Læsetid: 6 min.

Modgangens musikere

De forfulgtes musik hjemsøger Europa i disse år, hvor romaernes musiktradition fejer fra Balkan og ind over Vesten. Den giver os en inderlig funk, en balstyrisk blues og en historie-tung fest. Og om et par dage kommer et af Balkans mest anerkendte orkestre til hovedstaden
Et af de mest berømte -orkestars- i den vestlige verden anno 2009 er rumænske Fanfare Ciocarlia, som gæster Amager Bio om et par dage. De kommer fra landsbyen Zece Prajini i Moldavien.

Et af de mest berømte -orkestars- i den vestlige verden anno 2009 er rumænske Fanfare Ciocarlia, som gæster Amager Bio om et par dage. De kommer fra landsbyen Zece Prajini i Moldavien.

Arne Reinhardt

16. februar 2009

Det har været en stiv kuling, der har stået ind over Vest-europa de sidste par år. Fra Balkan-landene har en front af messingblæsere og andet håndspillet fyrværkeri revet alt, der er kommet inden for dens rækkevidde, med sig. Viltre trompetfanfarer, dundrende rytmer, overdådige harmonier, flimrende melodier, desperat euforiske stemmer. Funk og blues, som det lyder, når man har levet sit liv uden for det almindelige samfunds trygge rammer, døjet med kommunistiske tyranner, lidt under borgerkrig og mistet familie under århundredlang forfølgelse.

Den Balkan-musik, som i disse år er så højt skattet i den vestlige verden, kommer især fra romaerne (eller sigøjnerne, som de er blevet kaldt i så mange år herhjemme) og deres historie, som er dyster og fuld af lidelse. Men uden at glemme, formår romaerne alligevel at formulere de marginaliseredes følelsesregister i frydefulde og opsætsige detonationer af spraglet og vilter musik.

Balkans musikarv

Danske spillesteder har skælvet under både danske og tilrejsende bands med Balkans tændvæske i blodet. Klubber har rystet under den elektronisk udbyggede og mere programmerede nyfortolkning, der blev døbt balkan beats. Gypsy punk-bandet Gogol Bordello trækker fulde huse, når de gæster landet. Og især sidste sommer gjaldede gaderne i København af danske opkomlinge som brugte Balkans musik-arv og trompeter, violiner, harmonikaer, guitarer, trommer til at forstyrre velopdragne borgernes nattesøvn. Og hvis man ikke har forstået at der lige på den anden side af den seismiske passion gemmer sig et frydefuldt såvel som gruopvækkende vanvid i Balkan-musikken, ja, så har serbiske Emir Kusturicas film Underground og Sort kat, hvid kat i hvert fald tydeliggjort det.

Romaerne kom til Europa og Nordafrika efter en lang rejse fra Nordindien, der fandt sted mellem det 6. og det 11. århundrede. Den begyndte da muslimske styrker invaderede, og den førte gennem Vestasien og endte i Nordafrika og Europa. Og således blev romaerne født ud af krig, forfølgelse og flugt. Det var en udvandring som strakte sig over årtier, måske endda århundreder, og flere steder slog romaer sig ned, f.eks. i Kaukasus og i Egypten - ja, faktisk kommer betegnelsen gypsies fra antagelsen at de kom fra E-gypten. Men de kom faktisk ind i Europa med de ottomanske invasionsstyrker.

Balkan-landenes messingorkestre, som de nu er kendte og elskede verden over, tog en form for begyndelse ved det østrigske hof i begyndelsen af det 19. århundrede, siden fulgte ottomanerne trop og dannede deres egne messingorkestre, kaldet mehter. De blev opløst i 1939 i mindre enheder, som den dag i dag bliver kaldt orkestars og som dengang tjente deres penge via lokale velgørere. Et af de mest berømte orkestars i den vestlige verden anno 2009 er rumænske Fanfare Ciocarlia, som gæster Amager Bio om et par dage. De kommer fra landsbyen Zece Prajini i Moldavien, i det nordvestlige Rumænien. I engelske Garth Cartwrights strålende rejsebog Princes Amongst Men (Serpent's Tail 2005) forklarer tyske Henry Ernst, hvordan han støder ind i byen ved et lykketræf, stopper ved det første hus og forklarer, at han er nysgerrig efter at høre blæsermusik:

"I løbet af et par minutter stod hele landsbyen udenfor. Det er 400 mennesker og 80 musikere. Det var så fantastisk, at jeg endte med at blive ikke en dag, men tre måneder," fortæller Ernst, der var med at til at skabe Fanfare Cicorlia i '96 i Zece Prajini, der den dag i dag ikke har meget elektricitet, ingen kloakering og stadig gør flittig brug af hestekærrer som transportmiddel.

Vulgært poetisk

I dag er det heftige orkester takket være deres stenhårde arbejdsdisciplin og Ernsts turne-planlægning og pr blevet verdens formentlig mest lukrative roma-band. Og når de ankommer til Amager er det i selskab med en række unge og aldrende stjerner fra Makedonien, Rumænien, Bulgarien og Frankrig. Og det kommer ganske givet til at blive en i hvert fald kulørt og formentlig også turbulent oplevelse.

Denne signatur glæder sig især til at høre makedonske Esma Redzepova, kaldet Queen of The Gypsies. Den 65-årige dame udspringer af urban smalhals i 50'erne, der allerede som nyudsprunget teenager havde komponeret 30 sange, roma-sange, makedonske sange. Som 16-årig havde hun sit første hit og købte sin far en højmoderne kiosk. Og i 1968 giftede hun sig med en makedonsk mand, og det var en stor begivenhed at en roma, endda en berømt roma, kunne tillade sig dét.

Redzepova er en energisk forkæmper for romaernes rettigheder, er æresmedlem af Røde Kors, kæmper for kvinder i parlamentet, og er blevet nomineret til Nobels Fredspris to gange. Og når hun synger... så er det med rå og alligevel nuanceret skønhed, fuld af hendes folks lidelse og ynde.

Det er især den festlige del af balkan-landenes arv, der har givet Vesteuropa en ny balstyrisk intensitet og musikalsk uregerlighed, som har været savnet i så mange andre soundtracks til festen. Der er ikke noget galt med programmeringer og syntetiske instrumenter, slet ikke, men de kan alligevel få enhver vesterlænding til at længes efter en mere gammeldags autenticitet; efter lyden af mennesker, der trækker vejret gennem deres instrumenter; efter levet liv og et uregerligt følelsesregister, som ikke kun udspringer af underbukserne. Romaernes smerte og ekstase i tæt pardans har vist sig at være en modvægt til mange års æstetiseret dansemusik. Tese-antitese.

Intet har de sidste par år været mere intenst end at svælge i romaernes nærmest vulgært poetiske nerve i hver en sitrende og bøvsende frasering. Brankede blæsere i vodka-ficeret zigzag-fart mod daggry.

Sigøjnernes musik og dens gribende nerve er blevet sammenlignet med den afroamerikanske befolknings musiktradition, som den tog sit udspring under slavetiden i Nordamerika. Lige som afroamerikanerne tog deres arv fra Afrika med sig i deres forsøg på at udtrykke deres enorme tab og forfærdelige situation, så har romaernes musik også spor af Asien i deres musik. Som alligevel klinger i sin helt egen ret og med elementer fra østeuropæisk tradition, arabisk musik, klezmer. I romaernes nomadiske historie og kultur har Balkan sin helt egen blues, såvel som funk.

Den sorte pest

Romaernes historie er også historien om fordomme, forfølgelser, marginalisering, udryddelse. Alene i det 20. århundrede har de lidt under både holocaust - det estimerede antal romaer udryddet veksler mellem 200.000 og 1,5 million! - og kommunisternes forfølgelse. Ja, så sent som i 2001 annoncerede en borgmester i Piatra Neamt i Rumænien, at han ville tvinge roma-befolkningen ud på de ombyggede kyllingefarme uden for byen. Her skulle denne "sorte pest", som han kaldte dem, blive holdt inde af pigtråd og vagter. Internationale reaktioner fik den rumænske regering til at tvinge borgmesteren på andre tanker...

Og Fanfare Cicorlias forfædre var slaver. Da Vlad Dracul (ja, ham) i 1445 vendte tilbage fra kampen mod ottomanerne på de bulgarske slagmarker havde han 12.000 romaer med sig i fangenskab. De og deres efterkommere arbejdede som slaver i de to fyrstedømmer, Moldavien og Valakiet, indtil slaveriet blev ophævet i det senere Rumænien i 1864. Herefter flygtede mange til Vesteuropa, mens andre blev bønder i nærområderne. Fanfare Ciocarlias nu afdøde patriark Ioan Ivancea fortalte i 2003 til Garth Cartwright, at byen Zece Prajinis forfædre hver fik 12 hektar jord af den lokale storbonde, da de var blevet frie mænd.

Det er også sundt for danskeren at høre de marginaliseredes kultur og lyden af deres smerte og kamp. For dén kamp er rykket tættere på, da vi jo selv er i gang med at skabe vores egen underklasse. Åh jo, herhjemme forstår vi også udstødelsens ædle kunst. Starthjælp, 24 års-regel, Tuneserlov. Måske er en ny form for muslimsk blues ved at forme sig i Frøslev-lejren, mens dette skrives?

Så der er altså også mulighed for at lytte med middelklassens dårlige samvittighed, når de marginaliseredes funk brager løs i Amager Bio; når Fanfare Ciocarlia giver os en historielektion. Forhåbentlig kan det skabe lidt mere opmærksomhed om romaernes problemer og vores egne tendenser til undertrykkelse. For problemerne lever videre, men det gør musikken heldigvis også. Rank og passioneret og formet i opsættig skønhed under århundreders modgang.

Fanfare Ciocarlia præsenterer The Gypsy Queens and Kings kan opleves den 18.2. i Amager Bio, Kbh.

Diverse kunstnere: Princes Amongst Men - Journeys with Gypsy Musicians (Asphalt Tango Records/Specialimport) www.asphalt-tango.de www.garthcartwright.com

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu