Læsetid: 4 min.

Vi er alle ludere - ligesom Bendt

Hvis der virkelig er tale om bestikkelse, når Bendt Bendtsen spiller golf med erhvervslivet, så er der også en del korrupte medier i Danmark. Smøring er så udbredt herhjemme, at pressen næppe kan række tunge uden at få en dårlig smag i munden
Mellem venner. Om Bendtsen er skyldig i korruption og skatteunddragelse kræver nok en temmelig synlig returtjeneste. Mere end at gøre lidt reklame på en bikermesse (sammen med dygtige iværksættere som HA og lignende) mod at få klækkelig rabat på en BMW-motorcykel. Men også i medierne foregår der lidt af hvert, når store, fede firmaer gerne vil smøre pressens blymand, så den både bliver sløret, fedtet og ufokuseret.

Mellem venner. Om Bendtsen er skyldig i korruption og skatteunddragelse kræver nok en temmelig synlig returtjeneste. Mere end at gøre lidt reklame på en bikermesse (sammen med dygtige iværksættere som HA og lignende) mod at få klækkelig rabat på en BMW-motorcykel. Men også i medierne foregår der lidt af hvert, når store, fede firmaer gerne vil smøre pressens blymand, så den både bliver sløret, fedtet og ufokuseret.

Casper Christoffersen

20. marts 2009

Det er skideskægt at læse B.T. for tiden. Mest fordi, Bendt 'BMW' Bendtsen er i gang med at forrette et åbenbart bundløst bremsespor af den slags, der for alvor udvisker grænsen mellem sjov og alvor. Eller stort og småt, om man vil. Den afgørende forskel mellem privatliv og arbejde er i hvert fald noget tyndagtig sjask, når det beskidte undertøj sådan bliver hængt til tørre i pressens fællesrenseri.

Men det er også skideskægt at tænke på, hvor mange gange avisen B.T. (og især de i alt 200 organer under ejeren Berlingske Media) selv har været på hyggeture, betalt af erhvervslivet. Det man i branchen kalder for 'luderture'.

Jeg ved, der foregår lidt af hvert, når store, fede firmaer gerne vil smøre pressens blymand, så den både bliver sløret, fedtet og ufokuseret. Det vil jeg gerne have lov at vende tilbage til.

For som en leder i B.T. selv påpeger, så er ingen middag gratis. Så når vor tidligere erhvervsminister har hygget sig med golf og jagt til en værdi af en kvart million kroner, så er regningen naturligvis blevet betalt af koncerner som Danisco, Danfoss og Carlsberg. Og hvorfor skulle de hæfte så dyre gaver på Bendt Betjent, hvis de ikke fik en eller anden form for aftale i hus? Eller i det mindste det, man i gangsterfilm kalder 'en fælles forståelse'?

Om Bendtsen er skyldig i korruption og skatteunddragelse må retten afgøre. Det kræver nok en temmelig synlig returtjeneste. Mere end at gøre lidt reklame på en bikermesse (sammen med dygtige iværksættere som HA og lignende) mod at få klækkelig rabat på en BMW-motorcykel.

Jeg mener, er vi ude i, at Folketinget nu udelukkende får serveret Danisco-desserter? Eller at alle danske haveejere næste år har pligt til at installere jordvarmeanlæg fra Danfoss? Eller at Carlsberg har ført et fadølskabel direkte til Bendts bondegård på det fine Fyn? Vi ved det ikke, og dét er problemet.

Grydelapper og fodbold

Det er derfor, det også er skideskægt at læse Fyens Stiftstidende i disse demoraliserende dage. Den lokale vinkel er, at visse af øens politikere blandt andet har sagt ja til at modtage et par hæklede grydelapper og nogle viskestykker. Og et friabonnement på Dansk Kennelklubs blad. Og billetter til fodbold i Parken. Om det har medført konkrete fremskridt for diverse klubhold, hunde og husmødre, står hen i det uvisse, men Mads Christian Esbensen, der er rådgiver i Nordens største lobbybureau, siger til avisen:

"Lobbyister kan sikre, at lige netop din vindmølle omfattes af nye tilskudsregler. Eller at din konkurrent får afgifter, som ikke rammer dig selv. Og det er meget, meget udbredt."

Alle større virksomheder har folk ansat til at påvirke politikere. Forklarer eksperten.

Ligesom at firmaer, der er store nok til at bekymre sig om PR og pressestrategier, har folk ansat til at håndtere medierne. Her bruger man også smøring (lobbyisme) i stor stil.

Pressen siger tak for mad

Det ved jeg fra min tid som journalist på et undersøgende tv-program kaldet Den Halve Sandhed (der for år tilbage blev sendt på DR2). Her tog det os mindre end en time at finde eksempler på, at store danske virksomheder trakterer pressen med alt fra fodboldbilletter og ler-dueskydning til kapsejlads og julefrokoster. 'Tak for mad'-artikler kalder man det, når journalisten efterfølgende skriver en række tilsyneladende ikke helt uvildige ord om firmaets indsats.

Blandt de hyppigste deltagere var Berlingske og Politiken. Men stort set alle større danske medier blev nævnt.

Og hvad skete der så, da vi i bedste Michael Moore-style crashede redaktionerne på Pilestræde og Rådhuspladsen for at få klart svar på, hvorfor man på den ene side elsker at sætte skandalespot på apotekere, der bliver smurt af medicinalindustrien, men på den anden side selv sidder gratis til bords med blandt andet forsikringsselskaber og banker?

For spørger Berlingskes erhvervsredaktør virkelig ind til de vildfarne aktiekurser, mens der bliver skudt efter højtflyvende tallerkner? (i så fald ville man nok have skrevet lidt mere kritisk om udlån i Danske Bank).

Svaret fra Berlingske Tidende var, at daværende chefredaktør Niels Lunde ringede til nuværende Berlingske-chef Lisbeth Knudsen (der dengang var ny-hedschef på DR) og sørgede for, at vores reportage ikke blev sendt i fjernsynet.

På dagbladet Politiken, hvor vores besøg udviklede sig til direkte håndgemæng med chefredaktørerne Per Knudsen og Bo Maltesen, sørgede sidstnævnte også for at kontakte venner på Danmarks Radio, så dette 'smørings-indslag' aldrig ville se dagens lys.

Det kalder man magtmisbrug, og selv i toppen af DR er der sikkert én, der skylder en anden en vennetjeneste. Derfor er disse uanmeldte besøg på Politiken og Berlingske stadig blacklistet.

Den daglige smøring

Sagen er, at når nogen sidder for meget til bords med nogen, så trænger visse spørgsmål sig på. Det ved jeg personligt alt om, da jeg efter mange år som kulturreporter har drukket og spist i en helt usømmelig grad på både filmproducenter og pladeselskabers regning.

I kulturjournalistik er den slags smøring så normal, at branchen griner af dig, hvis du stiller spørgsmål til troværdigheden. Jeg tænker bare, at i så fald kan vi lige så godt være ærlige om hvem, vi omgås. Og det gælder især for mennesker med en sådan magt, at de sætter dagens samfundsorden.

Hvis ministerens kalender var tilgængelig for alle, så er det i det mindste ikke en afsløring, at han går på rævejagt med erhvervsbosserne. Hvis medierne selv vil indrømme, hvem de undertiden deler seng med, så er det langt mere synligt, hvordan magten er fordelt. Hvem der er under og hvem, der er på toppen.

Så kan alle dem, der ikke bliver smurt i hoved og røv selv få lov at vurdere, hvem der trækker i hvilken streng. Om det så gælder erhvervslivet, pressen eller politikerne.

Indtil da er alle os, der siger ja tak til endnu en gratis omgang, dybest set en stakkels luder. Ligesom Bendt. Måske.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jens Berg Thomsen

Ja, fænomenet er såmænd også udbredt i lokaljournalistiken, hvor jeg sidder.

I går var jeg ude og dække lancering af det lokale bryggeris påskebryg:
http://furesoe.lokalavisen.dk/article/20090320/ARTIKLER/860980733/1012
, og i dag har jeg og mine kolleger fået vin og honning som tak for, at vi har skrevet "venligt" (som der står på kortet) om skolelandbruget, der ellers var truet af lukning her i kommunen.

Så også jeg er en luder.

Når nu det er så vigtigt for regeringens kontakt til erhvervslivet i Danmark, at landets økonomi- og erhvervsminister deltager i jagt- og golfselskaber, så kunne det da være interessant at høre, hvor mange af slagsen vores nuværende økonomi- og erhvervsminister har deltaget i.

”Vi er alle ludere - ligesom Bendt”

Det er vist en sammenligning som ikke holder i byretten. Når firmaer og pressen arbejder sammen som beskrevet i artiklen, er det måske ikke ligefrem i overensstemmelse men den gængse opfattelse af, hvad god moral er, men det kan vel ikke være ulovligt, når to private firmaer vælger at arbejde sammen om at manipulere læserne? Hvis det var ulovligt at trykke løgnehistorier i aviserne skulle Danmark godt nok have udvidet kapaciteten i fængselsvæsnet ganske betragteligt!

Til gengæld kan det ikke være lovligt, når en højtstående politiker tager imod bestikkelse. Hvis det Bendt Bendtsen har gjort er lovligt, så må loven simpelthen laves om.

Hvis de folkevalgte ønsker at bevare de sidste rester af respekt for folkestyret i befolkningen, så er politikerne simpelthen nød til at reagere fast og resolut på afsløringen af at daværende erhvervsminister og vicestatsminister angiveligt er korrupt indtil marven…

Inger Sundsvald

Jeg kan lige forestille mig det. Danmark leverer en Fogh og en Bendtsen til nye stillinger, hvor de kan fortsætte deres fuskeri. Hvad er det dog for en verden vi lever i?

Martin Kristensen

Og her gik man og troede det kun var i Ekstrabladets og BTs spalter den smålige misundelse ville trives. Men nej - Informations debattører vil også være med.

Artiklen er en strålende gennemgå at den praksis med at pleje samarbejdspartnere som florerer i erhvervslivet samt ikke mindst ikke kunst - og godgørenheds industrierne. Som salgs- og marketing ansvarlig giver og modtager jeg årligt både middage og julegaver - uden at forvente en konkret modydelse. Det er en måde at bibeholde det gode forhold på, som så forhåbentlig betyder at diverse 50%-50% afgørelser ubevidst vil tippe til den side beslutningstageren kender bedst.

Grundlæggende køber man ikke Bendt Bendtsens favør eller modydelse, men man køber hans øre så man kan præsentere sine synspunkter og muligvis hans sympati for ens sag.

Det er nødvendigt for vores politiske ledelse at stå på god fod med andre ledere - erhvervsfolk, meningsdannere etc. og derfor er det også nødvendigt at de kan deltage i arrangementer indenfor rimelighedens grænse.

Disse smålige hyl omkring 250,000 over 7 år, eller Lars Løkkes fadøl og naturfilm eller Søren Pinds snaps...de er ren misundelse fra folk der ikke forstår at denne form for networking også er en del af arbejdet for rigtig mange af os.

Det er interessant at høre (endnu) en journalist forsvare hvor korrupt hans fag er.

Jeg var netop til et foredrag på Århus universitet, hvor en respekteret Christansborg journalist åbent fortalte at Anders Fogh Rasmussens ugentlige "live" pressemøder møder var det rene teater.

Her stillede ingen journalister "rigtige" spørgsmål.
Det er da interessant at journalister åbent fortæller at de holder danmarks befolkning for nar, for åben skærm, ja ligefrem fortæller om det med et smil.

Det er også interessant at en journalist helt åbent mener at det er et forsvar for Bendt Bendsen at pressen åbenbart heller ikke kan lade være med at tage imod fryns og lade sig smøre.

Personligt synes jeg det trist læsning, men det forklarer i høj grad hvorfor det er en borgerlig borgmester der tager sagen op - måske skulle pressen begynde at kigge kritisk indad - i stedet for med et fjoget grin at konstatere at de skam også selv er ludere.

Det lyder som om du gør grin med din egen metier René.

Inger Sundsvald

Fin ironisk artikel.

Der er vist ingen tvivl om at Danmark, som roser sig af ikke at være korrupt, i hvert fald set i et globalt lys, er håbløst indfedtet i erhvervslivets hundekunster.

”Luderstof”: – Rosende omtale af et firmas produkt, produceret af reklameafdelingen til ”artikler”, som bringes i bladene – mod en annonce, er helt normalt. Men det er naturligvis mere givtigt, hvis man kan få en minister til at stille op som reklamesøjle for et produkt, for ikke at tale om hvad der kan komme ud af et godt forhold til en minister i forbindelse med politiske beslutninger om tilskud til dit og dat, og hvad ved jeg?

Selv har jeg da oplevet, at blive ringet op af en journalist fra TV2, som gerne ville bringe et indslag i Morgen-TV’s regionalprogram om områdets kvindelige erhvervsdrivende. - Det koste kun 20.000 kr.

Efter afslag på afslag, og hvor prisen gik ned og ned, blev jeg spurgt, hvad jeg så ville give. Ikke én krone var svaret. Gad vide om en BMW-Bendt er ubestikkelig og kold i r…. hvis han kommer ind i EU’s ’kværn’?

Og der er ludere som er ludere. Og endnu engang er Nyhedsavisen når den var dummest rykket ind i Information.
Bendt er folkevalgt. Han skal være uafhængig. Han kan ikke lade sig sælge for noget beløb. Og når man tænker på journalister der skriver om deres bedste venner bliver det endnu lettere at forstå hvorfor det Bendt gør er så farligt. Uafhængigheden ryger. Og hvorfor skal direktører der har råd til det i øvrigt kunne betale sig til adgang? Er det system vi ønsker skal være okay i DK? DK ender med at blive en bananrepublik med typer i medierne som Fredensborg.

René, tal for dig selv.
Som vælgere må vi kræve at vide, hvem der har hånden oppe i politikkerne.
Men Bemt B. mente ikke at hans aktiviteter behøvede offentlighedens viden, for de var af 'privat karakter.'
Det er på sproget man kender den korrupte politikker (og journalist).

Angelica Correa

Det er interessante men desværre totalt uoverraskende afsløringer af den danske presses mangel på moral og faglig integritet der kommer for dagen her i artiklen såvel som i kommentarerne.

PS. Hvis Ulla Tørnæs og Henriette Kjær kunne knaldes på forbrydelser deres mænd havde begået, så kan Bendt Bendtsen vel også knaldes når det nu ligefrem er ham selv der har hænderne dybt begravet i lorten. Det er til at brække sig over mandlige journalisters apologetiske penneføring over for kriminelle mandlige politikere.

Matriarkat nu.

Angelica Correa

Hvis Fogh ryger til NATO, så håber jeg at I i pressen sidder tilbage med følgende angren:

"Han voldtog os i røven hver dag i 8 otte år, og vi lod ham slippe uden en skramme."

Angelica Correa

Han har gjort det ved mig - og i høj grad ved hele pressen - på et symbolsk plan. Det er alt andet end ønsketænkning...