Læsetid: 5 min.

Elektronisk musikhistorie bliver genoplivet...

...på en vigtig udgivelse af 60'ernes og 70'ernes hårde arbejde med primitivt elektronisk grej og en ny tids musik i Danmark. Og en lille udgivelse dokumenterer at en dansk opfinder har indspillet elektroniske klange allerede i 30'erne
...på en vigtig udgivelse af 60'ernes og 70'ernes hårde arbejde med primitivt elektronisk grej og en ny tids musik i Danmark. Og en lille udgivelse dokumenterer at en dansk opfinder har indspillet elektroniske klange allerede i 30'erne
2. marts 2009

For længe længe siden i et kongerige, vi alle kender, var elektronisk musik ikke noget, teenagere og andet godtfolk lavede på egne computere proppet med fri software. Den elektroniske musik i DK har været praktiseret i næsten seks årtier, måske endda mere. Og i de gode gamle dage var det langtfra nemt at frembringe lyde fra maskiner i stikkontakt. Det krævede teknisk grej, som stort set kun var til at bekoste på statsligt niveau. For eksempel i DR, som Else Marie Pade var så heldig at få adgang til i 50'erne.

En anden pioner, Jørgen Plaetner, så sig derimod nødsaget til at etablere sit eget primitive studie, da der ikke var vilje til at etablere et offentligt lydstudie. Når han havde lavet en tilfredsstillende klang, indspillede han et antal meter på spolebånd og hængte stumpen op med tøjklemme på en tørresnor.

Selvom svenskerne, amerikanerne, tyskerne, italienerne og franskmændene var langt mere fremmelige, så betød det altså ikke, at der var absolut tystnad i datidens danske elektroniske musik.

Det dokumenterer det århusianske selskab LJUD med udgivelsen Pioneers - The Beginning of Danish Electronic Music. Hvor vi kan få lov at måbe over arbejder fra 1960 til 1978 over to cd'er. LJUD har fået adgang til spolebånd med disse tidlige optagelser, som er blevet renset og digitaliseret - men stadig fremstår med masser af patina fra nu musealt udstyr, lige som de vibrerer af opfindsomhed, legesyge, blod, sved og vision.

De syv pionerer på de to cd'er er Jørgen Plaetner (den eneste afdøde), Fuzzy, Bent Lorentzen, Else Marie Pade, Gunner Møller Pedersen, Svend Nielsen og Svend Christiansen. Og deres arbejder er af vidt afvekslende, stærkt opstemmende, gerne mystificerende og aldrig kedelig karakter.

Her er konkretmusik, ren elektronisk musik og elektroakustisk musik. Skønhed, grimhed, avantgarde, nerve, inderlighed, kompromisløshed, sammenbrud, nybrud, genopbygning og gennem det hele: Kærlighed til lydenes verden. Den som omgiver os, den som findes i maskinerne, den som kan opfindes i maskinerne. Musikalsk forestillingskraft og opdagelyst. Fra stramt realiserede serialisme-kompositioner til frit flydende udforskninger; analoge bud på hvad der nu kommer, som en leg i sampler-, synthesizer- og sequencer-software. Dansk musikhistorie.

Basis for bog

Pioneers rummer meget passende en fin booklet med præsentationer af samtlige musikere samt et pædagogisk afsnit om elektronisk udstyr og to korte ditto om tidlige ideologiske og æstetiske retninger, der har formet elektronisk musik og tænkning. Faktuelle, solide afsnit - selvom jeg savner tyske Walter Ruttmann, der opererede ca. halvandet årti før den franske konkretmusiker Pierre Schaeffer.

"Det er en af ideerne, at det kører helt af sporet. At der ikke er nogen form eller princip, der styrer værket," fortæller Lorenzen i bookletten, hvor han også beretter, at hans værk arbejder med dramatisk Verfremdung. Og så er det jo ikke så mærkeligt, at den danske kolonihave dengang gik i pindsvineposition. Disse opdagere var hverken rockstjerner eller feterede på parnasset i deres tid. Tværtimod. "Det rene pling," lød det for eksempel om Pades musik. Men hvorfor egentlig ikke præsentere fremmedgørende musik til en fremmedgørende og fremmedgjort verden? Som Gunner Møller Pedersen gør meget ligetil med "In Terra Pax", hvor man bl.a. finder maskingevær-agtige lyde udgivet under Vietnam-krigen?

Men modstand fra det omgivende samfund eller ej, så etableres det med denne udgivelse også, at tryk avler modtryk. Af kreativ art. Ja, jeg kan ikke lade være at tænke på, hvordan den kulturelle modstand og de tekniske problemer og begrænsninger har været med til at forme musikken og skærpe kreativiteten positivt. Som Beatles-produceren George Martin sagde for nogle år siden:

"Jeg føler, at begrænsningerne på mange måder virkelig hjalp mig () Man var nødt til at arbejde sig igennem dem".

Jeg synes, bookletten til Pioneers lægger op til et efterfølgende bogværk. Og cd'erne, ja, de dokumenterer linjer og omveje op til nyere genrer som ambient, electronica, acid house, techno, noise- og dronemusik af i dag. Samt det, man i dag ville kalde glitch - arbejde med fejlkilder, såsom støj, susen og knitren (se de små anmeldelser her på siden).

Musik/videnskab

Hvordan det kunne lyde endnu længere tilbage i tiden, i 30'erne!, det dokumenterer en lille download-udgivelse helt overraskende. Det lille selskab BIN er faldet over danske Christian Adolf Volf (1894-1967), som præsenteres på den lille, overrumplende download-udgivelse Acustic Records (1936/1937). Dette er nogle af de - så vidt vides - tidligst udgivne elektroniske klange.

Volf var autodidakt fysiker og opfinder og konstruerede bl.a. sirener til amerikanske politibiler, høreapparater og forskellige akustiske behandlingsmetoder. Han boede i mange år i Beverly Hills, og blandt hans bekendte og kunder var angiveligt Igor Stravinsky og Aldous Huxley.

Volf udgav ni 78 omdrejningers-plader under titlen Volf Acoustic Records tilbage i 30'erne bl.a. til behandling af ordblinde. Og det tyder ikke på, at de fire changerende, enerverende såvel som underholdende tracks på den nyudgivne Acustic Records' skal forstås som mere end videnskab. Selv præsenterede han i følge pressemeddelelsen aldrig "selv udgivelserne som musik, men refererede omvendt heller ikke til dem som rent kliniske eksperimenter uden en vis kunstnerisk kvalitet".

Uanset hvad er der forbindelser mellem hans arbejde med elektroniske klange i 30'erne og føromtalte pionerers senere arbejde i erklæret kunstnerisk regi.

Vi skylder pionererne

Hverken Pioneers eller Acustic Records har hits. Ingen vers eller omkvæd eller hooks. Men de er evergreens i deres egen ret. Og - trods de hyppige afsæt i europæisk kunstmusik og partiturer - så har de tidlige elektroniske pionerer haft stor betydning for hvordan populærmusikken lyder i dag. Stockhausen blev for eksempel dyrket af Kraftwerk, der til gengæld oppe i 80'erne blev dyrket af både europæiske og afroamerikanske musikere, som opfandt techno, house, electro, synthpop osv. Mainstream såvel som musikalsk etablissement skylder pionererne.

Mange år senere når konservatismen har lukket næven om nybrydende spilopper, så vil parnasset således have noget nyt at klamre sig til. Men det er jo til stadighed en ny verden, og derfor skal dele af den nutidige musik selvfølgelig også til stadighed være en anden. Også i dag...

Og når vi på dansk grund får kortlægninger af hjemlige musikeres transmissioner fra og refleksioner over en ny verden, så bør der tippes med - den helt konkrete - hat.

Diverse kunstnere: Pioneers - The Beginning of Danish Electronic Music (LJUD) www.ljud.dk

Christian A. Volf: Volf Acustic Records (1936/1937)(BIN) Til gratis download på www.totem.menneske.dk/batch_totem/BIN" - katalognummer 015.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tak til Ralf Christensen for en inspirerende artikel.

Det er i den forbindelse værd at nævne, at en af de fineste netradiokanaler med et bredt udvalg af electronicamusik (som jeg kender til) er danske DR Electronica.

Rigtig fin artikel om rigtig fin udgivelse. En ting jeg også synes udgivelsen demonstrerer er, hvordan kunst og musik har været teknologiudvikling. Der blev bygget instrumenter, som fx en af de første digitale synthesizere EGG som blev bygget på Aarhus Universitets musikinstitut, og teknologien blev brugt på hidtil uhørte måder. Så det er ikke kun dagens kunstnere, der står i gæld til pionererne, det er også musikteknologien og instrumentbyggerne. Disse folk var nogle af de første, der brugte digital teknologi kunstnerisk - uden dem ingen Trentemøller eller TC Electronics!

Er kun enig i, at der bør skrives bøger om disse pionerer inden for elektronisk musik og kunst. De lever stadig mange af dem!