Baggrund
Læsetid: 2 min.

Svært at bremse piratsider

Hvis Pirate Bay taber den verserende retssag og tvinges til lukning, vil det kun have minimal effekt på niveauet af piratkopiering, mener forsker. Piratkopiering er et uhyggeligt effektivt verdensomspændende fænomen, der ikke nemt lader sig slå ud
Sympatisører demonstrerer uden for retsbygningen i Stockholm, hvor retssagen mod Pirate Bay finder sted.

Sympatisører demonstrerer uden for retsbygningen i Stockholm, hvor retssagen mod Pirate Bay finder sted.

Magnus Hallgren

Kultur
23. februar 2009

At lukke enkelte hjemme-sider som f.eks. The Pirate Bay vil ikke have nogen reel effekt på omfanget af piratkopiering. Hvis en hjemmeside lukkes, vil de ulovlige filer leve videre og hurtigt blive tilgængelige igen via nye hjemmesider og services. Distributionen af de ulovlige filer omfatter så mange forskellige hjemmesider og personer, at et nederlag for en enkelt ikke betyder meget i det samlede billede.

Store produktionsselskaber som Warner Bros. og Sony BMG forsøger i disse dage at komme piratkopieringen af deres produkter til livs ved at sagsøge de fire bagmænd bag fildelingstjenesten The Pirate Bay. Bagmændene afkræves omkring 80 millioner kroner i erstatning, en lukning af siden og risikerer samtidig op til to års fængsel.

Men selv om Pirate Bay dømmes, vil den reelle konsekvens for piratkopieringen være minimal, påpeger forskeren Niels Ole Finnemann fra Center for Internetforskning ved Aarhus Universitet:

"Hvis siden bliver lukket ned, kommer der bare nogle andre sider med det samme," siger han.

Niels Ole Finnemanns pointe bakkes op af, at niveauet af online piratkopiering ikke er faldet, selv om flere fildelingsservices som The Pirate Bay tidligere er blevet lukket ned.

Sejlivet fænomen

Når industrien hugger hovedet af én piratorganisation, dukker en ny frem med det samme. Programmet Napster var ved årtusindskiftet en populær fildelingstjeneste, hvor folk kunne hente og sende musik til og fra hinanden. Men i juli 2001 valgte siden at undgå en retssag fra musikindustrien ved frivilligt at lukke ned. Kort tid efter overtog en lignende tjeneste ved navn KaZaa. Tjenesten havde mange brugere i begyndelsen, men mistede popularitet, efter repræsentanter fra musikindustrien indledte en række retssager direkte mod brugerne, og ejerne blev tvunget til at tilføje programmet et filter mod ulovlige kopier.

Nu er det Pirate Bay, der har overtaget markedet, og en ny retssag er i fuld gang i Sverige. Men som historien viser, er piratkopieringen nærmest umulig at komme til livs. Det usædvanligt effektive og hårdnakkede distributionsmønster betyder, at der hele tiden dukker nye udbydere op.

Fintmasket distribution

Undersøgelsen The Piracy Report, der er foretaget af musikkens brancheorganisation, IFPI, illustrerer piratkopieringens effektivitet og viser, hvorfor et enkelt nederlag ikke er nok til at mindske piratkopieringens omfang. Når en piratkopi gøres tilgængelig, spredes den som støv i vinden ud til millioner af mennesker over hele verden. Det betyder, at piratkopierne ikke forsvinder, selvom en side lukkes. IFPI fulgte et stykke ulovligt kopieret musiks vej, fra det blev lækket i Tyskland til den officielle udgivelsesdato. På under to måneder blev et enkelt nummer spredt både digitalt og fysisk til 20 forskellige lande.

Stigende problem

De nyeste rapporter om piratkopiering fra software-, musik- og filmbranchen indikerer klart, at problemet ikke er blevet mindre. Business Software Alliances årlige rapport viser, at 25 procent af al anvendt software i Danmark er ulovligt. På verdensplan steg den samlede mængde af ulovlig software fra 35 til 38 procent. Samme klagesang høres fra musik-industrien, hvor brancheorganisationen IFPI oplyser, at 95 procent af den musik, der hentes via nettet, er ulovlig. I filmbranchen er problemet mindst lige så stort, og organisationen MPA oplyser i deres nyeste rapport, at det estimerede tab på piratkopierede film i USA ligger på omkring 36 milliarder kroner.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Michael Skaarup

IFPI oplyser, at 95 procent af den musik, der hentes via nettet, er ulovlig.... Hvis skyld er det.????? og hvordan kan man viderebringe en udokumenteret påstand

For det første, har jeg ingen tillid til IFPI opgørelse af noget som helst det har med internettet at gøre..
Det er IFPI simpelhen for irrelevant og inkompetent til at udtale sig om.
IFPI maler kun ders egen kage, og derfor vil oplysninger som "95% af al....", kun have det formål, at vi skal synes det et synd for de stakkels avokater i IFPI..fordi musikerene får jo ikke en krone, fra de retsager som APG fører for IFPI i Danmark...

Fakta. Der er endnu ikke udbetalt en eneste krone i erstatning til en eneste musiker. selvom APG og lign. fidusser, har indgået forlig uden om domstolene, både i Dk og i resten af verden.... Dette skyldes at udgifter til advokaterne overstiger, erstatningerne....

Der er et mærkeligt kredsløb her, for kommer de 4 svenskere ind og ruske i 2 år, kommer de det jo faktisk bl. a. for "min" skyld. Og dét har jeg det ikke særlig godt med.
Denne tanke har aldrig strejfet mig før, men den kunne godt få mig til at tænke mig om en ekstra gang. (Her forudsætter jeg selvfølgelig at de ikke har tjent styrtende på The Pirate Bay.)

Torrents er ikke et program, men en protokol under TCP/IP, altså en metode, eller et sæt regler om man vil. Det er rigtigt at protokollen administreres ved hjælp af et program, men sådan er det bare.

Fordi det er en metode, er det principelt umuligt at komme til livs. Napster og Kazaa var ikke protokoller, men fildelingsprogrammer, så derfor kunne man stoppe det.

De danske ISP'ere er heller ikke glade for de uhjælpelige politiske tiltag der gøres for tiden, dels fordi de ved hvor ubehjælpsomt det er, og dels fordi de ved, at det helt sikkert vil koste kunder.

En anden betragtning som glider helt hen over hovedet på mange ikke teknisk funderede mennesker er den politiske vinkel. Grunden til at de mest kendte IT firmaer, (især Microsoft), er den simple at de har gjort det nemt at piratkopiere deres produkter, velvidende at de vil blive mere kendte, og at folk derfor vil blive afhængige af netop deres måde at gøre tingene på. Ligeledes er det umuligt at enes om internationale regler, sålænge der ikke findes en slags føderation.

Denne synsvinkel er som sagt gledet helt hen over hovedet på mange musikere, der mister en mulighed for at gøre reklame for dig selv, såfremt det kunne stoppes. Det er underligt, fordi de alle iforvejen er vant til at spille næsten gratis for at gøre sig bemærket, måske er grunden at klappen går ned fordi dette drejer sig om teknologi.

Under alle omstændigheder kan man nemt ændre sin DNS opsætning, for igen at have adgang til Piratebay uanset sin ISP'er, kryptere protokollen, samt ændre den indgående port, hvilket TDC m.f. udemærket godt ved, og dertil kommer at Piratebay kun en ud af flere hunderede torrents trackere spredt ud over hele planeten, og de skyder op som paddehatte.

Gutterne fra Piratebay vil efter al sandsynlighed ikke kunne dømmes for noget som helst, af den simple grund at de ikke har pirateware på deres servere, der kun fungerer som trackere, og amerikanerne, der selv har en masse torrent servere. fatter tilsyneladende ikke, at amerikalsk lov ikke gælder i sverige.