Siden de voldelige computerspil kom frem, er de blevet beskyldt for at gøre børn og unge aggressive og voldelige. Senest skød tyske politikere skylden for skolemassakren i delstaten Baden-Württemberg på computerspillet World of Warcraft, som de mener skal forbydes for unge under 18 år.
Ud fra simple fakta, lader der til at være god grund til, at politikerne slår hårdt ned. For i rigtig mange af skoleskyderierne, har de dømte brugt mængder tid på at dyrke de nyeste inden for blodige computerspil. I 1997 sagsøgte forældrene til de dræbte i et skoleskyderi i Kentucky i USA producenterne bag spillene Quake og Mortal Combat. Spil, der alle blev ivrigt brugt af den 14-årige attentatmand. Ligeledes var 18-årige Eric Harris og 17-årige Dylan Klebold begge store fans af det dengang meget populære skydespil DOOM. Da de to drenge i 1999 dræbte 12 elever og en lærer på Columbine High School i Colorado, blev skylden for deres voldelige opførsel hurtigt skudt på spillet.
Faktisk strækker tendensen sig helt tilbage til 1976 hvor bilspillet Death Race kom frem. Spillet, der gik ud på at køre monstre ned, skabte stor debat, og producenten måtte tage spillet af hylderne.
Men længe før computerspillene blev udbredt underholdning, har der eksisteret skoleskyderier ligesom mange af skyderierne i nyere tid, intet har med computerspil at gøre.
Uenige eksperter
Efter skyderiet i Tyskland forrige uge er det politiske maskineri i EU også sat i gang. Det blev for nylig vedtaget, at der skal udformes en fælles europæisk strategi, der skal forhindre, at mindreårige benytter de voldelige computerspil. Initiativet blev vedtaget med et overvejende flertal, selv om der i den videnskabelige verden er en stor uenighed om, hvorvidt der er en reel sammenhæng mellem voldelig opførsel og computerspil.
"Unge, der udsætter sig selv for store mængder computerspil, ser i højere grad verden som et fjendtligt sted, er selv mere fjendtlige, kommer oftere i skænderier med lærere, er oftere involveret i slåskampe og klarer sig dårligere i skolen," siger en undersøgelse fra 2001 udarbejdet på bl.a. University of Minnesota og University of Oklahoma. En undersøgelse fra University of Texas siger præcis det modsatte: "Undersøgelsens resultater støtter ikke den konklusion at vold i medier fører til aggressiv opførsel."
Modstridende fakta
Professor Jeanne Funk fra University of Toledo mener, at computerspillene ikke i sig selv gør børn voldelige, men tiltrækker børn, der i forvejen er utilpassede.
De modstridende undersøgelser gør det nemt for agitatorer på hver side af diskussionen at underbygge deres argumentation. Tech-hjemmesiden Wired.com bragte for nylig en artikel med overskriften "Eksperter afviser sammenhængen mellem vold og computerspil", og henviste til en undersøgelse fra University of Texas. Ligeledes bragte den amerikanske avis The Rocky Mountain News en artikel, hvor en ekspert underbyggede den modsatte holdning ved at referere til de skydegale bag massakrenes hang til computerspil.
"Teenagere, der dræber deres klassekammerater bruger så meget tid på computerspil i den virtuelle verden, at de ikke kan skelne mellem computerverdener og den virkelige verden," sagde han.
Der er lavet flere hundrede undersøgelser på området. Faktisk så mange, at der er begyndt at dukke metaundersøgelser op, der undersøger undersøgelserne for at finde ud af, hvilket argument der støttes mest i forskningen. En hurtig gennemgang tyder på, at også disse undersøgelser kommer frem til forskellige resultater.
Selvfølgelig er det noget andet der har skylden. Det er i alle fald ikke nem adgang til våben der er skylden!?
Den 29. januar 1979 gik den 16-årige pige BAS amok på sin skole - Cleveland Elementary School i San Diego. Hun dræbte to og sårede ni.
(Det var et år før pac-man - et af de få spil på markedet hed Pong). Angiveligt fordi hun ikke kunne lide mandage.
Den 1. august 1966 gik den 26-årige CW amok i tårnet på University of Texas i Austin, dræbte 14 og sårede 32.
Dengang var der slet ikke kommet et eneste computer-spil på markedet.
Jeg har læst lidt op på gerningsmændene til de her skyderier: De fleste kommer fra "pæne" familier - meget tit i idylliske forstæder..med noget autoritære fædre og er ikke lige så hurtige på molen, som deres ambitiøse fædre har ønsket sig. (I øvrigt er fædrene også tit private erhversfolk, der har knoklet rø.... ud af bukserne).
Flere har været til psykolog eller psykiater.
Åh jo - og så har de selvfølgelig alle sammen haft nem adgang til våben. (Men det ved vi jo allesammen, at unge i DK osse har haft gennem tiderne).
Jeg tror, det eneste, som virkelig ville batte - og det er desværre urealistisk - ville være en total nyhedsspærre. Ikke et ord om gerningsmanden - ikke nævne navnet, ikke sætte ham eller hende på forsiden af aviser og nyhedsmagasiner, ikke et eneste link på den serie af rør, der kaldes internettet.
Først var det musik og nu er det computerspil. Alle generation forud har altid valgt et foretrukken middel som var skylden for ungdommens ballade.
Læg mærke til at alle generation har undgået sandheden nemlig, at det er forældrenes og det eksisterende samfunds opdragelse der forårsager sociopatiske empatiløse børn og senere voksne (jeg undlader for nemheds skyld de få tilfælde klinisk vi kender til)
Derudover er det unægtelig nemmere at myrde et dusin medmennesker på rekordtid med automatvåben end med en køkkenkniv.
såvel tyskerne som amerikanerne skyder skylden på computerspil fordi de ikke kan eller ikke vil - gøre noget ved deres våbenlove.
Jeg ved ikke hvad henrik mener med at vi også I Danmark har våben alle steder. Det er tydelibvis begyndt at glide de senere år, men der var fandeme langt imellem at man så et skyde våben i Danmark før 1990. Men de kan jo være at han mente det ironisk
"såvel tyskerne som amerikanerne skyder skylden på computerspil fordi de ikke kan eller ikke vil - gøre noget ved deres våbenlove."
du er så nem...
Henning - i 50erne og 60erne, da jeg var dreng, var der altså masser af våben ude i samfundet. Jeg husker at vores nabo havde et MG i stuen, andre naboer havde jagtgeværer i køkkenskabet eller pistoler i soveværelset....en slags souvenirs fra flødefronten.
Jeg ved ikke, hvor mange der er i dag; men jeg tror der er et enormt mørketal.
Det er alment anerkendt, at brug af computerbaserede simulatorer i undervisningen er yderst effektivt, fx til at træne piloter, læger og navigatører i håndtering af kritiske situationer. At tro at kamp- og krigsspil ikke påvirker forekommer naivt. Ja, man forsøger ligefrem med disse simulatorer at skabe en robotagtig adfærd styret af betingede reflekser.
At bruge voldsspil og -film kan sikkert, tilpas doseret være ganske udviklende, især hvis egne reaktioner iagttages – men overdreven brug vil kunne virke forstyrrende.
Hverken forældre eller institutioner formår at balancere denne massive påvirkning - staten støtter oven i købet denne voldsspilindustri. Og går det galt, så er samfundets reaktion medvirkende til at opretholde voldsspiralen - samfundets reaktion er som regel mere vold i form af "foranstaltninger" fra Lene Espersen & Co.
Lige nurtigt:
Hvad er et voldeligt computerspil? Er det mon World of Warcraft? eller er det mon GTA? Eller gad vide om det er rollespil som Bioware's Mass Effect?
Eller mon det er den genrem der hedder First Person Shooters - spil a la Halo, Half-Life mm.
I al dette her overser man totalt at et spil som The Sims nu faktisk har været det mest populære spil på markedet i mange år; at der noget, der hedder adventure-spil, hvor man skal løse gåder. Og at nogen af dem f.eks. Frogware's Sherlock Holmes spil rent faktisk også måske godt kan klassificeres som værende voldelige - eller fremstille vold. Det nyeste Sherloch Holmes spil handler om Jack the Ripper - og mon ikke det bliver en blodig sag? også.
I Tyskland har man Jugendschutzgesetz som altså rater alle spil, også World of Warcraft. Og som i stort set alle andre lande, har dette spil altså fået en rating som går ud på, at spillet må sælges til
folk over 12 eller 13 år. Og det har ud fra nogle kriterier som den tyske stat har sat op.
Og den danske 35-årige mand der skød og dræbte to af sine medstuderende for nogle år siden, ja han spillede da vist slet slet ikke computerspil.
Måske er det vores vestlige tradition til at tage hvad vi vil have med våben når "de andre" ikke vil som eliten vil.
Jeg har forøvrigt spillet computerspil siden jeg fik en commodore 64 og jeg, eller nogen jeg kender, er aldrig gået amok.
mon ikke vi skulle til at debattere, hvorvidt den medieskabte volds-æstetik, som bliver smidt i hovedet på alle nyheds læsere idag, har indflydelse på vores sind....
det er da utroligt at læse overskrifterne f.eks. idag på diverse aviser.
En lille korrektion: I Tyskland snakker man om at forbyde "ego-shooter"-spil og spil som Counter Strike pga. tragedien i Winnenden.
Grunden til man også snakker om at ændre aldersgrænsen for Worl of Warcraft er, at der lige er udkommet en stor sociologisk undersøgelse der viser, at drenge har en risiko for at blive afhængige af spillet (se Der Spiegel fra 16. marts). (Drengene ser dog stadig mere TV end de spiller computer! - jvf. undersøgelsen.)
Der er altså tale om to samtidige fremstød mod computerspil.
Der er så mange ting der forargrer mig ved diskussionen om hvorvidt computerspil forårsager vold.
For det første vil der altid være voldelige individer i ethvert givent samfund, og som andre indlæg har påpeget er det ofte individernes psyker (som vi aldrig vil kunne forstå os på) der krakelerer af forskellige årsager. At man skyder skylden på computerspil er blot en forklaringsmetode på omstændigheder der ellers er uforståelige, grundet den menneskelige psykes labyrint.
For det andet skelner modstanderne af computerspil ikke imellem de utallige måder hvorved børn udsættes for voldelige indtryk: mainstream fjernsyn, musik, avis- og sladderbladenes overskrifter, litteratur, tegneserier, etc. Hvis man argumenterer for at computerspil udelukkende er skyld i den skadelige virkning, må man også argumentere for hvorfor de andre medier kan godtages.
For det tredje undervurderer modstanderne børn på så mange måder. Børn er ikke dumme - selvfølgelig kender de forskellen på spil og virkelighed. Det er jo netop derfor at spil har så stor tiltrækningskraft. Fordi de udgør et alternativ til virkeligheden som børn kan udforske.
Til sidst vil jeg kommentere at vi har, specielt i Danmark, altid haft en enorm respekt for børn som selvstændigt tænkende individer. Børn i Danmark nyder en frihed og et ansvar i en grad der er usammenlignelig udenfor Skandinavien. Efter min mening bidrager denne respekt til skabelsen af stærkt bevidste verdensborgere. Hvis man censurerer visse computerspil tager man et skridt i en retning der fratager børn en del af den frihed og ansvar vi har betroet dem - en retning imod et mere paternalistisk samfund.
Jeg opforder til at læse eller genlæse Ralph Sylvestersens kommentar ovenfor og så i øvrigt stille spørgsmålet., hvorfor der så hurtigt og så forudsigeligt kommer computerspil-apologeter på banen - og denne gang er det ikke engang pædagoger og titel-udsmykkede eksperter, der måske har en vis økonomisk interesse i at bagatellisere faren. Spørgsmålet er, om de ikkke selv er blevet afhængige? Et hovedargument for pornografiens frigivelse var, at antallet af voldtægter ville falde drastisk eller helt forsvinde. Nu taler hele verden ikke om andet end pædofiles overgreb. Det er urimeligt at se igennem fingre med de voldsfremkaldende og i øvrigt sundhedsskadelige og nytteløse computerspil (der var ganske vist en forsker, der mente, at det fik de unges tommelfingre til at mutere - og lidt mutation er jo altid godt), bare fordi de kommer fra USA og repræsenterer den vestlige verdens frihed eller skaber arbejdspladser og den såkaldte vækst. Især når alt muligt andet forbydes fra dag til dag.
" hvorfor der så hurtigt og så forudsigeligt kommer computerspil-apologeter på banen"
Caveat lector: Jeg har aldrig spillet meget andet end Pixeline, skak og online scrabble. Alligevel kan jeg undre mig over, at folk er så hurtige til at fordømme computerspillene - når de nu ved, at amokløb af denne slags eksisterede årtier før spillene blev opfundet.
"Nu taler hele verden ikke om andet end pædofiles overgreb. "
Man bliver nød til at skelne mellem hvorvidt, der rent faktisk er sket flere overgreb, eller om det blot skyldes større synlighed i offentligheden som følge af større fokus og mindre tabu på området.
-
Jeg vil godt bekende mig til den store del af ungdommen, som er vokset op med computerspil. Endeløse timer er tidligere brugt foran skærmen med diverse spil, heriblandt visse af de skydespil som ofte er navngivet i debatten. Umiddelbart anser jeg mig ikke som mentalt saboteret.
Alt i alt, er et sådan skyderi intet mindre end et stortladent udadvendt selvmord. Som det tidligere er fremført, viser historien ingen direkte kobling mellem computerspillene fremkomst og disse begivenheder. Skal man for alvor gøre noget ved tendensen, bliver man nød til at se på våben-tilgængeligheden og den kult-status der opnås på baggrund af mediernes tilgang til emnet. Afvigende personligheder vil jo som sådan altid eksistere, men muligheden for at eksekvere disse groteske planer kan begrænses.
Jeg vil, som spiller af computer-spil gennem mindst 10 år, gerne (igen igen) stille spørgs-målstegn ved om folk overhovedet hvad et computerspil er - andet end f.eks. GTA4 - og at det er et voldeligt spil. Og svaret er fra min side, at ja, det kan det være, hvis man vælger at spille figuren Nicko Bellic på den måde. Man kan også bare vælge at køre lidt rundt i sin bil og gå på dates mm.
Præcis som man i de fleste rollespil a la Bioware's Mass Effect kan vælge om man vil hjælpe folk eller være et dumt svin; det er altså derfor det hedder et rollespil....
Der er altså en rating-bureau/kontor. Det hedder PEGI - PEGI (www.pegi.info) censurerer/rater computerspillene, så de voksne ved, hvilke spil, der er gode til børn fra 7 år eller 12 år f.eks. Og nogle spil som f.eks. Hitman eller Assasin's Creed er kun for voksne. Og de får en 18+ rating af PEGI. Hvis forældrene vælger at købe de her spil til deres børn under 18+, er det altså forælldrenes valg.
Hvis man kigger på hvem det er som skyder folk :( så er det drenge, som ganske korrekt lever i stærke patriarkalske familier, hvor faren måske aldrig er hjemme, fordi han knokler sin selvstædnige r---- ud af bukserne. Og hvor det gælder om at opføre sig socialt korrekt, men hvor de følelsesmæssige konflikter ligger lide neden under overfladen og lurer. Og moren er måske også en smule følelsesmæssigt afstumpet, kort sagt, de her drenge har aldrig lært, hvordan de skal håndtere følelser andet end ved at undertrykke dem. Og som vanddamp under en trykkoger ryger låget pludselig af; det slår klik for dem -- og de går amok....
Og igen vil jeg gerne påpege to ting om computer-spil: The Sims og Little Big Planet er to af computer-branchens største successer; det er simulations-spil, hvor man leger, at man er i en virtuel verden.
Det var den ene ting. Den anden er stadig spørgsmålet om hvad et voldeligt computerspil er.
Mit gæt er at folk nok mener spil som f.eks. Hitman, GTA IV, Condemned, Manhunt, Halo og Half-Life. Der er skam også vold i et rollespil som f.eks. Drakensang eller Bioware's nyeste spil, Dragon Age: Origins, som udkommer til efteråret. Og det interessante er jo, at folk åbenbart mener, at det er OK for børn at læse om død, vold, blod og mord i en Harry Potter bog, men ikke spille det i et spil.
Og hvad er Counterstrike andet end tidligere tiders legen røvere og soldater - blot flyttet ind i computeren. Også her, altså i Counter-strike, gælder det om samarbejde og koordinere og være gode til at forudsige, hvilke træk modstanderne finder på - præcis som i skak. Og der skal nok have været en del bekymrende persiske (iranske) mødre, som fandt skak lige lovligt voldeligt - med alle de bønder, heste og løbere, som bliver ofret - da skak først kom frem.
Pointen er sådan set, at det hele er set før - fra radioen, til tv'et, til tegneserierne, til musik-videoerne, til internettet, til arto og facebook. Og nu åbenbart er turen kommet til computerspillene...
En rigtig god og forfriskende artikel med en nuanceringsgrad, der desværre er sjældent set i nyhedsstrømmen omkring computerspils virkninger.
På samme måde er det helt rart ikke at se hovedløs dæmonisering af computerspil i kommentarerne.
Jeg vil ikke afskrive potentielt skadelige påvirkninger fra computerspil, men der skal være bevis og logik bag argumenterne.
En artikel i Jyllandsposten d. 13/3 havde overskriften:
"Mestre i Counterstrike blev massemordere".
Men ville det ikke være nærliggende, at nævne nogle af de faktorer omkring skoleskyderens liv som avisen The Guardian fremlægger:
He had perhaps been influenced by the US shooting in Alabama the night before, in which at least 11 people were killed. Other theories circulated that rejection by a girlfriend had driven the teenager to murder, drawing attention to the fact that almost all the school victims were female.
His father was a member of the local gun club and had a small arsenal of weapons. Jörg Kretschmer had taken his son to the Leutenbach gun club where they would fire high-calibre weapons together. He stored his weapons in a locked cabinet at their comfortable home, apart from one Beretta handgun, which his son took, along with 50 rounds of ammunition, local media reported.
"Every day he went shooting in a forest somewhere behind the house. He was a rather good shot." (siger en ven).
Men alt dette skaber selvfølgelig ikke så fængende overskrifter. Men det er med til at skade det arbejde som masser af ildsjæle inden for eSporten kæmper for. Det arbejde indebærer bl.a. at skabe gode rammer for unges computerspil ved at sikre socialt samvær omkring spillene.