Når Line Daugbjerg Christensen viser rundt i sin bio-graf, er det ligesom at være hjemme hos nogen, der har sat en gammel lejlighed i stand.
"Jeg er glad for, at vi lod den originale stuk sidde. Vi har malet det med en blank, sort maling. Prøv at se, hvordan det skinner... Den her svenske købmandsreol har vi bare givet noget tyk oliemaling. Og så valgte vi nogle mere moderne lamper, som en slags kontrast..."
Line Daugbjerg Christensen har siden 2007 været direktør i den århusianske bio-graf Øst for Paradis.
Hun viser Information rundt i biografen, der har været gennem en større renovering, som hun indrømmer var stærkt tiltrængt.
"Før var det noget charmerende, gammelt lort. Nu er det bare charmerede," siger Line Daugbjerg Christensen.
Charmen er så blevet tilføjet nye, lækre sæder, og hvad der ellers skal til af komfort for at lokke folk i biografen.
De nye forhold har betydet mange flere gæster i Øst for Paradis, end man har været vant til og noget så sjældent som udsolgte forestillinger.
Måske var det derfor, at man ikke havde tid til at fejre biografens 30 års fødselsdag i november sidste år.
Så denne dag, hvor Information er på besøg, er man i fuld gang med at forberede en forsinket fødselsdagsfest med åbent hus, festtaler og tilbageblik på 30 års biografhistorie.
I 1970'erne var der opstået et alternativt filmmiljø i København med små biografer som Vester Vov Vov og Posthusteatret. Her kunne publikum se anderledes, kunstneriske film, og der var plads til at diskutere filmene bagefter over en kop kaffe eller en øl.
Særligt udvalgte
Sådan et sted ville man også lave i Århus, og den 28. november 1978 blev dørene slået op til den første forestilling i byens nye kunstbiograf, Øst for Paradis.
Der var i begyndelsen en enkelt sal. Siden er der blevet bygget ud flere gange, og i dag har biografen fire sale, og publikum kan vælge mellem 18 daglige forestillinger.
Øst for Paradis fik sit navn, fordi biografen lå i Paradisgade, og på åbningsdagen havde man meget passende repremiere på James Dean-klassikeren Øst for Paradis.
Biografens første år var netop præget af gensyn med gamle klassikere. Senere fik man også helt nye film på programmet, og i dag viser Øst for Paradis en blanding af premierefilm og såkaldte move overs - altså film, man overtager efter, at de har gået et stykke tid i en større biograf.
Øst for Paradis blev indtil 2007 drevet af Uffe Sloth-Andersen, der var med til at grundlægge biografen og Ole Bjørn Christensen, der kom til to år senere.
Ole Bjørn Christensen kan huske, hvordan stemningen i biografen tidligere var mere som i en filmklub.
"Der var en følelse af, at man gik ind et lidt underligt sted, og derfor var man lidt noget særligt. Men følelsen af at være en del af en udvalgt skare forsvandt, efterhånden som vi også fik film i biografen, der havde et stort publikum. I dag er det kun filmene, der er særligt udvalgte, mens publikum er meget blandet," fortæller Ole Bjørn Christensen.
Aldrig popcorn
Da Information er på besøg bliver der tid til at se den franske Cannes-vinder Klassen. Sammen med Woody Allens Vicky Christina Barcelona er det den film, der for tiden skal betale huslejen.
"Jeg ville ikke have noget imod kun at vise de helt smalle film, som man ellers ikke ville kunne se. Men vi skal også have de mere populære kunstfilm på programmet, hvis det skal løbe rundt," siger Line Daugbjerg Christensen.
Hun har overtaget direk- tørposten fra sin far Ole Bjørn Christensen, men det er ikke kun familietraditionerne, der skal leves op til. Mange af byens biografgængere har en stærk tilknytning til Øst for Paradis.
"Det er en god måde, at blive holdt fast på. Hvis vi begyndte at sælge popcorn ville folk blive rasende," siger hun og skynder sig at tilføje, at det har hun nu heller ingen planer om at gøre.
Folkeaktier og fløde
Det tætte forhold til publikum viste sig også, da Øst for Paradis i 2006 var i økonomiske vanskeligheder. Nogle af biografens gæster dannede støttekredsen Paradisets Engle for at samle ind til en renovering af biografen.
Man meldte sig ind i støttekredsen ved at købe en folkeaktie. I løbet af få måneder havde omkring 500 personer meldt sig ind og havde købt aktier for i alt 700.000 kroner. Det Danske Filminstitut og Århus Kommune bevilgede herefter hver 350.000 kroner, som sammen med pengene fra folkeaktierne betalte en del af den renovering, som publikum kan glæde sig over i dag.
Marius Lyhne-Knudsen er lektor på Arkitektskolen i Århus og bestyrelseformand i Paradisets Engle. Han fremhæver biografens betydning for bylivet:
"Hvis man vil have en by, som tiltrækker nye mennesker, og som har et innovativt miljø, skal man sørge for nogle gode, kulturelle tilbud. Her er en biograf som Øst for Paradis utrolig vigtig."
Et andet medlem i Paradisets Engle er instruktøren Nils Malmros. Han har gennem årene set 'forfærdelig mange' film i Øst for Paradis. I en periode kom han der så tit, at han havde sin egen fløde stående i biografens køleskab for at slippe for husets skummetmælk i kaffen.
"Det specielle ved Øst for Paradis er, at der kun er den ene kunstbiograf i byen. Hvis den lukkede, ville der ikke være andre steder at gå hen," siger instruktøren.
Paradisets Engle samler stadig ind til flere moderniseringer i biografen, og er nu oppe på omkring 800 aktionærer.
Opbakning
Midt i al glæden over de nye, gode tider i biografen har der vist sig en ny trussel.
Kommunen vil bygge en ny kunstbiograf i byen og har planer om, at den skal ligge i et kommende mulitimediehus på havnen. Det vil ifølge Line Daugbjerg Christensen medføre, at biografen i Paradisgade må lukke
Øst for Paradis og støttekredsen arbejder i stedet på at udvide og modernisere biografens lokaler.
"Det betyder virkelig meget, at byens kunstbiograf ligger her i den gamle bykerne. Samtidig har vi 30 års sjæl og historie her på stedet, som man ikke bare kan skabe igen," forklarer Line Daugbjerg Christensen.
Hun er glad for den store opbakning, der er i Århus, også blandt dem, der måske ikke kommer i biografen så tit.
"Jeg møder nogle gang folk, der fortæller hvor glade, de er for vores biograf. Når jeg så spørger dem, hvornår de sidst har været her, viser det sig, at det måske er to-tre år siden," siger hun og fortsætter: "Folk skulle tage at komme herind endnu mere - også for deres egen skyld"
