Læsetid: 7 min.

Videnskab er ikke en sandhed med et punktum efter

Tilhængerne af Darwin og fortalerne for intelligent design i naturen er enige om én ting: Det, de andre siger, er det rene vås og vrøvl...
200 år efter Darwins fødsel er der stadig uenighed om, hvordan hans værk skal forstås - og ikke mindst om hvor meget det kan forklare.

200 år efter Darwins fødsel er der stadig uenighed om, hvordan hans værk skal forstås - og ikke mindst om hvor meget det kan forklare.

14. februar 2009

Selvom Charles Darwin forleden fejrede 200 års fødselsdag, er debatten om hans lære stadig levende. For nogen står han som modpol til Gud, for andre som en helt, der har lært os at forstå verden, som vi kender den i dag. For andre som dr. theol. Jakob Wolf udelukker det ene ikke det andet. Wolf vil ikke nedgøre videnskabens betydning, som han kalder 'fantastisk', men fremhæver en andet indgang til livet end den, han betegner som Darwins arbejdshypotese. Svaret er 'intelligent design'.

"Intelligent design og darwinisme er to forskellige perspektiver, to måder at erkende på. Den restriktion, der ligger i naturvidenskaben, er, at årsagerne kun må være uintelligente i den forstand, at de er naturlove eller tilfældigheder. Mekanismer uden fornuft," siger Wolf.

Intelligent design er ikke videnskab, men en almen forståelse med udgangspunkt i undren over livets tilsyneladende intelligente opbygning, der ifølge Wolf står i kontrast til naturvidenskaben, hvor man ikke ser intention eller intelligens i naturen:

"Man ved, at evolutionen har fundet sted, fra celle til menneske, det er alle enige om. Diskussionen er, hvad der ligger bag, hvorfor går vi fra et stadium til et andet. Hvad der driver udviklingen frem. Det kan videnskaben ikke i tilstrækkelig grad forklare."

Når det kommer til menneskelivet og bevidstheden bliver naturvidenskaben ifølge Wolf spekulativ. Men naturvidenskaben har forudsætninger, som ikke er naturvidenskab - den intelligente designer. Men hvem er det så, det er?

"Det kan man jo kun gisne om. Det er en gåde. Religionernes bud er en transcendent skabermagt, Gud, forstået som det, vi ikke kan forklare. Vi ved, der er noget, men vi ved også, at det er grundlæggende ubegribeligt," siger Jakob Wolf.

Han henviser til den østrigske fysiker Erwin Schröders pointe; det er umuligt, at der opstår bevidsthed, med mindre den kommer fra bevidsthed. Han pegede på en bevidsthed i universet som oprindelse til vores bevidsthed. Derfor bliver intelligent design for Wolf en nødvendig hypotese, som man må have ved siden af Darwin:

"Vi antager, at darwinismen har forklaret det hele, og at naturen bare er hjerneløst stof. Men man forstår jo kun betydningen af et maleri, fordi der er en bevidsthed bag. Uden ville der ikke være nogen kunst."

Sludder og vrøvl

Peter C. Kjærgaard, der er lektor i filosofi og gennem en årrække har forsket i Darwin og evolution, er ikke imponeret over den forklaring:

"Naturvidenskaben skal ikke forklare alting, og en af de største misforståelser i forhold til Darwin er at forlange, at evolutionsteorien skal kunne forklare livets oprindelse." Han henviser til den såkaldte agnosticisme, som siger, at der er spørgsmål, som ikke kan behandles videnskabeligt.

"At påstå at evolutionsteorien er ufuldstændig, fordi man ikke kan fortolke et maleri med den, er sludder og vrøvl," siger Kjærgaard. Han kan ikke komme i tanke om nogen inden for naturvidenskaben, der vil sige, at den skal bruges til at tolke malerier. Det er der ifølge Kjærgaard andre fagområder på universiteterne, der gør bedre. Han ser derimod ideen om intelligent design som en form for skjult kreationisme, der forsøger at snige Gud ind i videnskaben.

"Intelligent design er kreationisme. Jeg tror, Jakob Wolf er en af de eneste, der ikke vil indse, at det bare er en måde at få Gud blandet sammen med videnskaben," siger Kjærgaard.

Det synspunkt er Wolf uforstående over for, idet han afskriver kreationisme som en religiøs misforståelse. For ham er biblens tekster myter, der handler om vores liv på jorden. Det er derimod ifølge Wolf mere relevant at se darwinismen som en form for religion, fordi den ophøjer en hypotese til et verdensbillede og en totalforklaring.

Videnskabsskribenten Tor Nørretranders påpeger hér, at Wolf stiller videnskaben til regnskab for noget, den ikke er garant for:

"Det siger naturvidenskaben jo ikke. Tag Newtons tyngdelov, den kan vi bruge som et konkret redskab til at regne en masse ud med. Så kommer Einstein senere og ser på det og finder steder, hvor det ikke helt passer. Så videreudvikler man sin teori. Darwin er jo også forfinet i dag pga. de erfaringer, man har gjort sig. Videnskab er ikke en sandhed med et punktum bagefter," siger Nørretranders.

Hvis man vil forsvare intelligent design, må man ifølge Nørretranders finde bedre argumenter, end at naturvidenskaben ikke kan forklare alt. For det en forudsætning for al erkendelse, at man ikke tror, man kan finde et svar på alting. Enhver forsker ved, at man ikke kan forklare alt.

Gud vs. Darwin

Peter C. Kjærgaard ser selve sammenligningen mellem Gud og Darwin som dybt bekymrende.

For naturvidenskaben er ikke et spørgsmål om tro, men allligevel bliver man ved med at gøre diskutere videnskab som noget, man kan være enig eller uenig med. Og på den måde har kreationismen fået hold i Darwins hjemland, England, hvorfra en en ny undersøgelse viser, at kun 25 procent tror, evolutionsteorien er rigtig, mens 50 procent tror på en kreationistisk forklaring.

Samme tendens ser man i Danmark, hvor flere og flere lærere og elever ifølge Kjærsgaard sætter spørgsmålstegn ved Darwin.

Også Nørretranders finder sammenligningen foruroligende:

"Det er vås at påstå, at biblen skulle være et alternativ til Darwin. Men deværre noget meget udbredt vås," forklarer Nørretrands, og Kjærgaard tilføjer:

"Det handler sådan set om hele den moderne videnskab, og hvad den i sin grund-essens går ud på. Derfor er der også god grund til at tage det alvorligt".

Derfor kan man godt tro på Gud, men ikke bruge det som et videnskabelig argument.

"Det fungerer jo fint for et utal af forskere. Naturvidenskab bruges jo ikke til at prædike moral, så der er stadig plads til Gud uden for videnskabeligt regi," siger han.

Misforståelser

Nørretranders peger på endnu en misforståelse, som både biologen Jesper Hoffmeyer og teologen Wolf gør sig skyldig i ifølge Nørretranders. En misforståelse, han betegner som 'hårrejsende':

"Man smider halvdelen af Darwin væk, når man kun forholder sig til Arternes oprindelse og ser bort fra hans andet hovedværk Parringsvalget fra 1871. Den handler jo lige præcis om det kreative princip i naturen," siger Tor Nørretranders.

Denne del af Darwins teori tager udgangspunkt i de to køns stræben efter at nå hinanden og formere sig, og undersøger det forhold, at det ene køn prøver at overbevise det andet køn om dets kvaliteter, hvilket kan være oprindelsen til forestillingerne om, hvad den anden tror og ved.

Her kan man altså læse fænomenet intentionalitet ud fra Darwins skrifter.

"Det er mærkeligt, at kloge og lærde mænd som Hoffmeyer og Wolf kan ignorere en del af Darwin, der siden 70'erne har været et enormt rigt forskningsområde. Det er en fornægtelse af, hvad naturvidenskaben har handlet om de sidste 35 år," siger Nørretranders:

"Derfor forarger det mig, når man siger, at Darwin ikke taler om mennesket og bevidstheden. Det strider mod faktiske forhold, og jeg bliver endnu mere forarget, når man bagefter udvikler sin misforståelse til en religiøs pointe."

Dér mener Wolf dog, at kæden hopper af for Nørretranders. Selvom naturvidenskaben muligvis kan forklare bevidsthed, er forklaringen for Wolf ubrugelig:

"Den er helt galt, hvis man med darwinismen mener, at man kan forklare det mentale liv og menneskets bevidsthed. Det bliver noget med epifænomener på hjernen, der står og vibrerer. Det er altså ikke særlig overbevisende," siger Wolf.

Men Peter C. Kjærgaard mener, at det, Wolf mangler, er det store perspektiv; sådan cirka en 35 millioner år tilbage i tiden. For udviklingen af bevidsthed er en langsom proces, der skrider frem over mange millioner år.

"Skulle bevidstheden opstå som et lyn fra en klar himmel? Den slags tanker er udtryk for menneskets utrolige selvoptagethed og arrogance. Det er en total mangel på forståelse af evolutionen. En udviklin,g der kan både dokumenteres og forklares," siger Peter C. Kjærgaard.

De religiøse frygter ifølge Kjærgaard, at naturvidenskabelig forskning affortryller verden, men selv mener han ikke, at viden om sammenhænge og lovmæssigheder gør verden mindre spændende.

"Hvis vi nu forestiller os, at Shakespeares værker, Mozarts musik og Platons filosofi kommer fra naturlige processer, bliver det så mindre nærværende og betydningsfuld? Det synes jeg ikke. Det bliver i en vis forstand bare endnu mere fantastisk," siger Kjærgaard.

Det, livet går ud på

For Tor Nørretranders handler det grundlæggende om to forskellige indgange til verden. Den ene er; 'det er fantastisk den måde, verden fungerer på, der må være nogen, der har fundet på det'. Den anden er; 'hvor er verden fantastisk, og hvor er vi som en del af verden fantastisk godt integreret i den'.

"Er det os, der passer til verden, eller verden, der passer til os?" spørger Tor Nørretranders.

"Det er ikke så meget en diskussion om, hvorvidt jorden er intelligent eller kreativ, men mere om, det er indeholdt i naturen selv, eller det relaterer til noget uden for naturen, hvilket der indtil nu ikke er noget, der tyder på," siger Tor Nørretranders.

Behovet for en Gud kommer ifølge Nørretranders fra behovet for en mening, der kommer fra det faktum, at livet i bund og grund ikke har anden ophøjet mening, end den, vi selv lægger i det.

"Hvis vi skal tale om en mening med livet, så er det at leve det. For når man gør det, holder spørgsmålene om mening egentlig op af sig selv. Så er man bare et menneske, der instinktivt føler, hvad livet går ud på".

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tja. Vi prolaterer HAR da en mening med tilværelsen: At være arbejdskraft/arbedskraftreserve for kapitalismen - og reproducere os med det sigte.

Så kom ikke her og sig at det hele er helt meningsløst. eller at proletarer ikke ka' li' Darwin fordi de har brug for religionens opium.

------------

Tidens gang

Der var en gang en menneskeslægt.

De satte børn i Verden,
og arbejdede på fabrikken.
Tiden gik -
børnene voksede op,
de gamle døde,
børnene da voksne
2 * //Slægter skal følge slægters gang//
Så:

De satte børn i Verden,
og arbejdede på fabrikken.
Tiden gik -
børnene voksede op,
de gamle døde,
børnene da voksne
2 * //Slægter skal følge slægters gang//
Så:

De satte børn i Verden,
og arbejdede på fabrikken.
Tiden gik -
børnene voksede op,
de gamle døde,
børnene da voksne
2 * //Slægter skal følge slægters gang//
Så:

De satte børn i Verden,
og arbejdede på fabrikken.
Tiden gik -
børnene voksede op,
de gamle døde,
børnene da voksne
2 * //Slægter skal følge slægters gang//
Så:

De satte børn i Verden,
og arbejdede på fabrikken.
Tiden gik -
børnene voksede op,
de gamle døde,
børnene da voksne
2 * //Slægter skal følge slægters gang//
Så:

De satte børn i Verden,
og arbejdede på fabrikken.
Tiden gik -
børnene voksede op,
de gamle døde,
børnene da voksne
2 * //Slægter skal følge slægters gang//
Så:

De satte børn i Verden,
og arbejdede på fabrikken.
Tiden gik -
børnene voksede op,
de gamle døde,
børnene da voksne
2 * //Slægter skal følge slægters gang//
Så:

De satte børn i Verden,
og arbejdede på fabrikken.
Tiden gik -
børnene voksede op,
de gamle døde,
børnene da voksne
2 * //Slægter skal følge slægters gang//
Så:

De satte børn i Verden,
og arbejdede på fabrikken.
Tiden gik -
børnene voksede op,
de gamle døde,
børnene da voksne
2 * //Slægter skal følge slægters gang//
Så:

De satte børn i Verden,
og arbejdede på fabrikken.
Tiden gik -
børnene voksede op,
de gamle døde,
børnene da voksne
2 * //Slægter skal følge slægters gang//
Så:

De satte børn i Verden,
og arbejdede på fabrikken.
Tiden gik -
børnene voksede op,
de gamle døde,
børnene da voksne
2 * //Slægter skal følge slægters gang//
Så:

De satte børn i Verden,
og arbejdede på fabrikken.
Tiden gik -
børnene voksede op,
de gamle døde,
børnene da voksne
2 * //Slægter skal følge slægters gang//

De satte børn i Verden,
og arbejdede på fabrikken.
Tiden gik -
børnene voksede op,
de gamle døde,
børnene da voksne
2 * //Slægter skal følge slægters gang//
Så:

De satte børn i Verden,
og arbejdede på fabrikken.
Tiden gik -
børnene voksede op,
de gamle døde,
børnene da voksne
2 * //Slægter skal følge slægters gang//
Så:

De satte børn i Verden,
og arbejdede på fabrikken.
Tiden gik -
børnene voksede op,
de gamle døde,
børnene da voksne
2 * //Slægter skal følge slægters gang//
Så:

De satte børn i Verden,
og arbejdede på fabrikken.
Tiden gik -
børnene voksede op,
de gamle døde,
børnene da voksne
2 * //Slægter skal følge slægters gang//
Så:

De satte børn i Verden,
og arbejdede på fabrikken.
Tiden gik -
børnene voksede op,
de gamle døde,
børnene da voksne
2 * //Slægter skal følge slægters gang//
Så:

De satte børn i Verden,
og arbejdede på fabrikken.
Tiden gik -
børnene voksede op,
de gamle døde,
børnene da voksne
2 * //Slægter skal følge slægters gang//
Så:

De satte børn i Verden,
og arbejdede på fabrikken.
Tiden gik -
børnene voksede op,
de gamle døde,
børnene da voksne
2 * //Slægter skal følge slægters gang//
Så:

De satte børn i Verden,
og arbejdede på fabrikken.
Tiden gik -
børnene voksede op,
de gamle døde,
børnene da voksne
2 * //Slægter skal følge slægters gang// .

Dejlig er jorden!

JA! Det burde den vel ha' været.

Mogens Michaelsen

Det moderne menneske er i ekstrem grad omgivet af ting og sager, der helt klart er designede med et bestemt formål. Den computer jeg skriver på lige nu, er designet til det. Men samtidig aner jeg ikke hvor den er produceret, og hvordan.

Kan det ikke tænkes, at dette forhold får nogen til at tro, at så må ALT være designet på en lignende måde?

Hvis det er rigtigt, så er det altså ironisk nok netop en benhård, kapitalistisk materialisme, der får folk til at tro på religiøst vås som ID og kreationisme!

Jeg er selv religiøs, men det er vigtigt at få afklaret, hvad årsagerne er til denne udvikling, fordi det udgør en trussel mod videnskab som sådan.

@Mogens Michaelsen

Mht. at uvidenskabelighed ( måske ) breder sig i befolkningerne:

Folk flest kan jo blive lidt i tvivl om hvad der egentlig er darwinisme og hvad ikke - det er jo et liberalt marked: Alle kan jo kalde deres udmeldinger for darwinisme - hvorimod f.eks. den katolske kirke kan komme med nogle ret entydige og markante udmeldinger.

En løsningen på det ( HVIS det er et problem mht. at videnskaben kan få tilslutning fra de mange )
er jo noget i stil med Sovjet's Centralkommite
( eller en facistisk parallel dertil ).

Jeg har senest læst Richard Dawkins` ”The Selfish Gene”, (1976) som kunne og burde besvare Jannick Thorsens (12. feb.) spørgsmål omkring agression, altruisme etc. Jeg vil anbefale den til enhver, der ønsker sig et relativt lettilgængelig (ikke-teknisk) overblik over hvad forskningen på det tidspunkt vidste.

Dernæst vil jeg anføre at forskning (Galileo, Giordano Bruno, Newton, Einstein, Bohr og uendelig mange andre) aldrig har haft til hensigt at skabe en ideologi, men tværtimod er drevet af ”The Passion to Know”. Fx. sagde Bohr, at enhver, der var drevet af et ønske om at kende sandheden (uanset vedkommendes politiske og etniske tilførsforhold) skulle være velkommen i hans verdensberømte institut på Blegdamsvej. En af en sand videnskabsmands største glæder er, at se hans teori modbevist, for så at finde sine argumenter for en anden vej frem.

At videnskab generelt kan beskrives som en ”teori” er mig ubegribeligt. Er vor viden om bakterier, (som vi intet vidste om i midten af 1800-tallet, fordi vi ikke havde redskaberne til at se dem) teori ? Er antibiotika og vacciner teori? Er satelitter og rumfartøjer teori? Osv. osv.osv.

Omvendt kan vi betragte de religiøse autoriteter og spørge os selv om de også har ”The Passion to Know”. Hvergang der kommer en ny pave, patriark eller stormufti spørger vi til, om vedkommende vil acceptere homoseksuelle, skilsmisser, ligestilling mellem kønnene, incl. kvindelige præster. Og hvis han ikke vil det, er der ingen debat. Den dør med det samme, og kan tidligst tages op, når den næste pave etc. bliver udnævnt. Her har vi at gøre med ”The Passion of Ignorance”.

Endelig er der et evigttilbagevendeligt argument: ateister er umoralske, da de ikke deler de guddommelige værdier, som menneskeheden er baseret på. De er uetiske væsener, som bør bekæmpes. Så sent som i går aftes så jeg Henrik Nordbrandt i fjerneren argumentere for at det forholdt sig lige omvendt. De, der levede med bevidstheden om, at deres liv havde en begyndelse og en slutning, kunne sagtens være kærlige, omsorgsfulde og generøse, i modsætning til dem, der drømte om et evigt helvede, og iøvrigt besvarede anderledes tænkende med krig, krig og krig.

Som en delvis bonus til kreationister, (og så dog alligevel ikke) vil jeg medgive, at den forhøjede bevidsthed og den forhøjede intelligens, som millioner af års udvikling har medført, har gjort det muligt at skabe nogle helt hæsblæsende abstraktioner: alle tænkelige religioner, fra jæger-samler-samfundendenes undren over lyn og torden, solformørkelser og nordlys, til skabelsen af religiøse systemer som hinduisme, zoroastrianisme, de Abrahamiske religioner, samt et utal af såkaldte overtroer (den nordiske, den australske, den indianske osv.osv.) Mange af disse betragtes idag som overtro, i modsætning til tro, som skulle være finere og mere legitimt. Derudover er der den gode gamle astrologi, som (bl.a.) er falleret i at planeterne ikke bevæger sig i samme retning, som de gjorde flere århundrede år tilbage.

Er du forvirret?

Lev dit liv i empati og kærlighed. Udeluk ikke nogen, som bidrager til vor forståelse, vor rigdom og vor udvikling.

Så skal det altsammen nok gå.

Paradoxalt nok kan netop de trossamfund der ikke tillader kvinder på høje poster - netop de kan overfor dele af offentligheden, komme til at
give feminister en ( ufrivillig og indirekte ) støtte:

Give offentligheden indtrykket af at det især er mænd der ikke evner at forholde sig fornuftigt og videnskabeligt til tilværelsen.

Dermed ikke sagt at en videnskabelig og fornuftig forholden sig til tilværelsen udelukker at man samtidigt dermed kan have andre måder at forholde sig til tilværelsen.

Lars Christiansen

@Ole Toxværd skriver

"Er du forvirret?

Lev dit liv i empati og kærlighed. Udeluk ikke nogen, som bidrager til vor forståelse, vor rigdom og vor udvikling.

Så skal det altsammen nok gå."

Du lyder jo kristen ...

Mogens Michaelsen

@ Ole Toxværd

Richard Dawkins "The Selfish Gene" er noget pseudo-videnskabeligt bras!

Kombineret med radikal ateisme og politisk analfabetisme får man en farlig ideologi. Lige så farlig som ID mv.

Læs f.eks. denne artikel:

http://tinyurl.com/dkq692

Mogens,
Hold nu lidt igen. Det er ikke al nytænkning som starter videnskabeligt. Det kan godt starte med at man kan se, at der er et eller andet, som ikke helt stemmer, og så kommer man med en forklaring der efter ens bedste evne er rettet ind med videnskabelige principper. Som der var en der skrev ovenfor, så vil en rigtig videnskabsmand velkomme kritik af sit verdensbillede, og jeg må godt nok sige, at det til tider har skortet på en sådan villighed a marxistiske cirkler. Ifølge benhård marxisme er vi mennesker et produkt af vore omgivelser, diskussion færdig. Imidlertid burde det efterhånden være indlysende at det er en utilstrækkelig forklaringsmodel, og Dawkins har så efter bedste evne leveret et forslag til forklaring. det bør man sklnne på, snarere end at sable det ned så skånselsløst som man kan komme afsted med. Men naturligvis skal man komme med relevant kritik, hvormed menes, at ens kritik har til formål at kende sandheden, så vidt som den kan afklares. Så man sætter pris på alternative forklaringer, selv om de har mangler, og man hjælper med at udbedre manglerne.
Det er åbentlyst, i hvert fald of undertegnede, ok, side-og-ovenved-tegnede, at vi er nødt til at have en teori om feedback-loops for at kunne forklare samfundets institutioner og menneskelige mentale tilstande bedre end en ortodoks marxistisk model kan. Må jeg i den forbindelse anbefale

Susan Blackmore: The Meme Machine.

Hun er iøvrigt en tilstrækkeligt godmodig natur til at hun har fået Dawkins til at skrive et forord, det kan man så tage som et godt tegn på åbensindethed eller nyde som en forhåndsdødsdom som man nu vil, må jeg erkende.
Jeg synes i hvert fald det er noget af det bedste jeg har læst i den retning.LifeJ

Problemet med forfatteren af denne artikel er, at han er præcis lige så forudindtaget og stivsindet som dem han raser imod. Hvad fanden bilder du dig ind at fortælle mig hvem jeg er? Det skal jeg sgu nok selv finde ud af uden hjælp fra dig, de religiøse, darwinisterne, Richard Dawkins og hvem der nu ellers måtte byde ind.

Det er jo ikke første gang at man hører at der er noget naturvidenskaben ikke kan forklare. Det bliver da også kun et problem hvis man tror at den skal kunne forklare alt. Hvad er f.eks, tyngdekraften for en størrelse? Videnskaben kan beskrive hvordan den virker og opstille 'love' for den men hvad den 'egentlig' er kan de ikke forklare. Så man kan da godt påstå at tyngdekraften er skabt af GUD. Men det er jo noget der ikke kan afgøres som sandt eller falskt - og derfor er naturvidenskabligt uinteressant
Man kan ikke inddrage irrationelle krafter som GUD i naturvidenskab - det er jo i sidste ende blot er en etiket man sætter på noget man ikke forstår - det er ikke en forklaring
Ang. bevidsthed så kan naturvidenskaben måske heller aldrig nå frem til en forklaring af hvad den egentlig er men det udelukker ikke at man vil kunne forklare hvordan den er udviklet .
Mennesket er ikke det eneste væsen der besidder bevidsthed - alt tyder på at den findes udviklet hos
mange sociale pattedyr og fugle i større og mindre grad. Så hvis mennesket har sin bevidsthed fra GUD hvor har chimpansen så sin bevidsthed fra?

"Bevidsthed" er vel heller ikke en del af det religiøse paradigme på den samme måde som det er en del af videnskabens. I religion taler man vel mere om "sjæl" og "liv" - jeg tror en af de største fejl folk fra både den ene og den anden lejr gør, er at foregøgle sig selv at videnskab skal kunne svare på eksistentielle spørgsmål, og at religion vice versa skal kunne svare på videnskabelige spørgsmål. Det er to forskellige verdener.

Bjarne F. Nielsen

Jeg er så enig så enig med Darwin og Kjærgaard
og Nørretranders. Det er gode evolutionære design,
skabt uden guddommelig medvirken.

For eget vedkommende, er designet så som så. Jeg må leve med kropstyngde og den glade forestilling, at det så også giver argumenterne
tyngde. Ak, ja.

Og i den tro, at det måske er bedre end tynget af åndelig skyld som syndigt menneske.

Det er måske oven i købet et kierkegaardsk dilemma. Jeg valgte det ene og udelukkede viden om det andet.

Men hvis vi nu vover det tankeeksperiment at spørge, om kvinder er et Intelligent Design.

Hvad pokker gør vi så? Jeg tør ikke svare.

Bjarne: Ja ikke kun kvinden men mennesket i det hele taget. Hvor intelligent desing er det egentligt? At skabe en art er er godt igang med at udrydde de andre arter og ødelægge sit eget livsgrundlag?
Det virker som et eksperiment der er løbet GUD af hændei

Jeg ved godt at det er umuligt at ”få ret” i en blog. På den ene side betragter jeg det som spild af tid og kræfter at være op imod, hvad jeg ser som uforsonlige og forudfattede holdninger. Men på den anden side forsøger man alligevel, ikke sandt? Og måske er det det forum, at vort elskede demokrati bedst udfolder sig i, nu da partier, partiforeninger, ideologier og visioner ikke længere findes. Tillykke. Nu er vi tilbage til landsbyens markedsplads, hvor den, der råber højest nok skal få ret og måske få jordet, måske endda få henrettet sin modstander. Men alligevel: blogkulturen må alligevel anses som et gode på linie med strejkeretten: den tjener som en sikkerhedsventil for det overtryk, som borgerne føler over for de autoriteter og myndigheder, som de ikke føler de har tilgang til, endsige indflydelse over.

Efter mit første indlæg blev jeg beskyldt for at lyde kristen. Intet er mig fjernere, Mit sidste tilhørsforhold til en ideologi var for 40 år siden, hvor jeg i et buddhistisk meditationskursus i Nordindien tilsluttede mig et håb om at ”may all beings be happy”.

Dernæst nævnte jeg Richard Dawkins bog ”The Selfish Gene” og anbefalede den. Jeg fik i hovedet af Michael Mogensen, at det var noget ”pseudo-videnskabelisk bras”!

For det første er bogen skrevet for mere end 30 år siden, med den viden man dengang havde, For det andet er den fuld af referencer til andre forskere, der måtte tænke anderledes, og deres argumenter bliver refereret, analyseret og tilgagebevist. Man kan således være uenig, men Dawkins forhindrer dig ikke i at være det, tværtimod. Hans forskning er fyldt med den akademiske redelighed, vi kan forvente af vore mest brilliante hjerner.

Endelig vil jeg kreditere Dawkins for at have udbredt et meget kompliceret emne til en nysgerrig offentlighed, der ikke nødvendigvis har en stor indsigt i matekatik, biologi eller arkæologi. På samme måde må jeg takke fx Thor Nørretranders, Fritjof Kapra og i nyere tid Paul Krugman (dette års Nobelpris-modtager i økonomi, som skriver en daglig blog i New York Times) For deres lidenskabelige og humanistike ønske om at bidrage med en viden, som vi kan forstå. Måske ikke være enige i, men som vi ihvertfald kan forholde os til.

Hvad vil vi? Være dummere end vi er, eller måske stige endnu et skridt op af den Darwistiske stige?

Bjarne prøver at anslå en lidt lettere tone, det kan også være rart en gang imellem. Jeg tror begge lejre tager sig selv for højtideligt.
Så for nu at blive i det mindre seriøse: Der kunne jo være sket så mange ting, og Science fiction er en god inspirationskilde, selv om det er opspind. noen som har lyst til at læse den mest far-out "forklaring" af menneskets oprindelse de nogensinde vil træffe på, prøv James P Hogan: Inherit the stars. Jeg ved ikke om den er oversat til dansk, men det er i hvert fald noget der kan udvide horisonten en hel del, selv om det osse er opspind (iøvrigt skrevet en videnskabsmand, det blir det ikke mindre opspind af, selvfølgelig, blot mere interessant, fordi det bedre kommer til at ligne plausible forklaringer.

Jeg vil sige farvel til jer allesammen, I hvert fald I denne sammenhæng. Nu, da Darwin har fyldt 200 år har der selvfølgelig været et utal af anmeldelser, skriblerier, diskussioner og evalueringer i alverdens aviser og tidsskrifter. Absolut ALLE har haft en leder, en inside-evaluering og en debat (en blog). Og det er altsammen sket hele globen rundt: Man er enig eller uenig.

Man kan konstatere, at Danmark ligger på en anden-plads (8%) i de målinger, der er foretaget mhp. troen på udviklingsteorien, kun overgået at Island (6%). USA ligger på en 35. plads, hvor kun 50 % tror på at skabelsen er evolutionær. Resten mener altså, at Gud har skabt alle arter (biller, krokodiller, hajer, gorillaer, mennesker etc.) i løbet af 6 dage, for ca. 6000 år siden.

Nu skal jeg ikke håne nogen, og sagen om de seks dage skal ikke afholde mig fra at mene at der er meget mere elastik i skabelsensberetningen, end man umiddelbart kan aflede. Der er intet religiøst system, der ikke har en skabelsesberetning, og dermed en dødsberetning. Vi vil så gerne tvære vor elendighed af på en universel lov. Vi vil helst ikke tage ansvar. Vi elsker den gud, som tilgiver os vort svigt af ansvar, vor anstændighed og vor empati. Det forstår jeg, men jeg kan IKKE give det min støtte.

Om I vil støtte Darwin, Paven, Julemanden, de syv små dværge eller x-factor er mig for så vidt ligegyldigt. Men opfør jer ordentligt.

Så skal det nok altsammen gå.

Toxværd: hvad er det for en fatalisme? 'Kæmp for alt hvad du har kært' som det står i sangen! Jeg synes ikke det er ligegyldigt om vores børn bliver indoktrineret med løgnagtig bras som 'kreationisme' eller 'intelligent design' - som er udtryk for en mistro og et had til rationalismen og den moderne verden den har skabt. Skal vi vende tilbage til præsteskabet som den øverste autoritet for sandt og falskt eller skal vi fortsat sætte virkeligheden uden kritisk debat og rationel undersøgelse?
Det er jo ikke kun Darwin der er under angreb det er hele den naturvidenskabelig forståelse det drejer sig om. Skal vi holde fast i den eller skal vi hellere tro på hvad nogel fårehynder har ment om verdenens indretning for 3000 år siden?

Lennart Kampmann

Videnskabens fortræffelighed består i at den tester. Alt der kan testes kan håndteres videnskabeligt. Og gennem testen bliver vi klogere og flytter grænsen for vores formåen.

Religion (her forstået primært som de monoteistiske religioner, plus det løse) forsøger at tvinge os til at acceptere en konklusion uden at den kan testes.

Det er i bedste fald tosset, i værste fald farligt at følge den religiøse betragtning.

Religioner er naturligvis velkomne, og de må forberede sig på intellektuelle klø. Har man let til at blive fornærmet, må man hellere blive hjemme.

med venlig hilsen
Lennart

Lars Christiansen

@Lennart

Videnskaben må også finde sig i intellektuelle klø, når den ikke vil nøjes med at være videnskab, men bliver ideologi.

@Ole Toxværd

TAK fordi du lod os få del i din visdom og TAK for din afsluttende formaning. Vi er meget beærede.

I al ydmyghed...

Lennart Kampmann

@ Lars Christiansen

Videnskaben ville nok blive fornærmet hvis den ikke fik intellektuelle klø. Det er jo det den søger.

Hvis der kommer nogen med en bedre teori en de allerede fremsatte, vil der jo blive klappet i videnskabshænder.

med venlig hilsen
Lennart

Bjarne F. Nielsen

Videnskaben er en fortræffelig dynamisk proces.

Erkendelser revideres løbende og tilføjes rækken af allerede vundne erkendelser, der så atter må revideres.

Det er så også en livstidsindkomst for lære-bogsforfattere at skrive årets "nye, udvidede og reviderede udgave". Og til fattiggørelse af unge på SU.

Naturvidenskaben ved, hvad den ikke ved. Nåh, ja. Som regel. Den kan godt minde om en politisk diskussionsklub med flere meninger end deltagere. Kæftens gåde løses jo snart sagt ugentlig, men videnskaben når faktisk til resultater. En PC kan ofte bringes til at fungere og insulin og meget andet redder liv.

Religion er statisk og fælt præserverende i sin mangel på ændret erkendelse. skabelses-beretningerne kan ikke omskrives og tilpasses evolutionslæren. Bibelen kunne måske i stedet suppleres med de menneskeskabte FN-konventioner. I en af de populære sampakker. Hvorfor ikke? Køb den ene og få Bibelen gratis. Og Grundlov og det frie valg er respekteret.

Med hensyn til prævention, abort og homosek-sualitet, så er det religiøse verdensbillede sørgeligt statisk. Romerpaven lever i en døende oldtid, mens den profane Verden skridter rask forbi og ind i det tredje årtusinde.

Dog, skal vi tro Kristeligt Dagblad, så vil danske præster skridte med og stemme SF ind som det største parti i Folketinget. Politisk solidaritet og bud om næstekærlighed kan åbenbart forenes.

USA er også sært statisk. Der regnes i tommer og fod og ikke i ateistiske og revolutionære mètres og udnævnelse af en højestretsdommer på livtid ender altid med at blive et spørgsmål om kandidatens holdning til abort. Ubegribeligt.

Sarah Palin fra det kristne højre blev ikke vice president. Hun vidste dog, at Sydafrika ligger i Afrika, og hun har nyligt ændret syn på før-ægteskabelig livsbekræftelse, fordi hendes 17-årige og ugifte datter blev gravid. Lidt nyvunden dynamik er selvfølgelig bedre end slet ingen.

Der bør fortsat undervises i religion i Folkeskolen, der er bedre end sit rygte. I biologilokalet ses Intelligent Design som et fordækt forsøg på at snige bibelsk kreationisme ind i undervisningen. Forsøget er hidtil mislykket, og det er, som det skal være. Sengetid.

@John St

Lad dog vore bibliotekarer tage afgørelsen:

Forelagt et værk der promoverer ID-teorien, skal bibliotekaren afgøre om værket skal anbringes under faglitteratur eller under skønlitteratur.
--------

Jeg ved godt at det i dag flyder meget mere på bibliotekerne :-) , men i min ungdom var der stort set kun to kategorier på bibliotekerne: Faglitteratur
( Ordent hvja. Taltegn ) Og skønlittertur ( ordnet hvja. bogstaver ).

Der burde allerede da ha' været en tredie kategori på bibliotekerne: Til krypto-zoologi,
o.lign. - det ville være en stor hjælp for bibliotekarene, for de må da nu om dage ofte komme i tvivl, om hvor det og det værk skal kategoriseres.

Faglitteraturkategorien ( taltegnene ) kunne så forbeholdes til den af vor videnskab p.t. godtagne viden; det sker vist ikke i dag, hvor også værker med temmelig tvivlsom videnskabelig gyldighed, kan findes på faglitteraturhylderne.

Bjarne F. Nielsen

Ja, det er somme tider de særeste anbringelser,
der ses på bibliotekshylderne.

Bøger, der burde stå under okkultisme og krypto-zoologi ses fejlanbragt blandt fagbøger. Er Hima-layas Yeti en utidig neaderthaler eller en muteret Orang-Utan? Er Nessie en skotsk svaneøgle eller en enlig svale? Er fagfolk forblindede og fordomsfyldte?

Jeg kan desværre ikke her og nu memorere eksempler på tvivsomme boganbringelser, men andre har også af og til undret sig, ser jeg.

I privaten er der i principippet to døre og tryg ad-skillelse mellem okulturelle værker af f.eks. den
herlige Ignatius Donelly om Atlantis og piberygende vikinger og så de gode bøger om historie og videnskab. Uklarhed bortforklares med sædvanligt husrod!

De to verdner er hinandens kritikere og læremestre.
Fagligheden styrkes af okkulturen og psudo-videnskaben, der er en uudtømmelig kilde af lærerige skrækeksempler. Og morskabslekture i kupeen og på natbordet.

Det er påfaldende ligheder mellem faglighed og okkultur og så de politiske fløje. Den gode og rigtige venstrefløj lærer på lignende vis af højre-fløjens monstereksempler. Den afgåede texaner og 43. alfa-han kan passende fremholdes som et globalt skrækeksempel på løssluppen omgang med demokratiske spilleregler.

Men jeg kom vist igen for langt væk fra emnet i en artiklen med snaksalighed.

Lissom undervisning i ID-teorier mere hører hjemme i oplysning om livsanskuelser - end i faget biologi, har også bibliotekerne et ( forsømt ) ansvar der. Bibliotekerne sender jo nogle signaler til borgerne ved de kategorier de tildeler de og de bøger.

------

ID-teorierne skal jo anvise nogle nøjere definitioner af sig selv - og noget, i det mindste delvist efterprøvbart, for at kunne ses som videnskab; men i det omfang ID-teorierne bare er
kreationismen ( i fåreklæder :-), står der jo endda i biblen at man ikke må forsøge at efterprøve dem. ( udfra nogles tolkning af: At man ikke må prøve gud.)

Man ser det for sig: At dele af undevisningen i biologi kommer til at bygge på påstande som man ikke MÅ forsøge at efterprøve.