Læsetid: 4 min.

'... fordi jeg er den dygtigste'

Der skulle en borgmesterpost til, før Pia Allerslev opdagede, at mænd og kvinder forskelsbehandles i politik
Hadespørgsmål. Pia Allerslev synes det værste er, når folk spørger, hvem der passer hendes børn: -Mine mandlige borgmesterkolleger med småbørn får aldrig stillet det spørgsmål. Man tager for givet, at deres kone klarer den sag. I spørgsmålet simrer en ... moralsk forargelse-. Her står kultur- og fritidsborgmesteren sammen med pressechef Erik Bjørn Møller (t.v.) og adm. direktør i Københavns kultur- og fritidsforvaltning Carsten Haurum.

Hadespørgsmål. Pia Allerslev synes det værste er, når folk spørger, hvem der passer hendes børn: -Mine mandlige borgmesterkolleger med småbørn får aldrig stillet det spørgsmål. Man tager for givet, at deres kone klarer den sag. I spørgsmålet simrer en ... moralsk forargelse-. Her står kultur- og fritidsborgmesteren sammen med pressechef Erik Bjørn Møller (t.v.) og adm. direktør i Københavns kultur- og fritidsforvaltning Carsten Haurum.

7. marts 2009

Med sit blonde hår, sine blågrå øjne og bløde former ligner Pia Allerslev et vers fra den dansk sangskat, som hylder milde kvinder - "hvor har de magt," skrev Johannes V. Jensen. Magt har hun om end i en helt anden og mere kontant forstand, end digteren havde i tankerne. Siden januar 2008 har Pia Allerslev beklædt posten som Københavns kultur- og fritidsborgmester.

"Jeg sidder i denne stol, fordi jeg er den dygtigste," siger hun med overbevisning - og ler så: "Med en opvækst i Vestjylland har jeg skullet aflære mig en hel del falsk beskedenhed."

Pia Allerslev møder jævnligt undren over, at hun som mor til to små børn - fireårige Freja og toårige Valdemar - takkede ja til en politisk toppost.

"Værst er det, når andre kvinder spørger -jamen, hvad så med dine børn. Hvem passer dem? Mine mandlige borgmesterkolleger med småbørn får aldrig stillet det spørgsmål. Man tager for givet, at deres kone klarer den sag. I spørgsmålet simrer en moralsk forargelse, som er urimelig over for kvinder, der er godt i gang med at gøre karriere."

Ved seneste kommunalvalg satte mænd sig i tre ud af fire byrådsstole, 90 ud af 98 borgmestre er mænd, og blandt deres nærmeste samarbejdspartnere, kommunaldirektørerne, er der 94 mænd. Kvinderepræsentationen er kun lidt bedre blandt de fire store byers rådmænd og ressortborgmestre.

Alligevel var det først i andres undrende blikke, at Pia Allerslev opdagede, at hun havde truffet usædvanlige livsvalg - "jeg har aldrig overvejet, at mit køn kunne forhindre mig i noget som helst. Vores forældre stillede samme krav til min lillebror, -søster og mig. Som den ældste har jeg hjulpet min far, når han skulle reparere noget eller fælde træer. Derfor er jeg ret ferm med en boremaskine og andet værktøj."

"Til gengæld har især min mormor sørget for mine 'kvindelige' kvalifikationer - madlavning og håndarbejde. Da hun blev enke som halvfjerdsårig blomstrede hun op og begyndte at piske rundt på plejehjem og undervise i knipling og stofmaling og rejse udenlands. Det var tankevækkende for mig som 24-årig at opdage, at ægteskabet med min højtelskede morfar havde holdt hende tilbage fra at leve det liv, hun havde lyst til.

Godt bagland

Kultur- og fritidsborgmesteren er født i 1972 og vokset op i den lille by Ørnhøj lidt syd for Holstebro. Hendes mor er deltidsansat filialbestyrer i en bank, og hendes far leder et grovvareselskab. Begge har altid været aktive i lokalsamfundet, og fra barnsben er Pia Allerslev blevet belært om, at "man må gøre noget, hvis man vil ændre noget."

Med den overbevisning gik hun ind i folkeskolens elevråd, blev træner for lokale svømme- og badmintonhold og meldte sig i 3. G ind i Venstres Ungdomsforening i Holstebro. Fire måneder senere blev hun formand, og siden er det gået slag i slag med at kombinere først uddannelse og senere lærerjob, ægteskab og børn med det politiske og sociale engagement. Det sidstnævnte dækker blandt andet over "fire fantastiske måneder" i Nepal som frivillig på et børnehjem, nogle år som lektiehjælper i Mjølnerparken, samt det partipolitiske arbejde, der førte hende ind i borgerrepræsentationen. Hendes liv er dog ikke lutter alvor. Siden begyndelsen af 1990'erne har Pia Allerslev været stamgæst på Brøndby Stadion - "folk kigger da lidt, når jeg står dér i min gule trøje og svinger en fadøl og råber op" - og her mødte hun faren til sine børn:

"Jeg har giftet mig med en fantastisk mand. Han er klog, han er sexet, han har godt nok et chefjob i bankverdenen, men kan være hjemme om aftenen, og børnene er lige så tæt knyttet til ham som til mig. Jeg bliver helt blød om hjertet, når jeg kommer sent hjem efter et møde og opdager, at en af ungerne er vågnet og trisset ind i sengen til farmand. Uden ham, vores au pair og mine svigerforældre kunne mit liv ikke hænge sammen," siger hun og understreger i næste åndedrag: "Men det er jo ikke anderledes for mandlige politikere - de er også helt afhængige af deres bagland."

Tro på det

Bortset fra fodboldtrøjen nærer Pia Allerslev ingen hang til at maskulinisere sin tøjstil:

"Jeg skal ikke ligne en mand, bare fordi jeg er borgmester. Jeg vil have lov til at gå i kjoler og fremhæve mine former. På det punkt synes jeg, at Ritt Bjerregaard er fantastisk, hun har altid klædt sig farverigt og flot."

Et sølvkors glimter over den fine kavalergang i Pia Allers-levs silketunika. Hvorfor bærer en moderne, kvindelig toppolitiker symbolet for en patriarkalsk religion som smykke?

"Efterhånden er der jo heldigvis mange kvindelige præster, som modbeviser kristendommens patriarkalske elementer."

"Min tro er meget privat, et anliggende mellem Gud og mig. Jeg går sjældent i kirke, kun når jeg er ked af det og trænger til den særlige form for fordybelse."

"Troen hjalp mig, da jeg mistede min mormor for halvandet år siden. Jeg var meget knyttet til hende, og hendes død ramte mig hårdt."

Fordi troen er så vigtig i Pia Allerslevs eget liv, er hun meget optaget af, at andres tro skal respekteres.

"Jeg bliver helt træt af al den snak om at forbyde tørklæder. Hold nu op. Det kan godt være, at idéen med tørklædet er undertrykkende, men i vores sportsklubber ser jeg jo piger med tørklæde rende rundt og spille fodbold. "

Individuel kamp

Først med borgmesterposten er Pia Allerslev blevet interesseret i 8. marts, kvindernes internationale kampdag:

"Jeg nærer stor respekt for tidligere generationers kampe for at forbedre kvinders vilkår. Men i dag må slaget stå på den individuelle bane."

"Vi kan bruge 8. marts til speed-dating mellem kvinder, der har succes i det offentlige liv og kvinder og piger, der gerne vil have det, men trænger til et skub."

"Jeg møder stadig mange piger, der bliver forundrede over at kvinder kan blive borgmestre. Det er vigtigt at den yngre generation har stærke forbilleder."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu