Læsetid: 3 min.

Heltene i DR-serier er altid de samme

Søren Espersens (DF) er langt fra den eneste, der mener, at DR er en ræverød institution. DR's serier er venstreorienteret propaganda siger to meningsfæller, mens medieprofessor kalder beskyldningerne for absurde
I -Krøniken- fremstilles Socialdemokraten Palle From og opbygningen af velfærdsstaten i et meget positivt lys, og i -Livvagterne- fremstilles de onde som sådan nogle højreorienterede godsejer-typer, mener Ole Birch Olesen.

I -Krøniken- fremstilles Socialdemokraten Palle From og opbygningen af velfærdsstaten i et meget positivt lys, og i -Livvagterne- fremstilles de onde som sådan nogle højreorienterede godsejer-typer, mener Ole Birch Olesen.

Mike Kollöffel

26. marts 2009

Søren Espersen kritiserede i weekenden DR's tv-serier for at favorisere venstrefløjen. Specielt serien Krøniken fra 2004 stod for skud i Søren Espersens kritik. Men det er absurde beskyldninger, mener medieprofessor Ib Bondebjerg fra Københavns Universitet.

"Det ærgrer Søren Espersen, at det i Danmark har været sådan, at Socialdemokratiet og de radikale har spillet stor rolle i skabelsen af velfærdsstaten. Det kan man jo ikke se bort fra i f.eks. Krøniken, det er jo ikke venstreorienteret at påpege noget, som alle historiske fremstillinger har bekræftet," siger Ib Bondebjerg og tilføjer: "Han beder jo nærmest om historieforfalskning, hvis man skulle fremstille det på en anden måde."

Søren Espersen er ikke den eneste, der mener, at DR's serier er venstreorienteret propaganda. Professor i Historie ved Syddansk Universitet Bent Jensen har altid undret sig over, at borgerligt sindede mennesker var så glade for f.eks. Matador.

"Man kunne da se med et halvt øje, at de konservative blev hængt ud og gjort til grin f.eks. Oberst Hachel og Fru Møghe," siger Bent Jensen, der mener, at DR i hans ungdom fordrejede hans virkelighedsopfattelse.

"Da jeg var ung og uerfaren, troede jeg jo, at verden så sådan ud, som den strålede ud fra Danmarks Radio, men efterhånden fandt jeg ud af, at der fandtes en verden uden for DR, der så anderledes ud."

Han mener, at DR-forfatterne laver serier bygget for meget på deres egen virkelighedsopfattelse.

"De forveksler deres venstreorienterede syn på verden med hele befolkningens syn på verden. De tror, at sådan som det ser ud inde i deres hoveder, sådan ser der også ud i hele verden," siger Bent Jensen, der mener, at serierne har en direkte skadelig effekt på demokratiet.

"Det kommer så til udtryk ved folketingsvalgene, hvor folk så går hen og sætter deres kryds nogle helt forkerte steder."

Missionerende

Redaktør på den borgerlige netavis 180-grader, Ole Birk Olesen, støtter også Søren Espersens DR-kritik.

"Man mærker en politisk hensigt bag DR's serier. Man vil ikke bare være samtidsskildrende og underholde, man vil også være missionerende. Det er det der er problemet," siger Ole Birk Olesen, der er enig i kritikken af Krøniken og Livvagterne.

"I Krøniken fremstilles Socialdemokraten Palle From og opbygningen af velfærdsstaten i et meget positivt lys, og i Livvagterne er fremstillingen af de onde nærmest så karikeret Morten Korch-agtig. De onde fremstilles som sådan nogle højreorienterede godsejer-typer, der er i gang med at gøre danskerne mistænkelige over for muslimer," siger Ole Birk Olesen, der synes seriens fokus skulle være et andet sted.

"Så ville det da være mere relevant at tage fat i det reelle problem, der er, at radikale muslimer i disse år udgør den betydeligste fare for terror i vores samfund."

Ole Birk Olesen påpeger, at hovedproblemet ligger i DR's store magt.

"Problematikken er, at DR har monopol på fremstilingen af serie-dramaer. Der opstår en indspisthed, fordi det hele tiden er de samme typer, der laver serierne. Man får ingen pluralisme. Heltetyperne er altid de samme og skurkene er altid de samme," siger han og tilføjer: "Hvis DR ikke stod så stærkt og ikke blev favoriseret af politikerne, ville der være andre, der kunne spille ind med andre satsninger, med andre forfattere."

Medieprofessor Ib Bondebjerg har et andet syn på sagen.

"Det er forkert at sige, at der er en ensidig tendens, og at der ikke er skildringer af forskellige ideologiske retninger i dansk tv-fiktion. Jeg tror, at situationen er den samme som sidste gang disse beskyldninger var fremme, hvor det jo viste sig, at de politisk faktisk lå meget bredt. Jeg tror, at det er noget af det samme i DR i dag," siger Ib Bondebjerg og tilføjer: "Det lugter af, at Søren Espersen har en politisk dagsorden, som ikke rigtigt har noget med sagen at gøre."

Søren Espersen, Bent Jensen og Ole Birk Sørensen gætter alle på, at DR's serie-forfattere i overvejende grad stemmer enten socialdemokratisk eller længere til venstre.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er jo da så mærkeligt, at vi i tre omgange har haft en borgerlig regering, samtidig med at fjernsynsserierne har samlet op imod 2 mio seere søndag efter søndag.
Men det er rigtigt, at "Livvagterne" på befriende vis lod diskussioner udspille sigom politiske emner mellem de gennemgående personer på en måde, som vi ikke har hørt det i mange år - hovedsageligt fordi medierne ikke har opfyldt deres demokratiske rolle.

Martin Kaarup

Der er netop som medieprofessor ved Københavns Universitet Ib Bondebjerg nævner, ikke første gang det røde kort udspilles - uden vederlag, uden belæg, uden held.

Samme retorik kommer fra venstrefløjen om de blå mediefremstillinger.

Årsagen til denne ringe succes hos begge parter skyldes nok, at kortet i virkeligheden hverken er rødt eller blåt, men derimod blandet lilla.

Det er her værd, at nævne Noam Chomsky & Edward S. Herm værker på området, navnligt:
- Noam Chomsky & Edward S. Herman, Manufacturing Consent: The Political Economy of the Mass Media, Pantheon 2002.
- Noam Chomsky, Media Control: The Spectacular Achievements of Propaganda, Open Media 2003.

Værkerne slutsats er, at medierne ikke udtrykker en bestemt politisk holdning, men alene efterstræber at tilfredsstille magthaverne (erhvervslivet, politikere, investorer m.v.)

Sagen er den, at alle gør ret i at forholde dig kritisk overfor såkaldt objektiv journalistik (faktisk enhver journalistik, heriblandt indeværende indlæg), men ifølge kendsgerningerne som vi opfatter dem i dag, er den altså ikke nødvendigvis rød eller blå. Farven er lilla om man vil.

Så når læserne oplever noget ulment i det dr læser, så bør de hellere tænke på hvem hos magthaverne som vinder mest og ikke hvilken farve deres blod har.

Det er dog bemærkelsesværdigt, at Bent Jensen åbenbart slet slet ikke har fanget, at Matadors Oberst Hackel slet ikke udstilles eller gøres grin med, men netop kort før 2. verdenskrig bryder ud er den der ser klarest - i forhold til at Prior ikke skal have lov til at blive udnævnt til minister (eller general?)

Fru Møghe er jo skildret sådan, fordi der i byerne i Danmark før i tiden var sådanne typer. Seriens helt, Mads Skjern, er en self-made man, en af liberalismens foregangs-mænd i det her land. Og de pæne borgerlige mennesker, Maude og Hans-Christian Varnæs er jo også positivt skildret. Den eneste, der er negativt skildret er jo Røde, som hellere vil lave revolution end passe sine børn...

Og må jeg ikke oplyse Ole Birk om at et afsnittene (dobbelt-afsnit) rent faktisk handlede om radikaliseringen af muslimer; deres mulighed for at begå terror (ikke at jeg støtter den slags, men det handlede afsnittet altså om) på dansk grund.

Og selve miljø-bevægelsen blev jo nærmest skældt ud for at være tidligere terrorister i det sidste dobbelt-afsnit, bl.a. ved at vise kidnapningen af den engelske miljø-minister. Måske Ole Birk, Bent Jensen og andre kritikere skulle tage noget medie-analyse...

Jens Thorning

Det er ikke rigtigt - det mest udbredte plot i TV-serier verden over med udgangspunkt i masseproduktioner i Hollywwood i USA har i årevis været det samme: En kvinde får sin datter kidnappet, men da hun naivt går til politi og domstole, får hun at vide, at de intet kan gøre: Der mangler beviser! Så blødsødent er retssystemet!

Hun anskaffer nu et skydevåben (det må man næsten dårligt nok eller ikke) og tager sagen i egen hånd med god hjælp fra en desillusioneret krigsveteran. Endelig lykkes det at få datteren hjem og forbryderen afstraffet ved hjælp af de af systemet åbenbart så højelskede "beviser" - som regel meget håndfaste. Som om mandens utilslørede ondskab ikke var bevis nok i sig selv.

Er det særligt venstreorienteret?

Troels Heeger

Jeg synes, det er påfaldende, at Ib Bondebjerg på sin vis giver Espersen ret i, at Krøniken er en valorisering af Socialdemokratiets indiskutérbare rolle i opbyggelse af velfærdsstaten. Jeg ved ikke, om det er for akademisk at påstå, at det ikke er ensbetydende med, at fiktionen derfor skal bygges op omkring en socialdemokratisk hovedperson med socialdemokratiske/kulturradikale værdier. Man behøver vel ikke nødvendigvis, som Bondebjerg synes at antyde, at have en socialdemokratisk helt, hvis man skal fortælle historien om velfærdsstaten. Kravet om at dramaets subjektive aktør skal formidle den objektive historiske realitet er jo i øvrigt et levn fra en marxistisk æstetik.

Bent Jensens udtalelse: "Det kommer så til udtryk ved folketingsvalgene, hvor folk så går hen og sætter deres kryds nogle helt forkerte steder." er meget interessant; han udtrykker her klokkeklart, at han ikke forstår ret meget.
Hans problem består vel næppe i at medierne er politiserende - hvilket i øvrigt næppe lader sig hverken afvise eller ændres - men derimod i, at han føler sig forsmået (Espersen i øvrigt ligeså).

Jeg skulle mene, at problemet her snarere er, at hvis folk stemmer efter DRs serier, så er der noget ganske galt med folkeoplysningen i medierne.

Rachel Henderson

Jamen, lad os da endelig få en serie om f.eks. de konservatives historie. Så kan vi igen få frem i lyset hvorledes Konservativ Ungdom i 30'erne gik strækmarch i gaderne iført brune skjorter og skrårem. Sikke da nogle helte.

Hvordan man kan få sig selv til at melde sig ind i parti med dén historie er nok kun muligt i glemslens nådige mørke.

Lars Peter Simonsen

Demokratiet indebærer jo at man har lov til at stemme efter overbevisning, ytringsfrihed at man har lov til at sige sin mening. Mede al den medieeksponering f.eks CEPOS ffår synes jeg ikke man kan beskylde medierne for ar være venstreorienterede. Det synes som om at d'herrer Jensen. Espersen og Birk ikke går ind for nogen af delene. De fremsatte udtalelser er demagogi og propaganda af værste skuffe. Enten er de fuldstændig ude af trit med virkeligheden eller også taler de mod bedre vidende, og jeg ved næsten ikke hvad der er værst. Og hvor er "The Usual Suspects" i øvrigt henne? Har de givet op og erkendt deres vildfarelser eller har de fået nye pseudonymer?

Inger Sundsvald

Det bevises gang på gang at DF er eminente til at opnå presseomtale. Det betyder ikke noget at det er på grundlag af fuldstændig rablende opfattelser.

Medierne står parat til at viderebringe det hele, og der er nok som står parat til at bakke op om tåbelighederne. Og der er nok altid nogen som hopper på, at det sandelig også er for galt med alle de røde lejesvende etc., etc.

Skal man prøve at forstå DF-tilknyttede personers aktuelle utilfredshed med "heltene i DR'serier" kommer man ikke uden om at forstå den forbløffelse som magthaverne i USA gentagne gange må have haft, når de betragter den amerikanske befolknings føjelighed og eftergivenhed, specielt når det amerikanske folk præsenteres for den ene åbenlyse løgn efter den anden på amerikansk TV.

Det være sig løgne om USA 's måneprogram i 60'erne og 70'erne eller mordet på JFK / RK og senest aktuelt løgnene om begivenhederne den 11.september 2001.

Magthavere i USA ville være dumme hvis de ikke på et tidspunkt foranledigede en undersøgelse der kunne forklare hvordan man kommer så godt af sted med at lyve om begivender, som de her nævnte.

Årelang indoktrinering med konservative amerikanske værdier gennem TV serier som "Dallas" & "Dollars" & "Falcon Crest" mv. er givet en af årsagen til at republikanerne holder skansen i en tid, hvor selv det republikanske stemmekvæg burde blive klogere og fornuftigere,
ligesom andre mennesker

Ikke mærkeligt at personer i DF, belært af de amerikanske erfaringer, drømmer om at se tilsvarende danske TV serier hvor de danske heltene skal være skåret over samme læst som JR fra "Dallas" Callahan fra "Dirty Harry" og John Wayne fra Western film.

Når DF's repræsentanter og støtter klager sig her i Information over DR's aktuelle "venstreorienterede helte" er det ikke fordi man tror at man kan sælge det amerikanske TV- hjernevask-koncept til Informations læsere - men kun fordi en sådan interessant "detajle" diskussion" om TV-helte ideologier formentlig kun kan debatteres her i Danmark på denne side i Information
Man derved har bragt en af DF's interne mærkesager ud til åben debat - !

Inger Sundsvald

Det forbløffende er, at DF på trods af deres 12% af vælgerne formår at køre rundt med medierne. Det lykkedes dem at komme med i f.eks. Jarl Friis Mikkelsens underholdningsprogrammer, ved at spille forurettede, og det lykkes dem nu at få den ultimative eksponering i alle medier ved at komme med de mest uhyrlige beskyldninger.

Personligt fatter jeg ikke at Information, og såmænd også Politiken, lader sig trække rundt ved næsen.

Slettet Bruger

Måske er det tabubelagt på denne tråd, men jeg mindes ikke at have fulgt en TV serie i årtier, og kan derfor heller ikke udtale mig om Matador. Og nej, jeg er ikke selvhader - men som mangeårig licensbetaler vil jeg tillade mig at byde ind off topic:

Halver DR, så butikken udelukkende beskæftiger sig med nødvendig oplysning, baggrund, reportage, debat etc. som relevans for samfundet og grundlag for et diskuterende og stadigt udviklende demokrati.

Resten af udbuddet med danse-, synge-, hoppe- og boligkonkurrencer, film med og uden dåselatter samt smalle programmer om løbehjul og færøske frimærkesamlere, foruden kriminalnyhedernes store andele og den daglige overdosis med kokke og vejrprofeter i en pærevælling, det er tilgængeligt i tilsvarende kvaliteter mange andre steder - og vedr. den mere seriøse del formodentligt snart langt bedre her på tærsklen til private foreningers internet TV.
Det kan være svært at forstå, at man fortsat skal tvangsopkræves, når argumenterne efterhånden hører en anden epoke til, Krøniken eller Huset på Gyngemosen.

For at arbejde hen imod et debatterende styre med mere reel ytringsmulighed, hvor partierne kunne komme til orde på lige betingelser uden filter og efterfølgende diskussioner om smagsdommere, mikrofonholdere, forfordeling, trusler fra en siddende minister, vennetjenester osv - så kunne den anden halvdel af DR deles mellem partierne, som på deres egne vilkår kunne producere versioner om et bedre samfund med deres baggrund, debat, oplysning etc.
Det ville ikke koste mere, men for mig at se være mere acceptable som en tvungen skat og en nødvendig omkostning som demokratisk institution, også uden et overflødigt bureaukrati med frimærkeslikkere og pejlevogne på lur.

Sorry mit sidespring.

Rachel Henderson

Det er ikke fordi jeg holder af at hylde KU, men faktum er at de faktisk er helte! KU var blandt de mest aktive i modstandskampen og også den gruppe som mistede flest medlemmers liv som følge af modstanden.

Den senere ophøjelse af, blandt andet, venstreorienterede var noget der fandt sted efter krigen.

Det er korrekt, at KU gik med skrårem og råbte nazi-slagsange i 1930erne; det er også korrekt, at de nationalt sindede konservative var dem som rent faktisk gik forrest i modstandskampen i 1940'erne; det samme gjorde Kommunisterne altså....

Bo Klindt Poulsen

"De har slet ikke ansat nogen der er højreorienterede"

Øhm, Bent Stuckert er medlem af Venstre... Jens Kloppenborg, P1 journalist på bl.a. P1 Debat og Politisk Debat på P1, er tidligere medlem af Århus Byråd for Venstre, Niels Krause-Kjær, P1-vært hver eneste onsdag formiddag, tidligere pressechef for de konservative...

Men hvis dine paranoide fantomsyner gør dig tryg sammen med Søren E. så hyg dig endelig med dem.

Det vil jo nærmest være som at tage julemanden fra børnene at insistere på en anden virkelighed for jer.

Jannik Thorsen

@J Catlow

"Årelang indoktrinering med konservative amerikanske værdier gennem TV serier som "Dallas" & "Dollars" & "Falcon Crest" mv. er givet en af årsagen til at republikanerne holder skansen i en tid, hvor selv det republikanske stemmekvæg burde blive klogere og fornuftigere,
ligesom andre mennesker"

Har du ligget i hi siden 80erne? Det er vist ved at være en del år siden disse serier havde deres storhedstid.

Jannik Thorsen

@Bo Klindt Poulsen

"Men hvis dine paranoide fantomsyner gør dig tryg sammen med Søren E. så hyg dig endelig med dem."

Jeg lider åbenbart af den samme vildfarelse som Ole Birk Olesen, Bent Jensen, Søren Espersen, med flere.

Det er mit klare indtryk at DR er en rød højborg. Men jeg indrømmer at det er svært at bevise det.

Om ikke andet, er jeg fuldstændigt overbevist om, at langt flertallet af landets højere læreranstalter, særligt dem som beskæftiger sig med humaniora og samfund, er fuldstændigt inficerede med neomarxistisk propaganda.

Ser man på forskningsaktiviteterne, udbudte kurser, og det videnskabelige personels udgivelser, kan man hurtigt forsikre sig om at denne antagelse er korrekt.

Holger Svendsen

Du kan ikke udfra din påstand om at ledende medarbejdere i DR er venstreorienterede udlede at DRs underholdningsflade ligeledes er orienteret i den retning.

DR har en klar målsætning om for så vidt muligt at være neutrale (...med mindre man selvfølgelig tager udgangspunkt i Naomi Klein...), og denne må man som udgangspunkt mene de overholder. Dermed skal du bruge mere håndfaste beviser for at underbygge din påstand.

Bo Klindt Poulsen

Nej Jakob, Holger behøver ikke håndfaste beviser eller underbyggelse af sine horrible påstande. Det er selve humlen her: at Holgers følelser og oplevelser er bevis nok i sig selv - og det er der ingen der skal stille spørgsmål ved. Når Holger synes, DR er venstreorienteret, så ER DR venstreorienteret. Og hvis nogen prøver at påvise det modsatte, så er det fordi de selv er røde lejesvende.
Med andre ord: hvis det er fakta, så benægter Holger fakta.

Bo Klindt Poulsen

OK, ledende medarbejdere:

Mette Bock, programproduktionsdirektør i DR: bror til Anders Samuelsen og en støtte, der har udtalt sympati for Ny Alliance. Tidligere folketingskandidat for de radikale og chefredaktør på den liberalt-uafhængige Jydske Vestkysten

Ulrik Haagerup, nyhedschef på DR: tidligere chefredaktør på de borgerlige aviser JyllandsPosten og Nordjyske Medier.

Ulla Pors Nielsen, programchef på DR1: mangeårig redaktionschef på de ræverøde TV2-nyheder og Go'Morgen Danmark.

Og så synes jeg det er morsomt at forestille sig at Plummer skulle være venstreorienteret, fordi han ved én privat lejlighed bar en moderigtig t-shirt med ungdomshuslogo. Manden er tydeligt apolitisk og en klassisk virksomhedsleder. Tror man at Plummer ville have været chef for Mattel eller Walt Disney eller Egmont i DK, hvis han havde været ræverød?

Jannik Thorsen

USA's film og tvserie- producenter har siden 1940'erne formået at viderebringe konservative amerikanske livsværdier via film-helte til det amerikanske publikum.
"Systemet" i USA' har mere end 60 års erfaring med at indoktrinere hele befolkninger via TV også uden for USA.

Ikke underligt at DF på basis af de succesfulde amerikanske TV-hjernevasknings-metoder ønsker sig DF-Typer som helte i danske TV-serier, specielt når opfattelsen i DF er, at forekomsten af sådanne DF-Helte på TV-skærmen kan formå danskerne til at stemme på DF ved næste valg.

Martin Kaarup

@alle uvederhæftige.

I anvender præcis de samme tankerækker, fyndord og regulære personangreb som opponenten.

Hvis I alene ser på indeværende uges programflade på DR kan I sagtens finde udsendelser der gavner venstre- såvel som højrefløjens.

DR har HVERKEN en rød eller blå vinkel - Og det er ikke til diskussion i et forum uden vederlag.

Mediernes vinkel er slet og ret erhvervslivet og investorne - Det er der belæg for at mene.

Her er en nem lille lakmusprøve, hvis I fortsat tvivler:

Opstil kriterier for udvælgelse af røde og blå programmer på DR. I kan med held benytte truisme, simpel moralfilosofi samt videnskabelig metode til at beskrive kriterierne.

Udskriv en konkurrence i et offentligt tidsskrift, avis e. lign. hvor I beskriver konkurrencen som beskrevet her.
Udlod dernæst jeres Infomationsabonnement og internetforbindelse til den person som finder 5 programmer som enten er røde eller blå. I kan med fordel vælge et begrænset, men stadig rimelig tidsramme for både konkurrencens forløb samt programfladen der eftersøges.

Martin Kaarup

Så er den sag afklaret.

Samtalen om hvem som virkelig tjener på en sådan karikatur af DR og hvorfor er hermed åbnet.

Holger Svendsen

Hvilket genialt argumenteringsteknik tror du at udtrykket "Det er ikke til diskussion" er?

Ud fra din betragtning omkring venstreorienteringen af journalister må det vel betyde at eksempelvis soldater er mere højreorienterede end gennemsnittet, hvilket underbygges af flere meningsmålinger. Det betyder vel ud fra din logik at det danske militær har en højreorienteret agenda?

Det er altid muligt at uddrage talrige eksempler, men vis os statistikker og tal (...og ikke bare tilfældige udplukkede episoder...) og bevis over for os at DR er ræverød.

Martin Kristensen

Jeg tror ikke der er nogen der er et sekund i tvivl om at danske soldater generelt er højreorienterede, og at militæret, når de udtaler sig politisk, ofthe vil have en højreorienteret slagside (ikke nødvendigvis en bevidst agenda...)

Forskellen er dog at militæret at har til opgave at informere og oplyse danskerne og har adgang til deres hjem mange timer om dagen.

Ang. DR tror jeg ikke de er "røde lejesvende" mere, selvom det tidligere har været tilfældet. De er i stedet ramt af en medie-dovenskab som giver sig udtryk i følgende:

- Man skal holde magthaverne i ørerne. Altså bliver alle i opposition interessante og måske ikke stillet så mange kritiske spørgsmål.

- Man skal ikke præsentere noget der ikke kan fattes på 14 sekunder. Altså bliver Ekstrablads journalistik med fordomme og hurtige, overdrevne "skandaler" mere forekommende.

- Man gider ikke / har ikke resourcer til at researche og præsentere en sag grundigt. Dette fører til samme Ekstrablads journalistik

- Man vil have folks følelser involveret. Altså er det nemmere at præsentere en grædende mor der intet forstår end lade en person med forstand på emnet forklare sammenhængen.

Man ender altså med følelsesladede, ikke underbyggede, proportionsløse angreb på myndigheder, erhvervsliv og andre autoriteter. Eftersom disse i øjeblikket er borgerlige fremstår DR røde.

Ironisk nok betyder disse angreb at autoriteterne ofteh har nemmere ved at slippe ud af REELLE skandaler da disse drukner i næste dags "skandale" omkring et kaffebilag eller lign.

Martin Kristensen

Bah!

Der skulle selvfølgelig stå:

Forskellen er dog at militæret IKKE har til opgave at informere og oplyse danskerne og har adgang til deres hjem mange timer om dagen.

Jørgen Nielsen

Ganske interessant hvilken iver venstreorienterede debattører lægger for dagen, i et forsvar for DR som værende neutral.

Heinrich R. Jørgensen

Holger Svendsen:
"Ikke en lyd fra DR."

Undersøgelsen blev publiceret i går. I dag kl. 02.24 blev den omtalt på DR online nyheder.

Men det kan jo være en fejl? Måske var DR's censurkommisær faldet i søvn på det tidspunkt?

Lars Peter Simonsen

Holger Svendsen, når du ikke betaler licens er du bare en asocial nasserøv og kan ikke tillade dig at kritisere noget som helst der angår DR. Du vil garanteret osse helst ikke betale skat og ansætte sort arbejdskraft hvis du har brug for en sådan. Føj, siger jeg bare...
Er du et af de nye pseudomymer fra den yderste højrefløj?

Heinrich R. Jørgensen

Holger Svendsen:
"Imens må vi blå så lide og være aktivister dvs. ikke betale til det."

Du er ikke blå. De blå er liberalister og konservative.

Du er brun, Holger. Indeni, forstås.

Heinrich R. Jørgensen

Simon Sen:
"Holger er ikke brun, Holger er sort med kløe i højrehånden og dødningehoved i uniformskasketten..."

Jeg mener bestemt, at Holger tilhører brun stue.

At han måske også drømmer om et flot, sort ydre i form af en prangende uniform, er naturligvis muligt. ;-)

Hvad med om man delte DR op i 3 af hinanden uafhængige sendeflader den ene tilhørte højrefløjen og den anden - den mere progessive (mit udtryk) den venstreorienterede eller socialistiske?
Derudover kunne der være en samlende sendeflade hvor mindre konroversielle emner (som alle kunne enes om) være public service fladen.
Så kunne man hver for sig med god samvittighed få styret sine lyster - folk ville så kunne vælge efter egen lyst og overbevisning, hvor man ville engagere sig på TV.
Vi kender jo ansigterne på alle disse højreorienterede koryfæer og deres dagsordener, og de vil til enhver tid forsøge at bekæmpe alt, hvad der har med "optimal demokrati" at gøre.
Tænke sig et frirum vi alle kunne få, hvis man slap kræferne fri til at ytre og udfolde sig uden disse forfærdelige småborgerlige snærende bånd.

