Læsetid: 6 min.

Når spillere og tilskuere danser sammen

Som spiller var Morten Olsen med, den dag 80'er-landsholdet blev til. I dag har han svært ved at genkende det billede, bøger og film fremstiller. Som landstræner er det hans mål at vinde og levere kampe, hvor tilskuere og spillere danser sammen
Den bedste kamp. Den bedste kamp, vi nogensinde har spillet, var den mod Sverige, som vi tabte, fordi en tilskuer løb ind og truede dommeren. Var det ikke sket, havde vi vundet - og den gamle kamp mod Sovjet havde været glemt, siger Morten Olsen.

Den bedste kamp. Den bedste kamp, vi nogensinde har spillet, var den mod Sverige, som vi tabte, fordi en tilskuer løb ind og truede dommeren. Var det ikke sket, havde vi vundet - og den gamle kamp mod Sovjet havde været glemt, siger Morten Olsen.

Kristine Kiilerich

21. marts 2009

Det er den 27. april 1983, og der er seks måneder til Allan Simonsens berømte straffesparkscoring på Wembley.

Regnen siler ned på de drivvåde spillere i forsvarsfeltet, og på Idrætsparkens tribune har der bredt sig en opgivende stilhed. Til dem hjemme i stuerne kan Svend Gehrs ikke finde på andet at sige end: 'Danmark gør sig klar til at tage endnu et hjørnespark'.

Inde foran grækernes mål trækker Morten Olsen sig et i uventet ryk tilbage og skaber på den måde plads til, at Søren Busk med et tørt hovedstød kan bringe Danmark foran.

Tilskuerne rejser sig og trodser anerkendende regnen. Det er sejrsmålet, de har været vidne til, men ifølge Morten Olsen har de også lige oplevet 80'er-landsholdets undfangelse.

"I den kamp fandt vi vores spillestil. Det var ikke sådan, at det glimtede, og det var måske ikke så overbevisende, men det var i den kamp, vi fandt frem til vores strategi. Måden at spille fodbold på," fortæller Morten Olsen.

Forvrænget glansbillede

Siden blev rækken af 80'er-landsholdets kampe historie, og historien blev myte.

Så tog dele af parnasset holdet til sig - som altid tiltrukket af det folkelige aspekt og idéen om at kunne tage en klaphat på for at skjule klaphatten. Og i de senere år er 80'er-holdet i bog efter bog og på film blevet klippet om til et forvrænget glansbillede, og Frank Arnesen skal pludselig give den som H.C. Andersen - selvom alt han vil bare er at spille fodbold og tjene penge.

Tilbage står et billede af 80'er-holdet, som Morten Olsen, holdets kaptajn, har svært ved at genkende.

"Der er også en helt anden side af det hold, end det, man hører om i dag. Vi var meget heldige mange gange og spillede ligeså mange dårlige kampe som landsholdene, der kom bagefter. Det kan folk bare ikke længere huske. De husker alle kampene som gode."

"Men anderledes kan det nok være, når noget bliver beskrevet glorværdigt. Så vil det altid være sådan, at meget i virkeligheden foregik på en anden måde."

- Hvorfor tror du, myten om landsholdet fra 1980'erne er så stærk i dag?

"Overskriften var, at vi havde nogle exceptionelt dygtige angribere i Preben og Michael, en løbestærk midtbane og nogle kloge forsvarsspillere, der i hverdagen var vandt til at spille fremadrettet forsvarsspil og holde i bolden."

"Men holdet var jo også den førstefødte. Det første landshold, der gjorde opmærksom på, at Danmark kunne spille fodbold."

"Derudover opstod der også en speciel kultur omkring roligan-bevægelsen. Det hele flettede sig sammen, og der opstod et nyt parløb mellem banen og tribunerne."

- Hvor godt var holdet, da det var bedst? Kunne I have vundet VM i 1986?

"Ja, selvfølgelig kunne vi det. På samme måde, som vi også havde holdet til at vinde EM i 2004. Begge gange havde vi holdet til det, og begge gange røg vi ud på grund af personlige fejl og manglende held."

Som landstræner leverede Sepp Piontek uforglemmelige øjeblikke, da Danmark i 1985 slog Sovjetunionen på en sitrende varm Grundlovsdag.

Indsatsen og oplevelsen var den samme, da Richard Møller Nielsen syv år senere vandt EM med et landshold, der - som isfuglen, der fanger sølvglimtende fisk - kom flyvende fra et flimrende punkt og landede perfekt på banen mod de sværeste modstandere. Fodboldhistorie blev til Danmarkshistorie og historien til søde minder.

I kampen mod Nigeria ved VM i 1998 viste Bo Johansson igen publikum, hvad det er, fodbold kan i de særlige øjeblikke. Landsholdet fandt i kampen - med forfatteren Richard Powers ord - ind i en storladen ligegyldighed, og i en stund gav holdet publikum en fuldgyldig beskrivelse af, hvad den rummer.

Ingen romantik

Danmarks nuværende landstræner, Morten Olsen, kalder de landskampe for kampe med øjeblikke, hvor spillere og tilskuere danser sammen.

Og han er meget optaget af at levere den slags øjeblikke til publikum. De skal bare gå hånd i hånd med sejrene.

"Det er nok det punkt, jeg oftest bliver misforstået på. Folk tror, jeg som træner vil spille flot og vinde. Men det er omvendt. Jeg vil vinde og indimellem spille flot. "

"Jeg siger bare også, at hvis det på et tidspunkt ikke længere betyder noget overhovedet, hvordan vi spiller, og vi ender med at sige 'never mind og op i røven med spillestilen - så længe vi vinder', så bliver det totalt uinteressant for mig, for så er jeg ikke længere til stede i kampen."

Det er ikke nostalgi, og det er ikke romantik, pointerer Morten Olsen: "Det har noget med mine rødder at gøre. Jeg er ikke vokset op med at tænke fodbold på den måde og har aldrig tænkt på den måde i de 40 år, jeg har levet af fodbold og haft fodbold som min største interesse."

- Dine tre forgængere har alle leveret de helt særlige øjeblikke. Er der et pres på dig som landstræner for på samme måde at give tilskuerne øjeblikke, de aldrig glemmer?

"Tilskuerne vil have sejre og være en del af en succes og nogle gange mere end det."

Morten Olsen ser op og leder lidt efter ordene. 'Mere end det' er vanskeligt præcist at sætte ord på. Kun overgået af, hvor vanskeligt det er at få frem på banen.

"Der findes bare ikke en knap, man lige kan trykke for at få de oplevelser frem. Man kan kun håbe, at vi indimellem rammer dagen som hold. Dagen, hvor vi danser sammen med publikum. Men der er meget, der skal lykkes, før det sker. Jeg skal finde den rigtige taktik, og spillerne skal finde de rigtige løsninger på banen."

"Modstanderen betyder også noget for, om det bliver skønhed. De store kampe, som Sovjet-kampen, bliver spillet af hold, der vil spille både frem og tilbage på banen. Møder man derimod hold, der bare vil grave sig ned og nedbryde, kommer det ofte kun til at handle om at vinde."

Og så kommer heldet igen ind i billedet. Heldet, der på en og samme tid kan være en våd drøm for den sejrsivrige fodboldelsker og et mareridt for den æstetiske fodboldelsker.

" Der er ingen trænere, der kan tvinge den slags kampe frem. De kræver held og tur i den. Sovjetunionen kunne dybest set lige så godt have vundet den gang i Idrætsparken, og så ville ingen huske kampen i dag."

"Held på dagen kan også være, at vi møder Spanien på et tidspunkt, hvor Iniesta, Xavi og Torres (nuværende nøglespillere på det spanske landshold, red.) er skadet. Den dag er det lettere at vinde, men til gengæld bliver det nok ikke en af de der særlige kampe uden de tre."

Verdens bedste kamp

- Mangler du endnu som landstræner at levere den helt særlige kamp?

"Til det vil jeg svare, at den bedste fodboldkamp, der nogensinde er spillet - som jeg kan huske - det var Danmark-Sverige, hvor det endte med, at vi tabte på skrivebordet."

Morten Olsen holder en kort pause.

0-3. 3-3. Christian Poulsen. Fodboldtossen. 0-3 igen. 'Arrh for helvede' tænker han måske. Det afslørede kameraerne i hvert fald, at landstræneren råbte den juniaften i 2007, lige da kvalifikationskampen mod Sverige blev stoppet, fordi en tilskuer løb på banen og truede dommeren. Hvorefter Danmark blev dømt som taber af kampen.

"Vi kom bagud med tre og kom tilbage igen. På det tidspunkt var Sverige helt nede."

"Jeg har senere talt med Zlatan Ibrahimovic (svensk stjernespiller, red.) om det, og han er helt enig. Det var vanvittigt, at vi ikke vandt. Sverige var spillet fuldstændigt væk, og vi stod til at vinde. Så havde kampen været bedre end den mod Sovjetunionen - ingen ville have talt om den kamp mere. Nu endte det i stedet med ham, der løb på banen, men indtil det tidspunkt passede alt sammen. Det var fodbold."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu