Læsetid: 3 min.

Til en forandring

Afveksling. Hvad er værst - den pludselige katastrofe eller den langsomme nedslidning?
5. marts 2009

Når vi trøstende eller besværgende siger til os selv og hinanden, at ingen tilstand varer ved, er det kun et forenklet udtryk for, at alt levende er i konstant bevægelse.

Vi bliver hele tiden svagere eller stærkere, klogere eller dummere, hvert øjeblik indebærer en forandring. Det gælder for hver enkelt af os og for vores forhold til hinanden, og for det samfund vi lever i.

Afveksling er en behagelighed på de fleste af livets områder. Det kan gentagelsen også være, men vedvarende og ensidig gentagelse er ligeså dræbende som den uønskede forandring.

I et af sine spidsfindige øjeblikke mente digteren Milan Kundera, at begrebet forandring, som har været så dyrebart for vores Europa, ikke længere betyder et nyt stadium i en sammenhængende udvikling, men en omflytning fra ét sted til et andet.

Nyt eller godt

En forandring er ikke identisk med en fornyelse, og allermindst når den giver sig mest ud for at være det. Markeds- og mediesamfundet er besat af ideer om fornyelse, ikke af lyst og trang, snarere af frygt og tvang. Hvad der lanceres som nyt, viser sig gang på gang at være gentagelser af noget gammelt, som forventes at være glemt og forbavsende tit også er det.

Hvad der er gentagelser for nogen, har nyhedens interesse for andre, især de nyankomne. Måske er det et alderdomstegn, når man registrerer for mange gentagelser og er mere tilbøjelig end før til at sige som Prædikeren, at der er intet nyt under solen.

Det er der selvfølgelig, men det er betydeligt lettere at finde på noget nyt end at finde på noget holdbart.

Med lidt god vilje kan et liv opfattes som en kæde af forandringer og tab - fra barndommens modvillige erkendelse af, at det sorgløse paradis har lukket sig og pubertetens hjerteskærende kaos til tab af arbejde, penge, magt og ære, værdighed og eventuel tiltrækningskraft, af hår og tænder, førlighed og hukommelse - for ikke at tale om den forandring, som gør en ende på det hele.

Ofte er man uden klar bevidsthed om den forandring, man befinder sig i. Man registrerer nok, at tiden går, og at man lægger mere og mere af den bag sig, men hvor stærkt stiger eller synker det kulturelle tidevand, og hvor meget ændrer det? Det skorter ikke på forklaringsforsøg, men hvor er de dog forskellige.

Fifty fifty

Kriser, krige og katastrofer er vel de mest drastiske forandringer, vi kan komme ud for - i den nævnte rækkefølge. Kriser kan give sig nok så alvorlige udslag, men begrebsmæssigt er en krise hverken mere eller mindre end et afgørende vendepunkt, og en kritisk situation indebærer ikke i sig selv død og ødelæggelse og økonomisk ruin, den kan ligeså godt opfattes positivt som et udgangspunkt for opblomstring og videreudvikling.

Mange vil måske finde det nøjsomt, når man ser lyst på, at der er lige store chancer for vinding og tab, men 50/50 er vel ikke de værste odds, når der står noget på spil. Eller er det?

Med krige ser det sortere ud, for dem taber alle parter med civile som ofre, for dem er der ingen, der holder med, og hvad angår katastrofer, som vi frygter med god ret, kan man kun undgå dem ved ikke at være i nærheden af dem, når de sker.

Nok så truende som katastrofers uventede voldsomhed er den langsomme nedslidning, undergravning og opløsning der er så umærkelig, at den undgår vores opmærksomhed, og først når det er for sent, får os til at spørge, hvordan det dog kan være kommet så vidt allerede.

I livets løb søger vi lige så energisk efter sammenhænge og stabilitet, som vi længes efter variation og afveksling, og om mangt og meget gælder det, at det hverken må holde op eller kan blive ved.

Hvad mon er værst: den pludselige katastrofe eller den gradvise forringelse? Jeg ved ikke, hvad jeg selv ville foretrække, hvis jeg blev spurgt. Men som det nu er, kan det i hvert fald ikke fortsætte.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu