Læsetid: 4 min.

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
12. februar 2009

Virkeligheden som fiktion

Ejlif A. Vrejlev, Brabrand

I Information onsdag den 4. februar bliver Suzanne Brøgger i artiklen 'Virkeligheden som fiktion', citeret for, at have sagt, at man skal lade være med at omgås kunstnere, hvis ikke man vil træffe sig selv i deres bøger. Det er interessant at læse, at Suzanne Brøgger sætter sig som dommer over, hvornår man må hænge folk ud. Argumentet er dermed, at når man er forfatter, så må man godt hænge folk ud og udstille dem, ligegyldigt hvem de så end er.

Med Bjørnkjær hos lægen

Asger Schnack

Sympatisk nok afslører Kristen Bjørnkjær i sin Litteraturklumme (den 5. februar) selv betænkelighed ved sin sladderjournalistik, idet han skriver, at "Asger nok vil undre sig over, at jeg refererer fra en privat samtale".

Det undrer mig nu overhovedet ikke, og jeg var da også en garde, da jeg så Kristen Bjørnkjær i venteværelset og var forberedt på, at han uden tøven ville krænke privatlivets fred. Derfor røbede jeg ikke mit ærinde hos lægen.

Til sidst i klummen kommer Kristen Bjørnkjær ind på min navneforandring til Paardekooper i 2002. Det er rigtigt nok, bortset fra, at jeg i 2007 tog mit gamle navn tilbage. Siden da har jeg udgivet syv bøger, Tabu tuba, Digte 2007 (sammen med F. P. Jac), anden udgave af Jeg tror nok jeg kan tåle mere kærlighed end de fleste. En bog om Dan Turèll, Skjulte skygger var pludselig en krop (sammen med Lars Gundersen), Street, tredje udgave af Bob Dylan. En guide til hans plader (sammen med Christian Braad Thomsen) og Bob Dylan og The Beat Generation - alle under navnet Schnack. Det ville Kristen Bjørnkjær vide, hvis bøgerne havde været anmeldt i Information. Men det kan nås endnu.

Oversete hovedværk

Jon Høyer, København

"De evindelige og oversete hovedværker" stod der i sidste uge i 'Sandkassen'. Og det mindede mig om, at Information endnu ikke har anmeldt min fordanskning af Derek Walcotts nobelprisvindende hovedværk, versromanen Omeros fra 1990, der udkom på Gyldendal den 24. oktober sidste år. Under det halvandet år, hvor jeg sad med teksten, glædede jeg mig gang på gang over at sidde med muligheden for at formidle dette fascinerende værk til danske læsere. Men det forudsætter jo, at det bliver anmeldt. Det er det foreløbig kun blevet i Jyllands-Posten, Kristeligt Dagblad og Berlingske Tidende, selv om bogen allerede er kommet i Samlerens Bogklub. Jeg er bestemt ikke blind for, at en anmeldelse af over 8.000 verslinjer på nobelprisniveau og med en caribisk synsvinkel kræver sin anmelder og kræver sin tid. Men kræver det ret meget mere end de godt tre måneder, der hidtil er gået?

Fordomme om homolitteratur

Bente Clod, forfatter og skrivelærer

Rasmus Bo Sørensen spørger i sin store artikel i Informations bogtillæg den 5. februar: "Har Danmark fået en homolitteratur?"

Og konstaterer, at det er der efterhånden ved at være tale om. I tilhørende boks gengiver han Radio Rosas udmærkede forslag til en bøssekanon, vel at mærke international, og en anden boks giver en liste over dansk homolitteratur, der i overskriften "inkluderer nyere danske udgivelser, der helt eller delvist tematiserer homoseksualitet".

Det bemærkelsesværdge er bare, at væsentlige værker ikke nævnes: Sørine Godtfredsens Marias Stjerner om en pige, der forelsker sig i sin håndboldtræner, Lotte Inuks prisbelønnede tobindsværk om to unge piger i Paris, Gina og Regina, og i al ubeskedenhed mine fem romaner om temaet: Brud, Syv Sind og Vent til du hører mig le, samt mine to sidste romaner Body Effex (2005, indstillet til Orla-prisen) og Body Tactics, der udkom den 6. november 2008. Altså fem romaner i alt, hvoraf de fire har det at leve lesbisk som hovedtema.

Carsten Nagel og jeg nævnes i artiklen, ligesom Christian Kampmann, som forfattere, der "skriver undergrundsværker, der positionerer sig som en del af oprøret mod det etablerede samfund". Yes, det gjorde vi engang, og Peter Legård, der redigerede antologien om Mænd der elsker mænd og kvinder der elsker kvinder valgte at repræsentere os med nogle meget tidlige tekster i denne antologi. Vi skriver stadig, men på helt nye måder, hvilket kunne ses på næste side i Information, hvor Nagels store værk Zehras flugt anmeldtes.

Det kan være enormt trættende, hele tiden at hænges op på 70'er-bøjlen, når man forlængst er hoppet ud af den lilla ble. Research, Rasmus, research!

Artiklen illustreres med to nøgne mandekroppe. Det er som at være tilbage i Panbladet i 80'erne. Kan man slet ikke se homoseksuelle som mennesker med tøj på?!

Kierkegaard som coach

John Ib, Hjortshøj

Jeg læser i "Ugens citat", at håndboldtræner Ulrik Wilbek mener, at Søren Kierkegaard var Danmarks første coach.

Kære Hr. Wikbek. Kan vi ikke lave den aftale, at du passer dit job som håndboldtræner/coach og hjælper nogle mænd med at smide et stykke læder med luft i ind i noget fiskenet. Så tager Søren Kierkegaard sig af livets mere eksistentielle spørgsmål.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu