Læsetid: 6 min.

En folkekomedie om Kain og Abel

Det danske sommerland viser sig fra sin dæmoniske side i Ole Bornedals femte spillefilm 'Fri os fra det onde'. Information mødte filmmageren til en snak om freudiansk bullshit, racisme, skæbnens store sorte hånd - og ondskab
Det danske sommerland viser sig fra sin dæmoniske side i Ole Bornedals femte spillefilm 'Fri os fra det onde'. Information mødte filmmageren til en snak om freudiansk bullshit, racisme, skæbnens store sorte hånd - og ondskab
28. marts 2009

I Ole Bornedals univers er vejen fra samtalekøkkenet til savannen sjældent særlig lang. Det er ofte de basale drifter, det handler om, og også i Bornedals nye spillefilm, Fri os fra det onde, får figurerne skrællet de ydre civilisationslag af. Det, der åbenbarer sig, er ikke kønt.

I en jysk provinsby sættes sindene i kog, da en ældre dame kommer af dage på voldsom vis. Gerningsmanden er tilsyneladende den traumatiserede flygtning Alain, og snart befinder to meget væsensforskellige brødre, den idealistiske jurist Johannes (Lasse Rimmer) og den kortluntede langturschauffør Lars (Jens Andersen), sig på hver sin side af den hastigt eskalerende konflikt.

Information mødte filmmageren til en snak om freudiansk bullshit, racisme, skæbnens store sorte hånd - og ondskab.

- Fri os fra det onde handler i høj grad om det såkaldte Bodega-Danmarks hævn over det såkaldte sushi-segment. Er din pointe, at de indre spændinger er værre end spændingerne mellem etniske danskere og flygtninge?

"Jeg har ikke nogen politisk pointe overhovedet. Filmen er rent græsk drama. Men man kan sige, at bærmen har opsparet en masse frustration, som kan skyldes mangel på succes eller angst for det ukendte."

"Når der så kommer alkohol på bordet, bryder frustrationerne ud i lys lue. Og når et ansvar skal placeres, er det oplagt at skyde skylden på den mest udsatte i dagens Danmark, nemlig den mentalt ødelagte flygtning, en af 'dem dernede fra', som de kaldes."

"Den slags sprogbrug bliver en del af den racistiske tænkemåde: I modsætning til 'vi heroppe' er 'dem dernede fra' genetisk disponeret til at føre krig. 'Vi heroppe' er øjnene og hjernen, klarsynet og tankeapparatet. 'Dem dernede fra' er pikken, røvhullet og lortet."

Tilfældig ondskab

- Men tror du ikke, at mange vil få den opfattelse, at filmen har et politisk budskab?

"Jo, og det er de velkomne til. Der hintes på et tidspunkt til Dansk Folkeparti, men det er fuldt bevidst og meget vigtigt, de ikke nævnes direkte."

- Tror du, at den seneste tids uro på Nørrebro vil påvirke folks læsning af din film?

"Det ville da være fantastisk, hvis jeg i min kunst har ramt en kilde, som gør det nemmere at forstå noget af det, der foregår i virkeligheden. Hverken i Fri os fra det onde eller på Nørrebro er der jo nogen, der har sat sig for at kreere ondskab. Det er en masse tilfældigheder, som ramler sammen på uheldig vis. Der er vel heller ingen mennesker i verdenshistorien, der har kaldt sig selv onde. Ingen bærer på sin egen ondskab. Selv Hitler kunne vel motivere sine handlinger. Så på den måde findes ondskaben ikke i mennesket selv."

- Men kan det ikke nogle gange være berettiget at nå den konklusion, at et andet menneske er ondt?

"Jo, men hvem er det så, der fælder den dom? Var det ikke ondskab, da englænderne bombede 120.000 mennesker i Dresden under Anden Verdenskrig? De er aldrig blevet kaldt onde, fordi de havde udslettet alle dem, der kunne kalde dem det. Ondskab er meget svær at definere."

Den oprigtige løgner

Lars er en ret sammensat figur. Man forventer eksempelvis ikke, at en usoigneret langturschauffør, der tæsker sin gravide kæreste, kender et ord som 'lingvistik'.

"Manuskriptforfattere har det med at holde liv i stereotyper, og Lars-figuren er et forsøg på at bryde med det. Lars kunne snildt have siddet og læst Heidegger i sin lastvogn. Han kunne være endt på Niels Bohr-institutet. Jeg har jo selv mødt de typer på Aalborgs værtshuse. Bærme - gange hundrede, du - som så pludselig siger noget virkelig klogt. Og et eller andet sted har jeg stor sympati for dem og for deres råhed. De er livsfarlige, men enormt sjove."

- Vi hører Johannes' hustru sige: "Der findes ikke onde mennesker, kun mennesker, der mangler kærlighed." Siden oplever hun helt bogstaveligt ondskaben på egen krop. Hvad vil du sige med det?

"Jeg så jo gerne, at hun havde ret. Jeg tror ikke på en genetisk ondskab, der bare venter på at springe frem. Filmen er et eksempel på, at det gode og det onde ikke er geo-grafisk betingede størrelser - og ej heller nødvendigvis ideologisk betingede."

"Men i sidste ende er vi jo dyr med nogle instinkter, som vores kultur så har lagt en facade henover. Og under de forkerte omstændigheder kan talentet for ondskaben så bryde ud."

"Fri os fra det onde er en Kain og Abel-historie, og Abel, altså Johannes, er en af de største skurke i filmen. Han har ikke nogen seksualitet, og bag sit fine juridiske ydre tager han nogle helt absurde beslutninger. Han bringer sin familie i stor fare for at forsvare sin ideologi."

- Når du bedre kan lide Kain, altså Lars, er det så også fordi han repræsenterer de primale drifter, du bliver ved med vende tilbage til?

"Lars lyver om mangt og meget, men er hudløst ærlig i sin drift efter at finde kærligheden. Og den fortvivlelse, han udviser efter at nå derhen, har jeg en stor følsomhed overfor. Han vil så gerne være et smukt menneske, men kan ikke rigtigt finde ud af det. Johannes tror, at han er et smukt menneske, og bilder verden ind, at han er det. Men det er han nok ikke i særlig høj grad."

Freudiansk bullshit

- Fortæl om din visuelle tilgang. Det forekommer mig, at den danske sommer aldrig har fremstået mindre dejlig end her. Noget så umiddelbart tilforladeligt som dansktop og øltelte sættes i nye sammenhænge, så en form for dæmonisk folkelighed opstår.

"Selv har jeg kaldt Fri os fra det onde 'en folkekomedie i mol', men 'dæmonisk folkelighed' er et rammende udtryk. Jeg synes, at solskin med dets skærende skygger kan være langt mere uhyggeligt end lyn og torden, og jeg har også forsøgt at overdrive noget så ærkedansk som lærkesang til et punkt, hvor det kommer til at virke urovækkende."

"Min filmstil er mere italiensk end skandinavisk. Tingene er skåret meget skarpt, og der er klare farver i temperamenterne og fortællingerne. Det var min hensigt at lave en film uden 'undertekster', altså uden nogen hemmelige dagsordener. Det er en modreaktion på en forældet tradition i både kunst- og menneskeopfattelsen, som ofte bunder i noget freudiansk bullshit."

"I Fri os fra det onde gør figurerne, hvad de gør, fordi de gør det. Punktum! Der er ingen motivation i traditionel forstand. Den skulle skue-spillerne lige tygge på, men det, at jeg påtvang dem en firkantethed, gjorde, at de måtte gøre figurerne så meget desto mere følsomme. Det er en film, hvor følelserne driver ned af personerne. Jeg har forsøgt at give slip på den menneskelige klogskab for at nå ind til en anden - hvis ikke sandhed, så naturalisme i figurerne."

Blodigt alvor

- Som i Kærlighed på film bruger du en metafortæller, en fortæller, som ved mere end publikum og personerne i filmen. Hvad tilfører det?

"Det er meget vigtigt greb. I det græske drama tjente koret samme funktion, nemlig at give tilskueren mulighed for at trække sig lidt tilbage. Folk er jo blevet vildt sofistikerede rent kommunikationsmæssigt, fordi vi har set alt, og alle fortællinger er blevet fortalt. Jeg postulerer ikke at vise folk noget, de ikke har set før, men en variation over noget, de har set før."

"Det er en form for Verfremdung (en særlig teaterteknik, -red.) i Bertolt Brechtsk forstand. Jeg gjorde det samme i Nattevagten, hvor jeg sagde til spillerne: 'Der hviler en stor sort hånd over hver eneste scene, og der går strenge ned til hver af jer. Skæbnen ved meget mere, end I gør.' Lige fra rødvinsflasken vælter i første scene, står det klart, at det hele går ad helvede til."

"En type som Tarantino bruger jo også Verfremdung, men for ham er det hele bare for sjov."

- Og for dig er det i sidste ende altid blodigt alvor - eller hvad?

"I sidste ende, ja. For mig er det kun interessant, hvis jeg mærker at - nu bliver det alligevel faretruende freudiansk. For mig handler det om at beskrive noget fællesmenneskeligt. Og når mig og filmholdet sammen rammer et kernepunkt, som alle føler en forbindelse til, er ingen i tvivl. Det føles bare rigtigt."

Fri os fra det onde har premiere fredag den 3. april

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu