Læsetid: 3 min.

Også vi danskere kan skjule en bundløs ondskab

Det er det, der er uhyggeligt, når danske Ulrich Thomsen i topform spiller ryggesløs bankchef i filmen ’The International’, der åbnede Berlins filmfest, Berlinalen
7. februar 2009

BERLIN - De franske og belgiske og alle mulige andre journalister bliver ved med at vende tilbage til det samme spørgsmål: Hvad betyder det, at den tyske instruktør Tom Tykwer har valgt en skuespiller, der ligner ham selv så meget til at spille hovedrollen i filmen The International? Det var den film, der torsdag åbnede den 59. internationale filmfestival i Berlin, Berlinalen.

Tom Tykwer ligner mest en yngre mørkhåret udgave af den lidt frø-agtige William H. Macy, en af Coen-brødrenes yndlingsskuespillere. Hovedrolleindehaveren, den britiske skuespiller Clive Owen, ligner derimod et absolut hit, nemlig en blanding af Elvis og Mel Gibson.

Det påståede sammenfald betyder tilsyneladende ikke så meget, skal man tro Tykwer, der med god grund er klædeligt smigret. Men det betyder noget, at The International er en politisk thriller, der ikke keder så meget som ét sekund. En ny genre for instruktøren, der har stået bag store succeser som Lola rennt og Das Parfum, som denne film absolut intet har til fælles med.

Tyske medier har på forhånd gjort Tom Tykwer til profet. For selv om den første idé til filmen opstod for seks år siden, stikker han sin store fede tommelfinger ned i det sår, der gør allermest ondt på den vestlige verden lige nu: Finanskrisen.

Vildeste vilde

Handlingen: Interpol-detektiven Salinger (Owen) har i årevis haft næsen i det spor, 'International Bank of Business end Credit (IBBC)' i Luxemburg efterlader sig. Salinger mistænker banken for at stå bag storkriminelle transaktioner med våbenhandlere og tredje-verdens-krigsherrer. De vidner, Salinger får opsnuset, trimler døde om på stribe. New York-Statsadvokaten Eleanor Whitman (Naomi Watts) støtter ham, men det hjælper ikke, for bankens leder Jonas Skarssen, spillet af Ulrich Thomsen, vil ikke det gode. Salingers jagt på retfærdigheden ender i en moralsk blindgyde. Banken vinder altid til sidst. Regeringer og stater, der burde gribe ind, lader stå til. De står selv med fingrene langt nede i kagedåsen.

"Det er, som om vi havde lavet en film om Watergate. Og så skete Watergate virkelig bagefter," har Tykwer selv sagt om sin fuldtræffer, selv om han på pressemødet trækker lidt i land og siger, at hans film altså ikke handler om den aktuelle finanskrise.

The International lever næsten lidt for godt op til sit navn. At se den er som at være med i en glittet turistbrochure, der viser cremen af højdepunkter som Berlin, New York, Istanbul, Milano og Lyon. Derudover er Guggenheim Museum i New York blevet efterbygget i filmstudierne i Babelsberg uden for Berlin. De danner ramme om den vildeste vilde skudscene mellem Salinger og hans modstandere. Det tog seks uger at optage scenen, der varer tretten minutter i filmen. Hvis ikke af andre grunde, så se den for denne scenes skyld.

Der tales dansk

Filmens fællessprog er engelsk, men der bliver også talt, fransk, italiensk, tysk, tyrkisk og dansk i filmen. Ulrich Thomsen spiller nemlig for en gangs skyld ikke russer eller tysker, men dansker. Bankdirektør Skarssens kone vimser rundt og småsnakker på dansk, mens Skarssen selv sidder og spiller det japanske brætspil Go med sin lyshårede søn.

Og hvorfor er det lige, at den ondeste af dem alle skal være dansker? spørger Information Tom Tykwer om. Tror han virkelig, at en familiefar fra vores lille eventyrland kunne få sig selv til at stå bag bad business på verdensplan? Tom Tykwer smiler uudgrundeligt og lader Ulrich Thomsen, der endnu ikke er blevet spurgt om noget, svare. Danskeren minder os om, hvor gode vi var til at komme i fokus med Muhammed-tegningerne. Men han siger også, at han og Tykwer mente, at det ville være fint, hvis det var en straight guy, der var den egentlige bagmand.

"Han skulle ikke være indbegrebet af Mr. Evil, men i virkeligheden være af samme stof og alder som Salinger. Bankboss Skarssen har oven i købet en smuk familie, men han lukker en del af det almindelige moralkodeks ude. Han er uhyggelig, fordi han netop ikke er uhyggelig," tilføjer Tykwer. Skal vi forstå det som varebetegnelsen på en dansker i den internationale filmbranche?

Berlinale. Internationale Filmfestspiele Berlin åbnede torsdag og varer indtil den 15. februar

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Christian de Coninck Lucas

Det er måske liiiige at presse PR-citronen, når Tykwer beskriver filmen som "et watergate, der så skete". Den er kommet på et godt tidspunkt, men så profetisk er den så heller ikke :o)

The International er jo tydeligt inspireret af skandanlen om BCCI, som NATO landendes inbyrdes presse simpelthen ikke kan finde ud af at skrive om, da den implikerer bl.a. Bush familien, Bin Laden familien, Baker familien, David Rockefeller, Jacob Rothschild, Kissinger Associates, hele Iran-Contra banden, en stribe Wall Street banker og The Carlyle Group i omfattende svindel, narko handel, våben handel, finanskriminalitet, finansiering af terrorisme og især lænsingen af det tidligere Sovjet ved hjælp af CIA og "oligarkerne".

Gad vide hvad Uffe-manden har at sige om den sag.

Kunne være rart hvis også Ekko's anmelder ville se disse ting, inden han kritiserer filmen for at den ikke ved hvem "De" er....jo den gør, men det kræver en vis viden hos publikum.

Glæder mig til at se filmen!!