Læsetid: 2 min.

Netpirater forsøger at gøre ny lov ubrugelig

En ny svensk lov, der træder i kraft i morgen, skulle give den svenske anti-piratgruppe bedre muligheder for at afsløre netpiraters identitet. Men et nyt tiltag fra folkene bag fildelings-tjenesten The Pirate Bay kan gøre loven ubrugelig
31. marts 2009

En svensk lov kaldet 'Ipred-loven', der træder i kraft i morgen, skulle være startskuddet til en storstilet jagt på netpirater. Loven giver den svenske anti-piratgruppe ret til at få udleveret oplysninger fra internetudbyderne om personer, der er mistænkt for at dele ulovlige kopier af f.eks. musik og film.

Men nu lader det til, at loven nærmest bliver ubrugelig. For samtidig med at den træder i kraft, lancerer gruppen bag fildelingstjenesten The Pirate Bay en anonym fildelingstjeneste kaldet 'IPREDator', der skjuler brugernes identitet.

Lovgivning som den, der nu bliver indført i Sverige, har længe eksisteret i Danmark. Sverige kommer nu blot op på Danmarks niveau, så det nu også bliver muligt

for den svenske AntiPirat-gruppe at få udleveret navn og adresse på mistænkte fildelere. En lovgivning som den danske piratforening Piratgruppen.org er meget imod.

"I Danmark har det vist sig at være en fejlslagen og meget upopulær strategi fra AntiPiratGruppens side, og Piratgruppen kender til flere nylige tilfælde, hvor man har måtte frafalde de store erstatningskrav, fordi bevisbyrden ikke kunne løftes," udtaler Troels Møller, der er talsperson for Piratgruppen.org.

International tjeneste

Peter Sunde fra The Pirate Bay oplyser til hjemmesiden Torrentfreak.com, at IPREDator ikke kun vil være tilgængelig i Sverige, men også vil kunne bruges i andre lande, inklusive Danmark. Dermed vil også de danske net-pirater i fremtiden få lettere ved at skjule sig for den danske AntiPiratGruppen.

Troels Møller ser IPREDator som et tegn på, hvordan fremtiden vil se ud.

"Jeg tror, at den anonyme fildelingstjeneste fra The Pirate Bay er en god indikator for, hvilken retning udviklingen vil tage, hvis man fortsætter med at forsøge at stoppe fildeling på denne absurde måde," siger han.

EU-direktiv

Ulovlig fildeling koster hvert år pladeselskaber og kunstnere mange millioner kroner i tabte indtægter. Derfor lavede EU i 2004 et direktiv, der påbyder alle medlemslande at forbedre copyright-indehaveres muligheder for at beskytte deres produkter.

Det er på denne baggrund, at Sverige i morgen indfører loven. Indtil videre har Storbritannien, Holland og Frankrig implementeret loven. Danmark har endnu ikke fulgt EU-direktivet, hvilket bl.a. skyldes, at lignende lovgivning herhjemme allerede er indført.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Martin Kaarup

Som det allerede er påvist andetsteds i Informations artikelbase, så er film- & musikindsutrien blot et unødvendigt led mellem forbrugerne og kunsterne.

Deres produkt er blevet forældet med Internettet og der er ikke brug for selskaberne længere. Kunsterne kan nu selv distribuere deres produkter gennem Internetmediet og de eksisterende kanaler.
Den eneste grund til kunstnerne også taber penge er fordi industriens bagmænd skal have deres del af fortjenesten først.

Bekæmp helere de urentable pladeselskaber i stedet for at subsidiere dem!
Danmark har ikke brug for mere statsstøttet industri - Danmark har brug for sunde moderne virksomheder som kan tjene deres egne penge.

"Ulovlig fildeling koster hvert år pladeselskaber og kunstnere mange millioner kroner i tabte indtægter."

Dette er en totalt udokumenteret påstand, medmindre man betragter industrien som en objektiv kilde .
Den industri der i USA påstår et tab på 170.000kr
pr. "ulovlige" mp3-"kopi" . .
Der er heller INGEN dokumentation for at en "ulovlig" mp3-"kopi", downloaded fra nettet,
er et tabt salg .
Der er derimod temmelig megen dokumentation for at rettigheds-industrien, og alle dens advokater, har fået såkaldte "lobbyister" til at "overtale" diverse "parlamenter" til at haste-ekspedere deres
"lov-udkast" ..
Jeg forventer at "information" undlader at agere propaganda-organ for pladder-industrien.
Den er ligesom hattemagere og typografer ...

Michael Skaarup

Ja jeg kun give min 2 med debatør ret i, at det skader artiklens helhed, et udokumenteret propaganda kritikløst viderebringes.
Det er jo ikke for sjov at Metallica nu siger at de vil klare sig trusselbreve fra indutriens advokater, der på metallicas vejen, truer metallicas fans, med kæmpe bøder.
video interview med Lars Ulrich http://latimesblogs.latimes.com/music_blog/2009/03/metallicas-lars.html

comon artikel : http://www.comon.dk/news/lars.ulrich.i.spidsen.for.opror.mod.pladeselska...

"I England har en række musikere med Robbie Williams og Annie Lennox i spidsen bedt pladeselskaberne om at lade deres fans være i fred i stedet for forfølge dem med konstante trusler. Men pladeselskabernes trængsler stopper ikke her. For selv samme gruppe af 140 engelske musikere, der også tæller Peter Gabriel og medlemmer af Blur, The Clash, Travis, Pink Floyd og mange andre kræver, at pladeselskaberne hoster op med nogle bedre kontrakter, hvis samarbejdet ikke skal stoppe meget brat."

Ack, et nummer for hurtigt, så teksten kom ikke med.

Det er det link jeg p.t. kan finde. De siger dog straks at deres service vil koste ca. 5€ om måneden. Gode penge i det. Jeg vil nok takke fra.

Mht. fildeling, det amerikanske forlag BAEN sælger alle sine e-bøger uden nogen som helst form for DRM og nægter at retsforfølge såkalde "pirater".

Som andre har kommenteret er det ikke smart for en i øvrigt seriøs og sandfærdig avis at viderebringe pladeindustriens udokumenterede påstande om at de taber penge på piratkopiering.

Jeg kan tilføje, at Danmark implementerede IPRED i dansk lov i 2005, og at det således ikke er korrekt, at vi ikke har implementeret direktivet her i landet: http://ft.dk/doc.aspx?/Samling/20051/lovforslag/L48/index.htm

Den svenske lov går i øvrigt videre end hvad vi tillader herhjemme: I Sverige kan folk "ex parte" (uden at få lejlighed til at udtale sig til retten først) få indefrosset deres værdier inden de bliver mødt med erstatningskrav og trussel om en civilretssag, hvor de ikke kan få bestikket en advokat hvis de ikke har råd til det selv (hvad de jo ikke har, når alle deres værdier er blevet indefrosset). Desuden åbner loven op for at erstatningerne kan overstige det påståede tab.

Faktisk er hele dette område ved at sprænge grænserne for rets-staten, senest som set I Ole Husgaard's kommentar.

I det hele taget er det noget værre juks i en rets-stat at en privat organisation har ret til at at få udleveret data, navne og adresser på folk som er mistænkte for en forbrydelse. Statens voldsmonopol er jo dermed de facto brudt...

Pladeindustrien eller musik-industrien taber penge, ja, måske. Kunstnerne taber måske også penge, men ikke nær så mange som plade-industrien gør. En ny cd koster ca. 179 kr. Uden moms koster den ca. 143 kr. En kunstner får ca. 10% af dette minus udgifter til PR mm. hvilket vil sige ca. en tier pr. solgt album - hvis han eller hun er heldig. Enkelte kunstnere får måske en tyver pr. solgt CD-album.

Endelig er der jo det forhold, at både film og musik-industrien har sovet i timen; de har ikke forstået at den nye måde at distribuere musik og film på er over internettet.

Og ja, google er også en søgemaskine, der henviser til forskellige sider...Youtube, som google ejer, er det samme.... Men google har et hav af advokater, der er parate til at slå igen...hvis de bliver anklaget.... for noget som helst...

Karsten Aaen har helt ret i at det er problematisk, at rettighedshavere kan få brudt folks anynomitet på nettet.

I debatten i Sverige før implementeringen af sanktionsdirektivet hævdede ophavsretsfortalere at IPRED krævede dette. Men det er ikke korrekt.

Der er nemlig en klar dom fra EU-domstolen fra sidste år, som siger: "Fællesskabsretten pålægger ikke medlemsstaterne en forpligtelse til med henblik på at sikre den effektive beskyttelse af ophavsretten at videregive personoplysninger under en civil retssag": http://curia.europa.eu/da/actu/communiques/cp08/aff/cp080005da.pdf

Så når nogle hævder, at vi bliver tvunget til det her af EU, er det altså (endnu) ikke korrekt.