Jannik Thorsen

@Holger Svendsen, Heinrich, Jakob Ibsen, Simon Sen, med flere

"Jeg kan blot poste de talrige eksempler jeg er stødt på som undre mig, og så kan jeg konstatere at de slet ikke undre jer"

Nej Holger du er ikke den eneste der syntes at DR har en rød, eller måske kulturradikal profil.
Seneste eksempel er satiren "tjenesten" på DR2, som er lavet af de unge, røde og hippe, de føler sig tydeligvis højt hævet over deres seere.
Men nå ja, de kan jo altid bare påstå at de laver satire, og at deres arrogance blot er en del af "konceptet".

Et andet eksempel er "Deadline", som jeg selv er en ivrig seer af, her er det meget tydeligt at de fleste journalister som fx. Adam Holm og Nynne Bjerre har sympatier som ikke er borgerlige.
Således kunne ingen af redaktionens journalister få armene ned da Obama skulle indsættes som præsident. Det var rent ud sagt beskæmmende at iagttage.

"Er den nævnte undersøgelse ikke et bevis på at DR ikke er ræverød eller er de danske forskere også en flok klynkende venstreorienterede?"

Ja, måske er tendensen ikke så stærk. Nu skal man selvfølgelig huske på at de har brugt et "point system" til at registrere politiske tendenser. Det er ikke ligefrem den mest præcise metode man kan forestille sig.
Jeg vælger dog alligevel at forholde mig kritisk til denne undersøgelse, ikke fordi at jeg nødvendigvis insisterer på at være på tværs.
Men simpelthen fordi at det går lodret mod min personlige erfaringer.
Men hvem ved, måske er det så bare DR2 programmerne der har denne tendens?

Hvad angår humanistiske forskere, ja, så er de ekstremt venstreorienterede. Hvis man syntes at DR lider af røde lejesvende, skulle man tage et kur ophold på Københavns uni. humanistiske fakultet. Her serverer man, uden at skamme sig, ren rød propaganda for de studerende. Tvivler man på mit udsagn, kan man jo forsøge sig med et felt tudie på området. Her vil man så konstatere at "Køns og minoritets studier" er mainstream, og at "diskursmarxisme" er det mest naturlige i verden at bruge sin tid på.

"Holger er ikke brun, Holger er sort med kløe i højrehånden og dødningehoved i uniformskasketten..."

Nu må i satme stoppe. Hvad er jeg så, efter jeg har forelagt min mening om sagen? Nazist?
Nej, ved i hvad, jeg kommer jer i forkøbet.
Min barndomsdrøm har altid været, at have levet under 2,.verdenskrig, og blive forfremmet til SS officer. Gerne med administrative beføjelser i en KZ lejr.
Nu har jeg sparet jer for en masse spekulationer.
Jeg er en "ond fascist". :-)

Heinrich R. Jørgensen

Jannik Thorsen:
"Jeg er en "ond fascist". :-)"

Det tror jeg ikke på. Du er vel hovedsageligt vred og frustreret over andre løgnagtighed, selvbedrag og idioti, og forsøger vel lige så forfjamsket som mange andre at finde et ståsted af en art?

Jeg har intet at udsætte på, at du befinder dig på konservatismens højrefløj, men at se dig lefle nedad mod brun stues populistiske og simple svar, er en skuffelse. Du burde have format til at undlade at lade dig trække ned i sølet, og burde med lethed være i stand til at erkende, at brun stue ikke har nogle attraktive, langsigtede løsninger.

Jannik Thorsen

@Heinrich

Jeg skal ikke gøre mig klog på hvad Holger mener om diverse emner. Men lige på dette punkt, giver jeg ham faktisk ret. Jeg syntes der er noget om snakken. Det er ikke noget jeg fremfører blot for polemikkens skyld. Jeg har konstateret fænomenet, ihvertfald på de programmer jeg ynder at se.
Ar jeg giver ham ret på et punkt, behøver vel ikke at betyde at jeg giver ham ret på øvrige punkter?

"Det tror jeg ikke på. Du er vel hovedsageligt vred og frustreret over andre løgnagtighed, selvbedrag og idioti, og forsøger vel lige så forfjamsket som mange andre at finde et ståsted af en art?"

Ja hvis vi dropper sarkasmen et øjeblik, kan man ikke løbe fra at man blot er et menneske.

Heinrich R. Jørgensen

Jannik Thorsen:
"Ja hvis vi dropper sarkasmen et øjeblik, kan man ikke løbe fra at man blot er et menneske."

Så lykkedes det os begge at droppe sarkasmen, om end måske blot for et kort øjeblik :-)

Min opfattelse af DR's TV serier er, at de er designet til at skaffe flest seee, og at seerne engagerer sig i karaktererne, plottet osv. Og det lykkes som bekendt virkeligt godt. Selv gider jeg dog ikke at lade mig trække rundt i manegen, og ser ikke TV serier.

Min generelle opfattelse af DR, er, at det meste er inderligt ligegyldigt. Der findes kvalitet på DR2 og P1, og nogle gange er det tilmed sublimt. Men stort set resten er harmløs underholdning, overfladisk nyhedsdækning og kendisdyrkelse.

"Ar jeg giver ham ret på et punkt, behøver vel ikke at betyde at jeg giver ham ret på øvrige punkter?"

Præcis den pointe jeg ønskede at fremføre :-)

Heinrich R. Jørgensen

Holger Svendsen:
"man er udemokratisk, hvis man er uenig i at DR er en helt neutral media konglomerat."

Jeg er ganske enig i, at DR ikke er neutral. DR er statens propagandasender nr. 1. Det er dybt debilt at forestille sig neutralitet.

Det man kunne håbe på fra DR's side, er at de tager deres rolle som et medie, de fleste danskere ville orientere sig mod, være oplysende, lave og sende udsendelser af god kvalitet, og blive et fixpunkt for befolkningen.

Det er måske lidt gammeldags, og lader sig næppe praktisere, da teknologien bevæger sig mod, at vi alle selv vælger hvad vi vil opleve, og hvornår.

At du tilhører brun stue, har jeg konkluderet fra mange andre tråde. Det er intet substantielt holdningsfællesskab mellem hvad der sædvanligvis opfattes som "blå stue", og hvad DF står for. Det eneste der forener, er modvilje (nogle gange had) til "rød stue".

Inger Sundsvald

”At han måske også drømmer om et flot, sort ydre i form af en prangende uniform, er naturligvis muligt. ;-)”

Hvis ”han” drømmer om det, må det da være en ganske særlig uniform, som vekslende kan bruges af en m/k ;-)

Jeg tror at disse højreorienterede fra "brun stue" bør prøve at tage klappen fra øjnene og iagttage hvor meget, der bliver leflet for deres "sorte" (farverighed i sproget kan være stimulerende) holdninger.
Der er akut behov for et langt mere nuanceret medie - hvor os "røde" (eller lad os kalde os oppositionen) får den plads, vi har krav på - således at vi ikke glider ud på et sidespor fordi disse sorte maser sig frem med en dominans, der slet står i forhold til den opbakning, de har i befolkningen - lige nu ville der jo være et rødt flertal -holdkæft hvor er der behov for en kraftig ændring i politikken der bliver ført herhjemme.
Måske når nu vores statsminister får natoposten (han havde godt nok fortjent anderledes - en retræte med masser af plads til omtanke havde været mere passende) - så kunne vi få et valg der kunne rense luften.
Selv om vi får et rødt flertal så bør blokpolitkken ikke genindføres, det har vi set nok af - til skræk og advarsel.

Thomas Ole Brask Jørgensen

Hold da helt op hvor er der mange uvederhæftige indlæg her.

Man må bare konstantere at den standard som DR på nuværende tidspunkrt, den er ikke værd at bruge tid på uanset partifarve. Men staten, som angiveligt er du og jeg, i fællesskab med DR er rystende ligeglade med om det er kvalitet eller kvantitet som vises på borgerens tv-skærme.

Jeg kan kun erklære mig rørende enig med Henrik Wagner, dit indlæg er bestemt ikke off topic.

Jeg opfordrer til civil ulydighed. Så kan i selv gætte jer til, hvad dette indebærer.

Holger Svendsen - kan du ikke bare flytte dig fra debatten så den kan få lidt substans - du er så useriøs og naiv at jeg vil opfordre andre også til at ignorere dine tåbelige indlæg.

Ellers skal vi jo bare slå hinanden i hovedet med hvem der er bedst til at spå - ? eller min er større end din ?

Heinrich R. Jørgensen

Holger Svendsen:
"Nå men her er hvad det røde pressekorps i stedet bragte "

At dømme ud fra TV Avisens overskrifter, har jeg meget vanskeligt ved at se den røde vinkel. Tværtimod...

Der er lidt persondyrkelse af Venstres formand, lidt NATO reklame, erhvervsnyheder med Stein Bagger, en reklametur med krigsflåden på piratjagt, et indslag om at offentlige ansatte får rigeligt i løn, at den NATO baserede frihedskamp i Afghanistan skal intensiveres så det gode (os) kan vinde, og at CO2 problemet kan løses ved at grave et stort hul.

Hvis der havde været tid til lidt lærer-bashing også, skulle det ikke undre mig, at det var kommet med på programmet også.

Men tak for dokumentationen af, at TV Avisen næppe er entydigt ræverød.

Sider