Døden er ikke et tabu, den er bare noget virkelig lort

I forbindelse med dødsfald konfronteres man med en masse rituelle normer og traditioner, som gør døden endnu mere absurd, end den er i forvejen, siger forfatteren Tomas Thøfner, som sidste år mistede sin storebror. Hans essaybog 'Punktum' rummer en stilfærdig kritik af de uundgåelige semireligiøse praksisser, man som pårørende bliver udsat for
I forbindelse med dødsfald konfronteres man med en masse rituelle normer og traditioner, som gør døden endnu mere absurd, end den er i forvejen, siger forfatteren Tomas Thøfner, som sidste år mistede sin storebror.
26. marts 2009

For omtrent et år siden fik digteren Tomas Thøfner en opringning fra hospitalet. En sygeplejerske fortalte ham, at hans ældre bror var død. Det er tilbageblikket på lige præcis denne situation, som indleder Tomas Thøfners seneste essay Punktum, der handler om tiden op til og lige efter brorens død: "Telefonen ringede, og en sygeplejerske fra et hospital sagde at hun havde en besked fra min bror. Sådan hørte jeg det, men beskeden var ikke fra ham, men om ham. Han var død."

Forskellen mellem det Thøfner oplevede, og det som egentlig skete, anslås således fra starten. For at understrege både oprigtigheden og ærligheden, optræder der flere gange gennem teksten formuleringer som "Jeg tror, at", "Jeg mener, at" og "Så vidt jeg husker" i forbindelse med de mange erindringer. For for Thøfner findes der ikke én altoverskyggende sandhed, som forklarer hele den historie, han skriver:

"Det at ville beskrive sine egne tanker så klart som muligt, er ikke ensbetydende med, at man når frem til en sandhed, som er hundrede procent. Klarhed og sandhed er ikke det samme. For mig var det vigtigt at beskrive det, som for mig var det sandeste. Essayet var egentlig et forsøg på at få mine egne tanker ned på papir. Jeg gjorde mig en masse overvejelser i forbindelse med dødsfaldet, og det var så dem jeg begyndte at strukturere. Der er uendelig mange tanker og følelser, man prøver at få klarhed omkring i forbindelse med et dødsfald. For døden er jo altid noget lort! Om den så blev fuldstændig befriet fra alle tabuer, vil det stadig være absurd at nogen dør. Det bliver aldrig fedt, lykkeligt eller belejligt," siger Thomas Thøfner.

Absurde traditioner

Dødens absurditet bliver ikke lettere, når man skal gennem alt det praktiske, som hører sig til, når snakken falder på begravelse og afvikling af dødsbo. I Punktum fortæller Thøfner om, hvordan han gentagne gange bliver konfronteret med velmenende ritualer og normer, som dels er i modstrid med hans ønsker, og dels forekommer ham at være både absurde og latterlige.

I sin gravtale til broderen nævner han ordet 'evolution', men nages samtidig af byrden af forventninger om, hvad man bør og ikke bør sige, når man står på en kirkegård, hvor "referencer til virkelighed og videnskab og den slags" ikke synes at høre hjemme.

"Når nogen dør støder man ind i en mængde klichéfulde normer og traditioner. Symbolske ritualer som man ikke rigtigt kan komme udenom, men i forbindelse med min brors død indså jeg, hvor absurde mange af dem var. Tag nu en kiste for eksempel. Den koster det hvide ud af øjnene, og den skal i virkeligheden bare brændes. Det samme med urnen, som skal ned i jorden. Hvis det var en, man skulle have stående, ville det give en lille smule mening, men man ser den jo aldrig mere! Kunne man eventuelt forestille sig en papkasse? Personligt ville jeg intet have imod at blive begravet i en papkasse. Men der er så mange formelle symbolske handlinger, der skal overholdes," siger Thøfner, som hilser de nye tiltag til ukristelige begravelser i skove og lignende velkomne.

Alligevel er essayet ikke en dundrende kritik af hverken normer eller traditioner. Thøfner er klar over, at alle ritualerne omkring døden handler om respekt for den afdøde, men fastholder, at det for ham blot forstærkede følelsen af absurditet. Hans tanker er ikke skrevet som debatindlæg, men som "en stille og rolig kritik" af et fasttømret reglement, som det umiddelbart synes svært at komme udenom. Til gengæld er han mere direkte i sin kritik af det religiøse udgangspunkt, som de fleste ritualer er bygget op omkring: "Religion er virkelig noget vrøvl. Helt grundlæggende. Religionen bygger på nogle fuldstændig fjollede idéer, og for mig er det helt evident, at det er en værre omgang sludder. Argumenter er nærmest irrelevante i den sammenhæng, det religiøse er jo netop hinsides argumention. Når vi i Danmark er et af de mest sekulariserede folk i hele verden, mener jeg, at vi skal være stolte af det. Der er jo ingen, som har tvunget os til at være det, vi er det bare."

Falske modsætningspar

Men fordi man forkaster religion, behøver man ikke også vende ryggen til det følelsesladede. Thøfner har flere gange oplevet, hvordan de to ting næsten bliver til et spørgsmål om enten-eller. For nok er han kritisk mod de religiøse dogmer, men i Punktum skriver han også om det modsatte, nemlig den mekaniske gennemgang af den afdødes ejendele, som for ham er lige så fremmed og absurd som de religiøse ritualer.

"Der eksisterer nogle meget konstruerede modsætninger. Enten er man følsom eller også er man rationel. De, som er følsomme, taler i et underfundigt poetisk sprog, mens de rationelle er følelseskolde robotter, som kun kan udtrykke sig i revisorlignende sætninger - helst uden de helt store referencer. Den modsætning er falsk! Man kan udmærket godt være være praktisk og følsom på én gang. Men det er næsten mejslet ind i os, at videnskab og kreativitet er grundlæggende modsætninger. Det er jo virkelig en tåbelig kassetænkning, men den efterleves i mængder af litteratur og film," siger Thøfner og eksemplificerer det med, hvordan mange sci-fi film baserer sig på kontrasten mellem robotters kyniske kalkulering og menneskers følelsesladede dybe indre. Men i det virkelige liv, fortsætter han, eksisterer tingene side om side: "Tag nu for eksempel et lig. Man kan være kynisk og sige, at det bare er en død organisk masse, som ligger der. Ingen sjæl, ingenting. På den anden side er det jo også resterne, eller det som er tilbage, af en person, man har kendt. Liget er begge dele på en gang. Man skal ikke være tvunget til at se tingene på enten dén eller dén måde. Det er også det, jeg som digter forsøger på; at komme bag alle klicheerne."

I Punktum skriver Thøfner om broderens psykiske sygdom, som gradvis forværres. Den starter i den sene ungdom og fortsætter gennem årene med nedture og indlæggelser. På et tidspunkt kommer Thøfner hjem, hvor han finder broren med blødende håndled. Han har forsøgt at tage livet af sig selv, men reddes af Thøfner selv, som standser blødningerne.

"Jeg har efterfølgende nogle gange tænkt på det selvmordsforsøg. Tænkt at jeg måske burde have sat mig mere ind i, hvad der lå til grund for det. Men jeg kom frem til, at det ikke nytter noget. Der var ingen specifik årsag til det, forstået på den måde at man ikke kunne grave den og den hændelse frem fra hans barndom og liv, og sige 'det var dét!'. Han var syg, og sådan var det bare. Der er ingen dybere forklaring, som giver en fast sandhed eller årsag."

Men frem for kun at opfatte det meningsløse som håbløst, finder Thøfner også en form for befrielse heri. At alt ikke nødvendigvis skal have påklistret en årsagsmærkat er ifølge ham positivt.

"Mening har at gøre med skyld og skam. Idet at man leder efter en mening, leder man også efter et sted at placere et ansvar. Men der eksisterer ikke noget entydigt ansvar eller nogen mening. Jeg synes, der er noget befriende i, at tingene bare sker, uden man behøver at finde en mening med alt."

Essayet er også på en måde en konstatering af at shit happens. Folk dør jo i ulykker eller af sygdom hele tiden. Det er noget lort, men det er bare sådan, det er. De fleste gange er det fuldstændigt tilfældigt, hvem det går ud over, og der er ingen mening med det ligegyldigt, hvor meget vi end vender og drejer det. Men vi mennesker vil partout have en mening med alt. Vi har store problemer med tilfældighed," siger Thøfner og løfter sløret for et længere projekt han i nogen tid har været i gang med:

"Jeg arbejder på en 400-siders bog med titlen "Mening og Tilfælde", som netop handler om de her ting. Om det udkommer eller bliver i skuffen, ved jeg endnu ikke."

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu