Læsetid: 3 min.

Er Allah den største skater?

Torsdag aften fundraisede arrangementet 'Skateistan' penge til skateboards og en skatepark til unge i Afghanistan. Men mest af alt, blev der skaffet penge, så de unge afghanere, kan få noget andet at tænke på end død og ødelæggelse
Selv om der er langt fra fest og guldøl i København til en støvet ørken i Afghanistan, ligger de unges kærlighed til skateboarding tæt op ad hinanden. Arrangmentet Skateistan i Copenhagen Skatepark samlede torsdag aften penge ind til bedre faciliteter til skatere i Afghanistan.

Selv om der er langt fra fest og guldøl i København til en støvet ørken i Afghanistan, ligger de unges kærlighed til skateboarding tæt op ad hinanden. Arrangmentet Skateistan i Copenhagen Skatepark samlede torsdag aften penge ind til bedre faciliteter til skatere i Afghanistan.

Kirstine Kiilerich

14. marts 2009

I en forblæst ørken lidt uden for Kabul ligger en gammel swimmingpool, som russerne byggede 1980'erne under besættelsen. Da Taliban overtog magten, blev poolen drænet og brugt som henrettelsesplads. Folk blev bagbundet og smidt ud fra 10-meter vippen eller placeret op ad væggen i den dybe ende og skudt. I dag er blodet væk, skudhullerne spartlet over, og den tomme pool bruges i stedet af en gruppe unge af-ghanske drenge, der øver sig på deres skateboard og forsøger at glemme fortiden.

Der var rigtig langt til det krigshærgede Afghanistan torsdag aften, da den internationale støttefest Skateistan ramte Copenhagen Skatepark. Hundredevis af skateboardere med fedtet hår, ta-toverede piger i leopardgamacher og guldølsdrikkende nysgerrige var mødt op for at skate, se på kunst, høre musik og feste. Selv om kontrasten til den støvede pool i Kabul var markant, var der alligevel ligheder at spore i glæden ved skateboarding og følelsen af frirum.

"I den ældre generation handlede det hele om krig og vold. Vi gider ikke tænke på volden. Vi vil bare skate," sagde skateren Hamid Shahram, da Time Magazine besøgte den lille skateskole Skatistan i Kabul, som pengene går til. En lang række danske og udenlandske kunstnere støtter også projektet ved at udstille værker specielt designet til lejligheden. En stor del af kunstnerne havde valgt at udsmykke undersiden af skateboards, som der er tradition for i skate-miljøet. Alle værker er på auktion på Lauritz.com og vurderet til 245.000 kroner. Provo-kunstneren Kristian Hornsleth udstillede et psykadelisk gult, orange og lilla board med den semi-blasfemiske tekst Allah er den største skater trykt midt på brættet.

Ambitiøse planer

Støttearrrangementet er blevet afholdt flere steder verden over, og har allerede tjent nok, til at én indendørs skatepark i Kabul kan blive en realitet. Den indendørs skaterpark vil gøre det muligt, at afghanske piger kan lege med. Da aktiviteten foregår indendørs og én gang om ugen kun vil være for piger, vil det ikke være er i konflikt med de stringente normer for kvinders færden i offentligheden. Afhængigt af støttefesternes succes, vil der også blive bygget faciliteter i andre afghanske byer. Men det er ikke kun penge, der skal til. Kulturelt er der også udfordringer.

Den lille skaterskole har drenge i alle aldre, men kun de yngste piger må skate med for deres familier. Når pigerne når puberteten, bliver de tvunget til at gå med slør og må ikke længere omgås drenge. Også landets skarpe sociale skel gør det svært for skolen, der ikke gør forskel på eleverne. En af skolens piger bliver slået med ledninger af sin bror, fordi hun skater sammen med børn der bor på gaden. Hendes veninder i skaterskolen fortalte om det til New York Times' korrespondent.

"Vi blev bange, da vi så, at hun blødte ned af benet. Vi sagde til hendes bror, at han skulle lade være. Men han sagde, at det ikke kom os ved."

Lige fra starten har projektets hovedmand måtte kæmpe for Skatistan skaterskole.

41-årige Oliver Percovich fra Australien fik ideen til Skatistan, da han i 2007 var i Kabul med sin kæreste, der arbejdede i byen. Han brugte sit skateboard til at komme rundt, og så hvordan børn i alle aldre tiggede om at få lov til at prøve. Kort tid efter startede han sammen med to venner en interimistisk skateboardskole med base i bl.a. et tørlagt springvand i midten af Kabul. Interessen var stor, og efter lang tids fejlslået fundraising brugte Percovich hele kassekreditten på sit hævekort og købte udstyr til den nystartede skateklub. Havde det ikke været for de 120.000 dollars, han senere fik i støtte fra tre ambassader, heriblandt den norske, havde projektet ikke overlevet. Det danske Udenrigsministerium oplyser, at de i øjeblikket overvejer om Danmark også skal støtte projektet.

Men med selve skateboardingen går det nemt.

"De har mere balance en vestlige unge, primært fordi, at de ikke er bange for at rejse sig igen, efter de er faldet," siger Oliver Percovich til den australske avis The Age.

Da en selvmordsbombe i en bil eksploderede i nærheden af det springvand, hvor Oliver Percovich træner de unge, gik der kun to timer, før de var tilbage igen for at træne videre.

sdi@inforamtion.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

jo den er glimrende, skateboarding skal nok erobre afghanistan mere effektivt end millitæret kan. Og det er i det hele taget det slaget står om: ganske vist er der mange kritisable områder i den afghanske stammekultur, islam's menneskesyn, osv (det er der selvfølgeli ikke i den kristne, vel) men afghanerne vil gerne have sig frabedt at skulle påduttes den vestlige forbrugerkultur som i deres øjne fører til moralsk og åndeligt forfald. De vil ikke ha macdonalds, og marlboro og skateboards, så man skal naturligvis slå hårdest til der hvor det gør ondt.
Det kommer der nemlig kun godt ud af.

Noget andet er så, at efter 30 års krig kunne det måske være godt for afghanske børn at have noget at tage sig til, men man kan jo ikke helt undlade at have den tanke, at man måske blot skulle have ladet landet være i fred. Russerne tabte krigen, men vent og se, vi vil vinde den med skateboards.

Bob Jensen:

"... men afghanerne vil gerne have sig frabedt at skulle påduttes den vestlige forbrugerkultur som i deres øjne fører til moralsk og åndeligt forfald. De vil ikke ha macdonalds, og marlboro og skateboards, så man skal naturligvis slå hårdest til der hvor det gør ondt."

Helt enig. Hvis Søren Ditlevsen også kan få afghanerne til at spise flæskesvær, vil han simeplthen være verdens lykkeligste mand...

Man fornemmer atter venstrefløjens løftede øjenbryn ved synet af dette "tyggegummi-amerikaner" symbol. Skateboard. ...
Ja - det er grove løjer . Lidt ligesom pakistanere der spiller den "hvide sport " Cricket - uha da da.
Det må skære i hjertet på enhver nationalromantiker sådan at se "undertrykte mennesker " omfavne disse vulgære vestlige symboler.

Nu må den dér gammeldaws anti-usa fløj også komme lidt ind i kampen og acceptere at skateboard og rock´n roll bare er rigtig rigtig fedt - også for folk i de varme lade.
Disse de facto nationalister , der dybest set ønsker hver nation iklædt sin specifikke folkedragt, er da virkelig bagefter vognen.

nå men hej igen

Søren Ditlevsen

Citerer ovenstående:
"men afghanerne vil gerne have sig frabedt at skulle påduttes den vestlige forbrugerkultur som i deres øjne fører til moralsk og åndeligt forfald."

"Helt enig. Hvis Søren Ditlevsen også kan få afghanerne til at spise flæskesvær, vil han simeplthen være verdens lykkeligste mand..."

Kære Bob og Per, tak for jeres kommentarer.
Det lader nu til, at de unger der står på skateboard i Afghanistan, er totalt ligeglade med hvor sporten kommer fra - og det er jeg i øvrigt også. De har bare brug for noget andet at tænke på end død og ødelæggelse.

Det handler om frihed til at gøre det, som man har lyst til.Havde de lyst til at spise flæskesværd, skulle de da også bare gøre det.

Jeg henviser i øvrigt til Niels' gode pointer herover.

Søren Ditlevsen:

"Det lader nu til, at de unger der står på skateboard i Afghanistan, er totalt ligeglade med hvor sporten kommer fra - og det er jeg i øvrigt også."

Ja, underpriviligerede unge vil naturligvis være glade for snart sagt alt hvad man ville kunne finde på at tilbyd dem. Men er det et bevis på, at det er ligegyldigt hvad man tilbyder dem, og at alt er lige godt?

Er det i orden at misbruge de afghanske børns mangelsituation til en politisk ideologisk værdikamp for det Søren Ditlevsen og George W. Bush kalder "frihed"?

Jeg kunne faktisk også godt forestille mig at børnene også var blevet glade og euforiske, hvis Søren Ditlevsen havde foræret dem lidt kokain. Hvis det havde været tilfældet ville Ditlevsen efterfølgende på samme måde også kunne forsvare sit valg med børnenes positive reaktion...

Søren Ditlevsen

Kære Per, tak for dine kommentarer

"misbruge de afghanske børns mangelsituation til en politisk ideologisk værdikamp"

Jeg tror umiddelbart ikke, at de unge Australiere der startede Skateistan tænkte deres projekt som en del af en politisk ideologisk værdikamp, men derimod blot ville gøre noget godt.

Jeg må indrømme, at jeg har svært ved at forstå din logik, og mener ikke at din sammenligning af skateboarding og kokain, samt GWB og jeg, rammer helt plet.

Venlig hilsen Søren

Søren Ditlevsen

Jeg tror i øvrigt, at jeg vil lade debatten ligge her, da jeg føler tonen er på vej over i en personlig - hetz frem for saglig debat.

Tak for snakken :)

Kh Søren

Søren - fortvivl ikke...
Disse purister og mentale nationaldragter bliver utrygge når de ser en fyr i adidas sneakers spise en falafel . Eller en pige i stramme amerikanske jeans og traditionelt tørklæde. Den slags blandingskulturer gør skyttegravene mere utydelige og er simpelthen dårligt brændstof for polemikken ....
Fremtiden kører på scateboard. Og ryger vandpibe. Amen