Læsetid: 5 min.

Er litteraturkritikken i krise?

Washington Posts beslutning om at skrotte sin ugentlige bogsektion er et krisetegn for litteraturformidlingen i USA, hvor det ene bogtillæg efter det andet lukker. Også herhjemme har flere medier skåret ned på bogstoffet de senere år. Men generelt er billedet mere broget
Strategi. Hvis der er noget, der kunne overleve, er det sådan noget som litteraturtillæg, ikke daglige nyheder. Vi vader i informationer, men netop derfor har vi brug for nogen, der analyserer og vurderer og går grundigt til værks, siger Weekendavisens redaktør Anne Knudsen om lukningen af amerikanske bogtillæg.

Strategi. Hvis der er noget, der kunne overleve, er det sådan noget som litteraturtillæg, ikke daglige nyheder. Vi vader i informationer, men netop derfor har vi brug for nogen, der analyserer og vurderer og går grundigt til værks, siger Weekendavisens redaktør Anne Knudsen om lukningen af amerikanske bogtillæg.

12. februar 2009

Engang havde enhver amerikansk avis med respekt for sig selv et bogtillæg. Sådan er det ikke længere. Avismarkedet er under hårdt pres i USA, og de separate litteratursektioner er et af de steder, man har valgt at spare.

I 2007 opgav avisgiganten Los Angeles Times sit hæderkronede tillæg, og siden har mange andre litteraturredaktører måttet dreje nøglen om. Nu er turen kommet til endnu en af landets store aviser. På søndag, den 15. februar, udkommer Washington Posts litteraturtillæg, Bookworld, for sidste gang.

Ifølge det amerikanske kritikerlaug, National Book Critic Circle, er lukningen af bogtillægget et alvorligt krisetegn for litteraturformidlingen i USA. Chefredaktør for Washington Post, Marcus Brauchli, erkender da også, at det samlet set vil betyde mindre bogstof i avisen.

"Men vi skriver om bøger, og vi vil fortsætte med at skrive om bøger, fordi de er vigtige for vores målgruppe og vores læsere" lover han.

Færre anmeldelser

Også herhjemme har flere medier skåret ned på bogstoffet de senere år, men generelt er billedet mere broget. På den ene side udgiver både Weekendavisen, Politiken og Dagbladet Information hver uge en separat sektion kun med bogstof. Men på den anden side har andre danske medier de senere år nedprioriteret litteraturstoffet, mener iagttagere.

"Jeg har noteret mig, at man har skåret ned på kritikken i nogle af de store dagblade, og det har jeg selvfølgelig set på med beklagelse," lyder det fra Gyldendals litterære direktør, Johannes Riis.

Den vurdering understøtter formanden for Kunstfondens litteraturudvalg Nils Gunder Hansen. Fra 1999-2005 var han litteraturredaktør på Berlingske Tidende, hvor han oplevede en klar tendens til nedprioritering af litteraturstoffet i avisen.

"Hvis man ikke lige var dedikeret til genren, havde man svært ved at se, hvad den overhovedet skulle gøre godt for. I dag er idealet på avisen, at man generelt skal anmelde færre bøger og skrive kortere anmeldelser. Det ønske blev formuleret fra ledelsen allerede omkring 2004, og tendensen er kun fortsat gennem de senere år," siger Nils Gunder Hansen.

Samme oplevelse har Marianne Juhl, der var ansat som litteraturskribent på Jyllands-Posten fra 1995-2004. I løbet af hendes tid på avisen fik litteraturstoffet stadig mindre plads, vurderer hun.

"Nedprioriteringerne var noget, der kom helt oppefra i systemet, antager jeg. Man har altid skullet kæmpe for litteraturformidlingen i dagbladsbranchen. Det er et af de steder, cheferne altid har valgt at skære fra i krisetider," siger hun.

Ikke plads til Inger

Jyllands-Posten kulturredaktør, Flemming Rose, afviser imidlertid blankt Marianne Juhls påstand om, at avisen skulle have nedprioriteret bogstoffet. Han erkender, at der er blevet mindre plads til litteraturformidlingen i papirudgaven af avisen, men det skyldes kun, at Jyllands-Posten generelt er blevet beskåret, fordi det er svære tider i dagbladsbranchen, forklarer han.

"Man må se på den forholdsmæssige fordeling af stoffet. Og i det perspektiv er det tydeligt, at litteraturen fortsat er et vigtigt stofområde for avisen. Man vil også kunne se, at vi har opgradet litteraturdækningen på internettet," siger han.

Vender man blikket mod de elektroniske medier har ikke mindst DR og TV2 længe været under anklage for ikke at leve op til deres public service-forpligtelser, når det gælder litteratur- og kulturformidlingen. Da den tidligere teaterchef på det Kgl. Teater, Michael Christiansen, i sidste måned blev udpeget til ny bestyrelsesformand i DR, meldte han sig til koret af kritikere og lovede at opprioritere litteraturdækningen:

"Min personlige holdning er, at DR må formidle litteratur også på områder, som ingen kommerciel bæring har," sagde den nyudnævnte bestyrelsesformand.

Den melding glæder Johannes Riis, der har været bannerfører i kritikken af DR's kulturdækning.

"Så må vi bare håbe, at der også kommer realiteter bag de nye bestræbelser," siger Johannes Riis, der finder det "beskæmmende, at Smagsdommerne stadigvæk er det eneste sted, der bliver talt om litteratur på tv".

Alligevel er dækningen på DR bedre end på TV2, mener han.

"Det viser en del om holdningen til litteraturstoffet på TV2, at der ikke engang var plads til at fortælle om Inger Christensens død - hverken i 19 eller 22 Nyhederne. Det er tankevækkende," siger han.

Helt så galt står det ikke til i de danske aviser, mener litteraturprofessor Hans Hertel. Heldigvis. For litteraturformidlingen kan ikke undværes:

"Ingen kan klare sig uden en litteraturkritik, der orienterer om, hvad der kommer og som ikke mindst tager kritisk stilling til det. Du kan jo heller ikke forestille dig teater uden teaterkritik eller film uden filmkritik. Der skal være nogen, som gør forskel på skidt og kanel, hvis ikke vi skal havne i et totalt værdianarki," siger Hans Hertel, der også mener, at den litterære kritik udgør et væsentligt bidrag til samfundsdebatten.

"Der foregår en form for værdidebat, hver gang anmeldere tager stilling til en ny bog. For de tager jo også stilling til det, bøgerne handler om. Det er en tradition, der går helt tilbage til Georg Brandes, og det er vigtig at fastholde: Litteraturkritik og samfundskritik hænger sammen."

Færre annoncekroner

Det er faldende indtægter på annoncesalget, der er den konkrete anledning til lukningen af Washington Posts bogtillæg, lyder det fra avisen. Forlagene er begyndt at bruge deres markedsføringspenge på kampagner ude i boghandlerne i stedet for reklamer i aviserne.

Med lukningen af tillægget er der nu kun to aviser i hele USA, New York Times og San Francisco Chronicle, der tilbyder amerikanske læsere et særtillæg til bogstoffet.

Man kunne da også godt frygte, at litteraturtillæggene herhjemme lever på lånt tid. For også i Danmark er det blevet sværere at kradse annoncekroner ind på særtillæggene:

"Tillægsstoffet var i 1990'erne det store dyr i åbenbaringen, som kunne tiltrække mere specialiserede annoncer. Men i takt med at aviserne de sidste par år er blevet svækket som annnoncemedier, er der blevet færre og færre tillæg," siger lektor ved Journalisthøjskolen Kim Minke.

Alligevel tror medieforskeren, det er en økonomisk fordel for aviserne at holde fast i bogtillæggene:

"For det første giver det læserne en fornemmelse af, at de får noget ekstra for pengene i en tid, hvor aviserne bliver tyndere og tyndere. For det andet henvender Politiken, Weekendavisen og Information sig til nogenlunde samme målgruppe, og dermed holder de hinanden i skak. De ved godt, at hvis en af dem opgiver, så kan der være en vis læsersivning til de to andre," siger han.

Både Weekendavisen, Politiken og Dagbladet Information forsikrer da også, at de ikke har planer om at opgive deres bogtillæg.

"I USA er det ikke bare bogtillæggene, men i det hele taget aviserne, der er i krise. De er ligesom luftballoner, der synker og synker, og de kaster det overbord, som de tror, de har mindst brug for," siger Weekendavisens chefredaktør Anne Knudsen.

Men de tager fejl, når de tror, bogtillæggene er nemmest at undvære, mener hun:

"Hvis der er noget, der kunne overleve, er det sådan noget som litteraturtillæg, ikke daglige nyheder. Vi vader i informationer, men netop derfor har vi brug for nogen, der analyserer og vurderer og går grundigt til værks."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu