Kommentar
Læsetid: 2 min.

Kvinder elsker at høre om tog

Man skal bare underholde sin borddame med jernbanehistorier, så er aftenen reddet. Der er tilsyneladende flere toggale, der læser Information
Går snakken lidt trægt ved middagsbordet, så vil viden om modeltoge kunne tø borddamen op, mener en læser.

Går snakken lidt trægt ved middagsbordet, så vil viden om modeltoge kunne tø borddamen op, mener en læser.

Kultur
30. marts 2009

BERLIN - For en uges tid siden spekulerede jeg på Bagsiden over, om det mon var normalt, at mænd i en moden alder stadig holder dampen oppe. Hvad angår tog forstås. Samtidig bekymrede min egen hang til mænd med hang til tog mig. Flere læserhenvendelser fra togglade mænd har overbevist mig om, at det første er heeeelt normalt. Til gengæld har ingen kvinder med samme præferencer som jeg meldt sig, så her føler jeg mig stadig ude på et sidespor.

Thomas Kappel skriver: "Jeg blev ganske rørt over dine erfaringer med jernbanetossede mænd. Da jeg var en lille dreng i 60'ernes Lyngby, ejede i hvert fald halvdelen af drengene på vejen et elektrisk tog - næsten altid et fra Märklin. Så det gjorde jeg også."

Om efteråret mødtes drengene med al deres toggrej hos den med den største kælder og gik i gang med at bygge et samlet anlæg.

"Hen på eftermiddagen kom der altid krise i kollektivet: 'Hvis ikke vi gør sådan, går jeg hjem, og jeg tager englænderen (et meget indviklet krydsspor, der ligner Union Jack) med, den er min!' Og da dette centrale element ligesom var hovedbanegårdens attraktion, gik resten af fællesskabet i opløsning, og vi gik hjem med hver vores papkasse," fortæller Kappel.

Succes hos borddamerne

Senere kom toget på loftet, Kappel blev kunsthistoriker, og da jernbanerne fyldte 150 år i 1997, fik han til opgave at undersøge den danske jernbanearkitektoniske arv. I fem år forskede Thomas Kappel i dette spændende emne, og ikke kun på den professionelle front var det en succes:

"Jeg opdagede, at det var et superbt emne ved middagsselskaber. Selv den mest reserverede borddame tøede op - og ville gerne vide noget om Heinrich Wenck (DSB's overarkitekt fra 1891-1921, red.) og hans smukke kystbanestationer. Da jeg begyndte at arbejde med P. V. Jensen-Klint (dansk arkitekt, møbeldesigner og maler, der levede fra 1853-1930, red.), ville de ikke høre om ham, de ville høre mere om stationerne!" skriver Thomas Kappel.

Kvinder gider med andre ord ikke at høre om for længst afdøde kunstnere.

Til gengæld kan de næsten ikke sidde stille på stolen, når talen falder på tog. De vil bare høre mere. Måske er mine præferencer ikke så abnorme?

Bedre elskere?

Kappel fortæller også om en modelbanebutik i Hellerup, hvor de togglade mænd går ind og oser.

"Det er som at komme 30 år tilbage, mellem ofte midaldrende mænd, der beundrer små damplokomotiver med filigran gangtøj, spisevogne med små lamper på bordene, røde lyntog. 'Hvornår kommer de tyske lyntog? Har du fået skinnebussen i Nærumbanens sølvfarve?,' lyder det, de kære mænd er i et frirum."

En anden læser skriver, at "(model-)tog giver mænd, hvad Warhammer (strategisk bordrollespil, red.) giver drenge: Et kreativt forum fuldt af leg, hjælpsomhed, tillid og venskab. Det vil sige, at det giver dem overskud til at tage sig kærligt af kvinder."

Mere direkte udtrykt: Togmænd er bedre elskere. Læseren fortsætter:

"Du ved nok allerede, da du befinder dig i togland, at efter sigende har hver tredje tyske mand et modeltoganlæg, kun overgået af Schweiz, hvor det er hveranden."

Det vidste jeg faktisk ikke. Men det er en oplysning, der skaber helt nye perspektiver.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her