Læsetid: 5 min.

Googles monopol skader biblioteker

En ny amerikansk copyright-aftale giver økonomisk gevinst til Google, forfattere og forlag, mens biblioteker og almindelige læsere står for at skulle betale en stor regning. En tradition for gratis adgang til bøger på biblioteker er på spil, siger direktøren for Harvard-universitets 80 biblioteker
Biblioteksdirektør. Googles digitale arkiv er umiddelbart en demokratisering af adgangen til bøger, siger biblioteksdirektør Robert Darnton. Alligevel frygter han, at Google med tiden vil udnytte deres monopol og gøre adgangen til bøgerne dyr og dermed opnå den modsatte effekt.

Biblioteksdirektør. Googles digitale arkiv er umiddelbart en demokratisering af adgangen til bøger, siger biblioteksdirektør Robert Darnton. Alligevel frygter han, at Google med tiden vil udnytte deres monopol og gøre adgangen til bøgerne dyr og dermed opnå den modsatte effekt.

Martin Burcharth

26. marts 2009

Harvard University købte sin første bog i 1638. I dag råder det amerikanske universitets 80 biblioteker over 16 mio. bøger - den fjerdestørste samling i verden.

"Det har taget os næsten 400 år at indsamle alt dette materiale - generationer efter generationer af bibliotekarer, en enorm investering i at købe, udlåne og opbevare," fortæller biblioteksdirektør og universitetsprofessor Robert Darnton.

Darnton er en distingveret og lærd herre med snesevis af bøger om den franske revolution bag sig. Han har tilbragt det meste af sin akademiske karriere på Princeton University og blev for et par år siden hyret af Harvard til at lede verdens største universitetsbibliotek. Som bijob underviser han i historie, forsker og skriver bøger og debatartikler.

I sidste måned angreb han i det litterære tidskrift, The New York Review of Books, den copyright-aftale, som onlineselskabet Google fornylig indgik med repræsentanter for amerikanske forfattere og forlag om digitalisering af millioner og millioner af bøger fra landets forskningsbiblioteker.

"Hvorfor skulle Harvard give Google fri adgang til at digitalisere millioner af bøger og tekstmateriale, som vi har indsamlet gennem århundreder og så herefter betale Google for adgang til denne database," spørger han en tidlig eftermiddag på sit kontor i et lille yndigt hus fra 1700-tallet, som støder op til Widener Library - Harvards hovedbibliotek.

'Google ved rattet'

Umiddelbart lyder det som en meget dårlig handel. Ikke desto mindre er det præcist, hvad det amerikanske onlineselskab har opnået gennem aftalen - og det uden at forskningsbibliotekerne og deres brugere er blevet taget med på råd.

"Desværre," siger Darnton med et elskværdigt smil. "Google sidder ved rattet. Jeg mener, de er brillante. Jeg beundrer dem, men -" Han afslutter ikke sætningen.

Det er fire år siden, at Google begyndte at digitalisere bogsamlinger i USA's største forskningsbiblioteker. Indtil november 2008 havde selskabet scannet og lagt syv millioner bøger ind i sin elektroniske database, som alle brugere indtil videre har fri adgang til. Det er dog ikke gået helt gnidningsfrit. I 2005 lagde en gruppe af forfattere og forlag sag an mod Google med påstand om krænkelse af deres copyright.

I november 2008 kom Google til en mindelig aftale med forfatterne og forlagene, ifølge hvilken selskabet skal opbygge en database, som primært består af udsolgte bøger digitaliseret fra forskningsbibliotekernes samlinger. Alle universiteter og private institutioner vil herefter skulle betale et gebyr for adgang (inklusiv Harvard), mens offentlige biblioteker opnår gratis adgang, dog kun via en enkelt terminal i hvert bibliotek.

For små kommunebiblioteker rundt omkring i Amerika er aftalen en indlysende gevinst. Trods små midler vil de kunne give deres brugere adgang til Googles digitale bibliotek, som ad åre vil blive det største i verden.

"Det svarer til en demokratisering af adgang til bøger," siger en bifaldende Darnton.

Et prismonopol

Ikke desto mindre er Harvard-direktøren dybt foruroliget over de negative følger af copyright-aftalen, som kun træder i kraft, dersom en domstol godkender den om to år.

"Jeg er besat af tanken om, at Google vil handle som et monopol - ikke mindst i sin fastsættelse af prisen for brugeradgang. Forskningsbiblioteker er prismæssigt allerede tyngede af hastigt voksende udgifter til tidsskriftsabonnementer. I forvejen køber vi færre bøger ind, end vi plejede, og hvis vi nu skal til at betale for adgang til Googles database, bliver det værre," siger Darnton.

Et bibliotek med en så ambitiøs målsætning som Harvards Widener Library anfordrer et meget stort indkøbsbudget.

"Vi indsamler al seriøs litteratur, fiction og non-fiction, på originalsproget. Flere end halvdelen af vores bøger er ikke på engelsk. Vi sidder for eksempel inde med den største samling af kinesisk litteratur i verden udenfor Kina. Det indebærer et stort ansvar at holde den samling ajour," fortæller Darnton og fortsætter: "Men desværre bliver det gradvist vanskeligere at holde trit."

Og Googles copyright-aftale kan gøre det sværere. Det problematiske ved aftalen er ifølge biblioteksdirektøren, at universiteters gebyrer vil blive fastlagt i henhold til antal studerende. Det betyder, at offentlige universiteter - som Ohio State eller University of Minnesota med over 30.000 studerende - skal betale mere end mindre privatejede universiteter.

"De største er de fattigste. De skal betale mest. Det vil gå ud over forskningsbibliotekernes budgetter," mener professor Darnton.

Fordeling af midler

En anden kritik går på, hvem der skal fordele midlerne. Ifølge aftalen nedsættes et udvalg bestående af to repræsentanter for forfattere og to repræsentanter for forlag. De skal administrere 66 procent af copyright-indtægterne. De resterende 33 procent går til Google.

"Det er selvfølgeligt fint for forfattere og forlag," siger Darnton. "Problemet er, at Google og udvalget begge har en økonomisk interesse i, at gebyrerne stiger, og som monopol kan de gøre det - trods protester fra biblioteker og læsere. Så man bør spørge, hvorfor det læsende publikum ikke er repræsenteret i aftalen? Vi taler jo om biblioteker, hvis bærende idé er at stille bøger gratis til rådighed for offentligheden."

Der var intet uundgåeligt ved dette udkomme. Den amerikanske kongres kunne sagtens have finansieret digitalisering af Library of Congres' komplette samling (den største i hele verden) uden Google.

Men nu da det kapitalstærke onlineselskab er gået i gang, kan det blive umuligt at stoppe processen. Darnton kaster et bekymret blik mod Europa, hvor Google har datterselskaber i alle lande og "aktivt bearbejder alle de vigtigste biblioteker".

"Google er i fuld gang med at prøve at overtale toneangivende kræfter i europæiske lande til at gå med til digitalisering, og det er svært at modstå sådan en kampagne, fordi Google tilbyder at gøre det gratis. Men i virkeligheden svarer det til at sælge ud af den nationale kulturarv til en privat virksomhed. Hvad så, hvis det tager EU 20 år, at få alle bøger digitaliseret fremfor fem år med Google," spørger Darnton og henviser til, at EU har iværksat et projekt kaldt European Digital Library, som ifølge Darnton dog er stærkt underfinansieret.

Illustrationer udeladt

Misfortå ikke Robert Darnton. Han er en svoren tilhænger af digitalisering. Flere læsere vil få adgang til flere bøger. For akademikere er Google Books et højt skattet instrument til forskning. Men ulemperne er store og faldgruberne dybe ved at lade et privat profitsøgende selskab varetage denne samfundsopgave.

"Eksempelvis scanner Google kun tekst i bøger. Al illustration udelades, fordi det ofte er omfattet af anden copyright. Det betyder, at kurver og diagrammer i videnskabelige værker, tegninger i børnebøger og malerier i kunstbøger ikke kan ses på Google Books. Det samme gælder for gamle manuskripter, nodebøger, og så videre," fortæller Harvard-professoren.

Den uafvendelige konsekvens af denne halve fremgangsmåde er et ufuldstændigt digitalt bibliotek.

"Hvis læsere i fremtiden vælger digitale bøger, vil de med andre ord gå glip af en specifik læseoplevelse og forståelse knyttet til at holde en bog i hånden. Seriøse forskere vil blive nødt til at gå til originalkilden på biblioteker. Men problemet er, at forskningsbibliotekerne risikerer at blive udsultet økonomisk," frygter Darnton.

En anden og lige så foruroligende konsekvens af digitalisering af bøger er unge studerendes tilbøjelighed til at tro, at al viden findes på internettet.

"Når de skal løse en opgave, laver de først en søgning på internettet i stedet for at gå til bøger og manuskripter på biblioteket. Som lærere bliver vi nødt til at træne de næste generationer i at bruge biblioteker."

Læs Robert Darntons artikler om emnet på Martin Burcharths blog www.luftskibet.information.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Christoffer Sørensen

Jakob:

Udlån af filer er hæmmet af DRM som eksempelvis Mac og Linuxbrugere finder uacceptabelt - mest fordi den ikke virker.

Derfor skal sådan en løsning kunne anvendes på alle platforme.

Eventuelt kunne man forestille sig, at man kunne låne bøger via en ebogslæser, men en meget billig løsning, der kan erstatte bogen, findes vist ikke endnu.

Udover det, er jeg enig med dig.

Hvis ikke bibliotekerne starter på dette meget snart, vil de ikke eksistere om få år.