Læsetid: 4 min.

Obamas geniale propagandist

Det er sjældent, at gadekunstnere får adgang til konventionelle museer. Shepard Fairey - der står bag en berømt plakat af Obama - er undtagelsen på en retrospektiv udstilling i Boston
25. februar 2009

BOSTON - "Med denne plakat af Barack Obama valgte kunstneren for første gang i sin karriere at agitere for en politiker", lyder kuratorens kommentar i en billedtekst til gadekunstneren og imagemageren Shepard Faireys ikoniske plakat af Barack Obama på Institute of Contemporary Arts (ICA, red.) retrospektive udstilling i Boston.

Historien er efterhånden velkendt. Fairey blev som så mange andre amerikanere grebet af den demokratiske præsidentkandidats valgkampagne i 2007 og fremstillede ved hjælp af et googlet AP-foto en rød-hvid-blå-plakat af Obama i en kvart profilpositur. Billedet blev i løbet af kort tid spredt som en virus på internettet.

Obama takkede Fairey skriftligt for produktionen. Kunstneren lagde brevet ud på sin webside som dokumentation. Herefter begyndte Obama-kampagnen at sælge 'Hope-plakater' og T- shirts med Faireys billede af den demokratiske præsidentkandidat. I løbet af 2008 blev plakaten til en storsællert.

Fairey blev berømt og rig. Obama-kampagnen benyttede billedet til at omforme præsidentkandidaten til etpolitisk brand.

Halvofficielt portræt

Men historien ender ikke der. For nogle måneder siden købte Smithsonians National Portrait Gallery i Washington en collage lavet af Fairey, hvori Obama-plakaten indgår. I dagene før indsættelsen af den nye præsident i januar dette år blev den udstillede plakat et vældigt tilløbsstykke, svarende til Mona Lisas magnetiske tiltrækningskraft.

En gadekunstners og grafisk designers branding af Barack Obama, udfra strikse politiske og kommercielle motiver, er med andre ord forvandlet til et halvofficielt portræt af USA's præsident. Historien giver anledning til at dvæle ved, hvem denne Shepard Fairey egentlig er, og hvad han står for.

ICA's udstilling i Boston er Faireys første i et konventionelt museum og består af intet mindre end 200 værker. Det tager ikke lang tid at forstå, at hans billede af USA's præsident egentlig ikke falder udenfor normen.

Tværtimod har det gennem 15 år været et gennemgående tema i den grafiske kunstners arbejde og omdanne billeder af berømte personligheder til kommercielle ikoner, præcist som Andy Warhol.

Warhol portrætterede Mao. Det samme gør Fairey. Warhol malede Campbell's tomatsuppedåse. Fairey gør det samme. Og han går videre. Vi får Lenin, Stalin, Castro og - ikke spor overraskende - Ché Guevara serveret.

Der er geværløb stoppet med roser fra Tien an Mien-pladsen og opfordringer til at "kæmpe for freden". En kvindelig revolutionær fra et uspecificeret asiatisk land med en rose stikkende ud af sin maskinpistol, en Kristuslignende figur med navnet Obey Tupac Blue - altså et medlem af Tupac Katari-guerillaen i Bolivia.

Plattenslager

Jo mere man beskuer disse plakater, desto tydeligere bliver det, at Shepard Fairey ikke er nogen original kunstner, men derimod en genial kommerciel plattenslager, plagiator og propagandist. Intetsteds tager han stilling til sine objekter.

Ligesom Obama-ikonet præsenteres de i et ukritisk lys, som beundringsværdige figurer.

Gæstekurator Pedro Alonzo er dybt uenig. Han skriver: "Indholdet af Faireys værker opfordrer til handling for at ændre hierarkier, magtmisbrug, politik og kommercialisering af kultur."

Kun en ting - som går igen i Faireys plakater og graffiti - berettiger denne vurdering. Det er mærkatet af bryderen André The Giant, som han klistrede op på offentlige steder i 1990'erne og som han senere kaldte Obey (adlyd). Næsten alle Faireys plakater er underskrevet Obey - et tvetydigt og på grænsen til ironisk statement.

ICA's kurator, Nicholas Baume, fremhæver Obey som en nøgle.

"Obey handler om at invadere den offentlige sfære ved hjælp af disse indholdsløse totalitære skikkelser, uden andet end en opfordring til at adlyde. De fleste plakater bærer i sig denne tvetydighed. Det er hverken agitation eller propaganda," siger han i et interview.

Radikal tænkning

Kurator Baume (som er australier) peger også på, at plakater af revolutionære skikkelser i USA's ideologisk forstenede virkelighed giver plads til radikal tænkning. Men det er ret svært at godtage Faireys arbejde som kritisk og undergravende kunst. I de sidste otte år har nogle af hans ting ganske vist været rettet imod Bushs udskejelser, så det er ikke svært at forstå, hvorfor han på den baggrund gerne gav Obama en hjælpende hånd i valgkampen.

Warhol - der altid hævdede at være apolitisk - lavede faktisk en plakat af George McGovern til brug i Demokratens valgkamp mod Richard Nixon i 1972, fortæller Baume.

Alligevel kniber det med at forstå, hvad der er nyt og originalt her. I begyndelsen af sin karriere udfordrede Fairey trods alt autoriteterne ved at klistre sine billeder på offentlige og privatejede steder. Det gør han ikke længere. I Boston indhentede ICA tilladelse til at besmykke broer og offentlige bygninger med Faireys grafiske design. Byens borgmester fejrede Obamas hofmaler ved en reception.

Der findes mange spændende gadekunstnere i USA og andre lande, som lever af at udfordre konventioner og føre undergravende virksomhed. Shepard Faireys tilhænger sidestiller ham gerne med disse kunstnere, skønt han hører til de velbjærgede med sit eget magasin Swindle og sit eget grafiske designfirma Studio Number One.

Toyota og Levi Strauss

Han arbejder for veletablerede selskaber som Toyota og Levi Strauss (der var sponsor af den retrospektive udstilling på ICA) og for kendte rockgrupper og filmselskaber. Han designer skateboards og T-shirts.

Fairey er altså hverken en Jean-Michel Basquiat eller en Banksy (en næsten anonyme britiske graffitikunstner, der afviser en kommerciel levevej). Snarere er han et cool kommercielt fænomen, tilbedt af unge modefikserede amerikanere og en garanteret succes for det i øvrigt fortræffelige museum Institute of Contemporary of Art.

Og så til sidst: Forlægget til det ikoniske socialrealistiske billede af Barack Obama er taget af en freelancer for AP i 2006, mens senatoren lyttede med et intenst ansigtsudtryk til skuespilleren George Clooney tale om Darfur.

AP har prøvet at overtale Fairey til at dele indtægterne mod, at bureauets andel går til en fond, som støtter nødlidende journalister i konfliktområder verden over - som f.eks. Sudan. Det har Faireys advokater afvist.

Shepard Fairey: Supply And Demand, Fra den 6. februar til 16. august 2009, Institute of Contemporary Art, Boston

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer