Læsetid: 7 min.

Fra gammeldags charme til in-sted i Atlanterhavet

Med hippe hoteller og chikke madhuse søger Portugals atlantiske udpost at tiltrække et yngre, mere købestærkt klientel
Stejlt. Øens nådesløse natur gør, at indbyggere og turister bogstaveligt talt må klamre sig til øen, der sine steder går mere end almindeligt ned i vandet. Her er hældningen mere medgørlig i hovedbyen Funcahl med domkirken i baggrunden.

Stejlt. Øens nådesløse natur gør, at indbyggere og turister bogstaveligt talt må klamre sig til øen, der sine steder går mere end almindeligt ned i vandet. Her er hældningen mere medgørlig i hovedbyen Funcahl med domkirken i baggrunden.

Palle Hedemann

20. marts 2009

Madeiras tre mest berømte eksportvarer er en ganske broget bunke: hedvin, kager og Cristiano Ronaldo. Gæster man hovedbyen, Funchal, undgår man ikke at blive fristet af epikuræiske tilbud i hovedbyen fra rundture i vinkældre med tilhørende smagearrangementer i flaskefyldte butikker. Hvad angår Madeira-kagen, stammer den ganske vist oprindeligt ikke fra øen, men er dog udviklet med særligt henblik på at blive indtaget som ledsagende spise til vinen. Øens mest berømte søn - 12 mio. pund måtte Manchester United betale - gør man til gengæld ikke noget væsen af. På den søvnige Atlanterhavsø interesserer man sig åbenbart ikke synderligt for fodbold.

Ikke desto mindre har Madeira i det seneste årti undergået en hel del forandringer i sine bestræbelser på at tiltrække ikke blot personer med en Ronalds formidable købekraft, men nok så meget personer i samme alderklasse. Øens naturlige fortrin - et mildt klima året rundt, en overdådig vegetation og dramatiske bjergscenerier - har lokket turister til siden det 19. århundrede, men tendensen har ofte været, at de har hørt til det lidt ældre klientel.

I sin tid kom Winston Churchill til øen for at dyrke sit maleri og slippe fri af det, han betegnede som sin 'sorte hund'-depression. Han slog sig ned i den maleriske lille fiskerby Camara de Lobos, nærmere bestemt i det prominente Reid's Palace Hotel i Funchal, hvor det stadig er et krav til gentlemen at være iført jakkesæt. Selv The Beatles' gamle yacht, The Vagrant, nyder her pensionisttilværelsen, permanent fortøjret som flydende turistrestaurant.

En væsentlig opdatering af øen for et moderne publikum er indrettelsen af luksusferieboliger i restaurerede herregårde, de såkaldte quintas. Quinta da Rochinha, som er bygget direkte ind i en klippeside åbnede i 2001 og blev øens første medlem af hotelkæden Design Hotels.

Mærkervarer

Et år senere åbnede den balinesiskinspirerede Choupana Hills i udkanten af Funchal. Men hovedbyen manglede stadig en aura af urban coolness. Syv år senere har omsider også Funchal fået sit eget Design Hotel: I december åbnede The Vine.

Jeg havde dog svært ved at finde det. Ifølge de retningsangivelser, jeg havde fået, skulle jeg befinde mig akkurat ud for The Vine, men alt, hvad jeg så, var et funklende nyt butikscenter.

Dolce Vita, som centret hedder, er beliggende i centrum og ganske tilplastret med mærkevarebutikker fra Accessorize til Vodafone. Mit søgende blik støder halvvejs oppe på dets buede glasfacade på et diskret skilt: 'The Vine: a divine hotel', så jeg styrer gennem de automatiske døre for kun at blive konfronteret med en symfoni af klingende kasseapparater, talende kontantautomater og fløjtemusik med gruppen Ting Tings, alt sammen hvirvlende omkring en mængde taskebelæssede handlende i foyeren. Til alt held tiltrækkes mit blik hurtigt af en purpurfarvede vindeltrappe foran mig. Her kommer en mand i gråt skræddersyet jakkesæt til syne og vinker mig frem, hvorefter jeg pludselig dukker op i en grotte fyldt med træer, vinløv, overdimensionerede bjergkrystaller og en smilende receptionist, der rækker mig et nøglekort med mit navn på. Sådan skal det være.

The Vine har hyret næsten alle de hotte designere, man kunne komme i tanke om for at sikre sig positionen som Madeiras sejeste, mest iøjnefaldende hotel. Det grottelignende design blev udtænkt af Nini Andrade Silva, en lokal Funchal-borger, som har stået i spidsen for en række imponerende projekter på det portugisiske fastland, herunder Aquapura Resort i Douro-dalen og det supertjekkede Fontana Park Hotel i Lissabon. Bidraget har også arkitekten Ricardo Bofill, hvis seneste projekt, W Barcelona, en fascinerende sejlformet monolit ved byens middelhavshavn. Hvad angår køkkenet, er ledelsen betroet til Antoine Westermann, en multi-Michelin-stjernekok med erfaringer fra restauranter i Frankrig og USA.

Nådesløst landskab

Fremhæves må også Joao Camacho, en lissabonborger med et hollywoodsmil og en chik indsamling af tørklæder. Han har fået det noget skræmmende hverv af skabe en festscene i hotellets tagbar, hvor der fra en kæmpemæssig pool er udsigt til byens funklende lys nedenfor. Her er det, håber man, at de unge, de smukke og de rige vil flokkes ved nattetide.

Og designkonceptet bag The Vine? Ja, det er selvfølgelig vin. Nok ligger Madeira langt ude på havet, 500 km fra Marokko og dobbelt så langt fra det kontinentale Portugal. Og nok tvinger øens nådesløse landskab indbyggerne til at klynge sig fast til svimlende skråninger, der dykker næsten lodret i Atlanterhavet. Men det er også et geologisk hot spot, og øens vulkanske sammensætning har gjort det muligt for planteliv, herunder vinstokke, at blomstre i opulent frodighed.

'Vinløvet' i receptionen skyder op for at danne en art hegn om restauranten. 'Træerne' er segmenter af træsorter, der forlener loft og vægge med skovagtig konturer. Bjergkrystallerne viser sig at være puder.

Hver etage repræsenterer sin egen vinsæson. Soveværelserne på første etage anslår et gråt vinterligt tema. På anden etage har farveindslaget efterårspræg. Gæsterne kan vågne til baggrundsbelyste billeder, der hænger over hver af sengene. En prægtig dugget drue måske. Eller en knortet vinstok. Alternativt kan man tage ophold i et spa-bad med bund af vulkanske basaltsmåsten eller dyrke vinterapi, der bl.a. omfatter en såkaldt 'rødvinsbadekar-behandling', hvor man sidder i et kar fyldt med drueskaller og vinløvsekstrakt, hvilket angiveligt skulle være sundere en at tylle stadset i hovedet fra tønden.

Madeira dyrker selvfølgelig meget andet end druer. En gåtur rundt på byens markedsplads med The Vines køkkenchef, Thomas Faudry, er som en indføring i helt nye og ukendte frugter. Stadepladserne knager under vægten af velvoksne gulerødder, blommer, druer og appelsiner, såvel som mere eksotiske indslag med banan-ananas, der ligner aflange, knudrede asier og smager af både banan og ananas; maracujabananer, som ligner bananer på skrællen, spidse tomater med smag af passionsfrugt. Ud over frugt og grønt falbydes på markedet også fisk, deriblandt sort sabelfisk, der er lig så grim, som navnet antyder. Disse monstre, med store underkoplignende øjne og en lang tandbesat snude kan vokse til over en meters længde og lever dybt nede i havet omkring Madeiras øhav.

Stjernekokke

Faudry udpeger nogle af sine favoritprodukter, såsom de laurbærblade, som bruges til espetada, en traditionel grillet kødret på spid. Franskmanden har været på øen i mindre end et år og er begejstret for sit nye job.

"Det giver mig fantastiske muligheder for at udnytte de lokale produkter og udvikle nye retter og nye færdigheder," siger han.

The Vine har da også en imponerende menu. Marinerede kammuslinger med sorte trøfler og sellerimousse, havaborre og chorizo caldeira (en stærk portugisisk stuvning) og perlehøne med fyld af grisehovedfars er nogle af højdepunkterne.

I den helt anden ende af byen ligger et andet af Funchal's luksushoteller, The Cliff Bay, hvis Il Gallo-restaurant netop har fået tildelt øens første Michelin-stjerne. Haute cuisine-menuen har et stærkt islæt af den lokale smag, såsom bouillabaisse med kammuslinger og dacquoisekage lavet med lokale bananer og gelé af passionsfrugter.

Jeg spurgte Faudry, om han også stiler efter stjerner.

"Det er ikke så afgørende," siger han. "Jeg koncentrerer mig om at skabe de bedst mulige madoplevelser, men selvfølgelig ville en Michelin-stjerne da være en dejlig bonus."

Uden skips

Man behøver ikke at iføre sig jakke og slips på alle gode restauranter på øen. Over for barokkirken Socorro, blandt flødefarvede mure og grønner skodder ligger Funchals gamle bydel, Riso. Et fordringsløst eksteriør dækker her over en glasindkapslet restaurant, der hvælver sig over en klippekløft. Interiøret er mid-century Americana og byder på Club Mediterranean med panoramaterrasse, der giver 180 graders udsigt til det glitrende Atlanterhav. Stedets menu er helt dedikeret til risretter, men omfatter også sådanne lokale specialiteter såsom sabelfisk med banan. Traditionalistisk er det så afgjort ikke ...

En anden overraskelse er den lokale favorit Armazem do Sal. Det 170-årige tidligere saltlager ligger godt gemt i en gyde i centrum af byen i nærheden af katedralen og følger den chikke industrielle designskole, med nøgne stenvægge, lave lofter, en underbelyst lit bar og to inskriptionsplader oven døren, der lyder Nova Companhia Douro Porto 1875 og Carantia Funchalense.

Madeira. Her kan man gøre sig til gode med alt fra blæksprutte til argentinsk bøf, det hele til ledsagelse af fado, den melankolske folkemusik, der synes at definere den portugisiske folkesjæl.

Byens pulsslag fortsætter på Café do Teatro. Efter midnat styrer kaffedrikkere på terrassen ind i dens retro-chikke marmorinteriør med spejlkugler, 60'erinspirerede plakater og kandelabre. Her pumper dj's musik ud i natten frem til de helt små timer...

"Her får du den bedste caipirinha ... den eneste rigtige caipirinha. De er bedre end i Brasilien," erklærer Joao Camacho, The Vines festsceneansvarlige.

Takket være folk som Camacho kan The Vine snart komme til at øve dragende magt på Funchals cool crowd. Og med en 24-årig ambassadør i skikkelse af Cristiano Ronaldo er Madeiras transformation fra bastion for gammeldags charme til en mere dynamisk, ungdommelig destination godt på vej. Men med skyldig reverens for traditionerne er der lagt op til en blid overgang.

© The Independent og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu