Læsetid: 4 min.

Mikael Simpson flytter hjemmefra

Han var kendt for at lave gør-det-selv-musik i soveværelset. Nu har han flyttet instrumenterne ind i et studie, og det kan man godt høre
'Alt mit gear står her i studiet sammen med mine plakater og mine priser. Når jeg kommer hjem, er der bare en akustisk guitar og mine 7"-singler. Så kan man slappe helt af,' fortæller Mikael Simpson om sin flytning fra soveværelse til musik-studie.

'Alt mit gear står her i studiet sammen med mine plakater og mine priser. Når jeg kommer hjem, er der bare en akustisk guitar og mine 7"-singler. Så kan man slappe helt af,' fortæller Mikael Simpson om sin flytning fra soveværelse til musik-studie.

Martin Bubandt

7. marts 2009

"Den store forskel er, at man kan spille højt her, " siger Mikael Simpson og kigger rundt på instrumenterne langs væggen.

Information besøger sangeren i hans studie. Vi sidder i et gammelt industrilokale i en baggård på Nørrebro. Her kan man larme, så meget man vil, og her har Simpson indspillet sit nye album Slaar Skaar.

Han har ellers været kendt som ham, der sad alene hver nat i sit soveværelse og indspillede musik på computeren. Den historie slipper han heller ikke for denne gang.

"Jeg sad jo bare i den lejlighed og spillede musik om natten. Så kunne jeg gå ned på en bar og sidde og drømme om noget, og så kunne jeg gå alene tilbage til lejligheden og fortsætte med musikken," fortæller sangeren.

Men nu har han fået et mere voksent liv. Med familie derhjemme og adskillelse af arbejde og fritid.

"Alt mit gear står her i studiet sammen med mine plakater og mine priser. Når jeg kommer hjem, er der bare en akustisk guitar og mine 7"-singler. Så kan man slappe helt af."

Lyden af et band

Det nye liv i studiet har givet andre muligheder for Simpson, og det kan høres på hans album. Der er mindre knitrende computerlyd og flere gammeldags instrumenter.

"Jeg har længe villet lave mere organisk musik. Men tidligere har det ikke kunnet lade sig gøre. Man kan jo ikke optage et trommesæt eller en stor basforstærker, der spiller for fuld skrald i en lejlighed midt om natten. Jeg har også haft besøg her i studiet af folk, der spillede trompet eller clavinet."

Selvom Mikael Simpson har haft folk på besøg, er det stadig en soloplade.

"Det er kun lyden af et helt band. Jeg spiller stadig de fleste instrumenter selv, og så samarbejder jeg med folk på enkelte numre. Sådan har jeg altid gjort."

På de foregående plader har Simpson blandt andet arbejdet med den elektroniske musiker Trentemøller. Denne gang er det især keyboardmanden Asger Baden, der har hjulpet til.

"Asger har været med til at skrive fire numre. Det har været en stor oplevelse at arbejde med en, der virkelig kan spille. På sangen 'Lørdag Aften' har hans band The Crooked Spoke lavet et færdigt lydbillede. Så har jeg bare skulle skrive en tekst og synge henover."

Mens lydbilledet har bevæget sig væk fra hjemmecomputeren, så er tekstuniverset stadig som før i tiden. Det er personlige, følsomme tekster, og ordene bliver gentaget som mantraer igen og igen.

"Jeg holder meget af rocktekster, hvor nogle få ord bliver repeteret. Så kan man som lytter langsomt selv lægge en mening i dem. Det er nærmest det modsatte af hiphop. Der skal teksterne selvfølgelig være lange og have masser af detaljer. Det er imponerende, at en enkel tekst med Malk De Koijn fylder mere end alle teksterne på mit album og sikkert også mere end din artikel. Men det er noget andet, jeg vil med mine tekster."

Han forklarer, hvordan han bevidst går efter det ukonkrete, når han skriver.

"Jeg vil ikke fortælle folk, om de skal gå til højre eller venstre gennem teksterne. Jeg prøver at sætte en ramme op, så folk kan male deres eget liv i den. Jeg synger godt nok 'København' i en enkelt sang. Men ellers er teksterne renset for steder og personer."

Der følger ikke trykte tekster med albummet. Til gengæld er der skruet op for sangen, så man i forhold til Simpsons tidligere plader lidt lettere kan høre, hvad der bliver sunget.

"Jeg ville gerne lave en mere vellydende plade, hvor man blandt andet kan høre sangen bedre. Samtidig er næsten alle sangene bygget traditionelt op med vers og omkvæd."

Han kalder det selv for et farverigt popalbum:

"Eller så farverigt som det nu kan blive, hvis det kommer fra mig," skynder han sig at tilføje.

Masser af succes

I hjørnet af studiet står en stor, hvid skærm. Det er en af de lamper, der kan simulere kraftigt dagslys, og som skulle være god mod vinterdepressioner. Bag lampen kan man skimte en samling priser og statuetter. Dem har Simpson vundet rigtig mange af.

"Priserne betyder selvfølgelig noget. Lige pludselig går man fra at være bistandsklient til at være anerkendt komponist. Og det er da rart, at folk interesserer sig for, hvad jeg laver. Men jeg synes, at min største succes er, at jeg har klaret mig uden at være på MTV og den slags. Jeg har gjort, hvad der passer mig og har fået det til at fungere. Jeg fandt hurtig ud af, at man ikke skal tænke på alle priserne. Det kommer der ikke så mange akkorder ud af."

-Nu laver du så et 'farverigt popalbum' på jagt efter endnu mere succes. Er det ikke det, man kalder at sælge ud?

"Nej, nogle af de største schlagere, jeg har lavet, har faktisk været de mere elektroniske numre. Hvis jeg havde været på et stort selskab, havde de sikkert presset på for, at jeg skulle lave en plade med Lulu Rouge og Trentemøller. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at vi kunne lave sådan en elektronisk superbasker på 2-3 uger. Men jeg synes, det var mere modigt at søge tilbage til det, jeg kommer fra. Altså rigtige instrumenter og omkvæd. Måske er der nogen, der hellere ville have haft mere elektronik. Men så er det bare goodbye til dem."

En anmeldelse af Mikael Simpsons nye album, Slaar Skaar, kan læses på mandag d. 9/3-2009.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu