk (i stedet for at tvinge de indfødte til at tale europæisk, som man så det hos andre kolonimagter).
Dansk grønlandspolitik anså måske nok grønlænderne for primitive, men det har ikke noget med racisme at gøre. Der lå heller ikke nogen foragt for deres kultur i dette. Det var vel også åbenlyst for enhver at Grønland og Danmark for 100 år siden stod meget langt fra hinanden. Indtil 2. verdenskrig førte Danmark en isolationspolitik, hvor Grønland skulle beskyttes mod påvirkning udefra, og efter 2. verdenskrig forsøgte man at indføre industrialderen på én generation. Begge dele havde sine ulemper, som man kan diskutere, men jeg kan virkelig ikke se de angivelige racistiske eller racehygiejniske motiver.
Norge og Sverige gik langt mere grumt og hårdhændet til værks. I vore nabolande kan man tale om egentlig forfølgelse af etniske grupper (romer/sigøjnere, tatere og i vist omfang samer).
Fra 1934 til 1976 tvangssteriliserede man i Sverige 62.000 mennesker. Stærke fortalere for lovene var de socialdemokratiske koryfæeer Alva og Gunnar Myrdal, men alle partier støttede dem. Det blev set som en del af opbygningen af velfærdsstaten.
I Norge blev 44.000 steriliseret mellem 1934 og 1977.
I Finland et tilsvarende tal, men i Finland (ligesom i Danmark) gik man vist nok ikke målrettet efter etniske grupper.
Der var på ingen måde tale om at Danmark forsøgte at udrydde grønlændere eller drive aktiv racehygiejne på dem.
(Pudsigt nok har det også forekommet at man tvangssteriliserede homoseksuelle. Man gik grundigt til værks).
Der var desværre almindelig politisk konsensus om eugenik i 1930'erne til 1950'erne. Man havde det i de fleste vestlige lande (samt ikke mindst Sovjet). Jeg tror man dengang betragtede det med en selvfølgelighed, ligesom mange i dag ser på aktiv dødshjælp.
Jeg er modstander af både eugenik og organiseret dødshjælp, men mange er åbenbart ikke i stand til at have en konsekvent holdning. Med hensyn til abort er jeg lidt splittet, og jeg finder at danske medier godt kunne være mere kritiske mod abort. Personlig har jeg den foreløbige konklusion at abort ikke rammer et menneske, men et foster, så derfor kan det forsvares, hvis man har en god grund til det.
Det er pudsigt at læse det afsluttende citat:
"Men intentionerne var der ikke noget galt med. Det handlede om at løse et socialt problem i samfundet, der var så stort, at den enkelte borger ikke kunne løse det alene. Og uanset hvad man måtte mene om løsningerne, så påtog staten sig det ansvar på fællesskabets vegne."
Her kommer den velmenende professor i splid med sig selv. For eugenik-tilhængerne mente det jo godt nok. De ville løse et socialt problem på fællesskabets vegne. På den anden side krænkede de individers rettigheder.
Efter min mening skal man ikke måle gerninger på hensigten, men på resultatet. Jeg ser ikke en modsætning mellem de "gode" sociale intentioner og den menneskeforagtende praksis, men en nær sammenhæng. Eugenik forekom i en tid hvor alle var besat af at lave planer og planøkonomi og socialistiske værdier vandt frem, disrespekten for mennesket, om det så var i det kommunistiske Sovjet, det nationalsocialistiske Tyskland eller det velfærds-socialdemokratiske Sverige.
Tanken er altså at staten først og fremmest skal opfylde sit eget formål. Mennesket er blevet socialiseret og gjort til offentlig ejendom. Man skal leve for samfundets skyld. Samme tankegang lever endnu i dag og giver sig udslag i to modsatte argumenter i den aktuelle debat:
- Det gængse udsagn: Vi skal være sunde, fordi det er gavnligt for samfundsøkonomien og billigere for staten.
- Rasmus Modsat-udsagnet: Vi bør ikke tilsigte et langt og sundt liv, da det er en byrde for velfærdssamfundet.
Sidstnævnte har Simon Emil Ammitzbøl forklaret således (kronik i Politiken 31.1.09):
"Vidste du eksempelvis, at det faktisk er dyrere, at vi bliver gamle, end at vi dør af livsstilssygdomme i en ung alder? Så tænk nu, hvis al den forebyggelse og sundhedsprædiken giver ekstremt gamle mennesker, der skal passes og plejes, til de bliver 90, og talrige gange undervejs skal have skiftet hofter og opereres for hjerte-kar-sygdomme og grå stær. "
Han tager dog afstand fra begge holdninger. Jeg synes ikke hans korstog mod "Big Mother"-samfundet er helt overbevisende, men trods alt er det et fremskridt at en politiker betragter borgerne som selvstændige individer, som ikke lever for samfundets skyld.
P.S. Anholt og Vestjylland har aldrig været de bedste steder at finde isolerede befolkningsgrupper, da folk på øer havde masser af kontakt med fremmede (bl.a. som søfolk), og Vestjylland har altid haft mange handelskontakter sydpå og vestpå, til Frisland, Tyskland, Holland, Norge og engang også til England.
Angående sortering af sæddonorer, så finder jeg det tåbeligt at diskutere på det niveau, som artiklen lægger op til. Det er vel ikke værre end at man screener bloddonorer for sygdomme? Det mest naturlige ville være at tage chancen og spille russisk roulette, hver gang man giver blod til en patient. Eller måske ville det mest naturlige være at afskaffe alle blodtransfusioner, sådan som bl.a. Jehovas Vidner mener. Men denne naturtilstand har man altså givet afkald på, og så følger der naturligvis etiske overvejelser, som bl.a. har mundet ud i at man afviser homoseksuelle som bloddonorer pga. øget hiv-risiko. Det er en slags grov stempling af mennesker, men sikkert lægefagligt fornuftigt.
At give afkald på al eugenik er også en slags eugenik. F.eks. er det eugenik når man finder en smuk, sund og klog partner at avle børn med. Hvis vi skulle se bort fra disse faktorer, havde vi også truffet et valg. Når teknikken i dag tillader forældre at vide om deres foster vil blive født med Downs syndrom, så er det naturligt at nogle vælger en abort. Ellers skulle man slet ikke have foretaget undersøgelsen. Det må være en pragmatisk overvejelse hvor man husker at inddrage sine følelser. Jeg ser ingen grund til at inddrage kolonihistorien, 1930'erne og andre store begreber i dette personlige valg.
Også jeg er modstander af eugenik og dødshjælp, for så vidt også organdonation, hvis donor ikke kender modtageren og dennes livsanskuelser -
men måske ud fra andre kriterier. Jeg er ikke akademiker, men avisartiklen ang. sterilisation og forholdet til nazismen har jeg kendskab til. Fra Berlin udgik i 30'erne adskillige eutanasilove, hvilket jeg lejlighedsvis har tilladt mig at kalde den dobbelte racisme, fordi de såkaldte medlidenhedsdrab også omfattede den såkaldte germanske race, idet man forestillede sig at kunne rense Fleich und Blut (herom foreligger adskillíge tyske rapporter). Det fik direkte betydning for det danske pædagogiske arbejde med de omtalte børn og unge, idet der var opbygget et nært samarbejde med tyske kolleger og bl.a. med Jena-universitetet, og som til fortrydelse for begge parter måtte standse allersidst i 30'erne (og i øvrigt var indledningen til et modstandsarbejde). Jeg nævner historien, fordi sagen nu sammenstilles med de senere politiske modsætninger her i landet, eksplicit 68-problematikken, og vil gøre opmærksom på, at mange af de berørte fagfolk i 30'erne befandt sig på den politiske venstrefløj og i øvrigt var nært forbundet med det, som man siden har kaldt kulturradikalismen og af kritikere bl.a.
salonkommunisme. Alt i alt kun en sprække ind til
historen om undermålerne i 30'erne.
Per Diepgen > Ja, i 1930'erne var kommunister, nazister og mange socialdemokrater og kulturradikale rørende enige om at man måtte føre en "befolkningspolitik".
Helt op til ca. 1990 var der mange vestlige kommunister som undskyldte Pol Pot og Maos politik.
Idéen om at udrense bestemte befolkningsgrupper fandt bred opbakning i årtierne op til 1930'erne.
Kommunisterne ville udrense kulakker og dygtige mennesker, nazisterne ville udrense jøder og sigøjnere. Kapitalister ville - i nogen grad - udrense fattige mennesker, dog ikke med folkedrab som metode. Socialdemokrater ville udrense genetisk "underudviklede" mennesker via sterilisation.
Nazismen opfandt ikke folkedrab og eugenik. Nazismen var bare bedst til at sætte det i system.
Derfor tror jeg nazismen blev mødt med en vis beundring i 1930'erne - den var jo et effektivt svar på de "problemer", som alle politiske fløje mente at kunne se.
Der var også allierede fortalere for folkedrab. En amerikaner som udarbejdede i 1941 et forslag, "Germany must perish", om at tvangssterilisere alle tyskere, så de uddøde i løbet af tre generationer. Tyskland skulle slettes fra landkortet og fordeles mellem nabolandene. Han mente det var nødvendigt at slå tyskerne ihjel for at sikre freden i fremtiden.
Samme tankegang har man i dag, hvis man mener at løsningen på mellemøst-problemerne er at man enten udrydder alle palæstinensere eller fordriver alle jøder.
http://en.wikipedia.org/wiki/Germany_Must_Perish!
Jannik
Der skal lyde et et stort 'Nå' fra en akademisk uddannet 'kulturmarxist'
@Henning Ristinge
"Der skal lyde et et stort 'Nå' fra en akademisk uddannet 'kulturmarxist'"
Det er helt og aldeles op til dig selv om du vil tage imod udfordringen.
Jeg tager det som et tegn på at du ikke vil i dialog.
Fair nok.
Jeg vil så aller venligst bede dig om ikke at kommentere på mine indlæg for fremtiden, hvad enten det er åbent eller fordækt.
Naturligvis vil jeg gøre det samme, hvad dine indlæg angår.
Hvis vi kan blive enige om dette, er det vel også et udemærket kompromis?
Vh.
En autodikakt "kulturkæmper"
Jannik Thorsen
Jeg tror, at du har opfattet noget korrekt.
Casper,
jeg kan tilføje, at det for en generation eller to siden på Anholt var ret almindeligt at adoptere børn udefra.
Men jeg kan da godt se jannik at det er et tungt tyranni at leve i, sådan altid at være omgivet at folk der ikke stemmer på DF... :-)
@Inger Sundsvald
"Jeg tror, at du har opfattet noget korrekt."
Hvorfor bliver du så ved med at kommunikere med mig frk. Sundsvald.
Jeg troede at vores korrespondance var overstået.
Men du kan ikke nære dig for at komme med et par spydige kommentarer hist og her.
Lad venligst være med at henvende dem til mig i fremtiden.
@Henning Ristinge
"Men jeg kan da godt se jannik at det er et tungt tyranni at leve i, sådan altid at være omgivet at folk der ikke stemmer på DF... :-)"
Nej sådan set ikke. Hovedparten af mine bekendte, stemmer ikke DF, men vi kender udemærket hinandens synspunkter.
Selv om jeg afgjort har sympati for visse af DFs synspunkter, er der også en del jeg ikke er enige i.
Hvis man endeligt skal snakke om et tyranni, så er der bestemt et kulturmarxistisk et af slagsen på diverse humanistiske fakulteter rundt omkring i landet.
Men der er jo det du mener er "nonsens", og som ikke er værd at diskutere, så lad os hellere lade være med det.
Jeg går ud fra at vi stopper udvekslingen her.
"Den danske antropolog Søren Hansen under en af sine ekspeditioner til Grønland for 100 år siden. Han kunkluderede blandt andet at indbyggerne i den danske koloni var »en primitiv race, som står på et lavere udviklingstrin. Det vil sige nærmer sig mere den barnlige type end nogen anden menneskerace«.
Jeg tror sgu det er Søren Hansen der har skrevet Socialdmokraternes og SFs nye integrationsforslag. I forhold til sit gamle manuskipet har Søren Hansen blot erstatte "grønlændere" med "indvandrere" og erstattet "race" med "kultur".
Det er utroligt og uhyggeligt som historien bliver ved med at gentage sig...
Cathrine la Cour:
”Journalen omtaler blot en ud af 11.000 sterilisationer, som den danske stat gennemfører, om nødvendigt med tvang, i årene efter den første sterilisationslov. De omfatter primært lettere åndssvage kvinder. Men også fattige, kriminelle, prostituerede eller bare dem, der har for mange seksualpartnere, er i blandt.”
Er det ikke påfaldende hvor meget det minder om diskussionerne i dansk politik i dag?
I sidste uge var det Mette Frederiksen fra Socialdemokratiet, der var ude med et forslag om at indvandrere der ikke vil lade deres børn gå i vuggestuer skal have deres børn tvangsfjernede, og sådan er der jo hele tiden nye og fantasifulde forslag til, hvor man kan finde på nye måde at udøve tvang, magt og bruge stokkemetoder overfor ”undermålerne”.
