Læsetid: 3 min.

Tagore

Lad os tage den blå himmel med storm og gøre rummet til vort, alt som vi løber. Latter svæver i luften som skum på strømmens bølger
2. februar 2009

"Hvem er du, læser, som læser mine digte om hundrede år?"

Sådan lyder det i det 85. og sidste digt i Blomsternes Bevogter fra 1913, det følgende år oversat af Louis v. Kohl efter bengali-digteren Rabindranath Tagores egen engelsksprogede version.

Digtet opfordrer læseren til at plukke en duftende blomst i sin have og gennem sit eget hjertes fryd føle den livsens lyst, der sang en forårsmorgen og sendte sin glade stemme frem gennem hundrede år.

Spørgsmålet er, om Tagores sprogblomster for længst er visnede i glemselsjorden efter den verdensomspændende opmærksomhed og glæde, hans poesi i sin tid vakte, stimuleret ved tildelingen af nobelprisen i 1913.

Nyheden var den eksotisme og Østens mystik, man syntes at finde, nu hvor prisen for første gang rakte ud over Europas grænser.

Det særlige er dog netop universalismen, der bærer ordene op i de højere luftlag af renhed og simpelhed med kærligheden som det dominerende emne.

Det kan til gengæld gøre det svært for nutidens læser, der på ballonfærden har hele modernismens sprængfarlige erfaringsballast at forholde sig til.

Om hvordan Det svenske Akademi gennem tiderne har fundet frem til de mere eller mindre erindringsværdige prismodtagere, går der mange populære rygter, bl.a. om visse medlemmers særlige indflydelse og manøvrer.

En af de sejlivede myter dementeres af det nuværende - sikkert indflydelsesrige - medlem Kjell Espmark i hans nyudkomne essaysamling, Albatrossen på däcket.

Især i Indien tror man, at Tagore (1861-1941) blev valgt som resultat af familien Tagores pres på den svenske kronprins under hans besøg i Calcutta året før.

Prinsen skulle derefter have beordret Akademiet til at vælge netop ham. Men det er en høne skabt af en enkelt fjer. Det var ikke kronprinsen, men maleren prins Wilhelm, som på sin rejse besøgte og beundrede familiens kunstskatte og detaljeret har fortalt derom i en rejsebog. De diskuterede ellers politik, ikke et ord om litteratur eller om den fraværende 'bibliotekar' Tagore.

Hjertets renhed

Tanken om, at prins Wilhelm skulle kunne eller bare ønske at påvirke Akademiet, er absurd. Det ønskede og kunne derimod det nyvalgte medlem, nationaldigteren Verner von Heidenstam.

Han plæderede så suggestivt for Tagore, at komiteen opgav sin egen ide om en nu fuldstændig ukendt fransk kritiker. Heidenstam havde ikke læst noget lignende siden Goethe i Tagores "kærlighedsfulde og inderlige religiøsitet, som gennemtrænger alle hans tanker og følelser, hjertets renhed og stilens ædle og naturlige højhed". Det stemte fint med fundatsens idealisme.

"Der findes intet omtvisteligt og stødende, intet forfængeligt, verdsligt og småt," skrev Heidenstam. Det faldt man for - skønt det måske lige præcis er det, en moderne læser må savne. Eller dog får øje på trods den trættende ophøjethed

Jeg læser og blader i mit eksemplar af Blomsternes Bevogter. Det har længe stået urørt i reolen i sit slidte, brune lærredsbind med tidligere ejeres navne indskrevet på titelbladet, først Anker Larsen, der som forfatter af den esoteriske roman De vises Sten, har været en oplagt læser. Derunder min mors autograf fra sværmeriske år, fulgt af min ældre brors navnetræk. Jeg kan konstatere, at jeg på et tidspunkt, respektfuldt, forfængeligt, har føjet mit eget navn til.

Og således er nær ved hundrede år gået, siden Tagore skrev et bevægende digt, bogens næstsidste, om skygger af høstlige skyer, der stryger hen over de gule og grønne rismarker, forfulgt af den hurtigt jagende sol. Og taler videre om berusede bier, frydefuldt larmende ænder og ingen, der har lyst til at gå på arbejde.

Lad os tage den blå himmel med storm og gøre rummet til vort, alt som vi løber.

Latter svæver i luften som skum på strømmens bølger.

Brødre, lad os sætte vor morgenstund over styr med unyttige sange.

Med sådanne ord gør Tagore stadig nytte.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu