Læsetid: 2 min.

De lange bens akademi

Kræver det høj vrist at komme ind på balletskolen? Eller er det vigtigere med korte tæer eller åbne hofter?
1. april 2009

Balletskolens optager kun omkring 20 børn hvert år , men blot et par stykker af dem bliver dansere. Resten bliver smidt ud undervejs, også selv om flere grangiveligt kunne blive glimrende dansere. For lige nu uddanner balletskolen kun dansere til Den Kgl. Ballet: Passer man ikke dér, ryger man ud af skolen.

Forstanderen for balletskolen, Niels Balle, forklarede i gårsdagens avis, at han ikke vil afvise idéen om at lade balletskolen forvandle sig til et egentligt balletakademi. Altså til en balletdanseruddannelse, som man kan afslutte med en eksamen, hvorefter man kan søge ind som danseraspirant eller danser enten ved Den Kgl. Ballet eller ved et andet, internationalt kompagni. Svarende til de klassiske musikkonservatorier, som uddanner musikere, der kan søge ind i hvilket som helst orkester og ikke blot i ét ensemble.

Akademitanken er afgørende. Hvis balletskolen bliver til et akademi, kan uddannelsen gennemføres af alle teenagetalenterne – og ikke kun af dem, som tilfældigvis passer ind i Den Kgl. Ballet på det aktuelle tidspunkt. Det vil fortsat være nødvendigt for balletskolen at sortere årligt i de yngste elever, alene fordi deres fysiske udvikling og danselyst ikke er til at forudsige, når de bliver optaget som bare seks-syv-årige. Men derefter kunne man forestille sig en garantialder på f.eks. 12 år, så de 12-16-årige kunne være sikre på, at de kunne blive færdiguddannede som dansere; med mindre fysikken eller lysten ikke slog til. De ville desuden kunne træne deres kompagnifærdigheder i det nyetablerede Kompagni B. Og hvis de så som 16-årige ikke fik aspirantplads ved Den Kgl. Ballet, kunne de søge over i andre kompagnier – eller supplere med en moderne danseruddannelse. Flere og flere kompagnier anvender dansere, der netop både har en klassisk og en moderne baggrund. Weekendens inciterende gæstespil med det fremragende Nederlands Dans Theater på Det Kgl. Teater var således et eksempel på klassisk trænede dansere i et moderne repertoire - dansere med skønhed og vildskab i korte ben...

Et akademi kunne altså forhindre, at balletelevernes hårde slid og dyre uddannelse gik til spilde. Forleden understregede balletmester Nikolaj Hübbe balletskolens selvstædnighed i forhold til kompagniet på repertoiremødet, så forstander Niels Balle har tilsyneladende stort råderum. Desuden har Hübbe og Balle samme pædagogiske forbillede, nemlig den legendariske Henning Kronstam, der havde en særlig forståelse for den enkeltes elevs potentiale.

I Danmark er der kun to alternativer til Den Kgl. Ballet for klassiske balletdansere, nemlig Pantomimeteatret i Tivoli og Peter Schaufuss Balletten i Holstebro. Begge kompagnier domineres af udenlandske dansere – ligesom Den Kgl. Ballet, hvor nu en tredjedel af danserne er udlændinge.

Så hvis Det Kgl. Teaters Balletskole fortsat skal kunne skabe dansere på internationalt niveau, så skal balletskolen styrkes: For eksempel med et akademi for lange ben.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu