Læsetid: 5 min.

Når røde tal er det nye sort

Copenhagen Fashion Week rullede de røde løbere og de store show ud, da den danske modebranche for en stund fejrede sig selv i skyggen af dystre bundlinjer. Det var en modeuge med færre show, mere øl og mindre champagne, men alligevel lige så meget glamour som sædvanlig
Kultur
10. februar 2009
Designeren Stine Goya havde ved dette års modeuge i København skruet ned for det kuriøse og eksperimenterende til fordel for en mere seriøs og sexet kollektion. Men det teatralske var bibeholdt med gyngende piger på catwalken, men - stadig unik og humoristisk, men mere alvorspræget end tidligere.

Designeren Stine Goya havde ved dette års modeuge i København skruet ned for det kuriøse og eksperimenterende til fordel for en mere seriøs og sexet kollektion. Men det teatralske var bibeholdt med gyngende piger på catwalken, men - stadig unik og humoristisk, men mere alvorspræget end tidligere.

Peter Helles Eriksen

Den danske modeuge, Copenhagen Fashion Week, er et sært mix af non-stop fest og overforbrug blandet med en umiskendelig undertekst af den kedelige økonomi, som alle forgæves prøver at glemme. Modetræerne vokser trods alt ikke ind i himlen, og branchen må affinde sig med, at den ikke selv har opfundet den seneste megatrend, som krisen er blevet.

De røde tal er blevet det nye sort, og modebranchens nye rettesnor er mere hverdagsrealisme blandet med stænk af overgearet dekadence. Festen fortsætter for de få, mens hverdagen sætter ind for de fleste.

Tag bare det færøske strikmærke Gudrun & Gudrun. Under sidste års modeuge fløj de den internationale presse fra København til Torshavn for at præsentere deres kollektion, mindre kunne ikke gøre det. Det kunne mindre godt i år. Gudrun & Gudrun nøjedes med en mere ydmyg lancering af deres bog, Slow Clothing, der med sit langsommelige strikværk sætter en stor fed streg under det faktum, at de senere års højtflyvende forretning definitivt er forbi. Ikke desto mindre indtog modefolket København, da Copenhagen Fashion Week blev afholdt med sædvanlig sans for store armbevægelser og blitzoplyste catwalks.

Mode indtager Rådhuset

Copenhagen Fashion Week, der afholdes to gange om året, har ellers ikke mærket andet end medvind og vækst de seneste år. Det officielle mål er at blive verdens femte modemetropol efter New York, London, Paris og Milano. Men end ikke modens danske dronninger kan styre uden om finanskrisens dystre udsigter og forbereder sig nu på nedgangstal.

Flere tøjmærker har skåret de traditionelle modeshow væk, og festfolket skruer ned for blusset. De søde champagnebobler er bogstaveligt talt blevet til kolde fad-øl, og det er egentlig også helt o.k., siger modebranchen til hinanden. Der er nogle bekymringer, der skal druknes, og indholdet i drinksglassene er sekundært.

Boble og big business

For den uindviede er mode-ugen på mange måder en virkelighedsfjern boble baseret på overflade og kortlivede trends. Det er drømmen om den vildeste fest, de skønneste sko, den mest opsigtsvækkende hat, haute couture, uendelige rækker af goodiebags, siddepladser på første række, overlevelse for de etablerede og gennembrud for de nyeste. Alt sammen i en stor pærevælling.

Men den københavnske modeuge er også big business, city branding, og eksporteventyr. Modeindustrien er Danmarks fjerdestørste erhverv, og med en seriøs indsats fra Danish Fashion Institute er branchen også kommet på den politiske dagsorden.

Blandt andet derfor ses politikerne Klaus Bondam, Ritt Bjerregaard og Anders Fogh Rasmussen på første række til flere modeshows side om side med modens kendisser som direktør for Danish Fashion Institute, Eva Kruse, kronprinsesse Mary, Aqua-Lene og så videre.

Har Fogh ikke andet at lave end at mingle med modens pinger, får man lyst til at spørge på en torsdag, hvor Danske Bank har afskediget flere hundrede medarbejdere, og finanskrisen dermed gnavet sig endnu grundigere fast i den mildest talt skrantende danske økonomi?

Helt så sort/hvidt er det dog ikke.

Den politiske dagsorden

For når Fogh stiller op til modeshow, er det et udtryk for, at modebranchen er ved at blive taget alvorligt, mener designer og butiksindehaver Mads Nørgaard. Sammen med en håndfuld designere deltager han i et møde med Fogh under modeugen for at diskutere branchens udviklingsmuligheder. Og især i en tid som denne er det vigtigt med politisk opbakning. Som Mads Nørgaard siger:

"Selv i McDonalds på Nørrebrogade kan du sidde i et Arne Jacobsen-æg. Det siger noget om, at godt design virker. Spørgsmålet er nu, hvordan kommer vi videre, og hvordan udnytter vi det? Regeringen skal jo ikke støtte modebranchen som sådan," siger Mads Nørgaard.

"Men man kan støtte moden som kultur, ligesom Københavns Kommune, der støtter modeugen blandt andet ved at stille Rådhushallen til rådighed for modeshow. Det er på det overordnede plan, det giver mening; det der handler om at tiltrække kreativt talent og sørge for, at designskolerne ikke bliver beskåret alt for meget."

Og der er noget, der tyder på, at politikerne er begyndt at lytte. I sommer bevilgede Økonomi- og Erhvervsministeriet for eksempel over otte millioner kroner til en såkaldt Modezone, der skal styrke industriens internationale vækstpotentiale og interne sammenhængskraft. Men det var i sommer, dengang bundlinjerne stadig så fornuftige ud for de fleste.

Hvad skal der så ske nu? Når al snak om vækst er forstummet, og krisen buldrer af sted med hastigt stigende fart? Mange show har nedtonet de sidste sæsoners farveorgier, skåret kollektionerne ind til benet og sender modellerne af sted i mere langtidsholdbare snit og mere afdæmpede farver. Som det sås hos Stine Goya, der for et par år siden slog igennem med hendes helt særlige, kulørte prints og nærmest vaudeville-agtige silhuetter. Det teatralske var bibeholdt med gyngende piger på catwalken, men Goya havde skruet ned for det kuriøse og eksperimenterende til fordel for en mere seriøs og sexet kollektion. Stadig unik og humoristisk, men mere alvorspræget end tidligere.

Wal-mart eller Chanel

Det danske marked er domineret af det man i fashion-termer kalder 'premium middle market', eller sagt på velfærdsdansk: markedet for den øvre middelklassemode. Og det kan vise sig at blive en stor udfordring for de mindre og mellemstore mærker at holde den position.

Flere eksperter peger på, at det er det billige og det ekstravagante, der overlever at i krisetider: "Wal-Mart eller Chanel," som ph.d. på Danmarks Designskole Erik Hansen-Hansen ynder at forklare det. Mens det kan se mere tvivlsomt ud for dem, der leverer mellemvaren.

Sådan en er Mads Nørgaard, men han foretrækker en optimistisk tilgang. Han er ikke bange, han insisterer i stedet på at være spændt på, hvad fremtiden bringer:

"Folk køber jo ikke nyt tøj fordi de fryser. Eller fordi de mangler nye sko. Man køber modetøj, fordi man bliver forført, overordnet set. Behovet bliver nedsat, men det holder jo ikke op. Det bliver bare i et mindre omfang, og det finder vi ud af at tilpasse os."

Lidt mere nonchalant formulerer Chris Pedersen, chefredaktør på Dansk Daily, modeugens officielle avis, sig i en leder:

"Jeg kan simpelthen ikke få mig selv til at nævne fina.. finan.. nej, det nytter ikke noget. Lad os bare i en uge, lade som om at alt er fryd og gammen. Så gå ud og sip champagnen (uanset om den er stjålet eller velfortjent), sig hej til vennerne og gå ud og køb de sko, du har savlet over så længe."

Tilbage ved catwalken, kan man nemt nå den konklusion, at modeugens gæster følger hans ord, som var de lov. Der poseres, der bælles, kindkysses og rygklappes i et væk. Mads Nørgaard afviser dog, at dem, der til hverdag befinder sig i branchen, ignorerer virkeligheden.

"Vi snakker meget om krisen. Vi kan jo ikke lade som ingenting. Men modeugen er samtidig dér, hvor vi mødes to gange om året, og det skal da fejres."

Og fejret, det blev cremen af dansk mode så sandelig, alt imens de røde tal langsomt forvandlede sig til røde festøjne, der nød pausen fra bundlinjens knap så fornøjelige budskab.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her