Læsetid: 1 min.

Obama er forlagenes helt

Kultur
5. februar 2009

Hvor George Bush blev hånet for sin anti-intellektuelle holdning og begrænsede ordforråd, så hyldes Barack Obamas intelligens og visioner i hele verden.

Der er stor interesse for at få mere at vide om ham og for at læse mere af ham. Også forlagsverdenen jubler. Modet til at håbe, Arven fra min far, Kometen og Vejen til Washington er bare nogle af de bøger af og om USA's nye præsident Barack Obama, der uge efter uge befolker landets bestsellerlister. Og det gælder ikke kun i Danmark.

Obamas bøger ligger på bestsellerlisterne rundt omkring i hele verden. Forlaget Penguin er desuden på vej med en samling af Obamas taler inklusive hans tiltrædelsestale. Desuden er der også et par barne- og ungdomsbøger på vej, som bygger på tiltrædelsestalen.

På baggrund af de høje salgstal og intensitet i udgivelsen af Obama-bøger må verden berede sig på en lind strøm af nye bøger om den amerikanske leder.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her