Læsetid: 1 min.

Beatles, Shakespeare og sex på Gasværket

Gasværket har sikret sig rettighederne til frit at fortolke The Beatles' sangkatalog, så teatret kan præsentere melodierne i teaterkoncerten "Come Together"
Gasværket har sikret sig rettighederne til frit at fortolke The Beatles' sangkatalog, så teatret kan præsentere melodierne i teaterkoncerten "Come Together"
2. februar 2009

Som det første teater i verden har Gasværket i København fået rettighederne til frit at fortolke og arrangere The Beatles' samlede sangkatalog.

Derfor kan teatret i september præsentere teaterkoncerten "Come Together", som kommer til at rumme nye fortolkninger af 25 Beatles-sange.

- Mange andre har gjort forsøget, men fået nej fra bl.a. Paul McCartney, fordi han ikke vil tillade, at der laves en musical over Beatles-medlemmernes liv. Da vi kunne dokumentere, at vi ville noget helt andet, fik vi det hele på plads, fortæller Jon Stephensen, teaterchef på Gasværket.

Han fortæller, at det kostede over to års intenst arbejde for at få aftalen på plads.

- Det var heller ikke billigt og havde næppe været muligt uden den gode økonomi, teatret har opbygget de seneste år, siger han.

2009 er specielt

Jon Stephensen fortæller, at han lige siden sin tiltræden har haft blikket rettet mod den kommende sæson, der markerer Gasværkets 30 års jubilæum.

- På en måde har vi brugt de to første år til at konsolidere os. De penge, der lige nu står på kontoen, giver den ultimative kunstneriske frihed, så vi kan lave det miks, jeg gerne vil vise af banebrydende kvalitet, noget, der appellerer til et stort publikum, og så det eksperimenterende teater med internationalt udsyn, slutter Jon Stephensen.

Nikolaj Cederholm skal skabe "Come Together" med et hold af sangere og skuespillere, der bl.a. tæller Lotte Andersen, Jimmy Jørgensen og Jens Jørn Spottag, suppleret af flere unge navne.

/ritzau/

mandag København

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu