Baggrund
Læsetid: 3 min.

Thomsen og identitetstabet

Naturligvis har Bob Dylans 'Ballad Of A Thin Man' kulturkritiske potentialer, disse ligger dog langt fra i nogen udpegning af en ideologisk modstander, men i de eventuelle følgevirkninger af den centrale trussel mod viden og identitet
Kultur
26. marts 2009

Søren Ulrik Thomsen siger i sit essay Balladen om den tynde mand, at Bob Dylan i Ballad Of A Thin Man - "Because something is happening here / But you don't know what it is / Do you, Mr. Jones?" - peger fingre ad "den uforstående borger", "fantasiløs, hæmmet og konform". Thomsen mener, at der heri ligger en "ideologi", som søger at fremhæve det kunstneriske undtagelsesmenneske på baggrund af den hæmmede borger.

Dette er en fejllæsning af Ballad Of A Thin Man. For det første er der som næsten altid hos Dylan tale om et genredigt, her altså en ballade, hvor både udsigelsesniveau (sangens "stemme") og hovedperson (Mr. Jones) må opfattes som fiktioner; der er ikke tale om nogen simpel meningstilkendegivelse. For det andet er Mr. Jones umulig at reducere til nogen bestemt social kategori. Hvad siger for eksempel Dylan selv om ham?

"I could tell you who Mr. Jones is in my life, but, like, everybody has got their Mr. Jones, so I can't really say that he is the same for everyone. " (I interview med Bob Shelton, 1966).

Sangens stemme

Det lyder jo mest af alt som et personligt bekendtskab. Det kunne dog også lyde, som om Mr. Jones var en slags personificeret skygge, som enhver har. Sangens stemme har da heller ingen priviligeret position i forhold til ham. Med sit konstante "you" - "you walk into the room ...", "you see somebody naked ..." - signaleres snarere en tæthed, som om Mr. Jones og stemmen oplever sangens begivenheder samtidig.

Men det handler altså konkret om denne Jones, som træder ind i et rum, han ikke kender, som opfører sig temmelig akavet her, og som konstant stiller de forkerte spørgsmål. En sand forvirring af besynderlige personager svarer ham, og en stadig trussel om det store videnstab løber i omkvædet. Mr. Jones er ofte blevet fortolket som en heteroseksuel mand, der har lokket sig selv ind på en bøsseklub, hvilket flere af hans møder kunne tyde på. Andre numre på albummet Highway 61 Revisited handler om homoseksualitet, umiddelbart efter Ballad Of A Thin Man følger Queen Jane Approximately. Andre mener, at "Mr. Jones" er en eufemisme for "junky", og at sangen skildrer et bad trip; Rolling Stones-guitaristen Brian Jones troede, at sangen handlede om ham; Pete Seeger følte sig også ramt, og måske begge med god grund. I kritikken taler man om Dylans "apokalyptiske" periode her midt i 60'erne, den skulle så netop være kendetegnet af flydende grænser til omverdenen, identitetstab, undergang. Mr. Jones bliver i alle disse fortolkninger en mand på kanten af sin normalitet, ikke en repræsentant for normaliteten, som Thomsen mener.

Det almene

Naturligvis har sangen kulturkritiske potentialer, disse ligger dog langt fra i nogen udpegning af en ideologisk modstander, men i de eventuelle følgevirkninger af den centrale trussel mod viden og identitet. Man kan mene, at denne trussel især gælder Dylans egen kreds af kunstnerbohemer, men Dylans poesi er heldigvis fri nok af ham selv til at gøre truslen generel og lade enhver forstå den på sine egne betingelser. Vi erfarer alle lige pludselig at stå i et nyt rum og ikke vide, hvad der sker.

Den slags almene situationer kan digtningen skabe, en evne der forekommer mig langt vigtigere end en anden evne, digtningen har, at tillade den enkelte at give udtryk for sine personlige meninger eller erfaringer.

Tue Andersen Nexø taler den 17. marts i Information om selvbiografisme, blandt andet kritiserer han en trang blandt digtere og forfattere til at "forklæde deres værker med en alment-subjektiv patina". I stedet kan de nu "forankre" sig i det personlige og private. Dette er at vende tingene på hovedet. I digtningen er det personlige det overfladiske, mens det almene findes i forestillingen, hvor digterens jeg kun er "a negative capability", siger Johns Keats, det vil sige, hvor jeget er forvandlet til modtagelighed og mulighed, det vil sige, der er åbent for fantasien og indlevelsen. Det er her, digtningen skaber en verden, som heller ikke digteren selv umiddelbart vidste fandtes, en verden som vel også er de flestes grund til at digte - eller de flestes grund til at lytte og læse. Jeg er ganske overbevist om, at det også er sådan, Ballad Of A Thin Man er blevet til.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her