De politiske partier lige fra Dansk Folkeparti til SF kappes simpelthen på livet løs om hvem der er mest villig til at udøve magt og tvang overfor minoriteterne og hvem der kan gøre det på den mest brutale måde.
Hvor man tidligere bruget racebegrebet til at skille fårene fra bukkene er det i dag begreberne religion (VKO) eller kultur (S og SF) der bruges til at afgøre hvem der er overmennesker og undermennesker, men menneskesynet er jo præcis det samme.
Dengang som nu handler det om at hævde den hvide, kristne demokratiske mands overlegenhed, eller White Man's Burden, som Rudyard Kipling udtrykte det i 1899.
Jeg tror den er feset ind Jannik at du mener du har befundet dig og længe har levet i et tyrranni. Jeg beklager at måtte fortælle dig at tyrabbiet næpper nogensinde slutter
Per Thomsen
Så dirrer min skærm igen.
Integrationstiltag er i virkeligheden en videreførelse af en imperial fortid, og vi er alle Kiplingebenægtere.
Og VKO-aksen taler om religiøse forskelle, men alle borgerlige er i virkeligheden racister.
Og Socialdemokratiet vil bruge sociale stokke-metoder og tvangsfjerne vuggestuebørn fra forkerte hjem.
Og SF har fremlagt reformerede partiprincipper,
der i virkeligheden er Nürenberglove. SF-toppen
burde stemples som brune racister, forstår jeg.
Det kan ikke være nemt at være den ene klart-seende i alle verdener, hvor alt til højre er racisme med "brutale metoder" overfor ""undermålerne"".
Det må vel være et vovestykke at gøre indkøb i Super Brugsen, hvor der jo også kunne tænkes at være racister. Men det går faktisk godt for de fleste. Også for de, der betjenes af søde kassedamer, som tjener en skilling til studiet. Og med tørklæde.
Der er racisme til lands, men også sproglige
problemer, religiøse og kulturelle. Og det bedrer ikke debatten om delvis forfejlet inetegration og om øget kulturel rigdom at pådutte alle og enhver at have racistiske motiver. Det skaber splid på venstrefløjen, og jeg kommer i dårligt humør.
Der er betydelig parti- og kommunalpolitisk
rådvildhed om, hvad der kan gøres for at mindste problemerne for den relativt lille gruppe blandt indvandrerne, der har sociale vanskeligheder. Jeg er også rådvild.
Per Thomsen opfordres atter og langmodigt om at
forsøge sig med afsvalede indlæg, der ikke an-klager andre gode kræfter, der ser de samme problemer og nødvendigheden af at der gøres mere for at fremme integration og med god distance til DF.
I den i artiklen nævnte periode bar det danske samfund, ligesom andre vestlige samfund, præg af en stigende skepsis overfor menneskehedens udvikling. Helt oprigtigt frygtede man ganske enkelt at det undertiden skulle ”gå så godt”, at det hele skulle bryde sammen. Dette forstået således at man ud fra socialdarwinismen og Francis Galtons eugeniske teorier forudså at samfundene, modsat hvad der havde været tilfældet tidligere, mere og mere forstod at brødføde ”de underlødige” og derfor bidrage til den uønskede videreførelse af disse individers ”arvelige egenskaber”. Egenskaber, der gjorde disse individer uarbejdsdygtige og utilpassede i forhold til samfundsudviklingen der, bl.a. som følge af industrialiseringen, krævede flere og flere ressourcer. Disse individer var afhængige af velfærd, men styrkede øjensynligt ikke ligheden og derfor ej heller nationen, parallelt med at de udover at udgøre en økonomisk belastning for staten, samtidigt grundet den menneskeligt frembragte hæmning af den naturlige selektion, var årsag til den uproportionerede befolkningstilvækst, hvor man forudså at normale, grundet lave fødselsrater, inden længe ville være stærkt underrepræsenterede. Steincke udtalte således i 1920:”(…) Børnetallet med den stigende Civilisation indskrænkes mere og mere i Befolkningens Overklasse og i Middelstanden, mens de allerlaveste Lag, derunder Forbrydere og Undermaalere af enhver Art formerer sig stærkere og stærkere” ( K.K. Steincke, ”Fremtidens Forsørgelsesvæsen”, 1920. Citeret i Lene Koch ”Racehygiejne” 1996). Og da man specielt i 30’erne oplevede en sand kommunistforskrækkelse, parallelt med teorier om at revolutionen i Rusland var et symptom på degenerationen, blev reformpolitikken og lovgivningen med bl.a. sterilisationslovene i 1929, 1934 og 1935, samt den allerede stadfæstede ægteskabslov fra 1922 og svangerskabsloven anno 1937, sammen med den Rockefellerfond støttede oprettelse af Københavns Universitets Institut for Arvebiologi og Eugenik i 1938, vigtige redskaber i forhold til at kontrollere og skabe lighed i samfundet til alles bedste. Socialstaten havde allieret sig med naturvidenskaben, og i denne symbiose legitimeredes statens mulighed for med nærmest kirurgisk perfektion at foretage befolkningsreguleringer. Befolkningsreguleringer der ikke direkte kunne opponeres imod, idet man ud fra nye teorier om arvelighed etablerede nye normalitetsdiskurser, som på en side gjorde det legitimt for den forsørgende stat at gribe ind, og i lysets af den enkeltes uvidenhed om eventuel sygdom, appellen til dennes fornuft og selvfølgelige interesse i at blive helbredt, at hjælpe denne på vej. Og som på den anden side, var med til at skabe en form for ontologisk sikkerhed i befolkningen, idet staten og dens institutioner grundet den videnskabelige legitimitet, for alvor fremstod som en autoritet hvis opgave var at fjerne de patologiske elementer i samfundet, være det sig arvelige sygdomme som ville skabe problemer for både samfund og slægt i fremtiden, eller udbedringen af de levevilkår som med tiden også blev introduceret som værende lige så problematiske. En sikkerhed som blev en del af identiteten og undertiden gjorde det til en borgerpligt at være bevidst om både sig selv, kommende generationer og det omkringliggende samfund, hvilket måske gjorde solidariteten og heraf sammenhængskraften mere markant. Det var så og sige etableringen af klientsamfundet, der udover at blive et fænomen i den voksende individualisme, på overfladen samtidigt blev et aspekt som konstituerede velfærdsstaten som det organ, hvor den enkelte trods baggrund, fra fødsel til død kunne være sikker på hjælp fra staten, og i dybereliggende forstand gjorde det muligt for selv samme velfærdsstat, i nærmest hegelsk forstand, selektivt og i forsørgerrollens øjemed, at institutionalisere, registrere og marginalisere borgere, som led i sin egen overlevelseskamp. En kamp som også viser at velfærdssamfundet handler om gensidighed mellem staten der yder velfærden til de værdigt trængende, og dem som skaber det økonomiske fundament for disse ydelser, nemlig de arbejdsdygtige aktører. Altså en form for social etik, som i daværende tilfælde udsprang af arbejderbevægelsens klassiske solidaritetsopfattelse, ud fra hvilken man strategisk via sociallovene styrkede nationens indre sammenhæng, via et fokus på befolkningens fysiske og moralske sundhed. Eller sagt på en anden måde, så framede den socialdemokratiske og radikale politik indsatsen således, at der grundet videnskabens inddragelse skabtes en diskurs som med tiden muliggjorde at udpegningen af de ”samfundsskadelige” aktører forløb således at disse på en side ikke direkte blev gjort til syndebukke, idet de jo som følge af arvelighed fra ca. var uskyldige i deres manglende funktionsevne.
Og på den anden side muliggjorde at solidariteten i samfundet forblev intakt, som følge af den allestedsnærværende stat, hvis helbredende funktion tjente hele folket uden at gøre forskel på individerne og uden at nogen kun ydede, medens andre alene kunne nyde. Der var altså ikke direkte mulighed for at sætte spørgsmål ved de underlødiges ret til forsørgelse, idet denne forsørgelse samtidig blev symbol på omsorgen for hele nationen, hvilket igen skabte den nødvendige kontakt mellem staten og borgeren som velfærdsstaten forudsætter Sammenhængskraften og den nationale identitet (for at bruge to af vor tids populære termer) blev ”bevaret” og krisen undertiden overvundet.
Arvelighed som faktor tog for resten for alvor over med den videnskabelige eugenik. En udvikling som også fører til en afstandstagen til det nazistiske Tyskland og begrebet ”racehygiejne” – hvilket bl.a. af en af samtidens største eugenikere og arvehygiejnefortalere Tage Kemp (nævnes IKKE i artiklen selvom han er specielt spændende i dk perspektiv) tager afstand til i 1943 I stedet taler varmt for den videnskabelige eugenik som han konstaterer som værende: det stærke Opsving, som
Arvelighedsforskningen, spec. Den medicinske Arvelighedsforskning har taget dette Aarhundrede.
Endvidere har den stærke udvikling, der er sket i den biologiske Befolkningsstatistik og Sociologien
i det hele taget bidraget til at give den sobre Eugenik et solidt videnskabeligt Grundlag.[…]
Kemp uddyber dette i 1943: ”Galton var selv klar over, at Mulighederne
for at praktisere de eugeniske Teorier var ringe, da man dengang kendte saa lidt til
Arvelighedsforhold hos Mennesket…
I den i artiklen fremhævede periode og i flere år efter, hvor arvehygiejne og eugenik i lyset af de ”berømte paddehatteskyer”, bliver til HUMANGENITIK kan man med (historisk ukorrekte) retrospektive briller se klare ligheder mellem den danske sociallovgivning og synet på de anderledes som værende skadelige for samfundet, og udviklingen sådan som den udspillede sig syd for Kongeåen, hvor naziregimet gjorde arvehygiejnen til et projekt, hvis eskalering kostede millioner af mennesker livet i det som også dernede startede som et projekt i nationen, folket og selve menneskehedens navn. Men resultatet blev også en social og senere velfærdsstat som udviklede sig i lyset af at kunne træde helt ind i intimssfæren og regulere folks liv fra fødsel til død. Den har virkning helt frem til i dag hvor bl.a. kennedy instituttet bruger tvillingedate bl.a. fra Kemps og Mohrs dataindsamlinger. Noget kunne tyde på at stråleproblematikken i 1950’erne og fremefter ændrer diskursen, at tysklandsproblemet og nazismen ligeså gør, samt at forskning og yderligere sidestilling af arv og kår ligeså gør. Videnskaben udvikler sig, men for at kommentere på racespørgsmålet, så kan det konstateres at fx Kemp, selvom han tilsyneladende to afstand til raceproblematikken, fx i forbindelse med UNESCO’s ønske om indgørelse af etnisk gruppe som begreb frem for race i 1950, afslører en yderst forvirrende tilgang til begrebet idet han i den forbindelse udtaler:Det forekommer mig derfor som et hensigtsløst forslag, somfremsættes i UNESCOs press release, gaaende ud paa, at man helt skal afskaffe ordet race ogerstatte det med betegnelsen >>etnisk gruppe<< idet man mere må betragte race som en social myte end som et biologisk fænomen. Medens jhan i andre sammenhænge i flæng netop bruger racen i almen racemæssig forstand: ”Raceproblemerne er jo saa gamle som Sem, Kam og Jafet. Saalænge som historien gaar tilbage
har racerne kæmpet indbyrdes, og i vor tid er raceproblemet mere brændende og mindre afklaret
end nogensinde”154 og endvidere ”Racerne vil bestaa og bekæmpe og hade hinanden uafhængigt
deraf”
En nutidig perspektivering kunne gå på problematikken omkring indvandringen som af nogen fremføres som et problem for velfærdssamfundets fremtidige eksistens. Nogen påstår nemlig at tilstedeværelsen af fremmede eller anderledes tænkende kan få alting til at bryde sammen hvilket uden at parallelisere minder om andre enslydende debatter som flere også fremhæver indtil nu!
Statens overlevelse kort sagt sikredes i den omtalte periode via en række politiske foranstaltninger der hindrede undermineringen af den samfundsbalance som var nødvendig for at bibeholde ”velfærden” (…), idet man ikke mindst sikrede demokratiet mod de radikale kræfter, som specielt i 30’erne var en trussel mod den danske suverænitet (eller de godes overlevelse, plus minus politisk korrekthed, moral, etik, historiesyn, politisk observans hos analytikeren osv…DET VAR IKKE VELFÆRD ENDNU men)…. Foranstaltninger som udover at forsvare den velfærdsstrategi som var blevet bragt på banen, samtidigt udviklede selv samme velfærd, hvilket altså resulterede i den moderne velfærdsstat. En velfærdsstat som i vor tid kunne formuleres som værende under pres som følge af den stigende heterogenisering, der fordrer at staten igen tager affære i sikringen af sin egen eksistensberettigelse. Spørgsmålet er bare hvor vidt dette er muligt i det omfang det synes at have været tidligere? Vlfærdssamfundets (og demokratiets) udvikling har undertiden været kendetegnet af statens evne til at handle udover gældende normer (dels dengang, og i særdeleshed i dag), hvilket specielt under de af Steincke anførte tiltag, søgtes gennemført på en måde der ikke ville have fundet megen international forståelse i årene efter 1948 (trods det forekom derefter også og 1948 er mere en menneskeretslig markør). Som følge af statens stigende engagement i internationale anliggender siden 1945 er suveræniteten blevet markant mindre, hvilket har medført at statens råderum på flere områder må siges at være indskrænket, sammenlignet med tiden før eksempelvis Menneskerettighedsdeklarationen. Dette udgør naturligvis ”et dilemma” såfremt man finder det problematisk at en stigende indvandring synes at kunne underminere velfærdsstaten Danmark. Hvordan skal man forhindre samfundets ubalance på en måde der ikke strider mod hverken internationale aftaler eller samfundets eget demokratiske sæt af værdier – hvis en integration, ikke synes at ville kunne realiseres? Perspektivet er provokerende og det er pointen, for problematikker opstilles og fremføres – krav om hvis og i så fald fremlægges men ingen konkretiserer konsekvenser for problemgruppen såfremt projektet ikke imødekommes. HVAD SÅ?
NB: I følgende vil jeg tage debatten sådan som den til tider fremhæves når indvandrere og indvandring anslås som mulig årsag til velfærdsstatens kollaps. Formuleringerne kan støde, men det skal understreges at der er tale om tænkte perspektiver der ikke regnes ift fx statistiske data! Jeg bygger altså ikke argumenterne fra det man idealtypisk kan kalde ”IMOD-lejren” på facts, men på retorikken sådan som jeg personligt oplever den fremført!
Udviklingen bærer alene i én retning, nemlig mod en stadigt tiltagende kulturel diversitet, hvorfor vi fremover bør være varsomme i forhold til politiske tiltag, også selvom de synes at holde sig indenfor en sober og demokratisk ramme uden form mange nationalchauvinistiske elementer ( . Politisk set er forholdet mellem indvandringen og velfærdsstatens opretholdelse en varm kartoffel, idet situationen på den måde som den til tider fremlægges i debatten på flere områder kan minde om de problemer staten havde i forbindelse med ”de underlødige”. Nemlig at der i samfundet findes aktører som tilsyneladende ikke bidrager til velfærdssamfundets opretholdelse og derfor udgør et muligt problem, idet de på én side modtager den velfærd som staten yder, hvilket udgør en økonomisk belastning, parallelt med at de på den anden side samtidigt skaber potentiel ubalance, idet de jo ikke yder tilstrækkeligt til at gøre sig fortjent til denne velfærd. Dette forstået således at staten i 20’erne og 30’erne formåede at skabe en videnskabeligt legitimeret diskurs, der på den ene side muliggjorde at samfundets balance kunne opretholdes, idet ”de underlødige” pr. definition var syge, hvorfor de som ”samfundets svageste” havde ret til forplejning. Medens staten samtidigt vha. selv samme alliance med videnskaben kunne intervenere og vha. internering og lovgivning, potentielt set kunne skabe ”fremtidens samfund”, som grundet den hygiejniske indsats, blev tænkt som mere sammensat grundet en større fysisk og psykisk lighed blandt dets medlemmer. Parallelt med at samtidige konflikter og radikale politiske strømninger for alvor blev forhindret i at slå rødder i den danske kontekst. Konklusioner som lugter af begreber som sammenhængskraft, homogen solidaritet osv…
I dag er situationen en anden og staten har ikke længere den samme mulighed for at bryde med gældende normer i kampen for sin egen eksistens, hvilket, hvis man altså opfatter indvandringen som en trussel, betyder at det er uhyre svært at finde en fornuftig balancegang i forhold til sikringen af fremtidens velfærdssamfund. I nogen forstand kan velfærdsstaten i nogen tid leve med at X antal flygtninge og indvandrere lever af overførselsindkomster, fx grundet omskoling, men principielt afhænger den af at også de nytilkomne kun i lille omfang bliver hængende i en position hvor de nyder godt af retten til at modtage ydelser. Fra statens side er man derfor nødt til i vis omfang at skelne mellem nationale borgere og udlændinge, i forhold til krav, idet der ellers opstår mistillid i befolkningen, hvilket skal ses i lyset af at majoriteten ikke, som det var tilfældet med de underlødige, nødvendigvis kan forventes at betragte indvandrere som samfundets svageste.
I stedet betragtes indvandrere som fremmede, der når de befinder sig i en position hvor de, såfremt de alene modtager velfærdsydelser uden selv at bidrage, hvad enten denne er selvforskyldt eller ikke, nemt bliver generaliseret som værende fx ”bekvemmelighedsflygtninge”. Hvilket i sin forstand let kommer til at kendetegne alle indvandrere som værende bevidste aktører, der alene er kommet til landet for at lukrere på ydelser der i virkeligheden burde tilkomme velfærdsstatens egne borgere.
Brugen af fremmedbegrebet, som ikke skal diskuteres her, angiver i samtidig kontekst bl.a. en skelnen mellem etniske danske velfærdsmodtagere og personer af anden etnisk herkomst. Denne skelnen må i lyset af den første ”forskelsbehandling” samtidig ikke konstitueres på en måde der virker inhuman eller fx i strid med pågældende aktørers religiøse livsgrundlag, hvilket ligeså kan skabe befolkningsmæssig og international turbulens, ligeså til skade for staten.
Dette var en kluntet, lang og måske forvirrende gennemgang af artiklen samt et nutidigt perspektiv. Jeg vil personligt ikke her give et svar på hvor vidt dette reelt eksisterer i den form det fremlægges (problemet), eller på hvordan det, såfremt det eksisterer, løses…
Fortsat god aften til alle!
Bjarne F. Nielsen:
”Det kan ikke være nemt at være den ene klart-seende i alle verdener, hvor alt til højre er racisme med "brutale metoder" overfor ""undermålerne".”
Når Bjarne F. Nielsen påstår, at jeg er den eneste der har bemærket at socialdemokraterne og folkesocialisterne i foruroligende grad er begyndt at kopiere Dansk Folkepartis populisme og fremmedhad, kan det enten skyldes at Nielsen udtaler sig mod bedre vidende, eller også at han er ualmindelig dårligt orienteret om det tema han udtaler sig om.
Nielsen behøver ikke at søge længe eller langt borte for at finde eksempler på, at der efterhånden er en del personer der er ilde til mode ved at opleve hvordan de tidligere socialister er degenereret til at være afstumpede sociale nationalister.
Flere og flere tager eksplicit afstand fra den måde hvorpå de tidligere socialister for tiden gør sig store anstrengelser for at demonstrere, at de er villige til at være mindst lige så brutale overfor indvandrerne som VKO.
Det kan Nielsen og andre konstatere ved selvsyn i dette forum, hvor der eksempelvis kan henvise til Annegrethe Rasmussens glimrende leder fra forleden.
Både lederen og de efterfølgende kommentarer viser hvordan flere tager kraftigt afstand fra de forhenværende socialisters populisme.
Rasmussens leder kan læses på adressen:
http://www.information.dk/181374
Hvis det er bedst at det kvikkere borgerskab avler mere end de dumme proletarer ( lidt "sjovt" når man påtænker hvad ordet proletar betyder ) da opstår på sigt - blandt det kvikke borgerskabs kvikke børn, en sjov situation : At når nu proletarene
næsten er eliminerede - hvem i blandt os - borgerskabets mange kvikke børn - skal så overtage proletarenes nødvendige "møg"job !
DER opstår der da virkelig et samfundsbehov for en social mobillitet - af format- men i NEDadgående retning.
og altså: Et hundeslagsmål iblandt borgerskabets børn.
Det er nog lidt tvivlsomt hvis svenskerna "har fulgt vores [Danmarks] eksempel og . . . foretaget titusindvis af sterilisationer". Sverige havde verdens første statlige racebiologiske institutt, i Uppsala under Herman Lundborg. Selvfølgelig betalt med svenskernas skattepenge. Jeg vil næppe tro att "storebror Sverige" ikke skulle ha været først også med sterilisationer.
Per Thomsen
Der er mellem os opstået cirkelindlæg i flere tråde, der intet rokker. Men jeg vil da gerne lette på hatten for dit vedholdende engagement. Alt kan dog ikke forklares som racisme, og de eksempler, du har givet, er ikke overbevisende.
Der næres fortsat forhåbninger.
Sorte Får findes overalt. I 1930'erne færdedes jeg blandt de åndssvage, der åbnede mine øjne for de normales adfærd, og det sker stadigvæk, når jeg er iblandt dem.
Bjarne F. Nielsen:
"Der er mellem os opstået cirkelindlæg i flere tråde, der intet rokker. Men jeg vil da gerne lette på hatten for dit vedholdende engagement. "
Jamen det er da også bedre end ingenting, Nielsen.