Nyhed
Læsetid: 3 min.

Kanal København truet af lukning

Overgangen til digitalt tv kan resultere i lukning af hovedstadens kommercielle lokalstation, der ikke bare leverer erotiske film, men også oplysende programmer. En trussel mod nærdemokratiet, lyder advarslen
Kanal København har sendt siden 1984 og ses ugentligt af omkring 886.000 personer, men den er nu truet af lukning pga. et nyt forslag om ændring af loven om radio- og fjernsynsvirksomhed.

Kanal København har sendt siden 1984 og ses ugentligt af omkring 886.000 personer, men den er nu truet af lukning pga. et nyt forslag om ændring af loven om radio- og fjernsynsvirksomhed.

Kultur
13. marts 2009

I 25 år har Kanal København serviceret hovedstadens borgere med alt fra lokalhistoriske dokumentarprogrammer til erotiske voksenfilm. Men meget snart er det måske slut.

I forbindelse med den snarlige overgang fra analogt til digitalt tv-signal fremsatte kulturminister Carina Christensen (K) den 25. februar forslag om ændring af loven om radio- og fjernsynsvirksomhed. Forslaget indebærer, at der kun skal gives sendeflade til udsendelse af ikkekommercielt lokal-tv.

Fra samtlige politiske partier på nær Enhedslisten lyder beskeden, at man vil stemme for forslaget. Det vækker uro i Reventlowsgade 14, hvor Kanal København holder til. Tv-kanalen består nemlig af en kommerciel hovedkanal, der udfylder størstedelen af sendefladen, samt en lang række mindre ikkekommercielle græsrodskanaler som TV Frederiksberg og Christiania TV.

"Den kommercielle del er den eneste, hvor der er lønnet arbejdskraft. Hvis den må lukke, går det bedste lokal-tv med den største kontinuitet tabt," siger Jimmy Rehak, der er administrerende direktør for Kanal København.

Kanalen har sendt siden 1984 og ses ugentligt af omkring 886.000 personer i Storkøbenhavn. I mange københavneres bevidsthed er den synonym med porno i de sene nattetimer, men kanalen tilbyder også en bred vifte af oplysende programmer indenfor kultur, historie, politik og debat.

Græsrødder truet

Vedtages lovforslaget er det ikke alene Kanal Københavns kommercielle hovedkanal, der vil blive ramt, men også de tilknyttede græsrodskanaler, påpeger Jimmy Rehak.

Lokalstationer som TV Frederiksberg, TV Nørrebro og TV Christiania kan ikke selv finansiere deres produktion, når de maksimalt kan modtage 230.000 kr. i statsstøtte. Derfor stiller den kommercielle hovedkanal studier og produktionsudstyr til rådighed. Til gengæld får de lov at sende græsrodskanalernes bedste indslag i deres egen sendetid.

"Lovforslaget kommer til at betyde, at vi ikke længere vil kunne hjælpe de ikkekommercielle københavnske tv-kanaler. Vi ville blive nødt til at kræve en pris for det, som de ikke vil have råd til at betale, hvis vi ikke også må tjene penge på reklamer," siger Jimmy Rehak og henviser til en sidste uheldig konsekvens af lovforslaget.

Nemlig at lokalstationernes frekvens på det nye digitale sendenet bliver optaget af fjernsyn for hørehæmmede og TV 2's regionalprogrammer i primetime fra kl. 17-21.

"Det virker som om, TV2 og DR har muget ud og smidt alt det, de er trætte af, over til os. Og vi bliver så henvist til randområdet på vores egen frekvens," siger Jimmy Rehak.

Sikrer dialog

Enhedslisten er det eneste af Folketingets partier, der stemmer imod lovforslaget. Ifølge medieordfører Per Clausen vil loven betyde et tilbageslag for den mangfoldighed, som har kendetegnet de lokale tv-stationer i København siden midten af 80'erne.

"For eksempel har TV Nørrebro, TV Vesterbro og i sin tid også TV Stop gennem årene spillet en vigtig rolle i at afdække nogle forhold i lokalområderne, som ellers ikke kommer frem på de landsdækkende tv-kanaler. Lukker de, forsvinder nogle røster og synspunkter fra mediebilledet, som er vigtige for at sikre en bred dialog og debat. Det er en skam - ikke mindst i en tid, hvor der er så meget uro i København," siger han.

Ifølge Per Clausen bør det offentlige derfor støtte de ikkekommercielle kanaler økonomisk i overgangen til digital.

"Eller også skal man i det mindste sørge for, at de kan samarbejde med nogle kanaler, der rent faktisk tjener penge. For vælger man ikke at gøre nogen af delene - og det er sådan det ser ud lige nu - så vil de ikkekommercielle kanaler ikke være i stand til at finde de penge, der skal bruges til at investere i digital sende- og optageudstyr. Og så risikerer de at måtte dreje nøglen om."

Manglende vilje

Medieordfører Mogens Jensen fra Socialdemokraterne stemmer for forslaget. Ikke af ideologiske årsager, men fordi teknikaliteter betyder, at lokalstationerne kun kan få en plads inden for samme digitale kanalpakke som de landsdækkende public service-kanaler, forklarer han.

"Og man kan jo ikke have kommerciel aktivitet side om side med public service," siger Mogens Jensen.

Den forklaring giver Per Clausen imidlertid ikke meget for. Det er ikke teknikaliteter, men manglende vilje, der er årsag til, at man ikke har fundet plads til en station som Kanal København.

"Man må bare konstatere, at der i de forhandlinger, der har været mellem medieforligspartierne, ikke er nogen, der har taget det på sig at forsvare lokal-tv's interesser. Måske fordi man har vurderet, at det kunne man slippe afsted med, fordi de ikke er så stærke hverken i mediebilledet eller på nogen anden måde," siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her