Baggrund
Læsetid: 1 min.

Magtens top 100

Nedtællingen mod den mest magtfulde i dansk kunst er begyndt
Kultur
27. marts 2009

Kriterierne er enkle: hvor meget kan vedkommende gøre for en kunstner eller et værk. Desto tættere på en kanonisering desto højere en placering.

100. Torben Weirup, kunstanmelder på Berlingske Tidende siden 1989 og udgiver af en lang række bøger om danske kunstnere, senest ’Tystnaden’ om Ingvar Cronhammer. Weirup har også de seneste 15 år været redaktør på årbogen ’Dansk Kunst’.

99. Teddy Josephsen og Marie Jacobi udgør Nykredits Kunstafdeling. Nykredit har som det eneste firma i Danmark kunstfaglige ansatte til at købe ind.

98. Lars Bang Larsen, eneste danske internationale kunstkritiker, skriver jævnligt i Frieze og Artforum, optræder ofte som kurator og har netop udgivet essayet ’Kunst er norm’.

97. Bengt Sundstrøm, ejeren af lauritz.com, blev ikke nogen afgørende faktor med sin kunsthal, men er derimod tæt på at overtage Bruun-Rasmussens position som førstevalg ved salg af kunst.

96. Jens Olesen, norsk generalkonsul i Sao Paolo, bedste ven med den tidligere kulturminister Brian Mikkelsen og tidligere præsident for biennalen i Sao Paolo, er stadig en vigtig mand i dansk kunst. Han sidder i Charlottenborgs bestyrelse, er involveret i talrige udstillinger og fonde, har selv en kæmpe Cobra-samling i Brasilien, en tidlig modernistisk samling i sit sommerhus og en popkunstsamling i New York.

95. Jytte Jensen, kurator på MOMA i New York i afdelingen for videokunst, hvor hun har været siden 1984. Et grønt lys fra hende kan rykke en kunstner adskillige klasser op.

94. Martin Asbæk, gallerist i Bredgade i København, aktiv deltager på mange kunstmesser og på fornavn med vigtige samlere og gallerier over hele verden. Har også et, for en gallerist, yderst sjældent netværk i rigmandskredse.

93. Lilibeth Cuenca Rasmussen, performancekunstner, står pludselig uden galleri i Danmark, men har til gengæld fået hul igennem i New York, og hun har blandt andet via et bekendtskab med kunstneren Marina Abramovitj og sangeren Michael Stipe fået invitation til en debat med kuratorstjernen over dem alle, Hans Ulrich Obrist. Fik sidste år Echersbergsmedaljen og har netop fået Arkens Rejselegat.

Serie

Kunst ved Jeppesen

Seneste artikler

  • Stressstreger

    23. september 2010
    Det bedste ved udstillingen er heldigvis Daniel Milans streg. En helt tynd sort krimskrams tilsat brede tykke sorte strøg. Det ser enerverende ud, fordi han kun tegner bevægelsen og skyggerne, og når man koncentrerer sig, får man øje på, at det er døde mennesker eller bizarre motiver med døde dyr og opstemte mennesker, han har tegnet...
  • Billige grin

    19. august 2010
    Moderne kunst for arabere er ligesom mavedans for danskere. Det er muligt, at vi alle har maver, men ve de egyptere, der skal tage imod den første danske mavedanserdelegation på kulturel udvekslingsrejse
  • Utopien nærmer sig

    19. august 2010
    Som en del af et projekt, der skal bringe utopien tilbage på kunstscenen, har kunstneren Goodiepal længe ført krig mod Det Jyske Musikkonservatorium, der fyrede ham i 2008. Krigen har ført ham verden rundt med en forelæsning om computerkunst, men dog ikke tættere på forsonende ord fra konservatoriet
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her