For nogle år tilbage kom det frem, at Danmarks statsminister havde en 'hemmelig ven'. Han var polsk læge, og hans forhold til Anders Fogh Rasmussen var af national interesse. Se & Hør lancerede historien, formiddagsbladene og morgenaviserne fulgte op, DR holdt sig heller ikke tilbage, og forundringen var stor: Hvem var denne Marek Stawowy? Hvad gik venskabet ud på? Hvorfor kendte offentligheden ikke til det? Var det hemmeligt? Og hvad lavede statsministerens egentlig i et sommerhus med en 'ukendt mand' - uden sin kone?
Fogh selv svarede troskyldigt på spørgsmålene:
"Vi gør det, som meget nære venner gør: Vi tager på bjergvandring sammen, kanoture og cykler, og når vi rigtig skal slappe af, ligger vi på gulvet og spiser pizza og hygger os."
Der blev grinet godt og grundigt af pizzahyggen, som kun syntes at bekræfte en udbredt mistanke. Spillefilmen AFR præsenterede statsministeren som homoseksuel, og Ekstra Bladet skrev om de vedholdende "bøsserygter", der har "sydet i årevis", både blandt vælgerne, i medierne og på Christiansborg: Var Marek mon Foghs elsker?
Forløbet var bemærkelsesværdigt, ikke fordi spørgsmålene var relevante, men fordi de overhovedet blev stillet. Det interessante var ikke, at statsministeren tog på cykelferie med sin polske ven, men at der blev sået tvivl om hans seksuelle præferencer, fordi han gjorde det.
Mediernes dækning af Foghs hemmelige venskab kommunikerede en norm: En heteroseksuel mand ligger ikke på gulvet i et fjernt sommerhus og spiser pizza med en anden mand. For mange er det jo en af de mere betydningsfulde grænser, grænsen mellem hetero og homo, så det er om at notere sig, hvilken adfærd der placerer én på hvilken side. Det er ikke altid lige let at vide, men hvis man er i tvivl om grænsedragningerne, kan man med fordel konsultere de bedre vidende.
Sådan en er Egon Balsby for eksempel. Han er heteroseksuel kommentator ved Berlingske Tidende, og hvis nogle skulle være i tvivl herom, slog han det fast for sine læsere i sidste uge. Anledningen var den, at nærværende dagblads David Rehling havde anmeldt en samtalebog med præsten Johannes Møllehave og konkluderet, at den "savner mening, hvis man ikke tror på folkekirkens Gud". I sin 'Groft sagt'-klumme noterede Balsby sig det pudsige i, at Information havde "bedt sin homoseksuelle ateist-medarbejder" om at anmelde en sådan bog.
Det var groft sagt, faktisk så groft sagt at Berlingske Tidendes chefredaktør, Lisbeth Knudsen, fik irettesat Balsby og beklagede formuleringen både offentligt i avisens spalter og personligt over for Rehling. Lektien synes ligetil: Det går ikke at hive folks seksuelle præferencer ind i sammenhænge, hvor de ikke hører hjemme. Ellers ville vi blive overrendt af overskrifter som "Homoseksuel brandmand redder familie ud af flammehav" eller "X Factor-vinder jublende lykkelig og heteroseksuel".
Egon Balsby, der selv foretrækker kønslig omgang med kvinder, har taget kritikken til efterretning, men han kan ikke forstå den. Og han kan heller ikke forstå, hvis David Rehling føler sig gået for nær:
"Jeg mener: Der går jo ikke en sommer, uden at han vælger at udstille sine solbrune cykellår på en eller anden bjergtop på bagsiden af Information. Hans homoseksualitet er ingen hemmelighed," siger han til fagbladet Journalisten.
Læg mærke til årsagssammenhængen. Heri afslører Balsby et imponerende kendskab til kulturelle koder: Ved at lade sig selv og sine solbrune cykellår fotografere på en bjergtop signalerer man til omverdenen, at man fortrinsvis er tiltrukket af personer med samme kropstegn som en selv. Det er værd at skrive sig bag øret. Hvis man for eksempel er en ung fyr, der har svært ved at fortælle familien, at man er til fyre, så er det en oplagt og ganske diskret måde at få overbragt nyheden på. Omvendt, hvis man er cykelrytter og tilmed heteroseksuel, så bør man nok overveje sin deltagelse i Tour de France en ekstra gang.
Apropos Frankrig så cyklede jeg selv rundt dernede i sidste uge. Jeg var på ferie med min ven Ronni, bare os to, op og ned af bakker, god rødvin og lækker mad, på nær en enkelt aften da vi købte pizza, som vi spiste, mens vi lå i sengen og hyggede os med en film og hvilede vores trætte, knap så solbrune lårbasser. Så kom jeg i tanke om, at Ronni har polske bedsteforældre, og jeg kom i tanke om, at jeg næsten hedder det samme som statsministeren, og hvis jeg havde haft nummeret til Egon Balsby, så havde jeg ringet til ham straks og spurgt:
"Hvad betyder det, Egon? Hvad betyder det egentlig?"
