Anders Riis-Hansens nye dokumentarfilm om Blekingegadebanden er langt fra blot en filmatisering af Peter Øvig Knudsens bog. Den indeholder også nye oplysninger om den berømte bande og de mennesker, der var med i den.
"Når jeg laver dokumentarfilm, er det altid mennesket bag historien, der er det mest interessante," forklarer den 46-årige instruktør, der i den nye film har valgt at bruge det tidligere medlem af banden Bo Weymann, som et fast holdepunkt i fortællingen. Anders Riis-Hansen forklarer, at han dermed både fik den menneskelige vinkel med, og at historien fik tilføjet nogle helt nye elementer.
Bo Weymann afslører hemmeligheder i filmen, som ikke er kommet frem i bogen. Det drejer sig om ansvaret for planlægningen af de særdeles voldelige røverier ved Herlev Postkontor og i Daells Varehus.
"Man vælger jo mennesker, der kan skubbe fortællingen fremad, og Weymann har være med i flere af bandens aktiviteter og er derfor en fantastisk kilde," fortæller Anders Riis-Hansen, der havde håbet på at komme med nye afsløringer i filmen.
"Jeg har valgt at fokusere på ham og udelade nogle andre ting - f.eks. det dårlige samarbejde mellem politiet og PET, fordi Weymann kunne komme med noget nyt, og det kunne den anden historie ikke."
Prioritering
Selvom det menneskelige er centralt i Anders Riis-Hansens film, er Blekingegadebandens ofre eller de pårørende til ofrene ikke blevet prioriteret i filmen.
"Til gengæld bruger jeg rekonstruktionerne af begivenhederne til at vise, hvor voldsomt det egentlig var. Jeg følte, det var vigtigt ikke at male et romantiseret billede af det, der skete," understreger Anders Riis-Hansen, der også fokuserede på Bo Weyman, fordi han var en førstehåndskilde til fortællingen om et menneskes overgang fra idealisme til fanatisme.
"Jeg ville jo ikke fortælle Øvigs bog fra A-Z, men fortælle en historie om, hvordan almindelige mennesker kommer så langt ud, at de tyr til vold og kriminalitet," afslutter instruktøren, der ikke har tænkt sig at lave flere film om den berømte bande.
